Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Feb 21, 2013 10:58:01 GMT
t a g - a l e x a n d e r - w e a r i n g - t h i s
[/color][/url][/font] [/center][/size] Alice havde egentlig troet, at hun var forbi morgenkvalme-stadiet, men hun var blevet kraftigt modbevist samme morgen, så snart hun mødte på arbejde i dyrehandlen. Det havde været en lugt, hun ikke kunne sætte fingeren på, som havde skubbet kvalmen i gang og det havde resulteret i, at hun havde været nødt til at tage dagen fri og tage hjem. Det var af samme grund at hun nu, flere timer senere, sad i skrædderstilling på stuegulvet foran fjernsynet. Hendes blik skiftede mellem den tegnefilm hun havde sat på udelukkende for hyggens skyld, vejledningsbogen hun havde slået op foran sig og den oldemorfirkant hun arbejdede på at hækle. Hun blev dog effektivt afbrudt da det rumsterede fra den synlige bule der var dukket op på hendes ellers flade mave over de sidste fire måneder og hun slap hæklegrejet med den ene hånd, for at lægge hånden mod bulen. ”Tumle-baby,” mumlede hun for sig selv, med et lille smil på læberne, rykkede lidt på sig over den forstyrrende fornemmelse og lod så hånden falde, for i stedet at række over mod den skål hun havde stillet ved siden af sig på gulvet med hindbær, spiste en enkelt og vendte et øjeblik opmærksomheden mod fjernsynet. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Alexander Young on Feb 21, 2013 21:34:30 GMT
with; --- sugarplum ----- wearing; ---
[/i][/size] this[/center]
Alexander var en fri mand uden forpligtelser den onsdag. Så fri og uden forpligtelser en mand man kunne blive, når hans kæreste gennem to år forresten var gravid og han nærmest – kun nærmest – boede sammen med hende og ikke havde aftalt noget om ikke at komme hjem til hende sådan cirka direkte efter arbejde.
Han var altså overhovedet ikke fri. Faktisk var han nogenlunde så lidt fri han kunne blive, uden at ringen på den ene af hans fingre var en vielsesring. Alligevel havde han valgt at tage sig tiden til at drikke en enkelt øl med to af sine kollegaer, da de havde sagt farvel til den sidste kunde og lukket dyrehandlen for dagen. Den ene var måske blevet til to, men så var han da også gået fra ”Den Utætte Kedel” og ud i baggården, bare for at være høflig nok og transferere sig derfra og direkte ind i Alice og Emmelines lejlighed, uden at tage sig af, at der boede to mugglerpiger der. Eftersom de begge to var kærester med hver deres troldmand – den ene af dem til hans yderst store fortrydelse – og kendte til både magi og lidt til, så han ingen grund til at besvære sig med at være mere diskret.
Da han landede, var det dog trods alt på Alices værelse, såfremt de skulle have gæster. Den skarpe lyd ved hans opdukken fik den ene af hundene, der lå og slængede sig, til at gø højlydt, før den havde forsikret sig om, at det bare var den lille dames mandsperson, som var dukket op. Snusende og slikkende hans håndflade, anerkendte den Alexanders ret til at være der med stor entusiasme, hvilket den fik både ros og et kort kærtegn for, før troldmanden forlod soveværelset i jagt på sin kæreste. Han fandt hende i stuen – midt på gulvet – og hævede begge øjenbryn lidt over synet. Siddende der i skrædderstilling med et virkelig mindre kønt hækleværk i hænderne og guflende hvinende dyre hindbær med vellyst, gjorde hun en pudsig figur, der dog instintivt fik ham til at smile skævt. ”Hvad så, hindbærsnitte? Har Ophelia tisset i sofaen igen?”
