Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Apr 13, 2013 22:05:42 GMT
W I T H : - T I M O T H Y - O W E N S - - - W E A R I N G : - T H I S
Nederdel, t-shirt, silketop, blondebolero, strømpebukser, sorte sko og maske. Pudder, mascara, eyeliner, iøjenfaldende læbestift og mere mascara igen, for at fremhæve det grå I alt sin enkelthed og sikre, at Cecilia fremstod som enhver anden kvinde, der havde gjort sit yderste for at se smuk ud til maskeballet.
Hun ville vældig gerne se godt ud på armen af Tim, selvom hendes sædvanlige attitude overfor fester I den mere fornemme afdeling var mere afslappet end til at bruge den tid hun foreløbig havde investeret. Der var noget ved titlen “Maskebal” der vækkede en lille pige I hende, som legede udklædning med sine veninder og stjal knaldrød læbestift fra diverse mødres toiletskabe. Det var en lejlighed til at gøre noget mere ud af det – lige så meget for sjov som I ramme alvor.
Det var vist lige meget af begge dele, men endnu temmelig afslappet, som hun sad på Tims seng og rullede sorte strømpebukser op over sine ben, med det våde hår rullet op et håndklæde og musik spillende ude I stuen. Hun nynnede med, kom på benene og fiskede sin bh frem fra tøjbunken, der gerne skulle blive til et sammensat kostume, som kunne gøre sig I det fine selskab på hotellet senere. Det var I hvert fald ikke noget, der ville passe ind på Kedlen eller Club Banshee.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Apr 16, 2013 11:51:15 GMT
Tag: Cecilia - Outfit: HereTim nynnede, mere eller mindre som altid, for sig selv, da han bandt håndklædet om livet og rakte ud efter en hårelastik på en hylde, for at binde sit våde hår sammen i en knude. Der var kvælende varmt på badeværelset efter først Cecilia havde været i bad og bagefter ham selv, og han havde ikke behov for at blive derinde længere end nødvendigt. Han lukkede døren efter sig, kun for at blive mødt af Shee, som vanen tro havde ventet loyalt udenfor badeværelsesdøren. ”Du kan godt glemme det, din fælde-maskine,” kommenterede han muntert og fik en lavmælt gøen som svar, uden hunden dog flyttede sig fra sin både siddende og meget logrende position.
Han klukkede muntert for sig selv og krængede døren til soveværelset, som altid bandt lidt, op. Den blev lukket efter ham igen og forhindrede effektivt det store dyr i at følge efter. Hans blik faldt naturligt mod Cecilia og uvilkårligt trak hans læber op i et smil. ”Nå, er du klar til at tage af sted?” spurgte han, med en umiskendelig, drillende undertone og gav hende et åbenlyst elevatorblik. Selv gik han over til et af skabene i væggen, hvis indhold var en smule rodet sammen, men dog stadig med en form for system, og trak et par bukser ud.
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Apr 16, 2013 15:26:28 GMT
Cecilias læber trak op I et smil over den ensidige ordveksling på den anden side af den halvåbne dør. Det forblev der, da den gik helt op og blev lukket I igen, selvom hun først drejede sig imod Tim ved hans drillende spørgsmål. Hun hævede et enkelt øjenbryn, kastede et blik ned af sig selv og betragtede ham med et sigende ansigtsudtryk. “Ja, lad os gå,” svarede hun drillende. “Jeg tror du får det lidt koldt, men det er da en slags udklædning at dukke op I nattøj. De kunne næsten ligne haremsbukser med lidt god vilje. Det ville gøre dig til en slags... Vild stammekriger fra det antikke Persien...” Imens hun talte, havde hun samlet nederdelen op og trukket den op over benene. Hun så en anelse drømmende ud I et kort øjeblik, smilede skævt til ham og kneb øjnene en smule sammen.
“Dit navn ville indeholde minimum et enkelt z og flere h'er, du ville have groet et imponerende fuldskæg, flettet det med perler og være fuld I gang med at danne dit eget harem af smukke, unge koner.” Stadig inde I den lille historie, som hun var ved at skabe, stoppede hun den ærmeløse t-shirt ned I nederdelen, udjævnede stoffets buler og lynede op. “Min udklædning lever ikke helt op til det samme, er jeg ked af. Jeg gik efter noget meget mere kedeligt og civiliseret. Måske skulle vi have koordineret?” Hendes blik var lige så drillende som hans nu og hendes tænder kortvarigt synlige I det smil hun sendte ham.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Apr 22, 2013 6:36:43 GMT
Tim fnøs muntert over Celias svar og lyttede underholdt til hende, mens han hev en anden beklædningsgenstand ud af skabet og kasserede håndklædet midlertidigt ovenpå den vasketøjskurv, som stod ved siden af skabet. Han trak i begge dele, med et grin der blev bredere og bredere. Han havde ingen intention om at stoppe hende, men lod hende blot uhindret tale. ”Er det en af dine fantasier?” spurgte han endelig drillende og samlede håndklædet op, blot for at svinge det over sin nøgne skulder.
