|
Post by Kyan Demarcus on May 29, 2013 20:28:36 GMT
Tag: Aisling Delaney Endnu en gang havde Kyan indtaget hans sædvanlige plads ved pejsen i Den Utætte Kedel. Han havde ikke alene bestilt en enkelt øl, men havde to stående foran sig. Den første holdte han i den ene hånd imens hans blik var fanget af de dansende flammer. Han havde aldrig forstået idéen i at holde gang i ilden på de varme forårs- og sommerdage, men selvfølgelig fungerede pejsen også som en lyskilde i den mørke krostue. De varme farver der spillede deres eget stykke i den lille indelukning havde allerede sat tankerne i gang før Kyan havde fået sat glasset til hans læber.
Det var først da hans øjne begyndte at brænde, og da han var nødsaget til at blinke, at Kyan brød tankerne. Han satte glasset til hans læber og drak det meste af indholdet før han satte det fra sig igen. Ud af inderlommen på hans mørkebrune, slidte læderjakke fandt han hans sorte notesbog frem og en gammel blyant der ikke havde mere end et par centimeter tilbage. Idéerne ville endnu ikke komme til ham, men aftensolen var kun på vej ned så han havde stadig et par mørke timer til at nå det stadie hvor han kunne drukne hans egen stemme ude, og derved den fornuft der fortalte ham hvor umuligt eller langt ude hans idéer var. Kyan kastede et enkelt blik over skulderen for at notere sig de personer der selv nød en fredag aften hos Londons mest lokale magiker-bar, og det var dér at de mørkegrønne øjne fangede synet af en ung pige han var sikker på, at han havde set før.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 29, 2013 21:20:45 GMT
TAG - KYAN | OUTFIT - HERELejligheden var tom og rodet da hun kom hjem fra arbejde og hun havde tjekket sit køleskab for mad, for at finde resterne af et franskbrød som hun havde guflet i sig. Det var egentlig ikke særlig spændende og for ikke at føle sig komplet ensom, havde hun besluttet sig for at lægge sin lejlighed bag sig og i stedet smutte ned til kedlen. Det tog ikke mere end fem minutter at gå derned og da hun nåede døren, åbnede hun den med en sikkerhed der viste at hun havde været her før.
Hun fik kort øjenkontakt med bartenderen, der som altid lavede en irish coffee til hende og satte sig derefter ikke så langt fra pejsen mens hun åbnede et blad hun havde taget med i tilfælde af der ikke var nogen hun kendte. Hun smilede kort til tjeneren da han kom med hendes bestilling og vendte derefter næsen ned i bladet igen, dog uden at virke utroligt interesseret i det hun læste. I stedet skævede hun op et par gange og fik tilfældigvis øje på en ung mand der sad i stolen foran pejsen. Hun smilede kort til ham, uden at være helt sikker på om de havde mødt hinanden før, men besluttede sig til sidst for at bryde øjenkontakten og se ned i sit blad igen. Hun følte sig en smule akavet over situationen, mens hun prøvede at tænke sig frem til hvor hun mon havde mødt ham før og om det burde være noget hun kunne huske.
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on May 30, 2013 9:34:25 GMT
Tag: Aisling Delaney I det korte øjeblik deres blikke mødtes var der ingen tvivl hos Kyan om, at han havde mødt hende før. Hans fingre havde grebet om en usynlig blyant imens de mindedes konturerne af Aisling og hendes karakteristiske træk. Da hun vendte blikket væk gav Kyan sig til at kigge igennem den lille notesbog hvor alle hans skitser og idéer havde deres hjem. Han bladrede hektisk igennem de mange sider indtil at han fandt hvad han ledte efter. Uanset hvor slørret hans hukommelse måtte være så var der altid sandhed at finde i hans skitser—og dér var hun! På trods af den rå skitse så var der ingen tvivl om at det var Aisling der kiggede tilbage på ham fra siden af hans bog.