[/blockquote]
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Feb 25, 2013 9:39:11 GMT
t a g - a l e x a n d e r - w e a r i n g - t h i s
[/color][/url][/font] [/center][/size] Alices koncentration var igen vendt tilbage til hækleværket, da det gav en høj lyd inde fra hendes soveværelse. Selvom det langt fra var første gang hun havde oplevet spektral transferens, blev hun stadig forskrækket. Det varede dog kun i et kort øjeblik, før hun rystede opgivende på hovedet med et lille smil på læberne og bøjede nakken mod garnet, mens det var tydeligt at høre på Eros, at der var kommet gæster. Der var flere muligheder for hvem det kunne være, men kun to ville transferere sig helt ind i lejligheden og siden lydende kom fra Alices eget værelse, var hun ikke i tvivl om hvem af dem det var. Ganske rigtigt lød Alexanders stemme kort efter og hun løftede hovedet for at se op på ham, med et varmt smil på læberne. ”Der er intet i vejen med at sidde på gulvet,” pointerede hun og lagde hæklegrejet fra sig på gulvet. At han var kommet senere hjem end hun var klar over, at han havde haft fri, var ikke noget hun tog sig det mindste af. Hun rakte ud efter fjernbetjeningen, for at pause filmen på fjernsynet og drejede sig en smule mere imod ham. ”Har du haft en god dag?” spurgte hun med oprigtig interesse og ville være kommet på benene for at luske sig over og tiltuske sig et kys, hvis ikke det var fordi hun i øjeblikket følte sig tromletyk og alt for bøvlet til lige at kunne komme op. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Alexander Young on Feb 26, 2013 11:32:43 GMT
with; --- sugarplum ----- wearing; ---
[/i][/size] this[/center]
Alexander smilede bredt og standsede med hænderne i lommerne og hovedet lidt på skrå. Han så ned på sin tykke kæreste på gulvet og konstaterede for sig selv, at hun var en sød lille husmor. Synet burde måske være skræmmende i et eller andet format, men var i virkeligheden det modsatte.
Med et drillende glimt i øjet, som han ikke uddybede betydningen af, nikkede han som svar på hendes spørgsmål. ”Mmh. Helt glimrende,” konstaterede han uinformativt, uden helt at synes det var særlig spændende at fortælle om i længden. I stedet krydsede han afstanden mellem dem, sank ned på hug og kyssede Alice på panden. Han rejste sig ikke op umiddelbart efter, men fandt forsigtigt hendes lille topmave med sine fingre og så nysgerrigt på hende.
Det var ikke gået op for ham, at hun lignede en, der havde siddet foran skærmen et godt stykke tid, ligesom han ikke læste noget usædvanligt ud af situationen, men alligevel gled hans hånd blidt hen over det strakte stof, der dækkede bulen på hendes mave, imens han sad der. ”Har du det godt, smukke?”
[/blockquote]
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Mar 11, 2013 10:54:00 GMT
t a g - a l e x a n d e r - w e a r i n g - t h i s
[/color][/url][/font] [/center][/size] Alice smilede op mod Alexander og lukkede kortvarigt øjnene i, da hans læber strøg mod hendes pande. Hun nøjedes med at brumme bekræftende til hans svar. I stedet faldt hendes blik til hans fingre, der strøg mod den synlige bule under de ellers løse bluser og en uundgåelig hengivenhed meldte sig. Hun trak svagt på skuldrene og løftede den ene hånd, for at skubbe pandehåret om bag øret. Hun flyttede, med en lettere anstrengt lyd over smertende bækken, benene lidt og lagde uden at tænke over det, hånden over hans. ”Bedre end i morges,” svarede hun og fjernede sin hånd igen, for at sætte den mod gulvet som støtte, i et halvt forsøg på at komme op. Det gik dog ikke rigtigt som planlagt, eftersom det ikke havde nogen effekt overhovedet. ”Lige nu er mit største problem, at jeg ikke har kunnet komme op den sidste time og hans nyeste hobby er at stepdanse på min blære.”[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Alexander Young on Mar 14, 2013 0:38:52 GMT
Den mængde af sig selv, som Alexander ville opgive for den lille tykke prop på gulvet og hendes maveindhold, var svær at beskrive. Han strøg hånden kærligt hen over den endnu knapt så velvoksne bule og så bekymret på hende, da en anstrengt lyd forlod hende, selvom hendes hånd over hans var en velkommen tilføjelse til den kortvarige idyl, der allerede blev brudt, da hun mindede ham om endnu en morgen, hvor han modvilligt havde været nødt til at efterlade hende med en mobiltelefon i den ene hånd og den anden på en våd klud til hendes pande.
Sådan var det i midlertidig at være gravid og han havde vidst med sig selv at hans omsorgsgen overfor Alice var en del mere veludviklet end det havde været for Bree, da hun havde stået i samme situation og han havde befundet sig som den noget akavede far på atten. Her sad han imidlertidig, helt uden at have overvejet at flygte eller foreslå termination. Han smilede vagt til hende, før en ufrivilligt munter lyd forlod ham. ”Kom her, tykkesen,” opfordrede han mildt drillende, som han lagde den ene arm under hendes som støtte, satte sig på hug og løftede hende med hendes egen hjælp. ”Bree plejede at sige, at det var selvhad at sætte sig mere end tyve minutter efter at have indtaget mere end et halvt glas vand. Så charmerende. Men jeg tror det holder. Fostre er åbenbart småsadistisk anlagt...”
