Old friendships revisited

[thomas]

If people don't believe that mathematics is simple
it's only because they don't realize how complicated life is

Tag: Aisling Delaney ~ Outfit: Here

Det var solrig tidlig eftermiddag i starten af september og Thomas ville normalt have været på arbejde. I stedet var han hjemme med Chloé, der igen sov trygt på sit værelse i huset i Hogsmeade efter et par yderst livlige timer med sin far. Selv afventende han nu besøget af en kær gammel veninde og sad ved skrivebordet med udsigt ud på den lille vej, der snoede sig forbi familien Chancellors hoveddør.

Der var stille i dag og kun slagene fra det store ur i stuen brød husets tavshed. Thomas bladrede i bogen foran sig, lavede en enkelt note på papiret ved siden af og skruede låget på det lille blækhus, før han tog en dyb indånding og rejste sig op. Med sin tryllestav, som han samlede op fra dets placering på bordet, åbnede han døren ud til køkkenet inden han overhovedet nåede derhen. Han forsvandt ud for at varme vand og vendte tilbage til stuen minutter senere med en bakke med to kopper og en solid tekande. Nynnende dæmpet for sig selv gik han over for at lægge øret imod døren indtil Chloés værelse, konstaterede at hun sov endnu og vendte tilbage til sofaen, hvor han hældte te op i den ene af de to kopper, lettere utålmodig nu, efter at klokken var slået et.

[Aisling Delaney]

Courage is the fear of being thought a coward
TAG - THOMAS
WORDS - 359
OUTFIT

[/color]

Aisling vrissede da hun landede i en sø af mudder udenfor Madam Nuttetrut, hun baksede hen på et mere tørt sted og mumlede frustreret mens hun sparkede det meste af mudderet af sine støvler. Derefter sendte hun en besværgelse efter dem, der gjorde dem rene, selvom de få skridt hen til Thomas’ hjem helt sikkert ville gøre dem beskidte igen. ”Møgvejr” Mumlede hun og puttede tryllestaven ned i lommen med en voldsom bevægelse. Aisling kom lige fra sine forældres hjem, derfor var hun klædt en smule mere traditionelt end hun efterhånden gjorde. De havde endnu en gang diskuteret sagen om brylluppet og det var endnu engang endt med at de var løbet tør for tid og Aisling var blevet nødt til at gå. Det var nu også lidt tid siden de havde snakket om det, men hendes forældre havde bragt det på banen igen og hun havde endnu engang sagt nej. Aisling vidste snart ikke hvor det ville ende, hendes forældre ville ikke bryde forlovelsen lige meget hvor meget hvor mange gange hun sagde nej, de håbede tydeligvis at hun ville ændre sin mening.

Aisling gik lidt tid indtil hun kom til Thomas’ dør og bankede et par gange på døren, før hun lod armen falde ned langs siden igen og ventede på at han åbnede. Hele situationen var ret pudsig. Thomas havde været den dreng, eller rettere mand, hendes forældre ville have haft hende til at gifte sig med først og det var derfor ironisk at det var ham hun skulle hen og snakke med om næsten samme situation: at hun skulle giftes med Jonathan. Altså, at de i hvert fald ville have hende til det.

[thomas]

If people don't believe that mathematics is simple
it's only because they don't realize how complicated life is

Tag: Aisling Delaney ~ Outfit: Here

Thomas løftede hovedet, da en distinkt lyd af knoer imod trædøren ude i gangen brød igennem den salige stilhed. Han kastede et kort blik over imod Chloés værelse, men da han intet hørte derfra endte han med blot at passerede stuegulvet med retning imod den lille entré. Et smil lå på hans læber inden det var nødvendigt og forblev der, da han åbnede døren og fandt en noget gennemblødt, lyshåret skikkelse. ”Aisling,” hilste han unødvendigt med øjne, der spillede af den morskab han ikke udtrykte med ord. ”Skal vi ikke lige tage at... Fikse det der?” Selv imens han talte havde han fundet sin tryllestav frem og rettede den imod hendes våde hår og tøj.

