Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Mar 9, 2013 2:09:47 GMT
Dagen nærmede sig aften og livet i Diagonalstræde var tyndet lidt ud, selvom en anden del af befolkningen end handlende familier så småt var på vej ind i gadebilledet. Foran Floridors sad en slank, høj kvinde i begyndelsen af tyverne og rørte rundt i et højt krus med dampende varm te. Hun så sig lidt rundt efter sin veninde og tilføjede endnu et stykke sukker til den krydrede substans i kruset.
Det var ikke længe hun havde siddet der, men længe nok til at blive en smule utålmodig. Hun vidste at det kunne trække ud hos Madam Malkins – og at hun lige så vel kunne været gået derhen for at hente Aisling – men nu havde hun altså lige været i humør til at få bestilt sin te med det samme. Her sad hun med det ene ben krydset over det andet i den delvise varme, der endnu herskede i gaderne efter en lang sensommerdag. Hun trommede med de sortmalede negle imod bordfladen, løftede sin hånd igen og studerede selvsamme negle, imens hun gav sig til at dreje på den lille, solide ring på hendes ene ringfinger ud af ren vane.
Det var længe siden hun havde set veninden. Sådan føltes det i hvert fald. Reelt set var længe nok ikke så længe endda, men de havde ikke været alene i tid nok til at kunne retfærdiggøre at tænke sådan på det. Nu var tiden kommet til en reel pigesnak af den slags der hørte til engang imellem og hun forventede at forblive anonym bag de mørke solbriller. Så hamrende berømt var hun trods alt heller ikke. Endnu.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Mar 9, 2013 10:42:19 GMT
Ribbons in our hair and our eyes gleamed mean A freshmen generation of degenerate beauty queensTAG - SARAH OUTFIT
[/font][/size] Madame Malkins havde endelig drejet nøglen om efter de sidste kunder var gået og eleverne havde derfor fået fri, mens ejeren blev tilbage og ordnede de sidste ting. To af eleverne sagde hurtigt farvel til hinanden inden den ene af dem forsatte nedad Diagonalstræde mod iscafeen. Hun var i et virkelig godt humør, solen skinnede og hun skulle se sin gode veninde, derfor følte hun sig let og livlig som hun spadserede hen mod cafeen.
På trods af solbrillerne havde Aisling ikke svært ved at kende sin veninde, men hun var også en meget bemærkelsesværdig person. Hun vinkede begejstret til hende med et stort smil og småløb det sidste stykke hen til bordet. "Jeg siger dig - man skulle tro de optog flere elever på Hogwarts med alle de børn der render rundt i butikken." Blondinen trak en stol ud overfor veninden og satte sig ned med et træt suk. "Undskyld jeg var sent på den, der var en mor der klagede over at sin søns kappe var lavet af et andet stof end det hun havde valgt og hun ville bare ikke gå" Forklarede hun og rettede på sit hår for at køle sit hoved lidt ned. Hun havde ikke nået hjem og skifte og da de ikke tillod bare ben i butikken var hun nødt til at have de varme strømpebukser på udenfor også, men hun stolede på en is ville køle hende lidt ned.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Mar 9, 2013 22:20:47 GMT
Sarahs mundvige trak op i et smil, da hun fik øje på Aisling. Selv løftede hun også kortvarigt hånden i en hilsen, gjorde halvvejs mine til at rejse sig op for at give hende et kram, men droppede det igen, da veninden sank ned på stolen overfor. Hun nøjedes med at løfte sit krus og tage endnu en tår, smilende ned i det over den hverdagsagtige brok. ”Det gør ikke noget,” konstaterede hun med et udtryk i ansigtet, der tydeligt viste at det rent faktisk passede.