Han gik over mod Cecilia med rolige skridt og det sædvanlige, drillende glimt i øjet. ”For i så fald, kan jeg sagtens lade skægget stå. Så kan du få lov at flette perler i det, når det bliver langt nok.” Et skævt smil spillede over hans læber, som han nåede op til hende og han rakte frem for at stryge en hårlok væk fra hendes ansigt, som havde undsluppet turbanen. Tims øjne blev smallere og måden han vippede hovedet lidt fra den ene side til den anden, fremstod overvejende. ”Det kan dog godt ske, at navneforandringen og mit harem fuld af smukke, unge koner, bliver et mindre problem.”
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Apr 22, 2013 10:21:25 GMT
Cecilia hævede begge øjenbryn over Tims spørgsmål, lige før et bredt smil afslørede hendes tænder og hun satte hænderne i siderne med et sigende blik. “Hm,” brummede hun tænksomt, imens han krydsede afstanden imellem dem.
Smilet var ikke forsvundet fra hendes øjne, da hans fingre strøg en våd hårlok væk fra hendes ansigt og en munter lyd forlod hende over de overvejelser han delte med hende. “Lidt af en udfordring,” erklærede hun sig enig, før hun selv løftede hånden og lukkede den omkring hans skæggede hage. Man kunne ikke ligefrem påstå, at der var nok at tage af, til at flette det, selv hvis man havde haft lyst. “Hvad angår mine fantasier, så er de mange og farverige.”
Hun smilede stadig, som hun strøg fingrene over hans ru kind, kneb øjnene lidt sammen og nøjedes med at plante et flygtigt kys på hans læber, før hun slap ham igen. Da hun var trådt et halvt skridt bagud, løftede hun sin blondebesatte overdel op fra sengen og tilkastede ham et lige dele drillende og udfordrende blik.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Apr 23, 2013 12:58:22 GMT
Timothy så underholdt på Cecilia, da hendes slanke fingre lukkede sig omkring hans skæggede hage, med et tenderende smørret smil spillende på læberne. "Giv det nogle uger, så skal der nok være noget at tage af," svarede han og lænede ubevidst hovedet lidt ind imod hendes hånd. Hans næsten ravfarvede øjne glimtede muntert og hans ene arm sneg sig omkring hende for et kort bemærkning, da hendes læber ramte hans.
En munter lyd slap ham, da han gav slip på hende og gik over mod skabet i væggen, for at hive et sæt afdæmpede gallarober ud. "Jeg har alverdens tid, hvis du nogensinde føler for at dele," tilføjede han og sendte hende et drillende blik, som han lagde sættet fra sig på sengen. Tim hev håndklædet ned af skulderen og afslørede dermed et sæt poter, der kriblede om på ryggen af ham, som nogen der dryppede et spor af blæk på pergament.
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Apr 25, 2013 0:36:20 GMT
Celia smilede bredt og strøg Tim over hagen med sin tommelfinger, uden egentlig at behøve at gøre det, for at vurdere hans skægvækst. “Jeg venter i spænding,” kommenterede hun drillende. Sekundet senere trykkede hun sine læber imod hans for en ganske kort bemærkning, kun for at slippe ham helt og vende tilbage til påklædningen. Der var trods alt en del lag at tage sig af.
En munter lyd forlod hende ved hans sidebemærkning og hun så over på ham med brynene en smule løftet. “Du ér god til at lytte,” konstaterede hun med et glimt i øjet, før hun fulgte poternes vej op over hans skulder med fortsat fascination. Det var stadig temmelig uvant for hende, at hans tatoveringer ændrede sig efter forgodtbefindende og hun mistede fokus i tre sekunder.
Smilet hang stadig I hendes mundvige, som hun løsrev sig og trak den korte, mørke top hen over blusen. “Det der passer I øvrigt meget, meget bedre til lejligheden.” Hun nikkede imod sættet på sengen, trak ned i blonderne og kneb øjnene lidt sammen. “Men Zihm, den vilde stammekriger... Han havde sikkert også været festligt selskab, med eller uden perler i skægget og harem.” Hun så over på ham med samme skæve smil, men alligevel også en tand seriøs overvejelse under morskaben. “Måske en anden gang.”
|
|
|
Post by Timothy Owens on Apr 29, 2013 8:28:55 GMT
Tim fnøs muntert og trak lidt på skuldrene. "Det er faktisk noget af det, jeg er allerbedst til," erklærede han, på ingen måde ydmyg. På trods af hans drillende tone, var det dog også ganske sandt. Faktisk var der næsten ikke noget Tim hellere ville, end høre på alverdens mennesker fortælle deres historier. Gerne med en kold øl i hånden samtidig - eller i hvert fald en serveret for fortælleren. Tim bøjede sig for at pille jakken af bøjlen og dernæst skjorten, som han tidligere havde hængt klar under.
