Uden mad og drikke

[Charles Bones]

Tag - Sophia Maddox

Charles var mere end almindeligt sulten da han endelig kunne slippe den opgave han var blevet kaldt ud på og nu stilede direkte mod personalekantinen for at få sin, lidt forsinkede frokost. Fordelen ved at være en af de sidste var uden tvivl, at der ikke rigtigt var nogen kø og han havde hurtigt fået en halvslatten sandwich, bestik og et krus mælk på en bakke.

Der var ledige pladser nok og han var allerede på vej mod et af de nærmeste borde, da en lyshåret skikkelse ved et bord i det fjerneste hjørne fangede hans blik. Han stoppede op og betragtede kvinden overvejende før han ændrede retning. Han stoppede foran bordet hun sad ved og rømmede sig let for at få hendes opmærksomhed før han bare satte sig "Må jeg sætte mig her?" han smilede venligt så snart hun så op, men ventede tålmodigt på et svar med bakken i hånden uden at ville mase sig på hvis hun helst var fri.

[Sophia Maddox]

meeting charles bones – wearing uniform

Efter at have fået en lille bakke salat, et æble og en lille flaske vand var Sophia søgt hen mod et af bordene i udkanten af kantinen for at sætte sig. Hun var efterhånden blevet ganske tryg ved sin lille afsides krog og havde intet imod at spise frokost alene – snarere tværtimod. Det var ikke fordi, hun ikke nød sin afdeling, men en lille pause var tiltrængt. Med et dybt suk var hun derfor sunket ned i stolen og havde åbnet salatbakken, som hun nu distræt sad og prikkede i, mens de blågrå øjne vågent skimmede en side om healingens historie.

Så intenst fordybet i teksten, at Sophia ikke engang havde bemærket at den gule peberfrugt, hun efterhånden havde tygget på et par og fyrre gange for længst var forsvundet og hun nu kun tyggede på gaflen, bemærkede hun heller ikke Charlies tilstedeværelse, før hans stemme pludselig hev hendes opmærksomhed til sig. Modstridende, om end en anelse undrende, hævede hun øjnene fra siden og stirrede et par sekunder en anelse uforstående på ham. Hvad var det helt præcist, han havde sagt, han ville? Blikket faldt ned til bakken og hun trak gaflen væk fra læberne, før hun forsigtigt nikkede. ”Selvfølgelig. Tag endelig plads.” udbrød hun så og smilede en anelse forlegent til ham, mens en af de små fingre trak en lok af det lyse hår væk fra ansigtet. Den måtte være fløjet ud fra mængden, mens hun læste.

[Charles Bones]

Tag - Sophia Maddox

Det trak let i Charles' ene mundvig da det så ud til han havde fanget den blonde kvinde mens hun var helt i sine egne tanker. Ikke at det helt kom som en overraskelse, men alligevel følte han et stik af dårlig samvittighed over at have forstyrret hende uden at have nogen egentligt grund ud over sin egen nysgerrighed. Han blev dog alligevel stående afventende og hans smil blev en smule mere markant da hun vendte tilbage til nuet og lod ham gøre sig selskab.

"Tak." han satte bakken på bordet og trak stolen overfor hende ud for så at sætte sig. Sandwichen blev pakket ud og lagt på tallerkenen mens han skævede nysgerrigt mod bogen hun havde været ved at læse da han afbrød hende "Hvad læser du?" han nikkede mod bogen mens han løftede den øverste halvdel af bollen og med gaflen gav sig til at pille de slatne stykker af syltet agurk ud og forviste dem til kanten af det hvide porcelæn.

[Sophia Maddox]

Sophia lyste op i et spinkelt smil, da han takkede hende. Måske det nærmere var hende, der burde takke for selskab? Hun slap tanken lige så hurtigt som den var kommet til hende og betragtede i stedet Charles med nysgerrigt. Begge havde efterhånden arbejdet der i en rum tid, så hvorfor var det nu, han besluttede sig at optage kontakt? Pludseligt bevist om sin noget uhøflige stirren trak Sophia blikket til sig igen og prikkede lidt til sin salat, før hun igen tog mundfuld.

