A wee bit out of the town

[Donia Monroy]

T A G: - - T O D D - - W E A R I N G: - - T H I S

Solen stod højt på himlen og forårsvejret var lunt, som Donia hang vasketøjet op på stativet udenfor. Hun nynnede lavmælt for sig selv, samlede endnu et fugtigt klæde op fra kurven og greb et par af træklemmerne.

[Todd Monroy]

TAG: Donia Monroy * OUTFIT: Here

Todd travede fløjtende over gårdspladsen efter at have parkeret bilen, men fortsatte om bag huset hvor han fra vejen havde set Donia "Skat?" han fik øje på et par velkendte ben bag et lagen og smilede for sig selv "Den sidste af Darcis hvalpe er afsat."

[/blockquote]

[Donia Monroy]

Donia tittede frem fra bag lagenet, da Todd kaldte. "Mmh?" Et smil bredte sig over hendes læber. "Dejligt. Ville O'Loughlin gerne have ham alligevel?"

[Todd Monroy]

Todd nikkede med et tilfreds smil og fangede sin kones læber for en kort bemærkning før hun forsvandt bag lagnet igen "Han lod sig overbevise efter at han så Blair i aktion i søndags." han rystede let på hovedet og så sig søgende omkring "Hvor er ungerne?"

[/blockquote]

[Donia Monroy]

Donia gengældte den lette hilsen og sendte sin mand et smil. "Dejligt." Hun bukkede sig efter endnu et lagen og et par klemmer. "Din mor tog dem med ind til byen for en halv times tiden siden. Hun skulle på posthuset og tog Emmett og Ellen med for at få en is efterfølgende." Hun smilede varmt og strakte sig op på tæerne, for at nå tørresnoren.

[Todd Monroy]

Todd blev stående og så kort op mod huset mens Donia forklarede manglen på to-årige tumlinge "Aah.." brummede han og så på hende igen med et skælmsk glimt i øjnene "Vil det sige.." begyndte han, gik ind bag hende da hun strakte sig for at hænge endnu et lagen op "..at jeg rent faktisk har dig helt for mig selv lige en time eller to?" han greb fat omkring hende med begge arme og bøjede hovedet for at plante et drillende kys mod siden af hendes hals.

[/blockquote]

[Donia Monroy]

Donia skævede spørgende mod Todd, stadig strakt på tæerne. Hun slap et lyst gisp, da et sæt arme lukkede sig omkring livet på hende. "Todd!" En piget latter undslap Donia og et varmt smil krusede hendes læber, som hun lagde sine hænder mod hans arme. "Det... Går jeg ud fra at du har ret i, ja."

[Todd Monroy]

Todd smilede umiskendeligt smørret over Donias overraskelse og efterfølgende latter, uden at tage sig det fjerneste af hendes halvhjertede protest "Fantastisk." mumlede han ned i hendes hår og lagde så kinden mod det i stedet "Hvor langt væk kan jeg nå at bortføre dig på to timer?" han gav hende et let klem og trak hende dermed tættere ind mod sig selv, uden at have de store intentioner om at give slip på hende til fordel for vasketøjet.

[/blockquote]

[Donia Monroy]

Donia drejede instinktivt ansigtet lidt ind mod Todds, mens en lavmælt fnisen undslap hende. "Jeg vidste slet ikke, at du havde planer om at bortføre mig i det hele taget. Jeg skal nok følge frivilligt med, hvis du bare spørger pænt." Hendes fingre strøg kærtegnende over hans arm, uden hun protesterede over nærkontakten.

[Todd Monroy]

Todds tænder blev synlige et øjeblik da Donia drejede hovedet "Hvorfor tror du ellers jeg trak dig herop og giftede mig med dig?" han fangede den ene af hendes hænder med en af sine og lod fingrene glide ind mellem hendes "Det var alt sammen en del af den store, overordnede plan." han så påtaget spekulativ ud "Det var dog ikke meningen du skulle finde ud af noget om den før om mindst ti år." han gav denne gang hendes hånd et klem "Desuden er det slet ikke sjovt hvis du følger med frivilligt. Det ødelægger lidt princippet i en bortførelse."

[/blockquote]

[Donia Monroy]

Et underholdt smil havde trukket Donias læber op. "Du er fjollet," anklagede hun halvhjertet og lod sine fingre glide ind mellem hans. "Jeg tror slet ikke, jeg ville kunne lade være med at følge frivilligt med, når det var dig. Det var vel netop det, jeg gjorde, da jeg flyttede med herop, ikke? Er det ikke nærmere en fordel for planen?"

[Todd Monroy]

Todd skar ansigt, uden at det muntre glimt forsvandt fra hans blik "Jeg tror du har ret." han bøjede hovedet lidt mere og lod hagen hvile mod hendes skulder mens et varmt smil trak hans mundvige opad "Touché. Afvæbnet af bogormen." han sukkede lettere teatralsk, rettede sig op igen og løsnede grebet om hende nok til at dreje hende om mod sig selv og låse fingrene sammen over hendes lænd "Jeg giver desuden din søn skylden for fjollerier. Så sent som i går forsøgte han ihærdigt at overbevise mig om, at lammene slet ikke var lam, men pygmæpuffer."

[/blockquote]

[Donia Monroy]

"Jeg er ikke en bogorm!" erklærede hun, uden overbevisning. En lavmælt latter undslap hende, da han drejede hende omkring og instinktivt gled hendes arme omkring hans liv. "Jeg synes nu ellers, det er en meget kvik sammenligning. Og jeg er temmelig sikker på, at han er ligeså meget din, som han er min." Hun strakte sig og plantede et kys mod Todds kind. "Velkommen hjem i øvrigt."

[Todd Monroy]

Todd smilede smørret og nikkede uden fortrydelse "Jo du er." et muntert fnys gled over hans læber mens han trak hende en lidt tættere på "Hvis han begynder at farve dem, så får du lov at vaske dem igen." hans blik spillede igen drilsk og han følte sig i lige så godt humør som han virkede til at være "Tak." han smilede varmt og så spørgende på hende "Hvis jeg hjælper dig færdig med det der, har du så tid til en kop te sammen med mig? Nu vi har chancen for rent faktisk at drikke den færdig før den bliver kold."

[/blockquote]

[Donia Monroy]

Donia trak let på skuldrene, uden at protestere over udsigten til vaskning af farvede får.

"Meget gerne. Jeg mangler kun lige de sidste to, så vi har masser af tid. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har drukket en hel kop eftermiddagste." Hun viklede sig fri af hans arme og bukkede sig over kurven igen.