Hun kneb øjnene lidt sammen bag solbrillerne og fnøs muntert. ”Fik kunden så sin vilje, eller hvad? Er det ikke sådan det er?” Da hun satte kruset fra sig, samlede hun menukortet op fra bordet og rakte det til veninden i en åbenlys hentydning til at hun skulle finde ud af hvad hun ville have. De havde ikke travlt, men det var nu alligevel det høfligste at finde indenfor og få bestilt noget, før man satte sig til at sladre om alt og intet – sådan som hun havde en rimelig forventning om at de skulle.
Det var en rimelig nok forventning at have. I al den tid de havde været veninder havde de plapret løs i hinandens selskab og vendt alt fra klassekammerater og kollegaer til kærester og dødsfjender. Deres relation var måske nok kompliceret, men der var flere ting de var enige om end det modsatte.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Mar 10, 2013 15:13:31 GMT
Ribbons in our hair and our eyes gleamed mean A freshmen generation of degenerate beauty queensTAG - SARAH OUTFIT
[/font][/size] Aisling var glad for at hendes veninde rent faktisk mente hvad hun sagde og smilede taknemmeligt over hendes overskud. "Det gjorde hun - men vi kunne altså ikke trylle en ny kappe frem til hende, selvom vi logisk set kan trylle." Hun himlede med øjnene og tog derefter imod menukortet. Magikere havde det med at tro at man kunne trylle tøj frem på to sekunder, men det var lidt mere kompliceret end det. Blondinen havde dog ikke tænkt sig at bruge resten af samtalen på at brokke sig over sine kunder og valgte derfor at skifte emne. "Jamen dog de har fået kanelis, lyder spændende, det tager jeg" Erklærede hun og fik øjenkontakt med en servitrice, hvorefter hun gav hende sin bestilling og derefter kunne vende sin opmærksomhed mod sin veninde. "Nå - hvordan går det så med dig? Er det ved at være okay at være gift og alt?" Aisling så opmærksomt på sin veninde og lænede sig ind over bordet, mens hun ventede på hendes svar. Selv var der ikke så meget rod i hendes liv, det meste var efterhånden væk, aviserne var holdt op med at skrive om hende og Simon, Matthew havde hun for længst glemt og storebror sad trygt og godt i fængsel.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Mar 10, 2013 21:40:41 GMT
Sarah fnøs muntert og rystede bare lidt på hovedet, uden at spørge om de ikke kunne have tryllet stoffet om til et andet – noget hun ville tro var muligt. Det blev dog mere end tydeligt på Aisling at hun gerne ville skifte emne med den temmelig bratte overgang og hendes mørkhårede veninde lod hende gøre det med intet andet end en afslørende sitren i mundvigene.
Roligt betragtede hun sceneriet foran sig, imens det kriblede diskret i hendes fingre. Hun beskæftigede sig med at pille ved ringen på den ene af dem, skævede til siden og klarede sin tørre hals lidt, før hun igen fokuserede blikket på den gamle skolekammerat igen bag de mørke briller.
Spørgsmålet burde ikke komme som en overraskelse, men fik hende alligevel til at hæve et øjenbryn. Hun trak lidt på skuldrene, smilede antydningsvis igen og tog en dyb indånding, før hun sukkede tænksomt. ”At være gift og alt, som du siger,” lagde hun halvvejs drillende ud, inden en lille kunstpause, der også gav hende tid til at tænke sig om. ”Alt er ret godt. Bedre nu, sådan set. Det der med at være gift...” Hun skar en lille grimasse over ordlyden, så ned på sin ring og kom så alligevel til at smile en lille smule. ”Det er udfordrende. Lad os sige det sådan. Du skal i hvert fald ikke regne med, at det er nemmere end at være på kødmarkedet... Selvom jeg godt ved at det ikke lige er tidspunktet hvor det føles nemt. Er du OK med det? Det er utroligt at den beskidte... Nej. Har du det godt nok?”