Charles spørgsmål fik dog igen hævet det nysgerrige blik og fremkaldt endnu et forsigtigt smil til hendes læber. "Healingens historie." informerede hun og lukkede forsigtigt bogen sammen om et noget slidt bogmærke. Hendes fingre strøg blidt over indbindingen, før hun trak på skuldrene. "Den er selvfølgelig spændende, men den udgør også noget af det teoretiske i min udlæring." forklarede hun og tyggede lidt ned på gaflen igen med tænksomt blik. Ganske forsigtigt lagde hun gaflen fra sig og koncentrerede sig i stedet om sin vandflaske for ikke at stirre på de syltede agurker, der blev pillet fra i hans sandwich. Kevin havde altid gjort det samme. Eller... Han havde altid givet hende dem. Distræt tog hun en tår vand, før hun atter tvang mindet om ham væk. Det nyttede ikke noget sådan at tænke på ham, når hun endda havde selskab. "Det er Mr. Bones, ikke sandt?" spurgte hun og skruede igen låget på flasken, før hun kiggede tilbage mod ham.

[Charles Bones]

Tag - Sophia Maddox

Charles så op fra sit forehavende med de syltede agurker og kastede endnu et blik mod bogen da hun svarede ham "Teori kommer vi ikke udenom, desværre." kommenterede han med et lille smil og lagde den øverste halvdel af bollen tilbage på sin plads. Han tog bestikket op og nåede at stikke gaflen i bollen før hun talte igen og med det fik ham til at huske sine manerer. Han smilede skævt, nikkede og lagde bestikket fra sig igen "Charles." rettede han hende venligt og rakte en hånd hen over bordet til "Eller Charlie, jeg lystrer begge to." han blev siddende med hånden rakt frem mod hende mens han lagde hovedet lidt på sned og tilføjede spørgende "Maddox..?" han var ikke komplet sikker, men det var ikke desto mindre det navn der sprang ham i hovedet, sammen med halve minder om en ulykke for efterhånden længe siden, der involverede en mand af samme navn.

[Sophia Maddox]

Sophia trak kortvarigt på smilebåndet ved hans svar. Hun havde nu egentlig aldrig haft noget imod teorien, der var ved hendes udlæring – snarere tværtimod. Lige siden hun var barn havde hun elsket at læse og lade sig fordybe i sine bøger, faglitteratur eller fiktion det var sådan set lige meget. Med vågent blik fulgte hun hans fingre, da Charlie igen lagde bestikket fra sig og rakte en stor hånd over bordet. En anelse tøvende satte hun vandflasken fra sig, selvom hun allerhelst ville fortsætte at klamre sig til den og lagde varsomt sin spinkle hånd i hans. Varmen ved berøringen slog hende straks og hun smilede forsigtigt til ham med et hint af beklagelse i blikket. Hun havde altid latterligt kolde fingre og hans hånd havde virket næsten brændende mod dem.
”Charles” gentog hun med et nik, ”Sophia Maddox” introducerede hun sig selv og trak atter hånden til sig. ”Du er medi-troldmand, ikke sandt?” spurgte hun forsigtigt og betragtede ham nysgerrigt.

[Charles Bones]

Tag - Sophia Maddox

Charles lukkede momentært fingrene om Sophias noget mindre og rynkede brynene over temperaturforskellen mens han gav hendes hånd et fast klem "Sophia." gentog han, slap hendes hånd og lod sin egen falde til bordpladen ved siden af bakken. Indledende besvarede han hendes spørgsmål med et nik "Jo, det kan jeg vist ikke løbe fra." han rynkede brynene lidt og var tæt på at tilføje en kommentar om, at han mente at have arbejdet sammen med hendes mand, men noget fik ham til at lade være. Det var ikke ligefrem et emne man bare lige smed rundt i flæng. Slet ikke når han ikke vidste hvordan hun havde det med det.

Han rømmede sig let, tog bestikket op, men gik ikke ombord i sin sandwich med det samme "Og du er healer?" hans blik faldt kort til hende lysegrønne tøj der talte for sig selv. Han mente dog ikke at have set hende sammen med nogle af det faste personale han som regel stødte på.

[Sophia Maddox]

Sophia nikkede for sig selv ved hans svar og stak igen lidt til salaten for igen at fylde munden. Langsomt tyggede hun, mens gaflen hvileløst prikkede videre til et stykke peberfrugt. Det var rart at have selskab for en gangs skyld, selvom hun ikke helt vidste, hvordan hun skulle agere overfor Charles. Vågent betragtede hun ham ud ad øjenkrogen til han atter talte og gav hende en undskyldning til at vende ansigtet opad mod hans.

