Phillipe Farris Reynard

[Phillipe Reynard]

Fulde navn: Philippe Farris Reynard
Kaldenavn: Phil
Alder: 29
Fødselsdag: 12. Juli 2060
Køn: Mand
Nationalitet: Fransk (hans mor er englænder)
Blod: Halvblods
Race: Magiker

Tryllestav: Piletræ, 12'' med en fjer fra en grif.
Staven er en nyanskaffelse. Philippes gamle led en sørgerlig skæbne, da en assistent var ved at overhælde ham med en brændende varm eliksir for to år siden. Han slap selv for skader, men tabte staven. Den var fuldstændig uden for rækkevidde af enhver reparation.
Hans nye er købt hos ”Ollivanders,” i Diagonalstræde og blev lavet specielt til ham.
Kæledyr: En slørugle, Facette, som ganske ofte bliver sendt på langfart ned til det sydlige Frankrig, hvor hele Philippes familie befinder sig. Hun er smuk, stædig, intelligent og opmærksomhedskrævende, men også loyal og kærlig.
Kost: En ”Déchire le ciel” fra 2070. Det er en brugt model, som i sin storhedstid var fænomenal. Nu samler den primært støv på en hylde i Philippes lejlighed, men han har i sin tid fået glimrende brug ud af den og kan såmænd godt finde på at hive den ned igen til et hyggespil quidditch med nogen af de skøre englændere eller til transport en spontan morgen, hvor han har tiden og lysten til at flyve på arbejde.
Skole: Beauxbatons
Valget af skole var indlysende for familien, da det kom til at sende Philippe afsted. Hans engelske har såmænd altid været glimrende, men hans far gik på Beauxbatons og hans mor, som muggler, havde ingen specielle følelser omkring sagen.
Årgang: 2078
Kollegium: -
Beskæftigelse: Eksperimentel healer på Skt. Mungos. Han arbejder for tiden med en yderligere forbedring af stormhatte-eliksiren. Det er ikke mange år siden at gennembruddet kom og der blev fremstillet en udgave, som gør det muligt slet ikke at forvandle sig. Målet med dette projekt er helt at kunne slippe for de symptomer, der stadig følger med, og efterlader lycantropen i en ynkelig tilstand i den periode hvor han eller hun ville have været forvandlet.
Fremtidsplaner: Det er Philippes drøm at finde en reel kur imod lycantropi (fremfor udelukkende at forbedre medicinen, der fjerner symptomerne). Hans søgen efter selvsamme kræver både forskningslegater og penge i stor stil og han arbejder tålmodigt med at teste den nuværende eliksir, imens han planlægger og drømmer.
Patronus: Hans bedste minde er af juleaftner i familien Reynard. For mange er det måske en højtid med fortærskede traditioner og kedelig mad, men Philippe har altid elsket den familiære hygge. Ikke mindst efter han forlod hjemmet for at starte på Beauxbatons.
Boggart: Hans boggart tager form af et spejl. I spejlet ser han sig selv, forvandlet af netop den sygdom han prøver på at bekæmpe.
Dementor: Philippes værste minde er fra den dag han fik at vide at hans lillebror, Jean-Baptiste, blev bidt af en varulv på en ferie i Rumænien. Realisationen af at hele familiens liv nu skulle til at ændre sig for altid, åbnede op for et mørke inde i ham, som han ikke kendte til tidligere.
Drømmespejlet: Han ser sig selv med armen omkring sin en storsmilende Jean-Baptiste med en flaske i den frie hånd. De er omgivet af tidligere og nuværende patienter, alle varulve, alle kurerede af den eliksir, som Philippe holder i hånden.
Amortentia:

• ”Herbamare” urtesalt.
  Han kan ikke forklare hvorfor, men han elsker simpelthen denne oldgamle urteblanding fra mugglerverdenen.
  
• Mynte.
  Duften af krydderurten gør ham helt afslappet. Desuden smager den fantastisk.
  
• Den helt særlige lugt af alle mulige kemikalier blandet sammen, som mange mennesker ikke kan fordrage. Det er den samme lugt, der er i lokalerne for eksperimentelle eliksirer på hospitalet.
  
• En ikke helt defineret, sød, feminin duft. Det virker som en parfume, men han mindes ikke, at have stødt på den nogensinde.

Veritaserum:

• Philippes erfaringer med kvinder er dybt begrænset. Han har kendt to. En i Frankrig, en i England og ingen af dem i mere end et par måneder.
  
• Hans lillebrors tilstand er ikke en han deler med alle og enhver, selvom den på mange måder er grunden til hans valg af karriere.
  