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Mar 11, 2013 16:39:21 GMT
Ribbons in our hair and our eyes gleamed mean A freshmen generation of degenerate beauty queensTAG - SARAH OUTFIT
[/font][/size] Aisling lyttede til hendes ord og tænkte på Aeron, som hun egentlig ikke kendt særlig godt på trods af at han var Sarahs mand. Det var egentlig en smule underligt, men tilfældigheder havde forårsaget at hun bare mest så sin veninde uden tilhørende vedhæng. Det var måske et godt pusterum tænkte hun for sig selv, men fokuserede så på at lytte til sin gode veninde. Blondinen fik dog ikke svaret på hendes udtalelse før hun fik stillet et spørgsmål, så hun valgte at svare på spørgsmålet først. "Jeg skal nok klare mig, det er hans valg om han vil være sammen med Annabel også selvom det er mig der har siddet og trøstet ham efter hun skred." Svarede hun og på trods af ordene var der ikke meget bitterhed i hendes stemme, nærmere ligegyldighed. Hun var virkelig træt af den dreng og håbede der snart ville dukke et eller andet mere interessant op i hendes liv. "Anyways, det er på tide at finde en der rent faktisk vil mig noget." Afsluttede hun med et skævt smil og lagde hovedet let på skrå. "Men ja - det sikre parforhold har vel også sine op og nedture?" Bemærkede hun som svar på venindens første udtalelse og betragtede hende med en snert af bekymring i øjnene.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Mar 14, 2013 0:26:05 GMT
Sarah rynkede kraftigt på næsen over det navn, der blev nævnt, men holdt sin egen fortsatte bitterhed overfor den jævnaldrende slange, der nu også havde taget Matthew fra Aisling, under låg. At det endnu engang var tydeligt hvad hun mente om hende var dog ikke til diskussion. Der var få mennesker i verden som Sarah ikke havde noget tilovers for og af dem var Annabel Baker muligvis den eneste, der ikke hørte til i de genoplivede Dødsgardisters rækker. Det kunne hun næsten lige så godt.
Uden at sige noget, uden at kommentere, drak grævlingen sin te, før det trak i hendes mundvige. Hun betragtede sin veninde med hovedet en anelse på skrå og rynkede panden lidt. ”Det lyder som en god plan,” lagde hun ud med at konstatere, før hun med et suk lænede sig frem over bordet, plantede albuerne imod det og sænkede hovedet lidt, for at se på Aisling hen over brillekanten. ”Men lad være med at finde en, der vil dig for meget. Eller en, der er så usikker på sig selv, at han ikke kan tage at du tager i byen med et par veninder og danser tæt med en fyr eller to. Især ikke hvis der er en risiko for at et eller andet lavt sladderblad trykker en artikel om det. Jeg siger det bare. Anstrengende ind til benet. Så hamrende krævende hele tiden. Jeg har lyst til at skride og få min egen lejlighed engang imellem...”
Hun talte tydeligvis om Aeron nu, opgivende som hun var, selv da hun rettede sig lidt op igen og sukkede halvteatralsk. ”Altså jeg ved godt at der ikke er nogen grim intention i det han har gang i, men det er bare så kvælende engang imellem,” bemærkede hun opgivende.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Mar 15, 2013 18:48:37 GMT
Ribbons in our hair and our eyes gleamed mean A freshmen generation of degenerate beauty queensTAG - SARAH OUTFIT
[/font][/size] Aisling lyttede opmærksomt til Sarahs ord, da hun havde været i et forhold længere tid end Aisling nogensinde havde været, slugte hun hendes gode råd uden at tænke mere over om det hun sagde var rigtigt eller ej. Det gav desuden mening for blondinen, at det var træls at have sådan en klyngende partner, det ville også irritere hende selv. Da servitricen serverede hendes is smilede hun kort til hende, men vendte så snart hun kunne sin opmærksomhed mod veninden igen.
