Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on Apr 15, 2013 23:27:11 GMT
• Tag : Imogen Ivory • Outfit : HereLyden af hestehove mod asfalt var den dominerende lyd mens kusken styrede vognen det korte stykke gennem Londons trafik, fra stedet hvor ballets mange magiske gæster uset kunne ankomme, enten med transitnøgler, transferens eller susenetværk og til det gamle hotel der skabte rammen om arrangementet. Kevins ene hånd var lukket om en turkis maske, mens den anden havde fingrene flettet ind mellem Imogens. Han smilede venligt til heksen overfor sig, en ældre, gråhåret, men nydelig kvinde, der formelig emmede af at høre til i det finere selskab. Hun gengældte smilet med et afmålt nik og vendte sig for at sige noget lavmælt til sin mand, der druknede i lydene fra byen omkring dem.
Kevin drejede hovedet mod Imogen og kunne ikke helt skjule at han var en smule anspændt. Det forhindrede ham dog ikke i for 117. gang at se beundrende og en kende forgabt på hende "Hvis ikke jeg gjorde det klart tidligere, så ser du fantastisk ud." hans smil var drillende, men komplimenten ganske oprigtig. Den drillende undertone var mest af alt møntet på ham selv og det faktum at han var gået i stå adskillige sekunder da han havde set hende i kjolen hun havde valgt til anledningen.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Apr 23, 2013 6:49:13 GMT
T A G- K E V I N - O ' H A R E - W E A R I N G - T H I S
Imogens blik hvilede på den travle by udenfor hestevognens vindue, med antydningen af et smil hvilende på sine læber. Alt omkring hende var temmelig surrealistisk, lige fra den hestetrukne vogn til det store, turkise skrud, hun havde skruet sig selv ned i. Havde hun været sytten år gammel igen, ville hun have været splittet mellem at falde om at grin eller have en lille smule kvalme. Derfor overraskede det hende lidt, at hun faktisk ikke havde det fjerneste imod de forholdsvis meget romantiske omgivelser.
Hvorfor var hun dog egentlig godt klar over, konkluderede hun, idet hun drejede hovedet mod Kevin. Smilet på hendes læber voksede lidt og hun gav hans hånd et klem. "Det begynder at synke ind," svarede hun, dog uden den sædvanlige og meget karakteristiske drillende undertone. Hun vendte masken i sit skød og betragtede kortvarigt det smukke håndværk. Så løftede hun hovedet igen og så op på Kevin. "Det gør du i øvrigt også," tilføjede hun med et varmt smil. Under normale omstændigheder var Imogen typen, der uden tøven væltede rundt, smed skoene og bestemt ikke havde nogle skrupler ved at opføre sig som en tosse. Nu var det lidt andre omstændigheder og hun morede sig indvendigt den mindste smule over den pludselige modenhed i det. Skulle man nu også til at være voksen oveni det hele?
|
|