Kyan lukkede bogen i, tømte det sidste indhold af det første glas og tog det andet i hånden da han rejste sig op. Hans fremgangsmetoder var ikke altid de mest polerede af slagsen, og han kunne derfor fremkomme en smule uhøflig, men det var med et stort, velkendende smil at han stillede glasset fra sig på samme bord som Aisling sad ved før han selv tog plads overfor hende. “Godt at se dig igen,” bød han ud med “Aisling Delaney!”
Det var ikke kun hendes udseende han havde noteret sig af, men også hendes navn, hvilket han nu kunne spille på som lidt af et triumfkort. Han vidste dog også at han måtte tilføje en lidt bredere forklaring. “Jeg mener at vi har mødt under lignende omstændigheder før, selvom jeg ærligt må indrømme at jeg ikke husker meget mere.” Han forklarede dette grinende imens han afventede hendes reaktion—hvilket kunne gå begge veje i denne situation. Kyan var sikker på at han havde fanget samme genkendelse i hendes blik for et øjeblik siden.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 30, 2013 17:25:23 GMT
TAG - KYAN | OUTFIT - HERE Aisling skævede diskret mod ham hun havde fået øjenkontakt med, mens han sad og bladrede igennem sin notesbog. Hun begyndte langsomt at kunne huske ham, mest fordi det ikke var så tit hun mødte en der brugte sin notesbog på den måde han gjorde. Hendes blik gled dog ned i bladet igen da han var færdig med at bladre og hun lod som ingenting.
Der gik dog ikke lang tid før han tiltrak hendes opmærksomhed igen, da hun hørte hans skridt hen imod hendes bord og hun så op og lod sit blik hvile på ham et øjeblik. Hun så derefter kort ned på hans glas med øl, mødte hans blik igen og smilede derefter og nikkede let som hilsen. "I lige måde.." Bemærkede hun og sænkede bladet en smule. Hun betragtede ham med et mindre smil på læben mens han talte og foldede bladet sammen og lagde det på bordet. "Ja - jeg husker heller ikke så meget.. Men jeg havde også fået for meget ildwhiskey." Sagde hun med et skævt smil og rakte ud efter den irske kaffe der stod på bordet. Hun sippede lidt til kaffen, men den var lidt for varm, så hun endte med at sætte den tilbage på bordet mens hun slikkede lidt flødeskum af overlæben.
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on May 31, 2013 18:56:28 GMT
Tag: Aisling Delaney Der var en form for selvtilfredshed at spore i Kyans smil da Aisling, på trods af samme slørrede hukommelse, havde genkendt ham ligeså. “Så jeg ved ikke hvor meget information vi nåede at udveksle den aften, så lad os prøve igen.” Kyan kunne have ladet hele sagen ligge, vende tilbage til hans overforbrug af alkohol og andre euforiserende stoffer, og lede efter de idéer der altid lå i det bagerste af hans hoved, men han noterede ikke hvem som helst i den lille, sorte bog. Nu hvor han sad foran Aisling kunne han se grunden til hvorfor hun havde haft den indflydelse.
Kyan fandt bogen frem igen og slog op på en blank side. “Ser du, Aisling, jeg er en af de der skøre kunstnere der elsker at notere alt der fanger mit øje.” Kyan bladrede et par sider tilbage for at vise hende en hurtig skitse af en ældre mand der havde lænet sig ud over en ræling for at fodre svaner. Han skubbede bogen tværs over bordet så hun havde lettere ved at se. “Og oftest når jeg spørger om lov til at skitsere en vis person ender jeg kun med blikke der stempler mig som lidt af en tosse.” forklarede han grinende. “Skulle du nogensinde ønske et portræt af dig selv—og tro mig Aisling når jeg siger, at du bestemt burde eje sådan et mesterværk—så gør jeg det gerne, uden omkostning!” Kyan rækkede ind over bordet for at tage bogen til sig igen, som han lukkede og skubbede til den ene side. Øl nummer to undlod han at færdiggøre på samme måde som den første, og tog i stedet kun en enkelt mundfuld før han satte den fra sig. Han kunne have vist hende den første skitse han havde af hende, men det havde aldrig vist sig at være en positiv ting at gøre i lignende situationer, så han undlod at lade hende slå blikket ned på sig selv—for nu, i hvert fald.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jun 4, 2013 17:03:39 GMT
TAG - KYAN | OUTFIT - HERE Aisling smilede let som svar uden selv at kunne huske særlig meget fra den aften heller. Hun fandt det dog ikke mærkeligt at han elskede at skitsere interessante ting ned, det havde hun selv gjort mange gange, men gjorde det tit så diskret at ingen lagde synderlig mærke til hende. Hun slog blikket ned mod notesbogen og betragtede hans skitse. Da han talte endnu en gang mødte hun dog hans blik og lyttede til hans ord.