"Virkelig?" Bemærkede hun ikke så meget fordi hun havde brug for at veninden bekræftede det hun sagde, men mere som et udtryk for at hun var interesseret i at høre mere. "Nej Aeron er jo ikke ond, men han forstår dig ikke rigtig.. " Svarede hun tøvende mens hun slugte alt hvad veninden fortalte hende. "Det er tydeligt for mig at jo mere han prøver at holde dig fast desto mere får du lyst til at stikke af - men han er jo ellers sød og rar - men kan du huske hvad der fik dig til at falde for ham til at starte med?" Spurgte hun og rynkede sine øjenbryn let mens hun betragtede veninden med en interesseret mine.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Mar 15, 2013 21:51:16 GMT
Sarah nikkede og tav imens veninden fik serveret sin is. Da servitricen var smuttet igen, snakkede hun videre, forklarede og endte med at sukke lavmælt. Hun lyttede, skar ansigt og lænede sig tilbage i stolen uden at slippe Aisling med blikket. Hendes mine var lige dele opgivende og tænksom. ”Ja ja. Det er jo ikke fordi jeg ikke elsker ham. Han er stadig den eneste jeg vil have, men han er bare så... Uforstående. For ham er det nærmest nok at flette tæer derhjemme hele tiden – altså næsten. Han kan ikke forstå at jeg er genetisk disponeret til at have brug for mandlig... Opmærksomhed. Andet end bare hans. Han forstår det ganske enkelt ikke. Det har han aldrig gjort og det gør mig... Det er som om han ikke forstår mig, når han opstiller det som om jeg ønsker at være ham... Utro.” Hun hviskede det sidste ord, rynkede lidt på panden og rystede så på hovedet. ”... Men det gør jeg jo ikke. Undskyld, Ais, jeg ved godt at... Ja. Men sådan er jeg ikke. Jeg er ikke interesseret i andre mænd på den måde, jeg har bare alle de her... Impulser. Til at danse, snakke, flirte... Og komme hjem til ham bagefter. Det kan han slet ikke sætte sig ind i. Jeg har endda sagt at han gerne måtte gøre det samme,” konstaterede hun halvirriteret, før hun slog ud med den ene hånd og sukkede igen. ”Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere. Vi har diskuteret det endeløst, men han får bare det her sårede, ynkelige udtryk i ansigtet, som om jeg rent faktisk ville gøre noget. Og det pisser mig af, for så stoler han åbenbart ikke på mig, selvom jeg aldrig har gjort noget for fortjene det. Møgøre...”
Plaprende løs var det tydeligt, at hun havde brug for at tale. Hun forsøgte dog flere gange at stoppe sig selv, sige at det kunne være ligemeget og vende opmærksomheden tilbage på veninden, men hele tiden vendte hun alligevel tilbage til noget ved det hele, der irriterede hende så grundigt, at hun efterånden var godt frustreret – og fuldstændig på bar bund hvad angik en løsning. Det hjalp ikke at hun for tiden havde fået en lidt kortere lunte, på trods af at alting på Quidditchbanen gik bedre end nogensinde efter den lille hjælper hun havde fået sig, som hun også havde med i tasken til det næste besøg på toilettet. Det hvide pulver var klar til at gøre hende mere klar i hovedet.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Mar 16, 2013 20:05:00 GMT
Ribbons in our hair and our eyes gleamed mean A freshmen generation of degenerate beauty queensTAG - SARAH OUTFIT
[/font][/size] Aisling betragtede hende indgående mens hun forklarede igen og rynkede øjenbrynene lidt en gang i mellem når historien tog en anden drejning. Da hun undskyldte viftede blondinen blot lidt med skeen for at gøre klart at hun havde al den tid der skulle bruges og ikke havde noget imod at veninden åbnede sit hjerte for hende. Hun rynkede lidt på næsen da hun nævnte det ynkelige udtryk i ansigtet og rystede på hovedet. Hun havde altid haft svært ved at tage folk seriøst der brugte medynk for at få deres vilje.