Faceclaim: Ben Whishaw
Udseende: Philippe er langlemmet, tynd og var som følge, især i sine teenageår, utrolig akavet i sine bevægelser. Som han voksede lidt til her og der og lærte sin egen krop at kende, gik det dog nogenlunde i sig selv. Han måler 179 cm., har tykt, rodet, mørkebrunt hår og mørkegrønne øjne. Hans udseende bærer præg af arven fra både en britisk mor og en fransk far og han ligner dem begge. Han har sin mors øjne og distinkte kæbeparti, mens de fyldige lokker kommer direkte fra hans fædrene ophav, som også har givet ham hans næse.

Han klæder de tynde lemmer i healernes lyse uniform til hverdag og har det aldeles glimrende med ikke at behøve at tage stilling til hvad han skal tage på om morgenen. Det var sådan på Beauxbatons og det har været sådan stort set hele hans voksne liv. Når han endelig selv skal beslutte sig for hvad han hiver ud af skabet, ender han oftest med simpelt mugglertøj. Han ejer ikke meget troldmandstøj, der ikke er en del af hans uniform, og befinder sig bedre i jeans og en T-shirt end i den verdens flagrende gevanter.

Interesser:

• Musik
  Både gamle og nye titler inden for den magiske såvel som den ikke-magiske verden. Philippe elsker at placere et par hørebøffer for ørerne og bare falde ind i en verden af lyd.
  
• Eliksirer
  Kogekarrenes boblen og syden er i nogen grad som poesi i Philipphes ører. Han elskede faget på Beauxbatons og det er i dag blevet en del af hans levevej at rode rundt i både gamle opskrifter i sin søgen på svar, ligesom han ofte afprøver ufattelige mængder eliksirer dagligt.
  
• Kemi, biokemi, medicin etc.
  Som halvblodsmagiker har Philippe et udmærket kendskab til mulighederne på den anden side af hegnet og han er ikke bange for at begrave sig i mugglerbøger eller videnskabelige artikler omkring hans eget felt, hvis han tror det kan inspirere hans forskning.
  
• Sprog
  Som tosproget har det altid været naturligt for Philippe at alting havde flere navne og han finder det dybt fascinerende at dykke ned i en ny grammatik med fremmede regler, selvom han aldrig har været vedholdende nok til for alvor at lære andre sprog end hans forældres modersmål. Han taler et meget gebrokkent tysk med stærk, stærk accent og kan ellers kun enkelte simple sætninger på de andre sprog han i tidens løb har kastet sig over.
  
• Magiske genstande
  Det kan næsten være ligemeget hvad de kan. Luskometre, gamle magiske ure, spejle etc. Da hans barndomshjem ikke bar det store præg af at hans far var magiker, er Philippe selv blevet enormt interesseret i alle disse små finurligheder og han samler ivrigt, med lidt for lidt kritisk sans omkring værdien af de forskellige genstande.
  
• Les femmes
  Det mystiske andet køn, som ikke altid er lige mystiske. Philippe har aldrig rigtig formået at leve op til det stereotypiske billede på den franske charmør. Han bliver nervøs omkring kvinder, som han er interesseret i og hans gamle nemesis, stammen, vender ganske ofte tilbage, når han forsøger at tale til dem. Det generer ham til hudløshed, at han endnu ikke er kommet sig over sine problemer i den afdeling og han skammer sig over sin sparsomme erfaring på området, som han ikke mener passer særlig godt til en syvogtyveårig mand.

Personlighed: Philippe er overvejende et behageligt bekendtskab. Han ser oftest det bedste i andre mennesker og er nærmest evigt tålmodig med selv dem, der tilsyneladende gør deres alleryderste for at gå ham på nerverne. Han bliver sjældent hidsig, men har dog med tiden lært at mande sig op og fremstå med en hvis autoritet, når det er påkrævet. Det er ikke noget, der falder ham let, men det er det han falder tilbage på når alt andet svigter. Uduelige assistenter og klodsede healere-in-training har igennem tiden fået lidt for lang line, men han er begyndt at lære ikke at tage alle deres fejl på sine egne skuldre. Hans store svaghed i både denne og andre hendseender er kvindekønnet og, mere specifikt, de indenfor denne kategori, som han finder tiltrækkende. Han kæmper stadig med overhovedet at kunne tale direkte til dem og har opnået lidt af et rygte på Skt. Mungos som 'franskmanden med kvindefobi.'

Overfor fremmede fremstår han oftest som en dedikeret, men dybt nørdet, forsker. Han er helt tydelig fagnørd og kan udtrykke næsten alt i en sammenhæng, der på en eller anden måde relaterer sig til hans felt. At der dog også er andet i ham ved de, som kender ham. Han er en kærlig søn og storebror, en loyal ven og han drømmer ikke sjældent om at udskifte ungkarleboligen med hvidt stakit eller ligusterhæk engang i fremtiden. Han er faldet til i England, men føler sig alligevel til tider som en fisk på land i sin nuværende position alene i en til tider meget tom lejlighed.

