Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 5, 2013 13:34:24 GMT
Go confidently in the direction of your dreamsLive the life you have imaginedTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric gjorde ikke yderligere ophold efter at have fået en hovedrysten som svar på sit forslag om enten en pause, eller at stoppe dansen for den dag. I stedet løftede han armene lidt igen og lagde venstre hånd under hendes skulderblad som før, mens han gav hendes hånd et lille, beroligende klem.
Efter en omgang uden flere snublerier, stoppede han og så på hende med et uudgrundeligt blik og hovedet lidt på sned "En enkelt bøn.." begyndte han og smilede mildt mens han forsatte med at tale uden helt at vente på hun nikkede eller svarede "Normalt har jeg ingen problemer med at lade dig føre, men lige her ville det være en fordel for os begge to." han så sigende på hende, stadig med et varmt smil på læberne og uden at sænke armene fra deres let stive positioner "Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort, men prøv?" smilet blev lidt bredere mens han bøjede hovedet lidt og lod læberne strejfe hendes ganske kort "Ellers går jeg op og låner et af dine skørter."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 5, 2013 23:04:50 GMT
Carrie opdagede på ingen måde, at hun havde taget hele føringen – eller at der var noget upassende eller forkert i det. Hun havde rigeligt travlt med overhovedet at sætte fødderne rigtigt og lykkedes heller ikke denne gang fuldstændig, selvom hun kom i mål efter endnu en firkant og ufrivilligt standsede, da Eric gjorde det samme. Hendes blik på ham var spørgende og forblev det et øjeblik, før han forklarede sig og fik hende til at se et stykke ned, imens det trak afslørende i hendes mundvige.
Hun protesterede ikke over hans kys eller forespørgsel, men fnøs muntert over afrundingen og løftede blikket til ham igen med let spillende øjne, der dog ikke helt dækkede over en rest af brødbetyngethed. ”Du kan ikke være i min brudekjole,” konstaterede hun dæmpet og tørt, før hun overgav sig fysisk med et lille suk, sænkede de anspændte skuldre og løsnede sit greb omkring ham en anelse. ”Desuden fører du rigeligt tit og ofte. Bare ikke... Sådan her.”
Uden at uddybe den noget kryptiske udmelding, tog hun en dyb indånding og gav tegn til, at han kunne lede dem videre i den noget klodsede udgave af en vals, som hun netop formåede at følge med i.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 6, 2013 8:39:40 GMT
Go confidently in the direction of your dreams Live the life you have imagined Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Erics smil blev kun bredere da han, efter at være stoppet ved enden af en færdig takt, påpegede, at det lige nu var mere hende der havde taget styringen. Han havde forsøgt at tage den igen, men dømt det ville være nemmest at gøre hende opmærksom på hun, sikker ubevidst gjorde det, fremfor at forsøge at tvinge det igennem. En impulsiv latter trillede over hans læber, uden at behøve anden opfordring end hendes tørre kommentar "Måske kan jeg lige få den op omkring lårene. Det ville da være et ømt syn." hans blik spillede stadig af morskab mens hun fortsatte og han strøg hende en enkelt gang over ryggen, da hun slappede en smule mere af "Det ved jeg, men lige det her fungerer bedst på den måde." han bøjede hovedet og plantede et kys på hendes pande "Med det sagt kan jeg faktisk danse dame-parten, men lad være at sige det til nogen." han så sigende ned på hende med et lille skævt smil "Det ville skade mit ry til ukendelighed." at han forsøgte at lette den lidt anspændte stemning var tydeligt, men ikke desto mindre var det sådan han fungerede bedst.
Forsinket, selvom det var med overlæg, spændte han let i armene igen og holdt begge deres arme i den rette position mens han på samme tid trak hende lidt ind mod sig selv. Ikke meget, der skulle være luft, men dog nok til at låse hende fast i den rigtige position. Han blev stående og talte mumlende for sig selv mens han ventede på musikken afsluttede en takt og begyndte på en ny "..2..3.. nu.." sagde han lidt højere og trådte så frem på den rigtige fod og tog hende med sig.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 6, 2013 22:52:46 GMT
Carrie så op på Eric med spillende øjne og et afslørende lille træk i mundvigene, der formåede at fortælle ham alt hvad han havde brug for at vide om hvad hun ville mene om ham i hendes brudekjole. Således var det ikke nødvendigt for hende at supplere verbalt og det undlod hun da også, for blot at overgive sig fysisk og fortælle sin krop, at den skulle følge efter ham. Det ville blive lettere sagt end gjort, vidste hun, men hele øvelsen handlede om at gøre Eric glad og ikke om at bevare kontrollen over noget, som hun alligevel ikke kunne kontrollere.
Andet hun ikke kunne kontrollere gjaldt den muntre lyd, der undslap hende ufrivilligt over hans konstatering. Hun hævede begge øjenbryn og så tvivlende på ham i et sekund eller to, før hun rystede på hovedet med et lettere smørret smil. ”Min mund er lukket med syv segl,” kommenterede hun med et drillende blik, uanset at hans forsøg på at gøre hende mere afslappet var tydeligt nok. Det virkede alligevel og hun elskede ham en hel del for det.
