Du gav det dit bedste

[Alexander Young]

T A G : - A L I C E - W O L F E

Alexander gnubbede sin pande med bagsiden af sin egen hånd, før han sank lidt mere sammen i sofaen med sin avis og gabte hjerteligt.

Der var stille ellers, tavshed herskede imens Brody var i mugglerskole, han selv havde fri og Alice var i gang med et eller andet, som han ikke havde sat sig ind i hvad var.

Bagsiden indeholdt en stribe, der gjorde grundigt grin med en ny lov fra ministeriet og han klukkede kortvarigt over den. "Putte? Kom lige her, du skal lige høre denne her," opfordrede han med lettere hævet stemme.

[Alice Wolfe]

Alice blev afbrudt i sit vandfarvemaleri af Alexanders stemme inde fra stuen. Hun lagde penslen fra sig og lænede sig nok tilbage i stolen, så hun kunne se ud igennem den åbne dør i køkkenet. "Høre hvad? Kræver det virkelig, at jeg rejser mig?" Hun så på ham med et drillende smil.

[Alexander Young]

Alexander hævede et øjenbryn og løftede avisen op i vejret, for at vifte lidt med den. Så sænkede han den igen.

"Det er bare sjovt. De sammenligner ministeren med en regnorm," konstaterede han, før han fnøs muntert igen.

"Vil du med hen at hente Brody i fritidsordningen senere?"

[Alice Wolfe]

Alice spejlede Alexanders bevægelse og hævede også et øjenbryn. "Din minister eller min minister?"

Det tenderende drillende smil gled over i et mere oprigtigt. "Gerne." Hun nåede halvt at læne sig frem mod papiret igen, før en endnu en tanke meldte sig. Alice rynkede let på brynene. "Har du egentlig fået snakket med ham om det hele? At vi er nødt til at flytte når babyen kommer."

[Alexander Young]

"Min," svarede Alexander halvmuntert nede fra sofaen.

Han skar ansigt i ly af selvsamme. Det var heldigt hun ikke kunne se ham. Hun måtte i stedet nøjes med et øjebliks tavshed.

"Ehm, eh... Ja altså. Vi har vendt emnet. Ting tager tid."

[Alice Wolfe]

Alice nikkede let, med blikket vendt mod maleriet igen. Hun dyppede penslen i vandet og snurrede den rundt et par gange. "Hvad sagde han til det?"

[Alexander Young]

Alexander undgik behændigt at sige noget om, at al den snak om flytning havde landet Alice med en ring på fingeren, der ud over at være et symbol på at han virkelig elskede hende, også var en del af forklaringen til Brody.

Fornuft var i midlertidig ikke den syvåriges største styrke.

"Jomen, han er ikke så vild med det, men jeg skal lige læse det her færdigt," undveg han uelegant.

[Alice Wolfe]

Alice rynkede på panden over Alexanders affærdigende svar og lænede sig lidt tilbage igen, så hun kunne se på ham. "Okay." Hendes blik hvilede på bagsiden af avisen lidt endnu, før hun lænede sig frem over bordet igen, stadig rynkende på panden og uden at se på maleriet.

[Alexander Young]

Alexander var ikke dum. Han kunne således udmærket regne ud, at Alice ingenlunde havde ladet sig narret.

Efter et par lange øjeblikke, som ikke var blevet brugt på at læse, kiggede han frem fra avisen igen.

"Ting tager tid," gentog han med et prøvende smil. "Jeg arbejder på det."

[Alice Wolfe]

Alice pillede let ved ringen på sin ene finger, før hun lænede sig tilbage igen, med et forsikrende smil. Rynken mellem hendes øjenbryn var forsvundet igen. "Selvfølgelig. Det er forståeligt nok. Det er også en stor omvæltning."

[Alexander Young]

Alexander smilede antydningsvis, nikkede og forsvandt bag sin avis igen.

Han sad der et stykke tid, læste i tavshed og funderede over, om han nogensinde ville flytte sammen med Alice eller gøre alvor af sine løfter.

Endnu engang lovede han sig selv, at det ville han. Selvfølgelig ville han det. Ting tog bare tid.

[Alice Wolfe]

Alice så på Alexander nogle øjeblikke endnu, selv da han have løftet avisen, før hun vendte tilbage til vandfarverne. "Min mor ringede forresten og tilbød, at vi kunne få vores gamle vugge. Den er ikke blevet brugt siden Terry, men jeg tænkte, at jeg måske kunne male den," fortalte hun mens penslen gled over papiret.

[Alexander Young]

Avisen var Alexanders bedste ven i øjeblikket. Den formåede nemlig atter engang at skjule, at han så knapt så entusiastisk ud som han burde.

"Fedt," kommenterede han fraværende, imens han skubbede tanken om endnu en skrigende baby fra sig og prøvede at minde sig selv om, at han elskede Alice.

Det ændrede bare ikke ved de realiteter, der var ved at synke ind i den elvte time.

[Alice Wolfe]

Alexanders entusiasme var ikke overvældende og det gik ikke Alice forbi. Af samme grund nøjedes hun med et lavmælt "mmh," og strøg penslen over papiret, med en lille rynke mellem brynene. For hende selv var tilbuddet enormt betydningsfuldt.

[Alexander Young]

Alexander forsvandt ned i en artikel om import af ulovlige artefakter og fik jaget de mest løsslupne tanker væk.

Han var af den klare overbevisning, at alting var ganske afklaret nu og anede intet om, at Alice synes der manglede entusiasme.

"Skal du have en kop te med, hvis jeg brygger?"