Halvtaget udenfor huset tjente som midlertidig pitstop, indtil håret var holdt op med at dryppe og støvlerne tørre. ”Jeg vil så nødig give Heather mere at lave, end der allerede er,” konstaterede han, før han gestikulerede ind imod huset med et varmt smil og gav hendes skulder et enkelt, let klem. ”Chloé sover, men hun skal op om...” Fiskende sit lommeur frem imens han lukkede døren i efter dem, klemte han kort øjnene lidt sammen og så på det. ”... En halv time. Jeg har lavet te. Earl grey, ingen sukker, et lille skvæt sødmælk?” Han så på den yngre veninde med antydningen af et smil i øjenkrogene og et spørgende blik. Havde han mon husket rigtig?

[Aisling Delaney]

Courage is the fear of being thought a coward
TAG - THOMAS
WORDS - 406
OUTFIT

[/color]

Aisling smilede skævt over hans hentydning til hendes beskidte tøj, og ventede et par sekunder udenfor til han var færdig. Hun nikkede blot forstående til hans bemærkning om Heather, det var ikke sjovt at komme hjem til et beskidt hjem. Da det værste skidt var væk, smuttede hun ind ad døren og gengældte det lette klem han gav hende.
”Godt at se dig Thomas” Sagde hun og gik hen mod sofaen hvor hun kunne se han havde sat te frem. Imens tog hun tørklædet og frakken af, som hun lagde over armen.

”Jeg kan sagtens være stille, har haft for meget råben på en dag alligevel. Mine forældre presser jo meget på med den der hvide kjole og ceremoni og sådan..” Sagde hun med et glimt i øjet, selvom man godt kunne fornemme en lettere såret tone i hendes stemme et sted.
”Netop!” Sagde hun og grinede let over den måde han så på hende. ”Du husker helt rigtig Thomas, men jeg kan vel heller ikke forvente andet fra dig.” Sagde hun og smilede varmt til ham. Skægget gjorde ham mere mandig end han nogensinde havde været, og hun syntes det var en sjov tanke, hvis de to var endt sammmen. På trods af at hun ikke elskede ham på den måde, havde hun stadig en ide om at hvis det var gået den vej, ville det ikke have været på grund af hans personlighed hun ville være ulykkelig. Nok nærmere et håb om noget mere, ville være det der ville have gjort dem begge utilfredse med deres liv og det var netop der hun stod nu. At giftes med en der bare var rigtig fordi han var fuldblods, passede ikke ind i hendes forestilling om et romantisk ægteskab. En smule naivt, men der var dog en chance for at finde en der rent faktisk syntes om en.

[thomas]

If people don't believe that mathematics is simple
it's only because they don't realize how complicated life is

Tag: Aisling Delaney ~ Outfit: Here

Thomas smilede kortvarigt, men ægte, og lukkede døren efter Aisling med en enkelt praktisk oplysning. Han fulgte hende ind i stuen, hævede begge øjenbryn en anelse over hendes oplysninger og nikkede en enkelt gang, uden at svare eller kommentere på den saks hun sad i. Naturligvis kendte han til det. Han havde jo selv været tilstede ved festlighederne i foråret og overværet to tydeligt overraskede unge mennesker, der skulle forestille at være forlovede. Et desperat forsøg på at rense familien for Teodors forbrydelser i Thoms optik. Lige nu var hans opmærksomhed dog mere fokuseret på den simple kunst at servere den rigtige kop te og en antydning af tilfredshed over præstationen trak i hans mundvige igen.

Med et enkelt blik til på døren ind imod Chloés soveværelse satte han sig roligt ned i den enlige lænestol, der stort set havde hans eget navn skrevet på rygstykket. Han lagde sit lommeur fra sig på bordet og løftede sin egen kop med te for at tage en enkelt forsigtig tår. ”Hvad siger Jonathan selv til det?” En enkelt spørgende rynke havde fundet sin vej til hans pande og han betragtede den lysehårede veninde foran sig med en blanding af bekymring og interesse. Han var ikke fremmed overfor forældres forsøg på at gifte deres børn væk i den magiske verden. Nej det var jo netop Aisling hans egne forældre havde udset sig i sin tid.

[Aisling Delaney]

Courage is the fear of being thought a coward
TAG - THOMAS
WORDS - 320
OUTFIT

[/color]

Aisling lagde den nu tørre frakke og tørklædet over armlænet på sofaen og satte sig ned, så hun var tættest på den stol Thomas havde sat sig i. Hun lukkede fingrene om koppens hank og løftede den op, mens hun betragtede dampen stige til vejrs. Hun kiggede op da han stillede hende et spørgsmål, noget hun ikke engang var helt sikker på længere, og hun trak lidt på smilebåndet og sukkede opgivende.
”Jonathan er ikke særlig interesseret, men han er heller ikke den største rebel. Jeg ved ikke hvor længe vi kan trække den efterhånden… Før en af os giver efter, og den anden følger med.” Sagde hun og strøg en lille tot hår bag øret, mens hendes øjne et kort øjeblik hvilede på et uvilkårligt sted i stuen.