Uden at se op mod Cecilia delte hans læber sig i et grin igen, som han samlede det sorte stof op. "Jeg tvivler ikke på, at du har ret," medgav han og stak armene i ærmerne på skjorten. Rettende på kraven, gik han roligt over mod Celia igen og sneg sig til at plante et kys mod hendes kind, før han - med en hånd hvilende på hendes lænd - rakte om bag hende og greb sine obligatoriske ringe fra natbordet. "Jeg kendte engang en mand med perler i skægget, men der var ikke meget stammekriger over ham. Han havde derimod flere historier at fortælle end nogen anden jeg har mødt. Samt en ilder i inderlommen."
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Apr 29, 2013 23:10:24 GMT
Cecilia smilede blot skævt. Hun havde ingen grund til at sige Tim imod. Han havde fuldstændig ret i, at han var god til at lytte. Det passede så godt sammen, at hun var virkelig god til at fortælle. Langt, fyldigt, grundigt og aldeles malende. Alligevel var hun lige ved at tilføje, at hun nu også godt kunne finde ud af at slå ørerne ud fra tid til anden, ligesom han ikke ligefrem hørte til den form for lytter, der ikke selv åbnede munden. I sidste ende lod hun dog være med at sige mere. Hun fortabte sig I stedet kortvarigt I tatoveringernes bevægelser og tog ikke tråden op igen bagefter.
Fascineret af ham, også mere end hun havde tænkt sig at indrømme helt endnu, så hun ham smilende I øjnene, da han hvilede hånden imod hendes lænd, før han kyssede hende på kinden. En munter lyd forlod hende over fortsættelsen på hendes drømmeagtige fortælling. Hendes øjne spillede, som hun gav sig til at knappe hans skorte op fra den nederste knap og opad. “Han lyder festlig. Stamkunde, kan jeg tænke mig?” Hun betragtede ham spørgende i et kort sekund, inden hun fortsatte med blikket hvilende på det hendes hænder foretog sig. “Det var ikke en del af fantasien, hvis du var i tvivl. Jeg er mere til mænd, der forstår at styre deres alkoholindtag.”
Kortvarigt strejfede hendes tanker en gammel bekendt, der ikke helt faldt ind under den kategori, men det var hurtigt væk igen og hendes opmærksomhed tilbage på Tim, der nærmede sig at se helt anstændig ud. “Det føles en lille smule som at være barn og klæde sig ud I sin mor og fars tøj,” bemærkede hun overvejende, imens hun fik knappet den øverste knap I hans skjorte.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Apr 30, 2013 11:32:16 GMT
I det korteste øjeblik fór noget over Tims ansigt, næsten som en skygge, men som aldrig nåede at rodfæste sig. Cecilias ord påvirkede ham på en uvelkommen måde og han rystede følelsen af sig igen. Der var ting han ikke havde delt med hende endnu, ligesom der måtte være ting hun ikke havde fortalt ham. Smilet var hurtigt tilbage på hans ansigt. "I en periode, ja," gav han hende ret, uden at efterfølge det yderligere. Han havde kunnet fortælle meget mere, men han tog villigt imod emneskiftet.
Smilet vendte tilbage for fuld styrke over hendes fingre, der lukkede hans skjorte og han slap hende igen, for at skubbe ringene på sine fingre. "Det kan der måske være noget om," gav han hende ret og vippede hovedet lidt på skrå. "Bortset fra..." fortsatte han, uden at gøre sætningen færdig. I stedet lænede han sig frem og fangede Cecilias bløde læber for en kort bemærkning. "... At det der var knapt så forkert, som det under omstændighederne ville være."
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on Apr 30, 2013 19:59:52 GMT
Cecilia opdagede ikke, at Tim for en kort bemærkning var andet end i det samme muntre, spøgefulde humør, som de begge to befandt sig i i langt størstedelen af den tid de tilbragte sammen.
Hun gav sig blot roligt til at knappe hans skjorte op. Da han påbegyndte en sætning han ikke færdiggjorde, løftede hun blikket opmærksomt. Hun fik dog ikke med det samme svaret på undtagelsen, men smilede ind imod de læber, som han trykkede imod hendes.
