|
Post by Alexander Young on May 26, 2011 12:43:56 GMT
Family is like fudge
Brody så fra sin far til Julie og betragtede hende som om hun ikke var rigtig klog. Ved siden af ham, fnøs Alexander muntert. ”Selvfølgelig er du det.” Han nikkede imod Brody. ”Det er et spørgsmål om sammenhæng. For mig er du måske nok stadig min barnlige lillesøster,” kom det ufortrødent, med et drillende smil. ”Men for en fireårig er du enormt voksen,” forklarede han. Den omtalte fireårige virkede ikke som om han hørte synderligt efter. Han sad stadig med uglen i hånden og greb blot ud efter en ny småkage, som de to voksne talte sammen om noget, som han ikke helt forstod.
Alexander hævede sin egen tekop og pustede på den, inden han tog en forsigtig tår og stillede den fra sig igen. Han betragtede Julie, som hun gengældte hans smil og nikkede svagt. ”Det er godt at have dig hjemme igen,” konstaterede han, også selv uden de store udbrud om, at hun havde været savnet. Det var nok i højere grad deres mor, der ville stå for den del, når Julie slog sin vej forbi huset i East Sussex. ”Hvor længe bliver du denne gang?” Forhørte han sig, reelt interesseret. ”Og hvad vil du bruge tiden på?”
Tag: Julie Young
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on May 26, 2011 13:19:00 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Julie bemærkede ikke Brodys blik men nikkede blot af Alex ord og løftede sin tekop igen. "Aha. Det kan jeg leve med!" sagde hun og smilede tilfreds, inden hun tog en ordentlig tår af sin te, der stadig var på nippet til at være for varm. "Jeg håber bare, at mor og far synes det samme." sagde hun og tørrede sig i mundvigen med den ene pegefinger. "Og Jonathan! Min plan er at tigge mig til en sofa at crashe på." fortsatte hun og informerede samtidig Alex om sine planer om, hvor hun havde i sinde at bo, nu hvor hun var hjemme igen.
Alexanders svar varmede Julie, og hun tog en dyb, lydløs indånding, mens hun tyggede lidt på sit svar til hans spørgsmål. Hans ord ledte hendes tanker hen på en lang række ting, blandt andet de ønsker hun havde om at udgive sin bog, men ikke mindst de mennesker hun var kommet tilbage for at se igen. Udover sin familie og nogle af sine gamle klassekammerater, så var der endnu en person, der uvilkårligt poppede op i hendes hoved, og hun kæmpede desperat imod en rødmen, hvilket lykkedes til en hvis grad. "Lang tid." svarede hun og kiggede ned på bogen, der stadig lå på bordet. "Jeg vil gerne gøre min bog til en realitet. Og jeg har brug for at være hjemme." fortalte hun og tog endnu en tår af sin te, så hun kunne udskyde at se Alex i øjnene i endnu et par sekunder. Der var mangt og meget hun havde savnet ved England, og hun kunne ikke komme udenom, at hun var kommet hjem for at genforenes med de vigtige personer i hendes liv.
|
|
|
Post by Alexander Young on May 26, 2011 13:59:27 GMT
Family is like fudge
Alexander fnøs muntert og betragtede Julie med et tvivlende blik. ”Niks, du. For mor og far vil du aldrig nogensinde blive voksen og jeg kan informere dig om at der er en kronisk tilstand for forældre generelt.” Atter engang skævede han til sønnen med et skævt smil. ”Og hvis du tigger dig til en sofa hos Jon, så tror jeg heller ikke du skal regne med at han regner dig for mindre et barn end han nogensinde har gjort med os to.” Han rakte ud efter en småkage. ”Men miraklernes tid er selvfølgelig ikke ovre endnu,” bemærkede han drillende. ”Måske kommer der en dag hvor jeg ikke stadig ser dig som sekstenårig med det der stædige ansigtsudtryk du får, når tingene ikke går som du vil have det... Måske.”
