Maskebal - Collect the magic nights

[Louise Webb]

meeting gareth colins – wearing this

Stadig dybt betaget af balsalens skønhed bevægede Loui sig over det blanke gulv. De blanke silkebånd fra masken fulgte hendes blonde krøller, der blødt hoppede lidt ved hvert skridt. Normalt ville hun aldrig have fundet sig selv til sådan en begivenhed; en semi-arbejdsløs toogtyveårig var ikke just den normale målgruppe for et bal, men Stuart havde gjort det muligt for hende og siden hun var trådt ind på hotellet med ham, havde et bredt smil været klistret til hendes ansigt. Det var dog gledet tilbage og var nu kun at se som en svag trækning i den højre mundvige, der lyste hele det fregnede ansigt – eller det af det, der var synligt – op. Det var som en drøm at være der og Loui kunne ikke fatte sit eget held, da hun endnu engang lod blikket falde til de mange mennesker på dansegulvet med julelys i de blå øjne, der klart lyste ud af maskens små huller. Det var længe siden, hun sidst havde haft kjole på og følelsen af stoffet, der blidt kærtegnede hende for hvert skridt, hun tog, var fremmed og helt fantastisk.
Undersøgende gled hendes blik over den menneskefyldte sal i en søgen efter Stuart, der havde undskyldt sig for et par minutter siden. Af gode grunde havde Loui ikke mødt en eneste person til arrangementet, som hun kendte og selvom der nok skulle være en enkelt gammel Hogwartselev at finde, havde hun ikke haft held grundet maskerne og det store antal af mennesker, der fjerlet dansede rundt foran hende. Selvom hun engang havde været en modig, brølende løve, var hun taget ud af sin sikre zone og det spring havde taget al selvsikkerhed ud af hende. Derfor havde hun heller ikke taget kontakt til nogen endnu, men ventede blot på Stuarts tilbagekomst, så hun ikke skulle stå alene og flagre længere.

[Gareth Collins]

TAG - LOUISE | OUTFIT - HERE

[/center][/font][/size]

Flagrende og betagende var alle de dansende par, selv for en ung mand som Gareth der egentlig ikke var synderlig interesseret i kjoler og bal og alt hvad der hørte til. Han følte sig helt beruset over stemningen og fulgte med strømmen uden at tænke videre over hvad han lavede. Det var endda sket at han havde budt en ganske nydelig pige op til dans, selvom det lå langt fra hvad han ellers turde at gøre.

Det var også derfor at han uden de største skrupler gik hen til en lyshåret pige, der så ud til at være blevet forladt af sin ledsager og prikkede hende på skulderen.
"Det er ellers lidt af et bal... De må have brugt evigheder på at pynte op" Bemærkede han og tog et glas fra en tjener der passerede dem. Han kunne ikke kende pigen og var selv helt tildækket med sin maske og kunne kun genkendes på sin stemme. Han drejede om så han kunne se hende i øjnene og smilede skævt, uden at tænke over det ikke kunne ses. I virkeligheden var det en meget upraktisk maske han havde valgt sig, da han blev nødt til at flytte sin maske lidt for at føre glasset til sine læber.

[Louise Webb]

meeting gareth colins – wearing this

Loui var igen henfaldet i tankebaner, der havde båret hende langt ud over ballet og i en underlig, fantasi fremtid fyldt af urealistiske tanketråde. Derfor gav det et lille sæt i hende, da hun meget uvenligt blev revet ud af sine fantasier af et ellers forsigtigt prik på skulderen. En rosa farve foldede sig ud på de fregnede kinder, mens hun sendte ham et smil. Det var umuligt at se hans ansigt under masken, men det var som om at hele stemningen ved ballet gjorde det at snakke med ham endnu mere magisk. Stemmen lød dog en anelse bekendt, men hvem skulle hun kende, der havde det økonomiske overskud til et sådant event. Hun nikkede langsomt og de blonde lokker blev endnu engang sat i en livlig dans over hendes skuldre og i et gyldent vandfald ned langs hendes ranke ryg.