"Er det noget han gør tit? Altså bliver såret? Det er jo ikke noget du gør for at såre ham så vidt jeg har forstået?" Hun så spørgende på hende, hvorefter hun tog en skefuld af isen og lagde benene over kors. Venindens forhold med sin mand var efterhånden så kompliceret at hun havde svært ved at følge med, men hun havde ikke givet op endnu. Hun ville ønske hun havde nogle råd at give hende, men da hun mest havde oplevet det modsatte, var der ikke så meget at tage af.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Mar 16, 2013 23:11:14 GMT
Sarah følte sig lidt skyldig over at plapre sådan løs om sine egne problemer – især når de på den måde var nogen diamentralt andre end dem Aisling stod i. At veninden virkede helt upåvirket af de seneste hændelser var hun ikke helt nået til endnu. Hun var ret opslugt, desværre, af selvsamme eget forhold, der gjorde hende stigende utilpas i sin egen krop.
Venindens spørgsmål fik hende til at rynke panden. Hun så eftertænksomt frem for sig bag ved solbrillerne, før hun rystede på hovedet. ”Nej. Nej det sker kun engang imellem. Jeg gør det ikke for at såre ham, men jeg ved godt at det gør det? Altså. Giver det mening? Jeg er godt klar over at han foretrækker at jeg ikke flirter med andre og jeg gør det heller ikke, når han er der, men hvis han så spørger mig, så er jeg ærlig. Og det kan han ikke lide. Jeg spurgte ham om han virkelig foretrak at jeg løj, men så sagde han bare at han foretrak at jeg ikke spillede op til andre... Det allermest irriterende, ikke? Det er at han ikke engang mener at jeg må flirte med kvinder – selvom han ved at mine evner slet ikke kan virke på dem og at der ikke ligger noget i det.” Dybt suk. Hun kørte en hånd igennem de mørke krøller og rystede på hovedet. ”Skal jeg bare begynde at lyve overfor ham?” Mere end allerede... ”Han kommer alligevel aldrig til at forstå noget af det....”
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Mar 19, 2013 15:58:41 GMT
Ribbons in our hair and our eyes gleamed mean A freshmen generation of degenerate beauty queensTAG - SARAH OUTFIT
[/font][/size] Aisling var komplet fokuseret på sin veninde og skænkede ikke andet en tanke også selvom hun vist havde påstået for meget med sin bemærkning om Matthew. Hun var en smule misundelig over at veninden havde en der ville hende så meget, selvom hun godt kunne forstå at det var voldsomt irriterende også.
Hun nikkede et par gange da hun spurgte om det gav mening, da blondinen på forhånd var rimelig sikker på at veninden ikke var typen der sårede folk med vilje. Derefter tog hun en skefuld is og lyttede til brunettens ord. "Kvinder?" Gentog hun forundret og havde slet ikke tænkt så langt, det fandt hun dog endnu mere mærkeligt, da det ikke var nogen hemmelighed hvad nogle unge mænd gik og fantaserede om. De var i hvert fald ikke altid så diskrete med disse ting. "Jeg er ellers begyndt at blive forelsket i dig." Bemærkede hun med en seriøs mine, hvorefter hun smilede skævt og rystede på hovedet. "Undskyld - men nej det synes jeg ikke. Det er jo først der at det går rigtig galt, for så bliver det til at du fører ham bag lyset i stedet og det er der jo ikke nogen grund til, når det jo ikke er dig der skal laves om på." Hun rynkede øjenbrynene tænksomt hvorefter hun tog sig en ske is. Det var et virkelig svært dilemma og hun syntes det virkede som om veninden og hendes man cirklede rund om det samme emne, uden at komme nogle steder.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Mar 23, 2013 18:59:41 GMT
Sarah fnøs muntert over venindens kærlighedserklæring, men sænkede øjeblikket efter selv blikket og rynkede panden lidt i alvor. At hendes kategorisering af at det ikke betød noget at flirte med kvinder for hende selv ikke helt holdt vand var hun klar over, lige så meget som Aeron var det. Hun blev stadig tiltrukket ligeligt af begge køn, men havde ingen magisk magt over sine medsøstre.
