Jonathan MacLeod
Deaktiveret
Ansat i Afdelingen for Overv?gning af Magiske V?sner
%\3\%
Posts: 53
|
Post by Jonathan MacLeod on Aug 22, 2011 10:14:24 GMT
AND I'LL BE IN SCOTLAND AFORE YE but the broken heart it kens nae second spring
Jonathan følte sig både forvirret og overrasket, uden at vide hvordan han skulle tackle denne nye information. Han ville aldrig i sine vildeste drømme have forestillet sig at Fenella i sidste ende ville gifte sig med den person Jonathan hadede mere end noget andet. Selvfølgelig var det ikke rigtigt for Jonathan at se det som et personligt angreb, men han følte sig på en eller anden måde stadigvæk knyttet til Fenella og han… Han kunne ikke rigtigt lægge hende bag sig, som om at hans hjerne prøvede at narre ham til at tro at han var helt færdig med hende, men hans hjerte sagde noget helt andet. Jonathan var ikke meget for at indrømme over for sig selv, at det nok var et lille stænk af jalousi han kunne mærke indeni.
Da Fenella kom ud af kontoret igen, var han sikker på at han ikke havde nået at samle sig og at chokket og vreden, endnu var tydeligt i hans ansigt. Han sendte hende et mistroende blik som hun nærmede sig, hans læber svagt adskilt med ord han havde lyst til at sige, men ikke var i stand til at få ud. Det dunkede underligt for hans ører og hans håndflader føltes hvidglødende. Han kunne se at hun snakkede til ham, men opfangede kun svagt hvad ordene betød. Vreden og det uforstående blik faldt fra hinanden og gjorde plads til et sorgfuldt. Til sin egen overraskelse hørte han et lavt, raspende: "Hvorfor?" fra sine egne læber, der fik ham til at spærre øjnene en anelse op. Det gik dog i de fatale sekunder op for ham hvad han igen var ved at lukke op for og uden endnu et ord strøg han forbi hende og over imod ministerkontoret. En underlig knude formede sig langsomt i hans mave og Jonathan måtte undertrykke trangen til at knække sine knoer imod væggen.
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Aug 22, 2011 11:14:42 GMT
- - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - Never give up on something that you can't go a day without thinking about - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - Fenellas kinder føltes brændende varme under det blik der hvilede på hende fra Jonathan, som hun lukkede den korte afstand mellem dem igen, og stoppede nogle få skridt fra ham. Hun var sig alt for bevidst at Clarke sad blot nogle meter væk, og valgte så i sidste ende alligevel, at ignorere netop det faktum og koncentrere sig om den alt for anspændte stemning, der nu hvilede mellem hende selv og manden foran hende.
Det krævede ikke så lidt selvkontrol rent faktisk at se ham i øjnene og endnu mere at få ord frem. Mere snublende end hun havde villet dem og en skønsom blanding af ren høflighed og personlige følelser, som hun ikke længere var i stand til at holde ude af sit blik. I stedet sagde hun hvad der kom først for og som brændte sig mest på og vendte sig så halvt væk for at forlade kontoret helt og slippe for at tage stilling til det hun havde læst i hans blik. Det hjalp ingenting og ville kun skabe unødvendige problemer, alene ved at begynde at tænke nærmere over det.
Hun nåede ikke meget længere end til at dreje i overkroppen, før Jonathan mod forventning talte igen, omend kun et enkelt ord, og hun stoppede midt i bevægelsen og rynkede forvirret panden. Hun vendte sig langsomt igen, blot for at se ham fortsætte forbi hende mod døren til ministerens kontor. Hun overvejede kun et sekund før hun satte efter ham med lange skridt, så det mørke hår dansede om hovedet på hende og greb ud og lukkede den ene hånd om hans arm så snart hun kunne nå. Hun slap hurtigt igen og fik selv et splitsekund deja-vu til en lignende situation, som dog hurtigt blev presset tilbage til sin mentale kasse igen, og sat under lås og slå. I stedet stillede hun sig let provokerende i mellem ham og døren og søgte indtrængende hans blik, mens hun gentog hans ene ord med svag undren "Hvorfor?" hun mærkede sit blik flakke mellem hans øjne, mens hun forsøgte at formulere bare én sætning der gav mening i hendes hovede. Da alt kom til alt, var svaret ganske lige til, hvis man lod det hele være sort eller hvid og ignorerede gråtonerne og nuancerne. Hun tog en dyb indånding og så sørgmodigt på ham mens hun lavmælt talte, så hun var sikker på kun han ville kunne høre hende "Fordi jeg ikke kunne få dig.." hun stod nogle sekunder endnu og så på hans ansigt. Så slog hun blikket ned, gik forbi ham og forlod forkontoret uden at se sig tilbage. -------------------------
❧ Tags; Jonathan MacLeod ❧ Words; 486 ❧ Outfit; here ❧ Notes; O U T
|
|
Jonathan MacLeod
Deaktiveret
Ansat i Afdelingen for Overv?gning af Magiske V?sner
%\3\%
Posts: 53
|
Post by Jonathan MacLeod on Aug 26, 2011 8:09:32 GMT
AND I'LL BE IN SCOTLAND AFORE YE but the broken heart it kens nae second spring
Jonathan forventede halvt at mærke Fenellas fingre lukke sig om sin arm, men ikke desto mindre gibbede det svagt i hams. Han følte sig forvirret som aldrig før, uforstående overfor sin egen reaktion der var stærkere end han havde troet muligt, at et levn af undertrykte og gamle følelser skulle boble frem på den måde. Jonathans øjenbryn var trukket sammen i sørgmodighed og uforståelse, og hvis han havde kæmpet for at kontrollere sit ansigtsudtryk inden han skulle stå overfor Ministeren for Magi, så krakelerede det fuldstændigt igen.
Han indså først nu at han ikke var ovre Fenella og at han med al sandsynlighed aldrig ville komme det. Han indså hvor stærkt han altid havde følt for hende, skønt de ofte havde virket som et umage par. Nyheden om at en anden mand havde vundet hendes gunst og gjort hende til sin var som en øjenåbner, en bitter og uretfærdig en af slagsen. Hendes ord gav ham en følelse af at knække indeni og da hun drejede om på hælen greb han ud efter hendes arm for at standse hende. Hånden nåede dog ikke sit mål før hun var ude af rækkevidde, så det var med et himmelfaldent udtryk at han låste blikket fast på døren hvor hun var forsvundet. Med et par dybe indåndinger kastede han et lettere ligegyldigt blik i sekretærens retning (som havde travlt med at se alle mulige andre steder hen) og samlede sig selv så godt som muligt inden han trådte ind på ministerkontoret, med et påklistret falsk smil der mere lignede en grimasse.
OUT
|
|