Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Aug 22, 2013 18:40:31 GMT
tagging: bigbro georgie-worgie -- wearing: this
August nærmede sig så småt og solen tittede nysgerrigt frem bag skyerne i Upper Flagley og familien Bones' baghave. Den mørkhårede krøltop udnyttede sine sidste dage på landet til at slikke sol og bladre i gamle bøger, uden at tænke alt for meget over hvad fremtiden ville bringe. På et eller andet tidspunkt stod hun uundgåeligt overfor meget seriøse spekulationer omkring sit eget formål i livet, men lige nu var hun stadig lille, tåbelige Sarah, der havde smadret sit eget liv og behøvede omsorg og pleje. Om lidt var hun en Owens igen – omsorgsperson for en dejlig køter og hans lille nye hvalp også. Lige nu... Var alting roligt.
En af mugglernes græsslåmaskiner lød i det fjerne og hun lukkede øjnene bag solbrillerne, før hun rynkede lidt på den fregnede næse og fandt bedre tilrette i den flettede kurvestol. Der var lettere idyllisk på en tåbeligt provinsiel måde i hendes barndomsby og selvom hun egentlig ikke rigtig brød sig om det, var det alligevel dejligt nok at kunne synke hen i den kuvøseagtige tilstand, der lå over det hele for tiden. Alle talte så pænt til hende, som om hun var lavet af fint porcelæn. Maden var på bordet til tiden, tøjet blev vasket og ingen udefra fik kontakt med hende uden at have været forbi hendes vagthund – Moren.
|
|
George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Aug 29, 2013 15:46:13 GMT
meeting sarah bones Det havde været nogle kaotiske måneder for George efter Sarah var kommet hjem. Selvom det var skønt at have krøltoppen tilbage under kontrollerede forhold, stod han nu i en situation, der trak ham fra arbejde tidligere end han egentlig brød sig om for lige at tjekke ind af og til og den solbeskinnede lørdag havde han helt valgt at blive i forældrenes hus i Upper Flagley. Selvom han normalt var en hjemmemand, var der alligevel noget trygt ved at være tilbage i familiens hus og vide, hvor rendemasken var henne. Et dybt suk forlod ham, da han trådte udenfor i solens gavmilde stråler. Der var noget helt andet over luften og vejret ude i haven til barndomshjemmet. Som om det ikke kun var den rene luft, men også en helt anden behagelig tryghed, der lå der.
Med løs hånd trak George fingrene igennem de mørke lokker, der i dagens anledning ikke var redt tilbage, men bare flagrede lidt for sig selv, før de slanke fingre gned lidt i de begyndende skægstubbe. Uden et ord til søsteren traskede han ud i solen og satte sig i den flettede kurvestol ved siden af hende. Det normale jakkesæt var blevet udskiftet med et par mørke bukser og en strikket sweater og selvom skjortekraven stak ud for oven, var det stadig langt mere behageligt end det normale arbejdskluns. Rastløst lagde han benene over kors og stirrede tomt ud i haven. ”Godt at være hjemme?” spurgte han henkastet og kunne ikke helt holde fingrene fra gnide lidt i de små stubbe ved kæben endnu engang.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Aug 29, 2013 17:11:12 GMT
Sarah vendte sig ikke, da nogen kom gående. Det var begrænset hvor mange forskellige det kunne være og hun var ikke overrasket, da George dukkede op i periferien af hendes synsfelt. Det var heller ikke overraskende, at han havde meget mere tøj på end hun havde. Hendes bare og lidt for tynde ben var så sommerbrune, som de kunne blive uden at have forladt landet hele sæsonen.
Da tavsheden blev brudt, drejede hun hovedet imod sin storebror. Hun rynkede lidt på opstoppernæsen og trak halvhjertet på skuldrene. ”Næh,” konstaterede hun super-optimistisk, uden at være helt sikker på hvad han regnede med.
Hun hvilede baghovedet imod kurvestolens ryglæn og så op i skyerne med et lettere opgivende blik. I det mindste spurgte han rent faktisk. ”Hvordan ved du, at det du laver er det du gerne vil?”
|
|
George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Aug 29, 2013 17:20:00 GMT
George sukkede opgivende på søsterens svar uden på nogen måde at lægge skjul på det. Det stod åbenbart i beskrivelsen af, hvordan man var Sarah, at man skulle være en konstant Rasmus Modsat. Derfor kommenterede han heller ikke på hendes svar, men åbnede blot bogen, han havde haft med sig i hånden og vendte blikket ned på siden, mens den sutskoindpakkede fod vrikkede lidt. Det var dog ikke længe, han fik lov til at begrave sig i det spændende drama mellem Edduardo og Catherine, der havde udviklet sig igennem de sidste tre kapitler, før hans opmærksomhed blev trukket væk af søsteren. Halvforvirret hævede han blikket og så vurderende på hende i nogle sekunder, før han nænsomt lukkede bogen i tegn på at han hellere end gerne ville bevæge sit fokus mod hende.