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Mar 15, 2013 12:19:20 GMT
t a g - a l e x a n d e r - w e a r i n g - t h i s
[/color][/url][/font] [/center][/size] Alice følte egentlig ikke, at hun manglede noget. Faktisk var alt mere eller mindre som det skulle være og selvom de ikke var nået til hele konceptet om at flytte sammen – som klart ville være det praktiske med en nyfødt baby – så var alt ret meget som det skulle være. Bortset lige fra det faktum, at hun var svulmet nok til at hun ikke selv kunne komme på benene. Det var dog overkommeligt når hun havde Alexander og hun lagde armen over hans skuldre, da han hjalp hende på benene. ”Hov, hov,” svarede hun på kælenavnet, uden dog at kunne lade være med at smile eller overhovedet lade som om, at det oprigtigt generede hende. Hun slap en anstrengt lyd og gned, lettere besværet, fingrene over sin lænd. ”Bree havde en pointe,” erklærede hun sig enig og lagde nakken lidt tilbage, for at kunne se op på ham. ”Men så længe de bliver så søde som Brody når de kommer ud, er det vist det hele værd. Eller det forsøger jeg i hvert fald at overbevise mig selv om.”[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Alexander Young on Mar 16, 2013 23:44:01 GMT
Alexander smilede bare skævt over det, der kun kunne betegnes som vage protester over hendes nye kælenavn, der for engangs skyld ikke var stjålet fra noget sødt og spiseligt. Han hjalp hende op uden de store anstrengelser, trods en temmelig påtaget prusten, som han straks undskyldte med et kys i hendes tinding, før han slap hende igen og stak den ene hånd i lommen på sine bukser. Stående der, lænede han sig en smule frem, vippede på tæerne og indså, at han stadig havde udendørs sko på. Han rømmede sig, gik ned i knæ imens hun talte og gav sig til at snøre sine snørebånd op. ”Sød... Ja man kan godt mærke at du har været forskånet for hans sidste par anfald af ny trodsalder,” konstaterede han halvtørt dernede fra. ”Det er dælme godt han er hos sin mor i denne her uge. Jeg er ved at have fået nok. Men et af hans anfald har da givet mig en ny idé.”
At han i øvrigt henviste til den omdiskuterede sag at Brody ikke mente at Alice og hans far skulle flytte sammen – på trods af den lillebror, der var på vej – uddybede Alexander ikke. Det var gennemsnakket rigeligt og han kunne ikke rigtig gøre andet end at gennemtvinge det efterhånden, velvidende at Brody ville sige at han hadede ham og ikke gide at bo der – i omtrent fjorten dage. På et eller andet tidspunkt skulle han jo trods alt nok indse fornuften i det hele, selvom han var vandt til at fædre og mødre ikke boede sammen og ikke undede sin yngre søskende mere end han selv havde fået.
Med et suk rejste Alexander sig op igen og skubbede skoene af fødderne, før han samlede dem op og kyssede Alice på munden denne gang, hvilende panden mod hendes for en kort bemærkning.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Mar 20, 2013 10:10:39 GMT
t a g - a l e x a n d e r - w e a r i n g - t h i s
[/color][/url][/font] [/center][/size] Alice klukkede muntert over Alexanders ord og trak let på skuldrene. Brodys trods var langt fra gået hende forbi, nærmere tværtimod. ”Det skal nok blive bedre. Han skal bare lige have tid til at vænne sig til det hele,” svarede hun sikkert og lod uden at tænke over det, hænderne hvile mod sin maves fremspring. ”Det er jeg slet ikke i tvivl om.”Hun trommede let med fingrene og så spørgende ned på ham. ”Hvad mente du i øvrigt med, at du havde fået en idé?” spurgte hun nysgerrigt og fulgte ham med blikket, da han rejste sig igen. Smilet vandt indpas over hendes læber igen, da han lænede sig frem og kyssede hende og hun havde ikke travlt med at trække sig væk igen. Hun så dog stadig nysgerrig ud, med et tydeligt afventende blik.[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Alexander Young on Mar 23, 2013 19:01:47 GMT
Alexanders frie hånd strøg Alice over nakken og han så ømt ned på hende med panden hvilende imod hendes og et vagt smil, der langsomt voksede sig større over hendes nysgerrighed. ”Ja. Det kunne du lide at vide,” drillede han hende, uden at se ud som om han var det mindste på vej til at uddybe eller afsløre hvad det var for tanker han havde gjort sig under den sidste snak med Brody i starten af ugen – eller hvad der havde sat dem i gang.