Philippe har det bedst når han er beskæftiget med noget meningsfuldt og kan se en forandring som følge af det han gør, men han har, som alle andre, også brug for social stimulans. Han kan blive utrolig flagrende, gestikulerende med begge arme, når en samtale kommer ind på noget der, som stormhatte-eliksiren, virkelig interesserer ham og fortaber sig let i både snak med andre og sine egne tanker.

Far: Gerard Reynard, 55. Fransk halvblodstroldmand og arithmetiker.
Mor: Jennifer Farris Reynard, 50. Muggler og professor i historie på Michel de Montaigne Universitetet i Bordeaux.
Søskende: Corellie Farris Reynard, 27, Fuser og halvvejs uddannet astronom fra Victor Segalen Universitetet i Bordeaux.
Jean-Baptiste Farris Reynard, 23. Varulv og angriber for det franske hold ”Quiberon Quafflepunchers.”
Civilstatus: Alene.
Børn: Ingen endnu. Det ville være et fornuftigt skridt imod at få børn at starte med et forhold, der varede i mere end fem måneder.
Barndomsby: Bordeaux, Frankrig.
Nuværende bopæl: En forholdsvis lille, men komfortabel lejlighed i Notting Hill-kvarteret i London. Phillipe har beboet den de sidste par år og sat sine tydelige præg på den. Der er ingen tvivl om at lejligheden tilhører en ungkarl, en magiker og en temmelig nørdet en af slagsen. Møblementet er sparsomt og væggene tilklistrede med mere eller mindre videnskabelige artikler om varulve, stormhatte-eliksir og både troldmandsfotografier og den helt almindelige slags.
Husalf: Intet kunne være ham fjernere. Han har en vissen gammel, fransk oldemor med husalf, men har aldrig rigtig forstået konceptet selv. Det føles forkert.
Historie: Historien om Philippe begyndte i år 2057 på en tilfældig Café i Bordeaux.

Jennifer, en udvekslingsstuderende fra Brighton, arbejdede som servitrice ved siden af sine studier. Gerard var blot endnu en stamkunde, der bestilte sin sædvanlige kop ekspresso. Gnisterne føg og derfra gik alting slag i slag. Tre år senere kom Philippe til verden. Han blev fulgt af søsteren Corellie to år efter og blev som seksårig storebror til Jean-Baptiste.

Det var aldrig en hemmelighed for Philippe, at hans far var troldmand, selvom han mildest talt havde svært ved at forstå konceptet, før han selv begyndte at vise tegn på, at han havde arvet evnerne som seksårig. Da han nåede den korrekte alder, blev han sendt af sted til hans fars gamle skole uden den store ståhaj. Han var en kvik knægt, omend en lidt nervøs en af slagsen, og hans tid på Beauxbatons bød da også både på udfordringer af akademisk og social art. De første klarede han markant bedre end de sidste.

Da han forlod skolen var hans karrierevej nærmest allerede lagt for ham. Hans karakterer og interesseområder pegede i retning af den eksperimentelle del af healer-faget og han endte hurtigt på et magisk hospital i Bordeaux, hvor han stod sin læretid i fem år. Da han var færdiguddannet healer, fik han fastansættelse på samme hospital, hvor han primært holdt pipetter for en ledende læge og fungerede som højtuddannet stik-i-rend-dreng. Det var alt andet end tilfredsstillende og der gik ikke længe, før han så sig om efter alternativer. Muligheden for at søge nordpå til hans mors hjemland præsenterede sig i form af et jobopslag fra Skt. Mungos og tre måneder senere stod Philippe i en hvid kittel og trykkede overlægens hånd. Siden den dag har han arbejdet med adskillige forskellige sygdomme, fremstillet trivielle eliksirer og har nu for alvor fundet sin rette hylde. Han leder sit eget projekt og er på nuværende tidspunkt i gang med at rette sit forsøg på et alternativ til stormhatteeliksiren ind ud fra indsamlede data fra forsøgspersoner.

Cbox-navn: Emma
Alder: 22
Kontakt: Pm, Msn, boxen, snailmail. Slå jer løs.
Fortid: -
Andet: I teorien er det umuligt at være reelt plankton-plukkende som pygmæpuf. Dels er pygmæpuffer terrestriske, dels kan man ikke som sådan plukke plankton, der flyder rundt i vandsøjlen enten med eller uden selvbestemmelse over dets position.