”Det ved jeg ikke.” svarede han ærligt og kløede sig lidt på hånden, hvor en flue sløvt havde sat sig til at hvile. ”Kunne du da have set mig arbejde et andet sted end i Ministeriet?” spurgte han opfordrende og rystede smilende på hovedet for sig selv. Nej, ministeriet havde været hans drøm siden han var femten og han havde holdt fast i den drøm og gjort alt for, at den skulle lykkedes. Han var aldrig stukket af fra det hele på samme måde som søsteren.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Aug 29, 2013 19:42:38 GMT
Sarah betragtede en puffet sky, der lignede lidt en drage. Hun smækkede sin egen bog i med et lille smæld og rynkede på næsen igen – primært fordi solen tittede frem og forstyrrede hendes blik. ”Sagtens. Der er de her mænd, der sidder på en platform i omrejsende cirkusser og falder i vandet, når publikum rammer sådan en målskive rigtigt. Men det var ikke så meget...” Hun kneb øjnene lidt sammen, vendte hovedet imod sin storebror igen og gnavede tænksomt på indersiden af sin kind.
Ordene sad fast i halsen på hende og hun tænkte sig alvorligt om for at formulere sig korrekt. For det første havde hun aldrig været helt så bramfri overfor George som de andre og for det andet havde hun en grim mistanke om, at han sladrede til deres mor, hvis hun sagde noget voldsomt dramatisk og oprørsk. Det var ikke nu hun havde brug for at blive belært eller buret inde. Hun rømmede sig og tog en dyb indånding. ”Det jeg mener er; hvordan føles det at gøre det, som det er meningen at du skal?”
|
|
George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Aug 29, 2013 20:58:53 GMT
Panden blev igen lagt i misbilligende folder, da Sarah noget så voldsomt smækkede sin bog sammen. Det pigebarn havde altid formået at få gjort alt så voldsomt – var der virkelig ingen anden i den familie end ham selv og Emilia, der forstod at ting gerne måtte behandles varsomt? George skubbede trangen til at synke ned på tolvårs-plan og fnyse misbilligende af hende til side og ventede til hun var færdig med sit platte bud på morsomheder. Efter så mange år, hvor de havde boet under samme tag, kendte han hende godt nok til at vide at mængden af ligegyldige bemærkninger var proportionel med vægten på det spørgsmål, der endte med at følge op.
George måtte heller ikke vente længe, hvor han blot havde betragtet hende, før hun til sidst kom til sagen og han lænede sig noget overrasket tilbage i fletstolen. Tøvende tyggede han lidt på ordene, før han igen lænede sig en anelse fremover. ”Når du er sammen med Aeron, kan du så forestille dig at være sammen med nogen anden mand?” Nu havde George aldrig været voldsomt meget inde over Sarah og Aerons forhold, men alligevel var der noget, der fortalte ham, at det vel måtte være ligesådan som han havde det med sit valg af arbejde.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Aug 29, 2013 22:04:20 GMT
Sarahs voldsomt alvorlige ansigt blev fortrukket i en grimasse ved storebrorens spørgsmål. ”Det er ikke det samme,” udbrød hun misbilligende. Hun rynkede på næsen og vendte hovedet væk, stirrende lidt ud i luften. På trods af den ret abrupte reaktion, tænkte hun alligevel reelt over hvad han lige havde sagt. Hun gnavede lidt i sin underlæbe, trak benene op imod sig og lod bogen dumpe ned på jorden, lukket som den var. ”Hm.”
Der var ingen tvivl om, at hun stadig tænkte på det han lige havde sagt, som hun sad og så lidt småfjernt på ingenting. Hun var dog tavs i flere lange øjeblikke endnu, før hun rømmede sig lidt. Da hun drejede hovedet igen, var det i midlertidig ikke for at sige noget om hendes eget ægteskab – eller hvad det nu var for tiden. Hun så dog nysgerrig nok ud og kneb øjnene lidt sammen, som hun så på ham. ”Hvorfor har du ikke en kæreste, George?”
|
|
George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Sept 3, 2013 21:30:01 GMT
George hævede uvilkårligt brynene som reaktion på søsterens voldsomme udbrud og besvarede det blot med et træk på skuldrene. En diskussion med Sarah var formålsløs og han havde ingen intentioner om at sætte én i gang. I stedet vendte han blikket fra hende igen og stirrede ud i haven, kun fristet til tale for at irettesætte hende om, hvordan man behandlede en bog, da hun smed den fra sig. Alligevel forholdt han sig tavs med blikket rettet mod enden af haven til hun igen vendte blikket mod ham. Spørgsmålet fik en overrasket og lettere moret brummen til at forlade ham. Det var så typisk hans søstre at spørge ind til det, selvom han havde fortalt i hvert fald Emilia det så mange gange, at den yngste søster i hvert fald burde kende talen udenad.
