Jonathan MacLeod
Deaktiveret
Ansat i Afdelingen for Overv?gning af Magiske V?sner
%\3\%
Posts: 53
|
Post by Jonathan MacLeod on May 30, 2011 13:27:54 GMT
Fulde navn: Jonathan Chesire MacLeod. Kaldenavn: John, Johnny, MacLeod og diverse andre. Alder: 23 år. Fødselsdag: 1. januar. Køn: Mand. Nationalitet: Skotsk. Blod: Halvblods. Race: Magiker. Tryllestav: Glatpoleret ibenholdt, med en kerne af dragehjertebånd. Staven er 123/4” lang. Kæledyr: Dunvegan Castle er godt dækket ind når det kommer til dyreliv. Der er både heste, katte og hunde, samt en masse fisk i Loch Dunvegan. Derudover bor der en mindre samling ugler i slottets nordtårn. Kost: Jonathan er klar over at der et eller andet sted er et rum med mere end et kosteskaft, men han kan ærligt talt ikke huske hvor det er. Skole: Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab. Kollegium: Slytherin. Beskæftigelse: Jonathan er ansat hos ministeriet, i Afdelingen for Overvågning af Magiske Væsener. Han bruger dog primært sin tid i felten, og nøjedes med højst to skrivebordsdage om ugen, hvoraf den ene ind i mellem foregår på slottet i Dunvegan. Jonathan er uddannet inden for Kentaurer, og studerer derfor primært disse. Det er meget behændigt at de lever i skovene omkring slottet. Udover det, har Jonathan også overtaget pladsen som chef for familie-destilleriet, men til alt held har han stadig sine farbrødre, der tager sig at driften. Fremtidsplaner: Jonathan har efterhånden en del optegnelser og førstehåndskilder fra Kentaurerne omkring Dunvegan, og han drømmer lidt om en dag at gøre et værk ud af det. Derudover, på et ikke-arbejdsmæssigt plan, ville han intet have imod snart at falde over en sød kvinde – slottet kan godt blive lidt ensomt, kun med sin mor, husalfen og dyrene som selskab. Patronus: Jonathans patronus tager form som en ræv. Jonathans lykkeligste minde er fra den sidste aften han kan huske med sin far. De stod sammen i Dunvegans øvre slotsgård, og så ud over Loch Dunvegan. Han husker hvordan faderen passioneret forklarede om området og fortalte gamle slægtssagn, mere livlig end Jonathan kunne huske at have set ham før. Boggart: Grindylows. På sit andet år på Hogwarts, kom Jonathan for tæt på søbredden og blev flået under overfladen af en arrig Grindylow, som sandsynligvis ville have druknet den 12-årige Jonathan, hvis ikke en professor havde været lige i nærheden, og overværede scenariet. Han er derfor stadig ikke vitterligt glad for at komme for tæt på Loch Dunvegan alene, da de små vandbæster også holder til der, og aldrig, aldrig nogensinde uden sin tryllestav. Dementor: Oplevelsen med Grindylowen der også er baggrund for hans boggart. Det er så dybt mærket i ham, at han i en dementors nærvær kan mærke de kolde, klamme arme sno sig omkring hans overkrop og vandets kvælende kulde. Drømmespejlet: Han ser sig selv med et nyudgivet værk i hånden, klædt i MacLeods tern på toppen af MacLeods Tables, med et sejrsikkert blik. Ved siden af ham er hans familie, far inkluderet, og en kvinde. Amortentia: Havvandet man nærmest kan smage i luften ud for Skyes kyst, en sirlig duft af en kvindeparfume han ikke helt kan sætte fingeren på hvor stammer fra og duften af naturen efter en nat fyldt med sommerregn. Desuden minder den stærke duft af Whisky ham om destilleriet, og han er blevet mere og mere vant til duften. Veritaserum: Jonathan var følte i starten ikke, at han på nogen måde kunne styre både slottet og destilleriet selv, og han overvejede i en kort periode at flygte fra det hele. Faceclaim: Aaron Johnson. Udseende: Jonathan har fra sin mor, Anne, arvet de tykke, tætkrøllede, mørkebrune lokker, hvor de oftest er klippet af til kort længde i siderne, mens de markerede kindben, den engang helt lige næse (En vred kentaur stejlede, og ramte Jonathans næse. Selv med en episkey-besværgelse er den stadig en lille smule skæv) og de blå øjne udelukkende stammer fra faderen Richard. Fra naturens side har han en muskuløs bygning, der aldrig har krævet megen vedligeholdelse. Når Jonathan bevæger sig, har han en ubemærkelig tendens til at gå med let fremskudte hofter og helt og aldeles ret ryg. Dette skyldes at han går en anelse skævt på sin ene fod, hvilket ikke er en ting man lægger mærke til, men kun kan ses på hans skosåler der er mere slidt i den ene side i forhold til den anden. Over venstre side af brystkassen og tværs ned over maven har Jonathan et langt, sirligt ar, som stammer fra et fatalt møde med Jake Loretz på hans sjette år, hvor en besværgelse gik grueligt galt, og gav ham det permanente kendetegn. Et helt andet slags ar, er den tatovering Jonathan også på sit sjette år fik lavet på sin læg, som forestiller klanen MacLeods VÅBENSKJOLD, der består af en sort tyr med to, oprindeligt røde, flag på hver side omgivet at et bælte, som symboliserer troskab imod klanen. Når det kommer til påklædning er Jonathan ikke ligefrem pernitten, men han ynder dog at se præsentabel ud på de fleste tidspunkter. Ved festlige lejligheder bærer han, som resten af sin familie, en kilt i det SKOTSKTERNEDE mønster, som kendetegner slægten MacLeod. Her gælder ingen undtagelser. Ellers holder han sig til alt fra troldmandsgevandter til mugglertøj. I højre øre, bærer han oftest en form for ring. Interesser: Familie, Rugby, Historie, Quidditch (hans yndlingshold er Pride of Portree – For hvis ikke et hold fra Skye, hvem så?), kvinder, kentaurer, drift og slægt. Personlighed: Jonathan MacLeod er ikke blot en ufatteligt ærekær og selvbevidst ung mand, men også umåde ambitiøs og frembrusende. En trang til altid at skulle bevise sit værd, næres af den stolthed han er blevet opfostret med og af selv samme grunde placerede fordelingshatten ham på Slytherin for syv år tilbage. Han er på trods af det ikke opfarende og lader sig ikke tryne rundt af et par spydige kommentarer. Temperament besidder han bestemt, men nogen forsøg kræver det alligevel for at få det i manegen. Er uheldet dog ude, har Jonathan oplevet at han har tyet til en mere fysisk måde at afgøre et kontrovers, hvilket er af selv samme årsag han har fået arret langs brystkassen. Dog kun i mere ekstreme tilfælde, og som han re blevet ældret er kontrollen blevet større. Som så mange andre unge mænd, har Jonathan altid haft en svaghed for unge, smukke kvinder, og han lader sig glædeligt friste og tage imod når muligheden viser sig. Dette har ledt til en del hakker i sengeposten efterhånden, men efter han har overtaget Dunvegan og skal forestille at være MacLeod-klanens overhoved, har han mere eller mindre sat kvindejagten lidt i bero. Der har simpelthen været for meget andet at tænke på. Han er generelt blevet en del mere moden på de fem år, der er gået efter han forlod Hogwarts, og han gør meget ud af at leve op til sin afdøde fars navn. Han er bestemt dedikeret til sit arbejde, og er generelt pålidelig og troværdig. . Far: Richard, MacLeod, 56 år, Troldmand, tidligere ejer af Dunvegan Castle, nu afgået ved døden. Mor: Anne Chesire MacLeod, 54 år, Muggler, arbejder endnu i destilleriet.
Søskende: Civilstatus: Single.