Hemmelighedsfuld nøjedes han med at kysse hendes pande og slap hende så langsomt. ”Snakkede du ikke om hans tortur af din blære?” At han tydeligvis bare forsøgte at undgå at hun stillede flere spørgsmål var åbenlyst og han forsøgte ikke engang at skjule det, som han blot stak den ene hånd i lommen med et drillende smil. Der var ikke meget dygtigt skuespil over hans måde at agere på overfor hende, men hun var da også den sidste han rent faktisk ville lyve overfor. At undlade at sige noget faldt ikke i den kategori.
Uden at gøre mere væsen af sig selv, smuttede han fra stuen med skoene dinglende fra sin hånd og en munter fløjten, som i sig selv var en smule provokerende. Han kom af med skoene i gangen, gjorde det samme med sin jakke og rullede lidt med skuldrene, før han indtog køkkenet og gav sig til at rode efter glas og vand. ”Skal jeg lave mad, hindbærsnitte?” Hans stemme var hævet lidt for at trænge igennem lejligheden, uden egentlig at vide præcis hvor hun befandt sig.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Mar 28, 2013 23:17:09 GMT
t a g - a l e x a n d e r - w e a r i n g - t h i s
[/color][/url][/font] [/center][/size] Alice rynkede svagt på brynene over Alexanders affærdigende ord, stadig med et nysgerrigt udtryk i de ravfarvede øjne. "Ja, nu du siger det," svarede hun med et indbydende smil. Det var dog tydeligt, at det var en tabt sag og da han kyssede hende på panden, lod hun det alligevel ligge. For nu. En anstrengt lyd undslap hende i stedet og hun skulede halvhjertet. "Nu lykkedes det mig ellers lige at glemme det i to sekunder." Hun smilede spøgefuldt og slap sin kæreste, for at sætte kursen mod badeværelset. Hun åbnede døren ud til det lille rum nogenlunde samtidig med, at Alexander dukkede op i køkkenet igen og hun stoppede op med hånden hvilende på håndtaget. "Det ville være dejligt, skat. Jeg vil dog gerne give en hånd med. Jeg ville have kigget på noget selv, men det hele blev vendt lidt op og ned i morges." Hun trådte ind på badeværelset og kom så i tanke om noget mere. Hun stak hurtigt hovedet ud gennem døråbningen igen. "Forresten skrev Em lige, at hun bliver hos Jonathan igen," informerede hun hurtigt, før hun trådte ind på badeværelset og lukkede døren efter sig. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Alexander Young on Mar 29, 2013 1:00:47 GMT
Alexander gav sig til at fiske grøntsager frem, nynnede og så op, da Alice kom med en enkelt tilføjelse ude fra gangen. ”Jeps,” tilføjede han afslappet, imens døren gik i og hans kæreste forsvand. Selv var han allerede halvt i gang med at skære løg ud i grove tern, men lagde det alligevel fra sig, for dernæst at skylle fingrene. Han vaskede grundigt løglugten ud af dem med sæbe, strøg de våde fingre gennem sit eget hår og vaskede dem derefter igen, kun for at trykke fugtige håndrygge imod sin pande. Den føltes varm, men det var muligvis bare indbildning.
