|
Post by Brandon Wright on Mar 26, 2013 20:18:07 GMT
- Tag :: Everyone (within reason) ~ Outfit :: HereBalsalen på det majestætiske gamle hotel i Londons centrum var smukt pyntet og lignede noget der var taget adskillige hundrede år tilbage i tiden. Det var dog netop det der havde været målet og magi til hjælp, var resultatet blevet ikke mindre end betagende. At ejeren af hotellet selv var magiker og en god forretningpartner var kun en fordel og det var ikke første gang hotellet husede et større arrangement for magiske individer. Middagen var på dette tidspunkt vel overstået og folk var stille og roligt på vej ind i balsalen, nu med et væld af glitrende masker på plads, der kun bidragede til en fortryllende, mystisk stemning. Stående på hvad der bedst kunne kaldes en lille balkon i rummet, var et orkester, klar til at spille op og foran dem, Brandon Wright, klædt i nydelige grønne rober og efterhånden en af de eneste, udover orkestret, der ikke havde maske på. Han ventede tålmodigt indtil hotellets ansatte lukkede de store døre og dermed indikerede, at alle var inde. Et nik fra den ansvarshavende bekræftede dette og fik et nik igen, før underdirektøren for Arrow Brooms, og aftenens vært, rettede sig op og med en lydløs besværgelse, forstærkede sin stemme, så den nåede ud i alle kroge af den store sal "Mine damer og herrer." han tav og ventede igen til han var sikker på han havde alles opmærksomhed. Så fortsatte han med et varmt smil, henvendt til alle tilstedeværende "Tak fordi De kom i dag og bruger Deres hårdt tjente penge på at støtte en god sag. Jeg er beæret over at være her, for som De ved, er det en sag, der står mig meget nær, så jeg har glædet mig til denne aften i mange måneder." han gjorde en kort pause. For den udenforstående der ikke kendte ham, ville det virke naturligt, men uanset hvor rutineret en taler han var, fik det at tale foran store forsamlinger ham stadig til at ryste en smule indvendigt. Han skjulte det dog bag en overbevisende maske og fortsatte "Det er dejligt at se så stort et antal mennesker her i aften i disse prægtige omgivelser, for at hjælpe denne fremragende sag og gøre denne begivenhed til en succes." endnu en kort pause mens han slog ud med den ene hånd og inkluderede hele salen "Sidste år blev mere end 10.000 galeoner rejst til fordel for det britiske aurorkorps, sikring større sikkerhed for alle de mænd og kvinder, der sætter deres liv på spil for os alle. Jeg ser virkelig frem til at se hvordan dette (år vil gøre, og jeg er stolt over at kunne meddele, at dette års overskud, vil gå ubeskåret til de forskellige forskningsafdelinger på Skt. Mungos Hospital for Magiske Kvæstelser." som forventet startede en mindre applaus der rullede over mængden, fik ham til at bukke hovedet i accept og så runde sin korte tale af "Så nu, mine damer og herrer, er det mig en stor glæde at erklære dette bal åbent for alvor - Hav en magisk aften og tak for Deres støtte!" han slog ud med begge arme denne gang, trådte så et skridt tilbage og lo orkestret overtage.
|
|