"Du er ikke den eneste der tegner .." Bemærkede hun med et skævt smil. "Selvom jeg holder mig til beklædningsgenstande for det meste..Men du er da velkommen til at lave et portræt af mig.. Selvom jeg insisterer på at betale for det - men jeg nok ikke kan give dig særlig meget.. " Hun tilføjede et lille smil som svar til sidst og løftede skeen fra sin underkop og bevægede den ind under lidt flødeskum. "Du er da desuden for dygtig til at gøre det gratis.." Tilføjede hun og mødte hans blik med et skævt smil, hvorefter hun tog en lille mundfuld af den piskede fløde.
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jun 5, 2013 12:04:21 GMT
Tag: Aisling Delaney Kyan havde altid været glad for ros. Han var udmærket klar over hans egne evner, men at have andre mennesker godkende hans værker havde altid været den bedste bekræftelse han kunne modtage. Han sendte Aisling et stort smil som tak og nikkede kort. “Du smigre mig, Aisling.” tilføjede han i en latter.
Da hun nævnte at hun selv tegnede, efterfulgt af at det mest af alt var beklædningsgenstande, mindedes Kyan om hendes beskæftigelse. “Du arbejder hos Madam Malkins, ikke sandt?” spurgte han ind til. Han kunne ikke tillade sig at lade Aisling betale, især ikke hvis hendes midler var begrænsede. Kyan havde aldrig manglet for noget, selvom det var svært at se i hans livsstil og tøjsans. Selv nu sad han i en gammel, hullet skjorte, et par mere-end-slidte jeans, og et par brune lædersko der efterhånden var så tilgået at læderet var blevet lysere visse steder. “Hvad med en lille handel? Jeg kunne kun forestille mig at du har et godt øje for en god handel!” tilføjede han og lænede sig en smule ind over det bord de sad ved. “Jeg ejer snart ikke flere skjorter uden huller,” hvilket skyldtes de fleste af hans opfindelser, “så hvad siger du til en skjorte eller to i betaling for et portræt? Delaney design, må jeg tilføje!” Kreativitet, uanset form og hvor det kom fra, havde altid været noget Kyan satte pris på. Hvis Aisling skitserede hendes egne beklædningsgenstande måtte hun uden tvivl også sætte dem sammen. “Aftale?”
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jun 5, 2013 16:24:41 GMT
TAG - KYAN | OUTFIT - HERE Aisling så overrasket på ham da han begyndte at le, men smilede bare og trak på skuldrene. "Jeg giver ikke ros hvis jeg ikke mener det." Konstaterede hun og slikkede sin ske ren. Hun nikkede da han spurgte ind til hendes beskæftigelse og hun tilføjede et hurtigt "Jo" inden han forsatte, hvorefter hun lyttede interesseret til hans forslag.
Blondinen grinede over hans bemærkning om sine skjorter og hun satte sin kop ned på bordet for ikke at spilde. "Den er jeg med på - og du er desuden altid velkommen til at komme forbi og få nyt tøj hvis der virkelig er så mange huller i det du har.. Vi har ikke så travlt i øjeblikket - det er først i august alle skoleeleverne skal have nye kapper." Bemærkede hun og smilede lidt. "Du må bare sige til når du har tid så.. Jeg har som sagt ikke travlt." Derefter løftede hun sin kop igen og drak lidt af sin kaffe, mens hun stadig betragtede Kyan med et afventende blik.