Med et flabet glimt i øjnene, tog han den første bid af ingefærsmåkagen og betragtede hende derpå afventende, som hun overvejede hans spørgsmål. Hans smil blev bredere, da hun erklærede, at hun havde tænkt sig at blive længe, og han nikkede, uden at opdage hendes forsøg på ikke at se på ham. Han var alt for optaget af den glædelige meddelelse og hvad den kunne ende med at betyde. ”Skønt,” erklærede han. ”Så er du selvfølgelig inviteret til Brodys fødselsdag her i efteråret.” Han smilede og så på sønnen, da hans opmærksomhed alligevel blev fanget. Det skete ofte, når snakken faldt på den fest, som han endelig for alvor var gammel nok til at sætte pris på. ”Jeg ønsker mig en legekost,” konstaterede han med blikket på sin far, som kom til at grine kort, før han rakte ud og hev i uglebamsens ene øre. ”... Måske, Brody. Jeg har ikke snakket med mor om det endnu.”
Han drejede opmærksomheden tilbage på Julie, efter at han have spist hele småkagen. ”Hvem har du egentlig holdt kontakt med, udover familien?” Spurgte han interesseret.
Tag: Julie Young
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on May 26, 2011 14:50:12 GMT
give me your h e a r t , and come back home
"Ja, det ved du jo alt om!" kommenterede hun, netop som han kiggede på Brody med et skævt smil, og det var tydeligt, at de tænkte præcis det samme. Julie vidste, at Alexanders ord var fornuftige nok, men de fik hende alligevel til at vrænge ad ham, da han snakkede om mirakler. "Måske, når jeg får et barn?" spurgte hun uden at lade sig påvirke af hans flabethed, da han havde talt færdigt, og løftede sigende øjenbrynene. Samtidig indrømmede hun indirekte, at hun ikke så ham som en syttenårig teenager længere. Julie havde derimod ikke gjort voldsomt meget for at overbevise nogen om sin modenhed, men forhåbentlig ville hendes arbejde med bogen gøre en eller anden form for indtryk på både hendes forældre og Jon.
Julie lyste op og smilede stort, da hun blev inviteret til sin nevøs fødselsdag. "Jeg kommer!" udbrød hun og kiggede spændt på den lille dreng til venstre for hende, der allerede var begyndt at ytre sig om gaveønsker, inden hun overhovedet havde spurgt ham. Alex' svar fik hende til at grine mildt, og hun rystede umærkeligt på hovedet af ham. Det slog hende, at hun måtte snakke med Bree også på et tidspunkt. "Hvad ønsker du dig ellers?" spurgte hun, selvom hun allerede var fyldt af ideer til, hvad hun skulle give sin nevø i gave.
Alexanders spørgsmål fik hende til at sætte koppen fra sig, og hun trak på skuldrene. "Jeg har ikke skrevet vildt meget til folk. Mor og far har fået de nødvendige livstegn, og så er der selvfølgelig dig og Jon. Mest dig." fortalte hun og lagde hagen mod sin hånd og støttede albuen mod bordet med blikket rettet ned i bordpladen. "Jeg skrev lidt til Imogen og Panda i starten, men det døde hurtigt. Og så har jeg fulgt med fra afstand. Du ved, når et bekendt navn pludselig dukkede op i en avis på grund af en bog eller quidditch..." fortsatte hun og slog blikket op på sin bror igen.
|
|
|
Post by Alexander Young on May 26, 2011 16:35:59 GMT
Family is like fudge
”Præcis,” svarede Alexander. Han smilede skævt og fnøs lavt af Julies spørgsmål, før han trak på skuldrene. ”Måske. Men jeg ved ikke om jeg selv mener jeg er så hamrende voksen endnu,” bemærkede han spekulativt. ”Mere end før, men stadig ikke rigtig...”
Han nikkede, som Julie erklærede, at hun ville dukke op i efteråret, og løftede koppen med te igen, da hun indledte en samtale med Brody. En kommentar om at mor måske ikke var helt så ivrig omkring ideen om Brody, der fløj rundt en meters penge over gulvet, døde på hans læber.
Den fireårige knægts blik flyttede sig over på hans faster imens et ivrigt smil dukkede frem på hans læber. ”Jeg ønsker mig en kattekilling og en togbane og bøger med billeder i,” remsede han op. ”... Og, og, og... Noget med Chudley Canons,” tilføjede han, nærmest hoppende i sin stol.
Alexander nikkede lidt og lyttede til hendes svar. Han rynkede panden en anelse over kommentaren, der gik på Julies veninder, men spurgte ikke ind til hvorfor kontakten var løbet ud i sandet. I stedet smilede han blot opmuntrende, da hun så op på ham igen. ”Tjaeh. Men alt er jo også nærmest det samme i verden. Den eneste forskel er, at vi alle sammen er ude i den. Todd er flyttet til Irland sammen med Donia, har du hørt det?” Han så spørgende på hende i et øjeblik, inden han fortsatte. ”Eddie spil...” Han bremsede sig selv og fik en lille rynke i panden. ”... Men det ved du vel?”