”Matt bebrejder mig det selvfølgelig, problemet er bare at det ikke var mig der lavede forlovelsen i første omgang, så hvordan skal jeg så få dem til at skifte mening? De ser ud til at tro på at vi ender med at gøre hvad de siger.” Sagde hun lettere fortvivlet, uden at være sikker på hvordan hun skulle stille nogen som helst tilfredse i den her sag. Hun rystede kort på hovedet og tog så en tår af den varme væske, der føltes afslappende og betrykkende, mens den velkendte følelse af varme strømmede igennem hendes krop.

[thomas]

If people don't believe that mathematics is simple
it's only because they don't realize how complicated life is

Tag: Aisling Delaney ~ Outfit: Here

Thomas' blik hang ved den lyshårede veninde med en enkelt rynke fasthæftet i panden, som han tog en forsigtig tår af sin egen te og dernæst satte koppen fra sig. Han lyttede, rystede antydningsvist på hovedet og kom til at trække en anelse på smilebåndet, da hun fortsatte, uden at der egentlig var noget, der var decideret morsomt. Det forsvandt igen og han sad i et par øjeblikke tavs og overvejede sine ord, før han brød tavsheden, der var faldet imellem dem. ”Heather var heller ikke just forstående i sin tid,” kommenterede han dæmpet med en svag sitren i sin mundvige over den absolutte underdrivelse. ”Det er svært at være den anden part. Ikke mindst hvis man ikke er vokset op som en af os og kender de oldgamle traditioner, der ligger bag. Mugglerne i vores del af verden har lagt arrangerede ægteskaber bag sig for lang tid siden og de betragter det som nærmest antikt. Det er et af de mange problemer, når vores traditioner kolliderer.” Han var ikke færdig med at tale, men holdt en kort kunstpause og tog en enkelt dyb indånding, før et venligt smil trak op på hans læber igen.

Det var ikke svært at sympatisere med Aisling i hendes nuværende situation. ”Du får dem ikke til at skifte mening, er mit bedste bud. De vil holde krampagtigt fast i deres til den dag du åbent og offentligt tager afstand fra det. Hvis du husker tilbage, så var det først da Heather stod med ringen på sin finger, at både de og mine forældre opgav tanken om os to for alvor. Det gør det næppe nemmere for dem at komme sig over tanken at den du vil opgive det de betragter som ”et passende parti” for har en blandet baggrund. Jeg siger ikke det er rigtigt, men det må være med i deres overvejelser. Hvis din kæreste nu var en Murdoch eller Maverick, så ville det trods alt være en anden sag – for dem.” Han hævede begge øjenbryn en smule, før han rakte ud efter sin tekop igen.

[Aisling Delaney]

Courage is the fear of being thought a coward
TAG - THOMAS
WORDS - 367
OUTFIT

[/color]

Aisling lyttede til hans ord, mens hun drak af sin te. Det var tydeligt at på trods af at han ikke var meget ældre end hende, havde han stadig meget mere erfaring end hun havde nået at få. Hun var sikker på at det at få et barn måtte betyde meget, eller også var det bare en dårlig undskyldning for hendes mangel på forklaring på hans modning og hendes stillestående liv. Hun tænkte lidt over det han sagde, Matt var jo halvblods og måtte derfor kende lidt mere, og desuden havde hun på fornemmelsen at Heather var meget mere loyal overfor Thomas end Matt nogensinde ville blive overfor hende. Der var altid den frygt for at Annabel ville komme tilbage til England og ødelægge alt det hun havde arbejdet på så længe.

”Ja, det er sandt. ” Sagde hun tænksomt og følte hun var gået i stå i hendes tankegang. Hun blev dog hurtigt fanget af hans talestrøm igen og kiggede op.
Hun sukkede dybt over det han sagde og rystede på hovedet med et lille, lettere usikkert smil på hendes læber. ”Hvis Matt elskede mig lige så højt som Heather elsker dig, ville der ikke være noget problem med at gøre noget lignende. Jeg er bare ret sikker på, at Matt ikke har nogle intentioner om at gifte sig, i den nærmeste fremtid og da slet ikke med mig. Ikke endnu i hvert fald…” Sagde hun og tog endnu en slurk af den varme drik. ”Jeg kan selvfølgelig godt forstå ham. Hvis det var modsat, ville jeg nok også blive irriteret til sidst” Tilføjede hun, uden at være sikker på hvor hun ville hen med det hun sagde.

