Emilia Freya Bones

[Emilia Bones]

Fulde navn: Emilia Freya Bones.
Kaldenavn: Em, Emmie, Bones. Derudover er hun før blevet kaldt månebarn, men hvis nogen nogensinde nævner det, bliver hun fjern og lukker helt af.
Alder: Toogtyve.
Fødselsdag: 13/3-2068.
Køn: Kvinde.
Nationalitet: Engelsk.
Hendes mormors wilieslægt har tyske aner, men Emilia har alrig mødt nogle af grankusinerne eller fætrene fra den side af familien.
Blod: Fuldblods (kvart wilie).
Hendes morfar er fra en gren af Murdoch-slægten, og hendes mormor renblodet willie, hvorimod hendes farfar er fjernt beslægtet med Llewellyns og hendes farmor med en gammel gren af den familie, der senere blev til Abbeys.
Race: Wilie.

Tryllestav: En Griffith-stav. Staven er af rønnebærtræ og skiftende mørk og lys. Kernen er et enkelt enhjørningehår og staven er 13 tommer, med en skinnende opal for enden.
Kæledyr: Emilia har stadig den snehvide kat Selene, som hun fik på sit femte år på Hogwarts.
Kost: -
Skole: De første fem år af sin skolegang gik Emilia på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab. Hen imod slutningen af sit femte år, fik hændelserne på Hogwarts hende permanent til at skifte til Beauxbatons og færdiggøre sin skolegang der.
Årgang: 2086
Kollegium: Emilia gik på Ravenclaw mens hun var på Hogwarts.
Beskæftigelse: Emilia studerer lykantropi på det franske magiker-universitet Université de Flamel, med varulve som fokusområde. Det er bastalt set et historiestudie og inkluderer alt fra de tidligste fortællinger til de nyeste optegnelser. Det er et område, der har flere jobmuligheder og hun har netop fået en praktikplads på Skt. Mungos Hospital for Magiske Kvæstelser, hvor hun inden længe skal observere forskningen efter en kur mod lykantropi. Der går ikke lang tid før hun skal vælge hvad hun vil specialisere sig indenfor og opholdet på Skt. Mungos, er for at præsentere hende for en af mulighederne. Opholdet vil vare indtil sommerferien.
Fremtidsplaner: Emilia har endnu ikke valgt hvad hun vil fokusere på, når hun en gang gør sin uddannelse færdig. Noget af det der interesserer hende mest, er månens påvirkning og betydning for varulven, men hun er alligevel ikke sikker på, at det er det hun vil fordybe sig i.
Patronus: Et hvidt egern.
Emilia er en ufatteligt dygtig heks, men hun er ikke fuldt ud i stand til at fremmane en patronus længere. Hun kunne fremmane det sølvlysende egern den første halvdel af sit femte år på Hogwarts, men efter det der skete, lykkedes det ikke længere for hende. Grunden til det er det minde, som uden den mindste tvivl er hendes bedste, men som samtidig fylder hende med sorg og gør forfærdeligt ondt at tænke på. Natten i astronomitårnet hvor Giovanni første gang kyssede hende.
Boggart: Giovanni Polvani.
Emilia elskede ham engang og var sikker på at hun skulle være sammen med ham resten af sit liv, selvom hun kun var femten. Han viste sig dog at være alt andet end det hun troede og det vendte op og ned på hendes verdensbillede. Hendes boggart vil simpelt nok tage form af Giovanni, ikke som han var da han døde, men som han var da han påstod at han elskede hende.
Dementor: Emilias værste minde hænger sammen med både hendes patronus og hendes boggart. Det værste hun nogensinde har gennemgået, var da hun fandt ud af at den person hun var overbevist om var den eneste ene, selvom hun kun var femten, først havde været med til at angribe hendes storesøster og dagen efter stod bag mordene på en række helt uskyldige elever.
Drømmespejlet: Selvom Emilias billede af kærlighed blev rystet kraftigt i sin grundvold da Giovanni døde, drømmer hun alligevel stadig om den eneste ene. En del af hende hænger dog fast i, at hun havde fundet den, men hun lader ikke den tanke overtage. I drømmespejlet ville hun se sig selv smilende lykkeligt i armene på en mand, hvis ansigt endnu ikke er genkendeligt.
Amortentia: Duften af vilde blomster i en sommerbrise, friske blåbær, grøn te, gamle bøger og varm kattepels.
Veritaserum: Emilia tror stadig at hun kunne have reddet Giovanni. At der var noget godt inde bag den koldblodige facade, som hun kunne have nået. Det er ikke tanker hun nogensinde deler med nogen. Faktisk undgår hun så vidt muligt nogensinde at nævne at Giovanni Polvani har eksisteret, på trods af de store ar han har givet hende.