Børn: Barndomsby: Dunvegan, Isle of Skye, Skotland. Nuværende bopæl: Dunvegan, Isle of Skye, Skotland. Husalf: En underdanig, men godt behandlet gammel knark, ved navn Edlyn. Historie: Den skotske klan MacLeod, har haft stor indflydelse over Isle of Skye helt tilbage fra 1200-tallet, hvor øen ikke blot var beboet, men også hersket af MacLeod-familien. Hundrede af år senere, på Dunvegan Castle, åbnede Jonathans tipoldefader, det 27’ende overhoved af MacLeod-klanen, slottet for verdenen, der hidtil blot havde været hjem for MacLeods gennem århundreder. Det var først da slottet blev overdraget til Richard MacLeod, fader til Jonathan MacLeod, at slottet igen blev lukket for offentligheden, trods de tusinder af besøgende ejendommen havde trukket til sig. Det var i dette slot, at Jonathan MacLeod blev født og opfostret af en streng og ærekær (en ting sønnen arvede) far og en varmhjertet, godmodig mor.
MacLeod var igennem mange århundreder en stærk fuldblodsfamilie, men aldrig kendt som fanatiske. Richard MacLeod var én af de mange brødre, som giftede sig med en mugglerkone, og som den ældste af en søskendeflok på syv overtog han slottet som længe har tilhørt slægten, og som stadig er et af de eneste privatejede slotte tilbage i Skotland. Alle børn af Jonathans farfar, tog del i at videreføre et Whiskeydestilleri, der ligeledes havde været ejet af familien MacLeod. Han husker mange timer spenderet i mørke kældre blandt en stærk, berusende duft.
Der var aldrig tvivl om at sønnen havde arvet faderens magiske evner, og allerede fra de helt små år var han omgivet af den sælsomme og unikke magi, som kun småbørn besidder. Af samme grund var det ingen overraskelse for familien, da et ensomt brev en dag skulle arrivere.
På Hogwarts faldt Jonathan MacLeod hurtigt til rette, dannede sig som så mange andre venner og fjender. På hans eget kollegium måtte slangen dog indse, at ikke alle faldt i hans smag og syv års intense diskussioner eller kampe førte til utallige stridigheder, også med en god portion venskab og kærlighed Som Jonathan graduerede, var han egentligt ikke i tvivl om, hvad han ville, og inden længe var han i gang med at studere Kentaurer, og blev efter tre år færdig med sin uddannelse. Skovene omkring Dunvegan havde i lang tid været Kentaur-territorie, og det var oplagt for Jonathan at skabe sig mere viden ad den vej. Det var omkring dette tidspunkt at han søgte ind i ministeriet, og en fagmand der endda levede med væsenerne som naboer, var ikke sen til at blive ansat. Året efter, i starten af 2086, blev Jonathans tilværelse dog vendt på hovedet, da hans fader, Richard, omkom af et hjerteanfald. Det tærede selvfølgelig hårdt på familiemedlemmerne, men den samlede slægt blev hurtigt en større bekymring. Som eneste søn af Richard, var det Jonathans lod at overtage driften af både Dunvegan Castle og Whiskydestilleriet. I begyndelsen, så det slemt ud, men efterhånden fik den endnu unge Jonathan fat på begreberne og med støtte fra sine seks farbrødre, står tingene endnu stærkt. Jonathan beholdt samtidig arbejdet i ministeriet, sandsynligvis kun fordi familien MacLeod længe havde været venner af minister efter minister, og sammen med slottet og destilleriet, overtog Jonathan også loddet om personligt at levere en god flaske skotsk Whisky til Ministerien i egen høje person ind i mellem – i dette tilfælde også nyudnævnte Amon Boothe. Som det ser ud nu, kører det meste som det skal, og Jonathan har igen fordybet sig i sit ministerielle arbejde, med to dage bag skrivebordet og tre dage i felten. Cbox-navn: Eddie Alder: 16. Kontakt: Box, pm, msn, icq… Etc. Fortid: Jonathan Chesire MacLeod Andet: PPPP. Derudover et par billeder af slottet i Dunvegan, for illustrationens skyld: Fra landsiden. Fra søsiden.
|
|