George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Apr 10, 2013 11:24:01 GMT
meeting charlie, aeron & sarah – wearing this George kunne godt se på Aeron at han nok havde bemærket det noget irriterede blik, men kunne ærligt talt ikke bekymre sig mindre om det i dette sekund. Manden måtte jo vel selv vide, at det var hans mangel på kontrol over sin kvinde, der var grunden til de stod der. Irriteret lukkede han øjnene i et kort sekund, mens hans lange fingre uvilkårligt fandt vej til tindingen, hvor han irriteret gned sig en smule. Et tic, han havde haft siden sin barndom, hver gang han blev irriteret. Taknemmeligt rettede han blikket mod Charlie, da den ældre bror begyndte at tale. Han havde altid været bedre til at håndtere Sarah, der lod til at synes George var noget så irriterende. Alligevel rykkede han sig op på siden af Charlie igen, så døren bagudtil var fuldkommen spærret og han ikke behøvede stå og glo den ældre over skulderen for at se Sarah.Det var svært ikke bare at tage fat om søsteren og slæbe hende ud derfra. George var ikke just kendt som et tålmodigt væsen og svogeren gjorde ikke just situationen bedre for ham. Heldigvis nåede han at holde et dybt opgivende suk tilbage, da Aeron kaldte Sarah ved kælenavn og holdt i stedet vågent blikket på søsteren for at se hendes reaktion,før han skar ind med en beslutsomhed i stemmen. " Vi går nu, og du kommer med Sarah. Jeg er virkelig ked af, du ikke kan se fornuften i det, men det sker." Hans tonefald var dæmpet og understregede kun situationens alvor. Musikken irriterede ham, kunderne irriterede ham, dørmanden, der stirrede skeptisk over mod dem, irriterede ham, søsterens beskæftigelse irriterede ham. Listen var ikke just kort og det kriblede i Georges krop efter at komme ud derfra igen, men ikke uden Sarah. Det var ikke engang en mulighed. Som en slanges målrettede hug, rakte han ud efter hendes hofte med intentionen at få smidt hende over skulderen.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Apr 10, 2013 19:38:24 GMT
Det var sket ganske diskret med et nik, et særligt blik og mine, der illustrerede komplet alvor. Roligt havde den anden vagt, positioneret sikkert I baren, tilkaldt sig dørmandens opmærksomhed og nikket hen imod bagudgangen. Lige så uundseeligt var begge gået imod det, der var ved at forvandle sig til noget af en scene med en af stedets piger I centrum. Den slags var ikke tilladt på Artemis – lige så lidt som alle andre lignende steder.
“Mine herrer,” udbrød Franck på gebrokkent engelsk, I samme øjeblik, som han selv lukkede sin ene næve omkring kraven på den sorte jakke, der tilhørte George. Han klappede på armen, der havde strejfet danserens hofte, før hun veg væk fra ham. Budskabet var tydeligt – det ville intet nytte. “Så er det ud.”
Ordren var tydelig og magten bagved fremstod endnu klarere, som de to andre på lønningslisten tog fat I hver deres brite og gentog lignende budskaber om afgang. Der kunne ikke herske nogen tvivl om hvor seriøst de mente det og Sarah mærkede en underlig følelse af lettelse, som tog toppen af det raseri, der nær havde fremkaldt bitte små og klolignende negle. Det svagt gule skær I hendes øjne var hurtigt blinket væk og hun selv udnyttede tumulten til at forsvinde ud I baglokalerne. Inden hun var nået langt, var hun dog allerede blevet stoppet og konfronteret med det faktum, at hun var stukket af fra scenen.
O U T
|
|
|
Post by Charles Bones on Apr 11, 2013 10:01:04 GMT
Tag - Sarah, Aeron & George ~ Outfit - Here Charlie nåede lige at se den svage farveforandring i Sarahs grå øjne før George brød ind og han selv tog blikket fra søsteren, for at se skarpt på sin yngre bror "George.." begyndte han advarende og sænkede armen der spærrede Sarah vejen, for i stedet at ville stoppe sin bror.