”Ja, jeg er glad for det ikke er mig, der skal stå for det.” igen nikkede hun eftertænksomt og den højre hjørnetand tog et blidt tag i den bløde læbe, før hun atter slap for at tale. ”Det ville også tage lidt af magien.. Ligesom at se en pige uden makeup og alskens flitterstads.” Skælmskt blinkede hun til ham, hvilket kun var synligt gennem en bevægelse i de lange vipper, der stak ud af maskens huller. I en glidende bevægelse fulgte hun hans og tog selv et glas fra den forbipasserende tjener. Endnu engang gled blikket drømmende væk fra den mystiske mand ved hendes side og mod de dansende par. Normalt ville hun allerede på dette punkt have introduceret sig, men ligesom at hun ikke ville have pyntet op, ville hun heller ikke fjerne magien fra maskerne og deres frihed til at være præcis den, man ville for en aften. Distræt førte Loui glasset op til læberne, mens hun drømmende fulgte de glidende bevægelser hos de dansende. Det var fortryllende, nærmest fængslende at beskue.

[Gareth Collins]

TAG - LOUISE | OUTFIT - HERE

[/center][/font][/size]

Gareth lod også sit blik hvile på de dansende mens han lyttede til hendes ord, men så dog på hende da hun afsluttede sin sætning, i tide til at se hende blinke til ham. Han blev en smule slået ud da hun gjorde dette, men heldigvis var han for beruset til at blive alt for usikker. I stedet undslap han en kort, lavmæl latter og rystede på hovedet. ”Piger uden makeup og flitter stads er da ellers noget af det mest prægtige der findes.” Bemærkede han og betragtede hende med et glimt i øjet. Han ville aldrig have turde at være så kæk, hvis ikke omstændighederne havde været som de nu var i aften.
Han drak en tår af sin champagne for at vinde lidt tid til at tænke over hvad han skulle sige og da han egentlig ikke havde særlig meget lyst til at præsentere sig selv, fandt han på et nyt emne.

”Men ud over det er jeg også glad for jeg ikke behøvede at hjælpe til.. Selvom det ville have været et smart bytte for en billet, jeg var ikke kommet med hvis min mor ikke havde været så vild efter at få mig ud og møde betydningsfulde mennesker.” Hans blik hvilede på de dansende mens han talte, men da han var færdig drejede han kort hovedet mod hende og fik øjenkontakt, hvorefter han vendte opmærksomheden tilbage på de dansende mens han med sin frie hånd strøg fingrene gennem håret så et par løse totter faldt ned over hans maske.

[Louise Webb]

meeting gareth colins – wearing this

”Det er tydeligt, du aldrig har mødt min mor, så.” pointerede hun under en let latter og lod endnu engang glasset finde vej til læberne, hvor de kort berigede hendes gane med den bløde smag fra champagnen. Det var en vending hendes venner altid havde benyttet, da hun var yngre og som hun aldrig selv havde fået lov til at bruge, da hun som barn ikke kendte sin mor. Ordene havde en helt underlig smag til sig, da de forlod hendes læber. Mor. Det var jo ikke fordi hun havde kendt sin mor specielt længe eller kendte kvinden særlig godt; hun vidste ikke engang, hvorfor hun havde valgt at forlade hende og faderen og burde nok komme over det, men havde af en eller anden grund ikke kræfterne til bare at lade det ligge i fortiden.

Den fremmedes ord bragte hende tilbage til virkeligheden og hun vendte forvirret hovedet mod ham, betragtede ham et par sekunder, før ordene sank ind. ”Så du er en mors dreng?” drillede hun og fulgte hans hånd, da den fejede igennem de rødbrune lokker, der skødesløst faldt ned over hans maske. Det skæve smil hvilede stadig på hendes læber, som havde man klistret det fast med Mingo Sanders Sekundlim. Selv vidste hun ikke, hvordan man skulle fortælle grunden til, at hun var kommet med. ’Hej, jeg blev inviteret af en fyr, jeg en enkelt gang har været i seng med, som ikke rigtig vil noget med mig, fordi han savner sin ekskone, men af en eller anden besynderlig årsag inviterede mig med, selvom han ikke selv ville.’ Nej, det var simpelthen bare for underligt. Med en let hovedrysten vendte hun atter blikket mod de dansende og tømte tankefuldt sit glas og placerede det på en bakke, en tjener fejede forbi med. ”Har du lyst til at danse?”

