Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on May 12, 2013 0:40:31 GMT
Alice havde flyttet sig så meget hun kunne over mod den modsatte sengebøjle, for at gøre plads til dem alle tre i hospitalssengen. Da det lykkedes gled et tilfreds smil over hendes læber, mens hun forsigtigt flyttede lidt på Oliver. Affektionen strålede ud af hende, selvom hun var så træt at hun knapt nok kunne holde øjnene åbne.
"Her," bød hun Al, næsten hviskende og rakte ham forsigtigt deres søn, som var pakket ind i hospitalets lyseblå, varme klæder. Alices blik hvilede på Oliver og et kærligt udtryk skinnede ud af de regnbuefarvede øjne, da hun lænede sig lidt frem og plantede et fjerlet kys mod hans pande. Så sank hun tilbage mod puden, løftede hovedet og så op på Alexander. Det sidste hun gjorde, var at løfte en hånd, stryge en enkelt af de gyldne lokker væk fra hans ansigt, smile varmt og dernæst lade armen falde igen, før søvnen indenfor sekunder greb fat i hende. Alice gav endelig slip og døsede hen, i sikker forvisning om at hendes lille familie var lige hvor de skulle være.
|
|
|
Post by Alexander Young on May 12, 2013 1:03:25 GMT
w i t h ------- w o l f e s ------- w e a r i n g -------
[/i][/size] t h i s[/center]
Alexander tog imod Oliver med et mildt, træt smil. Han fulgte Alices vej imod søvnen med hovedet lidt på skrå og omrokerede på sig selv, da først hun var helt væk. Forsigtigt fik han rejst sig op, imens han holdt burritoen ind til brystet og tyssede diskret på ham. Da først han var oppe at stå, vuggede han ham stille med mumlende ord om den mor han havde, som skulle sove lige så meget som han skulle.
Han gik rundt på strømpesokker i lokalet og kastede et blik imod døren efter et par minutter alene med Oliver, der stadig var halvvågen. ”De er nogle værre nogen, din mors familie,” hviskede han, med et hurtigt sideblik til sovende Alice. ”Tør vi gå ud til dem, du og jeg? Hvis nu du agerer skjold, så er jeg sikker på det går alt sammen.”
Den eneste respons han fik fra sin søn var et gab. Alexander smilede og kyssede hans pande. ”Du tackler onkel Terry, så klarer jeg Eric,” mumlede han indforstået, før han skiftede sit greb, så han kunne åbne døren ud til gangen. Forsigtigt gik han derud og lukkede efter sig igen. Hele ulveflokken skulle absolut ikke ind og forstyrre den sovende.
c l o s e d [/i][/size][/center][/blockquote]
|
|