Så langt nåede han dog aldrig da tre hærdebrede dørmænd blandede sig, ganske forståeligt, men ikke desto mindre uønsket. Charlie rynkede panden dybt da den ene tog ham under armen og uden yderligere pause, begyndte at føre ham mod døren ud "Vent!" udbrød han og forsøgte at vride sig ud af det solide greb uden at lave yderligere scene "Det hele er en misforståelse. Vi vil bare tale med Sarah." da dørmanden bare fortsatte blev han kun bekræftet i at den anden ikke forstod et ord engelsk og han så søgende efter George der trods alt kunne en smule tysk, eller den anden dørmand, der havde vist at kunne bare en smule engelsk "Slip mig! Jeg kan godt gå selv!" udbrød han frustreret og vred sig igen i grebet der, på trods af at han ikke selv var nogen lille mand, stadig holdt ham fast på en kurs direkte mod døren.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on Apr 11, 2013 10:37:57 GMT
Tagged: Killing, Charlie & George -- Wearing: This Aeron fortrød næsten med det samme at have grebet fat i Sarah, da den direkte kontakt et øjeblik gjorde ham desorienteret. Han blinkede et par gange meget langsomt før han virrede med hovedet og lige nåede at se George række ud efter hende, mere end han rent faktisk hørte hvad de to brødre sagde. Så greb nogen fat om begge hans overarme og begyndte bestemt at skubbe ham mod udgangen mens han så Sarah forsvinde ud af syne "For helvede.. SARAH!!" han forsøgte at bakke og vride sig fri af den anden mands greb for at følge efter hende, men uden det store held.
Han nåede ikke mange skridt frem før frustrationen blev til vrede og han stædigt brugte kræfter for at vride sig fri "Slip mig, din idiot!" han var langt forbi punktet hvor han overvejede at han råbte og kørte ensporet på ikke at ville lade Sarah forsvinde én gang til. Det lykkede ham at få den ene arm fri, men da grebet blot blev strammet om den anden og han samtidig blev skubbet hårdt fremad strammedes hans kæbe tydeligt. Han forstod måske ikke andet end et par stykker af de tyske gloser, men nok til at vide de ikke var særlig pæne og før han nåede at tænke mere over det, sendte han sin knyttede højre hånd gennem luften, hvor den sekundet efter ramte dørmandens kæbe.
Smerten i hans egen hånd var til at tage og føle på og den anden vaklede et skridt bagud og slap hans arm "Jeg skal ingensteder uden hende!" knurrede han videre og rystede den summende fornemmelse af sin hånd mens han så arrigt på dørmanden. Den anden spildte ikke flere uforståelige ord på ham, men skulede vredt før han plantede en hånd på Aerons brystkasse da han forsøgte at mase sig forbi og uden yderligere anstalter gengældte slaget. Aeron nåede ikke at undvige og sekundet efter så han dansende, lyse prikker mens han tumlede to skridt bagud, lige ind i George og tog sig til kinden.
|
|
George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Apr 21, 2013 9:51:11 GMT
meeting charlie, aeron & sarah – wearing this George havde været så fordybet i at prøve at læse søsterens bevægelser og udtryk, at han på ingen måde havde holdt øje med den bredskuldrede dørmand, før dennes gigantiske næve pludselig lukkede sig om den skræddersyede jakke. Irriteret prøvede han at vride sig ud af grebet med den største forsigtighed, han kunne mønstre, for ikke at ødelægge det glatte stof i jakken. De havde været så tæt på og alligevel alt for langt fra. Længselsfuldt kastede han et blik efter Sarah, der forsvandt bag et par bredskuldrede mænd, mens han selv stavrede af sted med dørmændene, broderen og svogeren. Lyden af Charlies stemme, der uden held prøvede at tale dørmændene til fornuft på engelsk, fik tvunget Georges opmærksomhed tilbage til dørmændene og selv åbnede han munden. ” ”Geworten er bitte! Sarah ist Geschwalinger.” forklarede han kort for hovedet, igen fuldkommen sikker på sine tyske evner. Denne selvsikkerhed blev dog knust en anelse under et kort forvirret blik fra dørmanden, der hurtigt blev skiftet ud med en næsten moret hovedrysten. Han nåede dog ikke at tænke mere over sine tyske færdigheder – eller mangel på samme, før Aeron igen i et kraftigt udbrud tiltrak sig ikke kun Georges, men alle tilstedeværendes opmærksomhed. Med sammenknebne øjne, der ikke matchede resten af den forbløffede mine, betragtede han svogerens indædte kamp for at komme fri fra dørmandens faste greb, før han fulgte den knyttede næve, der plantedes velrettet i dørmandens kæbeparti. Et kort øjeblik var der anerkendelse at se i den yngste Bones-broders blik, før han fik kontrol over sig selv igen og skulle til at belære Aeron. Han nåede dog ikke engang at åbne munden, før denne væltede ind i ham, skubbet tilbage af kraften fra dørmandens slag. Med væmmelsen tegnet i ansigtet, bakkede George væk fra ham og vendte irriteret blikket mod den anden. ” Hvad tror du egentlig, du laver?” hvæsede han arrigt og bevægede sig frem mod Aeron igen, før dørmanden insisterende puffede ham mod udgangen og reddede Aeron fra en belærende tale. ” Er vunderstanden nicht!” udbrød George insisterende, men vidste også godt selv, det ikke nyttede.
|
|