[Gareth Collins]

TAG - LOUISE | OUTFIT - HERE

[/center][/font][/size]

Gareth havde ikke meget at sige til hendes bemærkning om at han ikke havde mødt hendes mor, for det havde han ikke og han havde derfor ingen grund til at benægte det. I stedet hvilede hans blik på hende et øjeblik, hvorefter han så ud på de dansende og rykkede sig et skridt tilbage da et par kom en anelse tæt på, så han ikke stod i vejen.

Hendes spørgsmål frembragte en lavmæl latter og han rystede på hovedet. "Nej, langt fra, min mor mener jeg er familiens sorte får - hun håber det kan ændres ved at jeg møder nogle mere magtfulde mennesker" Forklarede han og pustede opgivende en smule luft ud mellem læberne. Han gengældte hendes skæve smil, der viste sig ved et par små rynker ved øjnene og kørte skødesløst fingrene gennem håret.
Den unge mand betragtede hende da hun tømte sit glas og forstod hvad hun havde tænkt sig at spørge om og satte derfor sit eget glas på den samme bakke.

"Meget gerne, hvis du tør danse med en fremmed" Bemærkede han og grinede let, mens han bøjede sin arm så hun kunne placere sin hånd på den og ledte hende derefter ud på dansegulvet. Da de fandt en tom plads mellem parrene, trådte han et halvt skridt tilbage i et kort buk og da han rettede sig op rakte han den ene hånd ud mod hende og placerede den anden på hendes talje, mens han rykkede en anelse tættere på hende. Han trådte derefter roligt et skridt tilbage, hvorefter han forsatte videre i dansen, opmærksom på om tempoet passede til hende.

[Louise Webb]

meeting gareth colins – wearing this

Loui kunne ikke have været lykkeligere for sin maske, end da han begyndte at tale om sin mor med en opgivende prusten. Der var gledet et kort træk af jalousi, der havde optrådt som små rynker mellem hendes slanke bryn, der heldigvis var dækket af masken. Selvom hans mor havde været slem, kunne hun ikke forestille sig, at det kunne måle sig med sin mor, der ikke engang ville have noget at gøre med hende. Det var også derfor hun skyndte sig at dreje samtalen videre til spørgsmålet om, om han ville danse, der blev understøttet af et koket smil i hans retning.

”Du kan umuligt være værre end dem, jeg kender.” Spøgefuldt blinkede hun til ham og lagde forsigtigt sin hånd over hans arm og fulgte ham ud på dansegulvet mellem de mange par, indtil de fandt et sted med nogenlunde plads. Da slap hun ham og besvarede nejende hans buk. Bevægelsen med hovedet havde bragt hendes blonde krøller til at bølge ned over hendes skuldre og lå nu i stedet over hendes bryst som et vandfald af guld. Den ene hånd fandt hurtigt hans, før den anden faldt til ro med fingerspidserne på hans skulder og hånden ned over det yderste af hans kraveben.

Selvom alt i hende skreg på at kigge ned på fødderne, tvang hun sig selv til fortsat at betragte hans ansigt og fulgte hans bevægelser. Det var længe siden, hun sidst havde danset og næsten lige så længe siden, hun havde været i høje hæle. Alligevel lod det til at gå udmærket og et lettelsens smil indtog hendes læber. Egentlig burde hun nok lede efter Stuart, men han havde opført sig underligt, og det var rart for en gangs skyld, bare at snakke med en, der ikke konstant led under sine indre dæmoner. Bare at hygge sig uden at skulle tænke over, om man gik over stregen eller om man nu ikke var god nok i forhold til hans ekskone. Smilende vendte hun sin opmærksomhed tilbage til den fremmede. ”Hvad laver du så?”

[Gareth Collins]

TAG - LOUISE | OUTFIT - HERE

[/center][/font][/size]

Gareth træk på skuldrene da de gik ud på dansegulvet og hævede øjenbrynene let. "Det ved jeg nu ikke." Svarede han hemmelighedsfuldt, men lod emnet ligge da de skulle til at danse. Han tog blidt fat om hendes bløde hånd og trådte derfor ind i dansen, mens han smilede for sig selv da hendes hånd lagde sig på hans kraveben. Han svingede hende sikkert rundt et par gange og smilede let over hendes spørgsmål.