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jun 7, 2013 11:50:34 GMT
Tag: Aisling Delaney Kyan havde altid haft et problem med at spendere galleoner på sig selv. Han lagde sikkert flere pund i de hjemløses kopper end han selv brugte på mad, men det havde altid givet ham en form for tilfreds glæde at gøre livet lettere for andre. “Jeg tror at jeg lider af lidt af en fobi for at shoppe.” indrømmede han med lidt af et skævt smil på læberne. “Mest af alt fordi det er svært for mig at finde noget der passer til min knapt-eksisterende smag, men hvis jeg kan få det skræddersyet er der måske en større chance for at få noget der passer til mig.” Kyan tog endnu en tår af hans øl imens han betragtede Aisling føre koppen til hendes læber.
Der var ingen tvivl om at Aisling var en skønhed uden lige, og det var dette Kyan håbede at han kunne fange på hans middelmådige lærred. Selvom han udmærket forstod sig på at male magiske malerier så ønskede han ikke at fange Aisling i et maleri hvor hun til hver en tid kunne kravle ud af rammen. Desuden var det ikke alle og enhver der ønskede at have et maleri af dem selv hængende, der både kunne bevæge sig og tale tilbage til deres modpart. Dette hørte sig bedst til hos de hekse og troldmænd der for længst havde passeret over til den anden side. “Jeg må ærligt indrømme at jeg maler bedst i mit eget hus, da jeg ikke skal bekymre mig om at tabe maling på gulvet.” noterede han med et undskyldende smil. “Desuden har jeg et studio til det formål, så kan jeg byde dig at slå et smut til Bere Island en af de kommende dage? Lawrence Cove House—du kan komme dertil med susepulver eller transferens.” Kyan vidste at det lød en smule suspekt, især da de knapt kendte hinanden. “Bere Island er lidt af et irsk paradis om sommeren, og du fortjener en baggrund af samme naturlig skønhed som dig!” kommenterede han uden den mindste smule forlegenhed. Så sandt som det var sagt kunne Kyan ikke skjule at han allerede havde fundet sig en smule betaget af Aisling.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jun 7, 2013 15:49:13 GMT
TAG - KYAN | OUTFIT - HERE Aislings blik hvilede på ham, mens et mindre smil dukkede op på hendes læber, Kyan var i virkeligheden ikke så anderledes end de fleste mænd der dukkede op i butikken. Det var sjældent hun mødte en der kom ind og bare købte løs af tøj. "Jeg plejer at være okay til at bedømme hvad folk kan lide.. det virker som om du dyrker den lidt rustikke og afslappede stil, men du har en kunsters sans for detaljen og vil ikke gå i det som alle andre går i.." Bemærkede hun og lagde tænksomt hovedet let på skrå og så afventende på ham.
At hun skulle dukke op i hans hus var hun tilgengæld ikke helt sikker på at hun ville gøre, men hun afslog ikke lige med det samme, da hun var opdraget anderledes. Hun lyttede til hans ord og nikkede en smule en gang i mellem, mens hun drak endnu en tår af sin kaffe. Hans sidste bemærkning fik hende til at gå kortvarigt i stå, hun blinkede et par gange og rynkede øjenbrynene en anelse.
"Irland..." Gentog hun og bed sig tænksomt i læben, hun havde ikke været der særlig meget siden de flyttede derfra og hun savnede det utroligt meget. Bare chancen for at kunne se den irske natur var nok til at få hende overtalt til at besøge ham, desuden virkede han som en der ikke ville udnytte chancen for at gøre noget upassende. "Okay.. Det vil jeg gerne.. Hvilken dag passer dig bedst? Jeg tror de sidste dage i ugen er bedst for mig.. " Sagde hun og tænkte sig om et øjeblik, men fandt frem til at hun havde fri torsdag og fredag. "Torsdag og fredag.." Tilføjede hun og så ned i sin kop irsk kaffe, hvor flødeskummet næsten var helt smeltet efterhånden. Hun drak den resterende kaffe, slikkede sine læber og så på ham mens hun satte koppen tilbage på bordet.