Uanset hvad det var, så rørte han ikke ved flere grøntsager lige med det første. Han fandt en pande frem, tog æg ud af pigernes køleskab og drak sig endnu en tår vand, inden han igen vaskede fingre igen. Et suk forlod ham, før han smilede for sig selv og trak sin tryllestav frem. Med lidt god vilje gav køkkenkniven sig faktisk til at hakke løgene selv og han kunne tage bacon og en skål frem, da lyden af toilettet, der blev trukket ud, fortalte ham at han ville få selskab i køkkenet om lidt. Det kriblede en anelse i ham, som han kværnede en smule peber ned i skålen og gav sig til at nynne igen.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Mar 29, 2013 1:26:37 GMT
t a g - a l e x a n d e r - w e a r i n g - t h i s
[/color][/url][/font] [/center][/size] Efter hun havde vasket hænder, gav Alice sig selv tid til at stoppe foran den lukkede dør og løfte op i sine trøjer, så hun kunne betragte den bulende mave i det høje spejl. Det virkede som om den blev betydeligt større hver eneste dag, selvom forskellen næppe var så stor og hun smilede varmt for sig selv, mens hun smøg de løse trøjer ned over sig selv igen. Han tumlede rundt i maven på hende og følelsen var stadig overvældende nok til, at hun gik i stå i nogle øjeblikke. Der gik dog alligevel ikke lang tid, før hun tog sig sammen til at åbne døren igen og uden tøven sætte kursen mod køkkenet. "Han er godt nok vågen i dag," musede hun, som hun nærmede sig den modsatte side af køkkenbordet. Hendes blik løftede sig fra maven, hvor hun havde sin ene hånd hvilende, og fandt Alexander. Smilet på hendes læber falmede en lille smule ved synet af ham og hun rynkede svagt på panden. "Er du okay, skat? Du ser lidt sløj ud." Der var tydelig bekymring i hendes stemme, men det var ikke slemt nok til, at smilet var forsvundet helt fra hendes læber. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Alexander Young on Mar 29, 2013 1:41:25 GMT
Alexander var ikke så sindssygt let at slå af pinden, selvom det måske fra tid til anden virkede sådan. Det meste af tiden var han sørens meget ovenpå og i den relativt flygtige behandling af sine egne tanker og fremtidsplaner havde det da også virket temmelig ligetil, når det kom til stykket. Nu stod han dog alligevel her og følte sig godt og grundigt utilpas og lige vel varm nok, selvom han nærmere var bleg i ansigtet end han var rødlig. Det varede lidt tid. Faktisk varede det længe nok, til at blive opdaget af Alice, da først hun var dukket op i køkkenet igen.
Han vendte blikket imod hende og smilede halvhjertet. ”Ehm. Ja. Lidt... Jeg har det fint,” løj han åbenlyst, før han rystede på hovedet og hans mentale stemme for engang skyld gav sig til at irettesætte ham. Det var ellers længe siden. Rystende den mindste smule, strakte han sin ene hånd frem og lagde den hen over Alices på maven. Hans blik faldt synkront, inden han løftede det til hendes ravfarvede, magiske, øjne igen. Så smilede han ægte, omend dødsens nervøs. ”Jeg har bare noget, som jeg har gået og tænkt på og det gør mig en smule rædselsslagen at tænke på, så...”
Uden at færdiggøre sin sætning – og i øvrigt satans ligeglad med at maden var alt andet end færdig – snuppede han hendes hånd i sin og sank tøvende ned på knæ, imens han så op på hende med et lettere flakkende blik. Halvvejs nede, fandt han dog noget mere beslutsomhed og bød sig selv at se ordentligt op på sin gravide kæreste, på trods af at hans hjerte bankede derudaf med tre gange så mange slag i minuttet som tidligere. ”Okay... Her kommer det, hindbærsnitte...” Hans forsøg på at joke faldt totalt til jorden, da han ikke engang var i stand til at grine af sig selv. Efter at have fugtet sine læber, rømmede han sig. ”Alice... Jeg har sgu glemt ringen ude i min frakke, men vil du have den alligevel? Vil du have mig?”
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Mar 29, 2013 2:07:00 GMT
t a g - a l e x a n d e r - w e a r i n g - t h i s
[/color][/url][/font] [/center][/size] Alice så på Alexander med mild bekymring i blikket og hun trak let på smilebåndet over hans åbenlyse løgn. Hun tog det dog ikke som meget mere end et mandigt forsøg på ikke at klynke, og lod sit blik falde til hans hånd der lagde sig over hendes. Smilet, der havde vundet indpas igen, formåede endnu engang at falme, da han fortsatte, og hun så undrende på ham. Hvad hun havde forventet vidste hun ikke, men at Alexander Young øjeblikket efter gled ned på det ene knæ, var det absolut sidste. Uden at kunne gøre noget for at hindre det, tabte hun underkæben og stirrede ned på ham, da det dæmrede for hende, netop hvad det var han var i gang med. Det vendte fuldstændigt op og ned på alting og brød ud over alle rationelle grænser, uden at give den mindste mening. Hvor længe hun bare stod og stirrede lettere vantro på ham vidste hun ikke, og heller ikke hvordan hun på nogen måde skulle få sin hjerne til at finde meningen i synet. "Hv-hvad..." begyndte hun, og måtte stoppe for at synke en enkelt gang. "Hvad har du gang i, Alex?" kom det spinkelt og uforstående fra hende. Hun havde ikke trukket sin hånd til sig, men en forvirret rynke havde taget plads mellem hendes øjenbryn. "Hvorfor..." Hun gik i stå, uden at vide hvordan sætningen skulle afsluttes. [/blockquote][/justify]
|
|