"Ikke noget særligt.." Han var en smule mysterisk omkring hans beskæftigelse, men det var mest for sjov og det endte da også med at han indrømmede hvad det var. "Jeg arbejder nede i kedlen - hyggeligt lille sted - jeg planlægger dog ikke at blive der." Forsatte han mens han løftede sin ene arm og cirkulerede hende rundt en omgang, inden han greb hende igen med en mindre latter. "Hvad med dig? Du må være en irsk prinsesse - har jeg ret?" Spurgte han drillende og stoppede kort op i dansen, mens hans øjne hvilede i hendes et øjeblik, hvorefter han gled ind i trinene igen og fulgte musikkens rytme.

[Louise Webb]

meeting gareth colins – wearing this

Med et par, meget atypisk Loui, sving fik hun sat ind i dansen med den fremmede. Følelsen af bare at dreje omkring og føle sig fjerlet fyldte hende med en ufattelig lettelse og fik næsten fjernet den akavethed, hun havde følt i Stuarts selskab. Han havde bare en underlig måde at få hende til at føle helt ved siden af sig selv på den værste måde, men nu hvor kjolen flagrede vildt om hendes nøgne ben og håret dansede over hendes skuldre var alle de overvejelser forsvundet. "Jeg har ikke været der så forfærdeligt mange gange, men det var et hyggeligt sted." Så elegant som muligt snurrede hun rundt om sig selv med hjælp og balance fra ham, før hun atter vendte med ansigtet mod ham og kunne ikke selv holde en let latter tilbage.

"Skotsk," rettede hun omgående uden egentlig at tænke over det. Et forlegent smil fandt hvile på hendes læber. "Det der med at kunne adskille accenter og dialekter er ikke din stærke side?" spurgte hun og smilede muntert til ham. Hun havde ellers altid fået at vide, at hendes accent var ret kraftig, men det var åbenbart ikke noget, han havde bemærket. Loui havde ikke bemærket at de stod stille, før de atter bevægede sig og fulgte musikkens rytme igen. Hans blik havde været intenst og hun havde været fuldkommen opslugt i det korte øjeblik. Kinderne var stadig let rosa og hun sænkede blikket et par sekunder, før hun igen lod blikket møde hans. Der var noget bekendt over hans øjne, bemærkede hun igen, men lod tanken fare. Det kunne jo ikke være muligt, at hun kendte nogen her! Et lavt gisp forlod hendes læber, da hun pludselig snublede over sine fødder og snublede frem mod ham, tilbagelagde det sidste af de få centimenters afstand, der var mellem dem. Blodet pumpede hurtigt op i hendes kinder og farvede dem helt mørkrosa.

[Gareth Collins]

TAG - LOUISE | OUTFIT - HERE

[/center][/font][/size]

”Det er vældig hyggeligt – du kan komme derned en dag.. så giver jeg min nye speciale.. kaffe med rødvin.” Svarede han mens han snurrede hende rundt en omgang og placerede en sikker hånd mod hendes talje for at støtte hende. Han smilede skævt og trak på skuldrene. ”Jeg må indrømme at det var ret tilfældigt at jeg valgte irsk – jeg burde måske have tænkt mig om før jeg lod den kommentar slippe ud.” Han så hende ind i øjnene et sekund, som føltes som flere minutter og forsatte derefter med dansen, mens han følte sig en smule akavet over ikke at have tænkt over hendes accent. Trinene førte dem videre i et øjebliks stilhed, men han blev pludselig revet ud af sin trance, da hun snublede og faldt ind mod ham.
Intuitivt greb hans arme rundt om hendes overkrop og forhindrede hende i at falde længere, selvom hun allerede var faldet det sidste stykke hen mod ham. En varm latter trillede over hans læber og han hjalp hende forsigtigt op at stå igen. ”Er du okay? Intet er forstuet eller noget?” Gareth lod kort blikket bevæge sig op og ned ad hende, inden han så hende ind i øjnene med et mindre smil, mens han stadig holdt armene om hende i en ret tæt omfavnelse.

CLOSED