Tag: Julie Young
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on May 26, 2011 17:00:38 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Selvom Alex ikke følte sig særlig voksen, så havde han livserfaring som mænd ældre end ham slet ikke kunne sætte sig ind i. Der var ting man lærte af at være far, som Julie ikke havde den helt store indsigt i, men allerede nu kunne hun fornemme, at der var noget, der havde ændret sig ved ham - noget der mindede hende om deres far. "Du er da i hvert fald godt på vej." sagde hun og gjorde et lille kast med sit hoved mod Brody, der sikkert ikke forstod et pluk af, hvad de snakkede om.
Julie kiggede interesseret på Brody, da han remsede sine ønsker op, og hun overvejede, om hun skulle til at skrive ned. Hvis det stod til hende, havde hun købt alt han ville have, men hendes meget, meget begrænsede midler satte sig imod dette. Da Brody nævnte et quidditchhold, smilede Julie triumferende og kiggede over på Alex. "Sådan!" udbrød hun og var slet ikke i tvivl om, hvor interessen for quidditch kom fra. "En rigtig brite." bemærkede hun, inden hun så på Brody igen. "Du skal nok få en gave af faster Julie." sagde hun smilende og studsede lidt over, at hun havde omtalt sig selv i tredje person. Det der babysnak smittede hurtigt af.
Da Alexander begyndte sin lommefilosofiske snak, forventede hun halvt en belærende tale fra hans side, men den kom til hendes lettelse ikke. Hun rettede sig op igen og foldede hænderne rundt om sin tekop. "Wow." sagde hun og smilede imponeret, da hun hørte om Todd og Donia. Hun stivnede dog lige så snart han nævnte Eddies navn, og hun bandede indvendigt over den ufrivillige handling. "Jo, det ved jeg." sagde hun og rømmede sig. "Hvordan..." begyndte hun tøvende. "Hvordan har han det?" spurgte hun og mærkede varmen stige op i hendes kinder. Det var ikke så meget tanken om Eddie, der fik hende til at rødme, men mere fordi hun ikke havde kunne holde masken foran Alex.
|
|
|
Post by Alexander Young on May 27, 2011 10:21:48 GMT
Family is like fudge
Alexander hævede begge øjenbryn en smule og trak på skuldrene. Han smilede lidt, men kommenterede ikke hendes ord, som han kun var delvist enig med hende i. Nogen gange føltes det som om han var halvfems år gammel og andre gange, når Brody var hos sin mor, som om han stadig var sytten år og fri som en fugl igen. Han fulgte sønnens opremsning og var ikke overrasket over noget af det nævnte. Julies udbrud fik både Alexander og Brody til at se undrende på hende i det korteste øjeblik inden de, nærmest synkront, lyste op i hver deres smil.
Brodys øjne strålede, da han blev lovet en gave, og det fremgik at han ikke helt forstod det koncept, at det ikke var om en time eller i morgen, men om flere måneder han ville få den. Han krammede sin ugle ind til sig og bøjede hele sit hoved ned over koppen med te, frem for at løfte den op igen.
Hans far skævede lidt til den umådelig barnlige, katteagtige måde at forsøge at labbe teen i sig, men kommenterede ikke på sin søns adfærd. Han løftede blot den ene hånd, kørte den gennem håret og så sigende på Julie, før han begyndte sin vandren ned af listen over deres fælles bekendtes nuværende placering i livet. Et smil fandt vej til hans læber, som han nikkede, men det dalede igen over hendes reaktion på Eddies navn. Det gik hurtigt op for ham, at han havde sat foden i spinaten ved at nævne hans egen ven, som tilfældigvis også var lillesøsterens ekskæreste. Han skar ansigt og så undskyldende på hende, som hun rødmede. ”Han har det godt,” svarede han akavet og hævede hånden for at køre fingrene gennem håret igen og klø sig i nakken, imens han ledte efter et andet emne at aflede hende med. Et andet navn. ”... Todds far faldt jo ned fra høloftet,” begyndte han, lidt desperat. ”... Så Todd sprang fra studierne for at passe gården og nu er den bette sgu flyttet med ham til Irland. Det var altså ikke helt det jeg havde forudset dengang jeg først blev introduceret for tanken om de to,” kommenterede han, nu med et skævt smil. ”På den anden side... Jeg var aldrig særlig god til at forudsige hvem i alverden i ville kaste jeres kærlighed på i to.” Han skar ansigt og så drillende på Julie. ”Samuel Abott?”