Et smil foldedes ud på hendes læber og hun nikkede. "Nå, du fangede hintet i min diskrete påklædning?" kommenterede hun og trak endnu engang en vildfaren tot bag øret. "Men jo, jeg er under udlæring." tilføjede hun henkastet, langt mere interesseret i hans fag det øjeblik. "Hvorfor medi-troldmand?" spurgte hun nysgerrigt og betragtede ham med slet skjult interesse. Sophia havde altid beundret medi-troldmænd. Ligesom aurorer måtte de have en stor portion mod, men der var mere. De reddede mennesker hver dag ude i den virkelige verden - ubeskyttet af Skt. Mungos' vægge.

[Charles Bones]

Tag - Sophia Maddox

Charles smilede skævt, halvt muntert og halvt undskyldende, men nikkede mens han konstaterede det klædte Sophia at smile "Hvor længe har du tilbage?" han fik endelig skåret et stykke af den halvslatne sandwich og grublede lidt over et svar på hendes spørgsmål mens han tyggede og sank.

"Det nemme, men ikke helt holdbare svar er, at min far er medi-troldmand." han smilede skævt og trak på skuldrene "Det virkede rigtigt for ti år siden at følge i hans fodspor." han rynkede panden lidt og betragtede hende før han fortsatte "Ikke at jeg fortryder det, men jeg tror det var min hoved-motivation dengang." han lagde hovedet lidt på sned og smilede igen "Hvis du spørger mig om jeg ville have valgt noget andet, hvis jeg fik valget i dag, så er svaret nej. Jeg kan ikke forestille mig at lave andet nu og der er ikke rigtigt andet jeg har lyst til." han stak gaflen i sandwichen igen og så nysgerrigt på hende "Hvorfor healer?" vendte han spørgsmålet mod hende selv og stak en bid brød med indhold i munden.

[Sophia Maddox]

Sophia satte tempoet op for at få tygget færdig færdig og sank så, før hun sendte ham et forsigtigt smil. "To år, så jeg er kun halvvejs." svarede hun og nikkede lidt for sig selv. Det virkede helt underligt at det allerede var to år siden Kevin var... Hun virrede lidt med hovedet og prøvede at komme aktivt tilbage i samtalen ved at vende opmærksomheden mod Charles i stedet. Trods alt hade medi-troldmænd altid fascineret hende.

"Det er også et ærefuldt erhverv." kommenterede hun oprigtigt og pegede på ham med gaflen, hvor er sølle stykke gul peberfrugt dinglende for enden. Med svagt røde kinder stak hun det i munden og tyggede tankfuldt. Selv ville hun aldrig være modig nok til sådan et job. Ved hans spørgsmål stirrede hun forvirret på ham i nogle få sekunder og trak så på skuldrene. "Jeg vil gerne udvide det og specialisere mig indenfor skader påført af magiske væsener." svarede hun og stirrede drømmende ned i sin salat, før hun lagde gaflen fra sig og trak luft ind gennem næsen, mens hun overvejede sine næste ord. "Jeg har altid elsket dyr og magiske som ikke magiske. Samtidig tror jeg, at hvis man fandt en kur på alle skader, de kunne påføre én, ville menneskers frygt for dem forsvinde og dermed behovet for at jage dem." Sophia smilede forsigtigt til ham. At det havde været hendes og Kevins drøm udelod hun bevidst. Det var ikke just et frokost-samtaleemne. Alligevel var tanken ikke lige så let at undgå som ordene og med let blanke øjne vendte hun blikket tilbage mod salaten, der syntes at stirre tilbage på hende.

[Charles Bones]

Tag - Sophia Maddox

Charles nikkede mens han selv tyggede og sank "Men det er en glimrende start."fortsatte han smalltalken og smilede skævt da hun tog ordet igen "Måske.." han trak på skuldrene ligesom han trak på at give hende ret "Jeg tror aldrig jeg har set på det på den måde." han smilede skævt og så ned uden forstilt beskedenhed "Men jeg kan godt lide at føle jeg gør en forskel. Bare engang i mellem." tilføjede han, mens han så op igen og gengældte hendes forsigtige smil.

Han spiste videre mens hun fortalte, uden at virke uinteresseret på noget tidpunkt "Det lyder sansynligt om ikke andet." han lagde hovedet lidt på skrå og så overvejende på hende "Var det derfor du valgte at blive healer?" han slog ud med hånden der stadig havde fat om gaflen "På grund af dyrene?" han så afventende på hende, lagde så bestikket fra sig og rakte ud efter glasset med mælk der hidtil havde stået urørt foran ham.