Således mindre anspændt, rettede hun ryggen og prøvede sig frem med at se på ham, i stedet for at se ned igen. Hendes ene hånd lagde sig imod hans ryg og hun koncentrerede sig aktivt om at tænke på, at det ikke gjaldt om at gøre det perfekt, men om at prøve og om at forsøge at lade det være ham, der ledte slagets gang. At hendes fødder var ømme havde hun blokeret for og det dukkede ikke op, selvom dansen fortsatte fra den ene til den anden, tredje og fjerde firkant. Brilliant kunne hendes indsats da heller ikke kaldes, men hun gjorde hvad hun kunne og overtog ikke føringen i sin travlhed efter at sætte fødderne bare nogenlunde rigtigt og ikke snuble i processen. Hvor hun før havde måtte tænke seriøst over hvornår hun skulle træde bagud, var det så småt på vej til at blive automatisk hun reagerede på hans bevægelse frem og fulgte nogenlunde med.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 7, 2013 14:54:23 GMT
Go confidently in the direction of your dreamsLive the life you have imaginedTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric smilede drenget og bøjede hovedet i en let, taknemmelig gestus, uden dog at kommentere mere på sin indrømmelse. I stedet talte han for og førte hende sikkert med sig ud i valsen igen, med både en verden af tålmodighed og øjensynligt større tiltro til hendes indlæringsevner, end hun selv besad.
Selvom hun ikke sagde det højt og fortsatte ufortrødent, kendte han hende godt nok til at læse de små tegn. Et øjebliks tøven, en koncentreret rynke der blev lidt dybere. Han stoppede da den gentagne melodi fra anlægget nåede sin ende, kun for at begynde forfra kort efter. Denne gang gjorde han dog ikke selv anstalter til at starte igen sammen med den, men lod armene falde fra deres fastlåste position og lagde i stedet hænderne mod Carries hofter "Hvis ikke vi skal spise alt for sent, skal vi så ikke sige det var det for i dag?" han så spørgende på hende og udlod at nævne, at han godt kunne blive ved og stadig nå at lave mad indenfor den vanlige tidsramme "Kender jeg dig ret, så har du nogle fristende papirer liggende og vente et eller andet sted." han hævede brynene lidt over sit sigende blik og tilføjede et ..og fødder der gerne vil ud af de sko.. i tankerne og strøg hænderne op over hendes sider og tilbage igen i en kærlig gestus.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 8, 2013 13:32:52 GMT
Carrie følte sig ikke fuldstændig håbløs, da musikken standsede og Eric gjorde det samme. Hun vidste, at hun var blevet bedre på det korte stykke tid de havde tilbragt med at øve, men hun havde ikke tænkt sig at indrømme overfor ham, at han havde en lille smule ret i sine antagelser. Desuden kunne det også hurtigt blive for selvsikkert og hun ville nødig fremstå sådan overfor noget, som hun aldeles ikke følte sig god nok til at vise andre endnu.
Tilfreds med hans forslag, af flere grunde end fordi hun havde arbejde at lave, smilede hun op til ham, før hun nikkede en enkelt gang. Hun havde ingen anelse om hvilke yderligere spekulationer, der foregik i hans hoved, men erkendte for sig selv, at det ville blive hårdt at gå rundt med høje hæle til hele festen i foråret, ligesom det var det at stå i et par nu. Den slags havde hun dog ikke tænkt sig at dele med ham, velvidende at han ikke ville gøre andet end at opfordre hende til at lade være – og det gik slet ikke.
Hun lagde selv armene omkring hans nakke og smilede skævt, før hun plantede et flygtigt kys imod hans kind. ”Jeg har altid fristende papirer liggende, men jeg har sådan set afsat min tid indtil halv otte til at gøre dig glad og tilfreds. Er målet allerede nået nu? ... For så bliver jeg nødt til at evaluere lidt på det og overveje omlæggelse af tidsplanen på et generelt niveau.” Hun så reelt spørgende på ham og rynkede panden en smule.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Mar 8, 2013 23:56:02 GMT
Go confidently in the direction of your dreamsLive the life you have imaginedTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric for sin part, var ganske tilfreds med hvordan det hele var gået. Han havde ikke forventet at hun havde fået det helt på plads efter en time og vidste det ville kræve flere timer endnu, før det sad bare nogenlunde på rygraden. I hvert fald nok til at hun følte sig sikker nok, men han tvivlede stadig ikke på det ville ske. Hvad han også vidste var, at hun aldrig ville indrømme, at hendes fødder led i de smalle, høje sko, men i stedet for at bringe det på banen, velvidende det ville blive benægtet, brugte han en anden grund for at stoppe.
Han lod armene glide helt omkring hende og lukkede hænderne om sine egne underarme på hendes ryg da hun lagde armene om nakken på ham "Til halv otte.." et drenget smil krusede sig på hams læber mens han flygtigt for sig selv bemærkede, at der var blevet et lille stykke længere at nå omkring hende end der plejede at være. Ikke at det gjorde ham det mindste "Jeg kan uden problemer finde på noget til at optage dig så længe." han så sigende på hende og bøjede hovedet for at fange hendes læber i et reelt kys mens han strammede grebet lidt omkring hende. Ikke hårdt, men nok til at tage bare lidt af vægten af hendes fødder, mere åbenlys en han måske lige troede, men uden at fortryde det på nogen måde.
C L O S E D
|
|