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jun 10, 2013 13:12:08 GMT
Tag: Aisling Delaney Kyan nikkede godkendende til Aislings bedømmelse af hans stil og smag. Det var ikke alle der kunne pinpointe hans unikke valg af tøj på samme måde, og Kyan havde altid gået efter det der var anderledes—desuden havde han altid levet efter den overtro at man burde gå i det man følte sig bedst tilpas i.
Kyan kunne fornemme at Aisling var en smule tilbageholdende for at godkende hans forslag, men han kunne ikke holde det imod hende, taget alt i betragtning. At hun rent faktisk bekræftede aftalen kom en smule bag på Kyan, men før hans kæbe faldt helt ned på gulvet skyndte han sig at veksle det til et smil. “Okay.” startede han ud med for at samle sig sammen igen. “Torsdag?” foreslog han før han lænede sig tilbage i stolen. “Så slår jeg et smut forbi Malkins på Mandag så jeg kan få taget nogle mål.” Kyan havde altid fundet handler som denne interessante. De mange urer han havde hængende på hans vægge i det irske hjem kom alle fra antik-butikker eller loppemarkeder, hvor det altid handlede om at gøre sig et godt køb til en billig pris.
Kyan færdiggjorde resten af hans øl. Da han allerede havde fundet hans inspiration havde han ikke længere brug for at drikke sig fra sans og samling. “Så fortæl mig, Aisling,” startede han langsomt ud med imens hans fumlede fraværende med det tomme glas “hvor længe siden er det siden du sidst besøgte Irland?” Delaney-familiens irske rødder var noget han udmærket kendte til. Hans egen mor var fra Irland og nævnte af og til Delaney-navnet, og derfor også de mange rygter og den mængde sladder der kom med navnet. Kyan havde aldrig taget det til sig—generelt fordi han altid havde hadet sladder.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jun 12, 2013 12:42:37 GMT
Aisling var stadig ikke helt sikker på om det var en god ide, men hun kunne trods alt ikke modstå chancen for at tage til Irland og for at forarge sin mor ved at tage hjem til en næsten fremmed mand og få malet et portræt. Hun glædede sig ligefrem til at se hendes ansigtsudtryk. "Torsdag bliver det og du kommer bare - hvis jeg har travlt kan en af de andre tage mål." Svarede hun med et lille smil hvilende i mundvigen og strøg en lok hår bag øret, mens hun lod blikket hvile på det blad hun havde siddet med før. Hun så dog op på ham igen, da han nævnte hendes navn og blinkede forundret over spørgsmålet.
"Det er længe siden.. Flere år i hvert fald..Jeg kommer der sjældent efter vi flyttede derfra " Hun havde egentlig været tæt på at spørge hvordan han vidste at hun havde boet i Irland, indtil det gik op for hende at det stadig ikke var så lang tid siden hun havde været i Profettidende under overskriften "Den irske Delaney familie går amok". De havde sammenlignet hende og hendes storebror, en artikel hun egentlig helst ville glemme. "Har du altid boet i Irland?" Spurgte hun med et forsigtig smil og lagde benene over kors, mens hun hvilede albuen på armlænet og pillede rastløs med en tot af sit hår.
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jun 13, 2013 8:19:36 GMT
Tag: Aisling Delaney Kyan nikkede for at fastslå deres aftale. Der havde altid været noget ved at påbegynde et nyt maleri, eller en ny opfindelse, der fik Kyan til at føle sig som en lille dreng igen. Han havde det stadig som om at hans mor netop havde stukket de første akrylfarver i hånden på ham og havde placeret ham foran et blankt stykke papir.