Gnavende lidt på sin egen underlæbe, lyttede hun til Aisling med et blik, der også fæstnede sig på hende efter et kort stykke tid, efter at have nedstirret koppen på bordet en smule. Hun rystede langsomt på hovedet og klarede halsen, før hun åbnede munden for at bryde tavsheden. ”Jeg har heller ikke lyst til at lyve for ham,” konstaterede hun tænksomt, velvidende at det var for sent at sige det på nuværende tidspunkt. Hendes løgn blev skjult bag de mørke briller og hun rynkede blot panden en anelse mere. ”Jeg er bare så træt af at skændes. Hvad synes du jeg skal gøre?”
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Mar 24, 2013 9:43:42 GMT
Ribbons in our hair and our eyes gleamed mean A freshmen generation of degenerate beauty queensTAG - SARAH OUTFIT
[/font][/size] Aisling betragtede hende bekymret og bed sig i læben. Det berørte hende at veninden havde det så svært også selvom der nok var folk der havde det værre, men lige i dette øjeblik var venindens problemer blandt de værste der fandtes. "Det kan jeg godt forstå" Blondinen tog en skefuld af sin is og betragtede de omkringsiddende et øjeblik, mens hendes tanker prøvede at køre i retningen mod en løsning. Da veninden så spurgte hende direkte, vendte hun blikket mod hende igen, med en hurtig trækning i mundvigen.
"Det virker som om i ikke rigtig kommer nogle vejne.. Hvad hvis i tog ud og rejse sammen? Eller brugte lidt tid hver for sig? Hvis i kommer lidt på afstand af jeres hverdag kan det være at tingene bliver lidt klarere og alt det i har skændtes om bliver mindre vigtigt?" Foreslog hun en smule tøvende, da hun overhovedet ikke var sikker på om det var en god ide. "I hvert fald virker det ikke i længden at prøve at lave om på hinanden.." Mumlede hun og smilede lidt til veninden, inden hun tog endnu en skefuld is.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on Mar 26, 2013 0:50:02 GMT
Sarah forventede, når det kom til alt, ingen gylden løsning på sine problemer. Der var trods alt en grund til at hun og Aeron efterhånden så ud til at sidde fast i præcis de samme ting, som altid havde generet, gnavet, været i vejen. Det var småting, da de først fandt sammen, men det voksede over hovedet på dem og virkede nu nærmest umuligt, selv for en så positivt stemt overfor løsninger som hun selv synes hun var.
Med et lille suk, så hun på sin veninde. Hun smilede mat over det tøvende forslag og løftede de lange ben lidt for at plante fødderne imod bordets mellemskinne, forsigtigt og uden at skubbe det væk fra sig. ”Måske,” medgav hun, inden hun rystede på hovedet til det sidste der blev sagt. Det var sandt nok. ”Måske hjælper det, når vi begynder at klare os bedre i ligaen. Det kan være at jeg bare er irriteret over det. Hørte du om vores sidste kamp? Fjorten mål før deres søger fangede lynet og vi var så tæt på...” Hun gjorde en lille ærgerlig bevægelse med den ene hånd, smilede mere overbevisende og trak vejret lidt lettere. Det var i hvert fald meget nemmere at tale om arbejdet, der efterhånden gik en hel del bedre. Hun klarede sig strålende i sammenligning med tidligere og vidste, at det var fordi hun havde søgt hjælp.
De sidste par dråber med te blev hurtigt slugt, før Sarah satte koppen fra sig igen og rettede sig ordentligt op i stolen. ”Skal du med ud og købe ind efter? Ikke fordi jeg er ellevild efter at komme hjem, men du ved... Aftensmad, der skal laves. Tavshed, der skal vedligeholdes. Tatovørbutikken holder sent åbent i dag. Det er min tur til at sørge for noget spiseligt.”
|
|