”Jeg har ikke tid.” svarede han sandfærdigt og pillede ved en løs tråd i sweateren, før han hævede blikket til Sarahs fregnede ansigt igen. ”Og så har jeg ikke travlt med at kaste mig ud i forhold, før jeg ved, jeg er klar til det ansvar, det kræver.” kommenterede han med streng mine mod sin søster, før han løsnede lidt op i et halvt smil. ”Synes du da, jeg burde have en kæreste?” spurgte han uden helt at være sikker på, om han egentlig ønskede svar på det spørgsmål.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Sept 7, 2013 10:01:45 GMT
Sarah fnøs lidt over storebrorens svar. Hun sendte ham et skeptisk blik, før han fulgte det første svar op med noget, der i den grad lød som en bebrejdelse og fik hende til at se væk. Den sved. De vidste begge to, at hun havde efterladt nogenlunde alt ansvar for sine egne handlinger mere end et år tilbage i tiden. En svagt hidsig farve spredte sig i hendes ansigt og hun gnavede på sin underlæbe uden først at besvare hans spørgsmål.
Aeron ville gerne have hende hjem. Han tilgav hende, ønskede hende og... Ville tage sig af hende. Hun vidste godt, at der var noget skævt i det forhold og at hun var det svageste led, men normalt forsøgte hun at fortrænge det. Nu kunne hun knapt tænke på andet og kæmpede sin egen lille kamp for ikke at synke tilbage i selvmedlidenheden. Hun havde nær smidt en bidsk kommentar til George om at han nok aldrig ville finde en kæreste, så ucharmerende som han var, men bed den i sig og nøjedes med at snøfte diskret ind en enkelt gang og trække uengageret på skuldrene. ”Jeg forstår bare ikke hvorfor ingen af jer har formået at holde på nogen i alle de år,” konstaterede hun i en halv mumlen, stadig uden at se over på ham. "Det kunne være I blev lidt mindre hellige, hvis I selv havde prøvet det..."
|
|
George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Sept 24, 2013 5:25:18 GMT
Det var ikke svært at se, hvordan hans kommentar havde ramt plet. Måske lidt for godt. En anelse ubekvem ved situationen og søsterens reaktion på ordene, rykkede han for første gang en anelse rastløst i stolen, så den knirkede klagende. Et kort sekund brændte lysten efter at undskylde i ham. Et kort sekund, så forsvandt det igen og George rankede ryggen en anelse. Der var ingen grund til at han skulle undskylde for hendes skam over episoden. Det var trods alt søsterens eget ansvar. Med hævede bryn kiggede over mod Sarah, der stadig havde blikket vendt væk, før han igen gloede tomt ud i haven. ”Det er jo ikke..” begyndte han, men stoppede sig selv igen. Det var sjældent at se ham kæmpe sådan efter det rigtige at sige. ”Det er ikke for at være hellige, Sarah, men jeg tror ikke vi har været i stand til at finde den rette for os endnu.” George sank en anelse sammen i stolen. ”Vi to har aldrig været ens, Sarah, så du kan ikke forvente vores ønsker er det.”
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Sept 27, 2013 15:18:38 GMT
Sarah trak benene op imod sig selv og kiggede mere eller mindre tomt ud i luften. Hun gnavede i sin underlæbe og tænkte. Selv da George brød tavsheden så hun fortsat lige frem foran sig. Hans ord fik en alvorlig rynke frem på hendes pande og hun lukkede armene tæt omkring sine egne ben. ”Nej,” svarede hun simpelt, før hun løftede den ene hånd og kløede sig på næsen. En kort tavshed fulgte, i hvilken hun overvejede sin storebrors ord seriøst.
Da hun flere øjeblikke efter klarede halsen og tog en dyb indånding, skævede hun lidt til siden. ”Vi kunne vist ikke været meget mindre ens,” medgav hun, imens det trak lidt i hendes mundvige. Hun drejede hovedet og så på George med et mat smil, der langsomt forsvandt. ”Men du er hellig. Lidt... Mit liv er mit liv og det er min sag, om jeg fucker det helt op – ikke din...” Hun hævede begge øjenbryn og betragtede ham afventende. Det var ikke til at sige hvordan han ville reagere på den omgang.
|
|