Kysset var alt for kortvarigt, efter hendes mening. Hun åbnede øjnene med mild fortrydelse, smilede skævt og hævede et øjenbryn. “Hvad var det, der var forkert? Jeg fik ikke helt fat I det,” kommenterede hun halvt drillende og halvt i en opfordring, imens hun fugtede læberne. Handlingen var mere eller mindre bevidst.
Hun vidste godt, at hendes tidsplan var ved at skride, men hun ville aldrig nogensinde blive den, der prioriterede mascara eller hårnåle over impulsive indfald. Desuden var Tim aldeles uimodståelig.
|
|
|
Post by Timothy Owens on May 2, 2013 9:40:15 GMT
Tim smilede smørret over Cecilias spørgsmål og havde fuldstændigt glemt de ord, der for et øjeblik siden havde fået ham til at vride sig en minimal smule. "Jeg tror du har koncentrationsproblemer, Ms. Hayes," kommenterede han og vippede let med øjenbrynene. Der gik dog ikke lang tid, før han igen havde lænet sig frem mod hende og fangede de velkendte læber, som var langt mere fristende end det fortsatte arbejde med at komme i tøjet.
Han tog sig god tid og havde ikke travlt med at trække sig væk igen. Da han gjorde, var det samme, sorgløse smil som altid tilbage på hans læber og han pressede sig selv til at give slip på hende. "Og at du er mere distraherende, end hvad godt er." Han så anklagende på hende, uden dog at virke videre alvorlig. Nærmere det modsatte. "I hvert fald, hvis jeg skal give dig en chance for at blive færdig," musede han og satte sig i den brede vindueskarm, uden selv at have det mindste travlt med at komme videre.
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on May 2, 2013 17:05:41 GMT
Cecilias øjne spillede underholdt, da Tim kommenterede på hendes drillende spørgsmål. Et bekræftende “mmh,” forlod hende, imens hun strøg fingrene igennem hårene i hans nakke, uden i øvrigt at forsøge at fremstille opfordringen som andet end det den var. Der var ingen grund til at lade som om.
Tilfreds kunne hun konstatere, at det virkede glimrende. Hun lukkede øjnene og lod sine fingre forsvinde længere ind I de mørke krøller, imens hendes mave supplerede den resterende krop med en rigelig portion endorfiner. Denne gang smilede hun stadig, som deres læber gled fra hinanden og hun igen slog øjnene op, før hun slap ham.
Hendes tænder blev kortvarigt synlige over anklagen og en munter lyd forlod hende. “Pjat med dig,” svarede hun simpelt, imens hun glattede sit hår lidt ud med fingerspidserne. “Jeg skal ikke nå så meget. Det er ikke ligesom dig, der har en hel rutine med de krøller der.” Hun smilede uskyldigt til ham, før hun samlede det sidste stykke tøj af hendes op fra sengen og hev det ud over de to forskelligartede toppe.
|
|
|
Post by Timothy Owens on May 6, 2013 7:15:32 GMT
Tim kastede et skeptisk blik på Celia, uden dog at kunne lade være med at smile. "Jeg kan sagtens springe min rutine, over hvis det skal være," begyndte han, med et drillende blik. "Så hvis du ikke har travlt, så synes jeg da bare du skal komme herover." han blottede tænderne og vippede lidt med øjenbrynene, mens han holdt en hånd opfordrende frem imod hende.
Han forventede dog ikke, at hun havde tænkt sig at tage den, men det hindrede ham ikke i at gøre det alligevel. Egentlig havde han ikke så mange andre planer, end at lade hårelastikken blive i sit hår. Det betød, at det eneste han egentlig manglede for at blive færdig, var at trække resten af de gallarober på, som han havde lagt frem på sengen. Med tilhørende maske, som han godt nok lige i et øjeblikket, havde glemt hvor han havde lagt.
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on May 8, 2013 21:52:41 GMT
Cecilia smilede skævt og hævede begge øjenbryn, imens hun trak toppen på plads. “Jaså,” kommenterede hun, før hun kneb øjnene en smule sammen. Kortvarigt stoppede hun op og overvejede fra og til, imens hun placerede hænderne på hofterne. “Fristende.”
Hun behøvede ikke at bruge lang tid på at overveje. Da først hun havde konkluderet, at hun ikke manglede meget, var det ganske nemt at tilbagelægge den begrænsede afstand til vindueskarmen.
Hun plantede en hånd på hver side af Tim, lænede sig lidt frem og så ham i øjnene med et drillende smil. “Fortæl mig mere om hvad det er, der er distraherende i al den tid jeg skulle have brugt på at sætte hårnåle i,” opfordrede hun, tydeligvis med begrænsede planer om rent faktisk at skulle lytte til en sådan udredning.
C L O S E D
|
|