Post by Kyan Demarcus on May 28, 2013 10:36:24 GMT
Hvis du ønsker et bekendtskab med Kyan så fang mig på MSN eller Skype via denne email: a.borring@outlook.com, eller send en PM—hvad end du finder lettest, og så kan din karakter også få en plads herunder.
The Usual Suspects
Kevin O'Hare
Vi har været gode venner så længe at jeg knapt kan huske hvor vi startede, hvilket sikkert også skyldes alderen jeg efterhånden er nået. Hvad jeg kan sige er, at Kevin har altid været der, og har stået model til mange opfindelser, gode som dårlige. Jeg havde troet at berømmelsen ville stige ham til hovedet, men han har altid vist sig at være den samme nede-på-jorden Gryffindor som altid.
Rodger Pasternack
Jeg mødte denne skøre ukrainsk-engelske søger igennem Kevin. Jeg er åbenbart lidt af en magnet når det gælder Quidditch-spillere. Heldigvis er Rodg en mand lige efter min humor og vi har været venner i et godt stykke tid nu!
Aisling Delaney
Vores første møde er stadig slørret, men da vi begge havde fået en del indenbords er det vel kun forventet? Jeg kan til gengæld sige nu—efter at have mødt hende under mere sobre omstændigheder—at der er en god chance for at udvikle et glimrende venskab.
Alexander Young
Vi har efterhånden været gode venner i et stykke tid. Det hele startede i det Magiske Menageri, og efterhånden som tiden gik endte jeg med at bruge mere tid på at snakke med Alexander end at studere de dyr jeg var kommet for. Desuden er det rart at finde en person med lige så mange skøre påfund som mig selv.
Caroline Abbey
Uanset hvilket skab man kigger i så er der altid en eller anden form for skeletter at finde i det. Vi deler en hemmelighed der har fælles interesse og meget mere er der ikke til vores forhold.
Cecilia Hayes
Jeg har kendt Cecilia siden vores første år på Hogwarts og vi har været tætte venner lige siden. Hun har altid haft en speciel plads i mit liv og der er ikke de ting vi ikke har gjort sammen. At jeg altid har haft massive følelser for hende, der har varet siden første gang jeg så hende, er noget jeg for det meste prøver at holde skjult. Jeg skulle bare have taget mig sammen da vi endnu var på Hogwarts i stedet for at vente indtil at hun havde fundet sig den yngre model! Uanset hvad jeg føler så vil jeg ikke lade det komme imellem det forhold vi har nu eller det forhold hun har til ham!