Faceclaim: Emilia Clarke.
Udseende: Emilia er født med det samme sølvfarvede hår, som hendes bedstemor og mor bærer. Efter hun færdiggjorde sin skolegang på Beauxbatons, besluttede hun sig dog for at fortrylle den, så det lange, bølgede hår, nu har en dyb mørkebrun farve.
Emilia har aldrig været forfængelig, men er alligevel en køn, ung kvinde, nogle måske ville mene også havde noget at gøre med hendes wiliegener. Hendes tænder er hvide og lige fra naturens side, mens hendes øjne er gråblå. Emilia blev af en eller anden grund aldrig så høj som som sine søskende og gik i stå omkring 162 centimeter. Hun har et enkelt, tyndt ar i venstre øjenkrog fra en episode med en splintret drikkepokal på sit første år, som det eneste varige mén.

Interesser: Astronomi, magi, magiske væsner, bøger, fantasi og alt andet godt fra havet.
Personlighed: Emilias personlighed har ændret sig drastisk fra hun var femten til hendes nuværende alder af toogtyve. Hun har indset at alt i verden ikke er enten godt eller ondt, men at de to kan leve glimrende sammen. Hvor hun engang var håbløst naiv og godtroende, har hun en mere realistisk tilgang til tilværelsen, selvom hun stadig holder fuldt og fast på, at der er godt i alting. Det er efterhånden netop den tanke, hendes verden centrerer sig om og hun har svoret, at hun altid vil gøre alt hvad hun kan for at bringe det frem.

Erkendelsen af, at der ikke kun er godt i verden, har været med til at bringe hende tættere mod jorden og hun er efterhånden langt mere end kvinde end en lille pige. På visse områder er hun dog stadig lige så uerfaren og selvom hun er blevet langt mere moden end hun engang var, har hun ikke været i stand til at slippe sit romantiserede syn på kærlighed helt. Det betyder også, at hun har været skrækslagen for overhovedet at nærme sig noget lignende igen, så slemt som hun fik fingrene brændt sidste gang og hver gang hun tænker på det, mindes hun den knusende smerte og skynder sig at lukke af. Hun drømmer dog alligevel om at kunne opleve en altoverstrømmende forelskelse igen, også selvom hun ikke siger det højt - og endnu ikke helt har overbevist sig selv om, at hun kan klare det.

Alt i alt, har hun stadig nogle problemer hun bakser med, men hun belaster ikke andre med dem. De bliver gemt pænt væk i en kasse i baghovedet, hvor hun nødigt linder på låget. På trods af det er hun dog en munter og elskværdig pige, som på trods af sin nyfunde jordforbindelse, stadig har sine distræte øjeblikke. Der er ikke ondt skabt i hende og selvom hun ikke længere tror på det ubetinget gode i alle, er hun varm og imødekommende overfor alle hun møder. Hun har efterhånden indset hvilken påvirkning hendes wiliegener har på det mandlige køn og hun kan godt komme til at smile for sig selv, når hun ser en mand kigge lige på den der bestemte måde, som hun adskillige gange har set. Hun er endda klar over netop hvordan hun kan bruge sine evner tillokkende, takket være hendes veninder fra Beauxbatons. Med det sagt, har hun dog kun bevidst benyttet sig af det et par gange, før hun i sidste øjeblik fortrød - af ren og skær nervøsitet og frygt.

Alle der har mødt Emilia, vil ikke kunne nægte at hun er en rar sjæl og vil alle det bedste. Hun har altid lagt op til at blive beskyttet og har da også altid været det. Næsten mere end det var nødvendigt. Hun har aldrig haft noget imod det, nærmere tværtimod, men for ganske nyligt, er hun begyndt at indse, at det ikke gør nogen gavn altid at blive skærmet fra verden. Det blev hun engang og der endte hun i en værre position, end hun nogensinde kunne have forestillet sig. Det er svært at tro, at Emilia rent faktisk er i stand til at blive vred, med sin milde personlighed. Ikke desto mindre, har hun dog stadig wilieblod i årerne og et temperament der passer sig dertil. Der skal ganske vist meget til at få hende til at fare i flint, men når det sker, er hun så frygtindgydende som nogen kvartwilie.

Far: William Bones, 54 år. Medi-troldmand på Skt. Mungos og fuldblodsmagiker.
Mor: Harriet Vesta Bones [nee Bailey], 57 år. Billedkunstner. Fuldblodsheks og halvt willie.
Søskende:

• Charles William Bones, 30 år. Medi-troldmand på Skt. Mungos og fuldblodsmagiker.
  