Tag: Julie Young
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on May 27, 2011 10:51:05 GMT
give me your h e a r t , and come back home
Det glædede Julie at se drengen blive så gad for løftet om en gave, men hendes blik ændrede sig gradvist til at være undrende, og hun skævede til sin bror. Da han ikke protesterede mod sin søns meget katteagtige adfærd tillod Julie sig at smile ad den lille dreng, inden hun løftede koppen og sippede mere af sin te. "Brody?" spurgte hun og satte koppen ned igen og slap grebet med sin ene hånd. Hun satte pegefingeren mod billedet af yeitien, der stadig lå på bordet foran Brody, og skubbede det hen mod ham. "Du må gerne beholde billedet." sagde hun og så afventende på den lille dreng med de store mælketænder.
Et lydløst suk forlod Julies læber, og hun nikkede, da Alex informerede hende om, hvordan Eddie havde det. Hun valgte ikke at bortforklare sin reaktion men var i stedet bare lettet over, at han førte samtalen tilbage på Todd og Donia. En bekymret rynke trådte frem mellem hendes øjenbryn, da han fortalte om Todds far, og hun skulle til at spørge, hvor alvorligt det var, netop som Alex fortsatte og forklarede, hvordan begge to var flyttet til Irland. Hun kunne godt følge ham, da han ytrede sig om sine tanker omkring parret, og hun nikkede istemmende. "Nogle gange skal det bare være." sagde hun med et skuldertræk. Personligt kunne ikke rigtig forholde sig til tanken om at slå sig ned, men efter fire år på farten var tanken ikke så fremmed længere. Julie så afventende på ham, da han fortalte, at han ikke havde kunne forudsige, hvem de ville forelske sig i, og hun skar en voldsom grimasse, da Samuel Abotts navn blev nævnt. "Var din plan at liste alle mine ekskærester op på så kort tid som muligt?!" udbrød hun men viste ingen tegn på at blive påvirket ved lyden af hans navn. Ham var hun i hvert fald kommet over. "Jeg tror, at jeg for første gang ærligt kan sige, at jeg var ung og dum engang." indrømmede hun og smilede stort til Alex, der sikkert havde det på præcis samme måde. Samtidig havde de nok også begge erfaret, at der var kommet noget godt ud af det i sidste ende. "Hvordan ser det egentlig ud med dig og heksene?" spurgte hun interesseret og tippede hovedet en smule på en nysgerrig facon.
|
|
|
Post by Alexander Young on May 27, 2011 23:11:50 GMT
Family is like fudge
Brody så op fra sin te, før hans blik igen faldt ned på det billede hans faster indikerede. Hans barnefingre greb fat om det og han skulle til at stoppe det klodset i en af sine bukselommer, da hans far rømmende greb ind, hapsede billedet ud af fingrene på ham og, smilende skævt, placerede billedet på bordet igen med et blik, der blev bestemt for en kort bemærkning. ”Tak faster Julie. Det tror jeg vi putter i fotoalbummet, ikke Brody?” Drengen rynkede panden indigneret og så forundret på sin far. ”Mit billede,” erklærede han, umådelig barnligt.
Alexander blødte op i et smil og nikkede. ”Netop. Og derfor passer vi på det. Fordi det er dit billede.” Han modtog et tvivlende blik, men forfulgte ikke sagen. Billedet blev liggende på bordet og Brody krammede sin ugle igen, inden han genoptog sin obskure måde at drikke te på.
Hans far tog en dyb lydløs indånding og smilede til Julie. I et kort øjeblik så han træt ud, men så grinede han lavmælt og virkede helt i hopla igen, som han rakte ud efter endnu en småkage og blinkede til hende. ”Du har sgu afsløret mig, mini. Det var nøjagtig min plan.”
Alexander lænede sig lidt tilbage i stolen og tog en dyb indånding, imens han smilede skævt. ”Mig og heksene? Det er en lang, lang historie med mange kapitler og jeg er bange for, at den slet ikke er skrevet færdig endnu...”
Status: Closed
[/font][/size][/i]
|
|