Ario, Kyans yngre bror, var journalist for Profettidende og holdte jævnligt Kyan opdateret om de historier der cirkulerede pressen. Kyan kendte alt til historien om Teodor—alt fra retssagen til hans fængselsstraf, men han havde aldrig set Delaney-familien som et inficeret æbletræ selvom der havde været et enkelt råddent æble iblandt dem. “Ja.” svarede han kort. “Min mor har irske rødder—min far er fra Italien.” uddybte han dernæst med et smil. Demarcus var trods alt ikke et navn man så blandt de irske efternavne. “Limerick, hvor mine forældre stadig bor. Jeg flyttede til Bere Island da de mente at jeg var for gammel til at bo hjemme.” fortalte han grinende. Modsat mange af hans venner så havde Kyan valgt at slå sig ned langt fra civilisationen og bylivet, udelukkende på grund af hans opfindelser. Selv arbejdende i Ministeriet så var der visse af hans opfindelser han ikke ønskede at der blev sat i Ministeriets søgelys. “Og du bor her, nu?” Kyan pegede en finger mod bordet, men mente London. “Jeg må ærligt indrømme at jeg nogen gange savner bylivet og mennesker. Det er ikke meget besøg man får når man bor så langt fra alt.” Han kørte en hånd igennem det halvlange, brune hår og viftede den dernæst i vejret for at fange bartenderens opmærksomhed. “Desuden er de fleste af mine naboer et par generationer ældre end mig!”
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jun 14, 2013 7:02:07 GMT
Aisling lyttede interesseret efter hun havde spurgt ind til hans bopæl i Irland, mens hun sad med hovedet i håndfladen, hvis albue hvilede på hendes knæ. Hun rettede sig en smule op og grinede lidt over hans bemærkning, de fleste forældre gad ikke have deres børn boende hjemme, bortset fra hendes, men de havde også en vanvittig kontrol lyst. ”Limerick har jeg været.. Dejlig by.. Ellers har vi mest holdt os til den modsatte kyst..” Fortalte hun da han var færdig med at tale og hun smilede fraværende. Tankerne om Irland fik hende altid til at blive en smule melankolsk, men hun havde en tendens til at glorificere det og glemme hvordan det var at bo med sin storebror.
”Ja..” Svarede hun kortfattet og nikkede et par gange. Hun kom endnu en gang til at le da han snakkede om sine naboers alder og hun smilede bredt og rystede på hovedet. ”Diagonalsstræde kan nu også være så kaotisk nogle gange.. Og støjende.. Men det er vel altid sådan at man savner det man ikke bor i til hverdag..” Bemærkede hun med et mindre smil og trak på skuldrene. ”Jeg kunne godt bruge til pauser fra bylivet ind i mellem.. Men det er så praktisk at bo tæt på mit arbejde.. Eller det var det før jeg lærte at transferere..” Hun pillede lidt ved skeen som lå på underkoppen og mødte derefter hans blik med et diskret smil. Hun havde været længe om at lære at transferere, og selvom der var susenetværket, havde hun alligevel valgt at bosætte sig tæt på Malkins.
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jun 20, 2013 19:42:28 GMT
Tag: Aisling Delaney Irland havde altid været Kyans hjem og han kunne ikke forestille sig at han nogensinde ville flytte derfra, desuden havde han stadig rig mulighed for at tage til storbyen da han både kunne gøre brug af susepulver og transferens.
Kyan nikkede godkendende til hendes ord. Det lod til at være et universelt problem altid at søge efter grønnere marker selvom alt man behøvede og elskede var derhjemme. “Græsset er altid grønnere, ikke sandt?” kommenterede han med et smil f'r han slog blikket ned på hendes tomme kop. “Hør Aisling, jeg vil ikke holde på dig meget mere. Måske det er på tide at jeg vender tilbage til den lille ø—mit grønne græs.” Han gjorde tegn til at rejse sig og samlede notesbogen op for at stoppe den tilbage i jakkelommen. “Men skulle du nogensinde få brug for et tilflugtssted så kan du altid finde det på Bere Island. Transferens eller susepulver, mulighederne er åbne.” Kyans dør stod altid åben. “Under alle omstændigheder så ses vi igen! Skal jeg følge dig ud?” spurgte han dernæst før han slog vejen rundt om det bord de havde siddet ved. Han holdte en hånd ud som hun kunne afslå eller tage imod.
|
|