• George Gabriel Bones, 28 år. Ansat i Ministeriet for magi; afdelingen for magiske katastrofer og ulykker og fuldblodsmagiker.
  
• Sarah Avila Owens [nee Bones], 24 år. Eksotisk danser på ”Artemis” i Berlin, gift med Aeron Owens. Fuldblodsheks og kvart wilie.

Civilstatus: Single.
Børn: -
Barndomsby: Upper Flagley, England.
Nuværende bopæl: Emilia har et lille værelse med delt køkken og badeværelse i Cannes, Frankrig. Det er dog kun indtil det lykkes hende at finde noget at bo i tilbage i England.
Husalf: -
Historie:Emilia er den yngste i en søskendeflok på fire, bestående af to ældre brødre og en ældre søster. Som den mindste, har Emilia altid været det største pylreoffer og det har sat sine spor på hende i fremtiden også, men hun har egentlig aldrig haft noget problem med det. Emilia har aldrig bevidst kæmpet for opmærksomheden fra enten sine forældre eller søskende, men har nærmere naturligt søgt den, uden nogensinde at være frembusende eller højtråbende.


Uanset voskede de fire søskende op i fred og fordragelighed med hinanden og Emilia elsker hver af en af dem, mere end noget andet. Dertil kommer det naturligt nok, at det altid var søsteren Emilia stod nærest, da der kun gik tre år fra hendes fødsel, til den ældste af knægtene begyndte på Hogwarts og seks til den næste. Opsat på at komme i skole og igang med at lære, som sine ældre søskende, fandt Emilia hurtigt kærligheden i bøger og lærte med rekordfart at læse.


Hun begyndte på Hogwarts og elskede det fra første øjeblik, uden nogensinde at stoppe med at forundres over den oldgamle magi slottet besad. Emilia levede hver eneste dag i en fantasiverden, uendeligt blåøjet og med en brændende tro på det bedste i alle. Den forestilling blev dog grundigt rystet i sin grundvold på hendes femte år, da Emilias første og eneste kæreste viste sig at være alt andet end det hun havde troet han var, idet han myrdede og torturerede uskyldige elever i koldt blod.


Det ændrede Emilias liv drastisk og hun nåede aldrig at færdiggøre sit femte skoleår. I stedet tog hun sine U.G.L'er i Ministeriet for Magi og startede den næste sommer på Beauxbatons Akademi for Magi, knapt så blåøjet og godtroende som hun engang havde været. Det viste sig endnu mere fortryllende end Hogwarts og selvom hun kun havde haft et halvt års tid, til at studere det nye sprog, slog hendes Ravenclawevner hurtigt igennem og hun kom snart med. Der afsluttede hun sin skolegang og da hun var færdig, besluttede hun sig for at blive i Frankrig.

Hvad hun efterfølgende skulle lave, var hun dog ikke helt klar over og hun endte med at bruge et års tid på at studere enhjørninger i Sydfrankrig. De smukke, uskyldsrene væsner havde altid fascineret Emilia, men hun fandt hurtigt, at glæden ved dem ikke var helt den samme som da hun var femten. Hun havde i stedet langt om længe indset, at livet havde en mørkere side, en dyster halvdel. En halvdel der både fascinerede hende, men vakte den gamle tro om altid at kunne finde lys i mørket til live igen. Selvom det ikke var enhjørninger hun endte med at studere, havde hun dog ikke helt lagt tanken om at uddanne sig til magizoolog med et bestemt fokusområde fra sig. Hun var dog ikke klar over hvad det skulle være og det endte med at hun tog et år fri fra studier og fik arbejde på et gammelt mugglerbibliotek i Cannes.

Der havde hun også tid til at studere mugglernes legender, hvor mange afspejlede den virkelighed hun kendte fra den magiske verden. Det var der hendes interesse for varulve oprigtigt blev vakt. Det var ikke helt magizoologi, på grund af varulvenes menneskelige side, men alligevel føltes det helt rigtigt. Det der gav hendes det sidste skub i retning af netop det, var nok i sidste ende den rolle månen spiller i en varulvs liv, stadig lige så fascineret af den lysende globe som altid. Det studerer hun nu på andet år og har langt om længe fundet sig en praktikplads tilbage i England, hvor hun oprindeligt er fra. Det betyder dog også forandringer, nu hun må lede efter et sted at bo, men hun glæder sig som et lille barn.

Cbox-navn: Night.
Alder: 18 år.
Kontakt: PM, Skype, Boxen.
Fortid: Emilia Freya Bones
Andet: PPPP.