[thomas]

If people don't believe that mathematics is simple
it's only because they don't realize how complicated life is

Tag: Aisling Delaney ~ Outfit: Here

Thomas tog en dyb, langsom indånding, efter at have talt sig varm. Han smilede mildt og venligt, holdt koppen op til sine læber og rynkede derpå panden en anelse, imens han lyttede. Usikkerheden hos den pige han havde kendt siden barndommen var ikke noget nyt syn, men han kunne alligevel mærke, at han blev en anelse irriteret på denne 'Matt,' imens hun talte. Selvsamme irritation var ikke en han satte ord på, men den lå der alligevel i den stædige rynke lige midt i hans panden og i de let sænkede øjenbryn over et alvorligt blik, som hvilede på Aisling.

Han drak endnu en slurk te, holdt koppen imellem begge hænder og betragtede hende i et langt øjeblik endnu, efter hun igen var blevet tavs. ”Hvad med Jonathan? Har han ikke en kæreste? Så vidt jeg husker var begge Julies storebrødre ganske ferme til at finde sig alt fra øst og vest deres skoletid.” Et svagt smil krusede sig på hans læber, før det forsvandt igen, sammen med det lette anstrøg af ironisk afstandstagen fra den livsstil, der aldrig havde været hans – og aldrig ville blive det.

[Aisling Delaney]

Courage is the fear of being thought a coward
TAG - THOMAS
WORDS - 314
OUTFIT

[/color]

Aising grinede lidt over hans spørgsmål, mest på grund af hans hentydning til Jonathans bror. Han havde været meget om sig i deres unge dage, selvom Aisling selv ikke havde været i grebet på ham.
”Jeg tror der er en… Men vi er ikke så tætte igen, og i hvert fald ved jeg ikke hvor stærke hans følelser er for hende. Han er trods alt ikke så meget om sig som sine bror.” Sagde hun og tog tænksomt en tår af den efterhånden lunkne væske.

”Men jeg har en ide om at det nok ikke kommer til at ske, de kan jo trods alt ikke skubbe os op af kirkegulvet, så hvis det skal ske skal vi begge gøre det mere eller mindre frivilligt.” Sagde hun, med en stemme der lød lidt mere optimistisk end før. En hurtig tanke kom over hende, men det var en sindssyg tanke og hun lod den ikke komme frem i samtalen. Hendes forældre kunne da aldrig finde på at lægge hende under imperius, hun var ved at tro at det rablede for hende selv snart.
”Det er i hvert fald rart at snakke med en der ikke er blandet ind i sagen.” Sagde hun og sendte ham et varmt smil. Samtalen havde gjort hende mindre fortvivlet og mere sikker på hun kunne klare sig igennem alt det her drama.

[thomas]

If people don't believe that mathematics is simple
it's only because they don't realize how complicated life is

Tag: Aisling Delaney ~ Outfit: Here

Thomas trak på både smilebåndet og skuldrene, uden dog ligefrem at more sig. Han kendte ikke Jonathan som andet end Julies ældste bror og havde absolut ingen holdning til manden. Med let rynkede bryn tog han endnu en tår af sin te og rystede lidt på hovedet. Han satte koppen fra sig med et dæmpet suk og skævede endnu engang til uret og over imod døren, hvor Chloé lå og fik sig sin middagslur. ”Så længe i står imod kan de ikke tvinge jer, nej. Men er det Matthew du vil giftes med?” Han rynkede panden, så udforskende på barndomsveninden og kløede sig lidt i skægget. ”Eller er det bare en fase? Det jeg mener er hvorvidt du har et reelt alternativ til Young, for hvis ikke... Ja. Dine forældre virker meget opsatte på at få dig afsat. Det er forståeligt, efter Teodor...” Hans stemme døde ud og han klarede halsen.

Emnet var ømtåleligt. Det var ikke Aislings fejl, at hendes storebror var den han var, men han kunne ikke nødvendigvis sige det samme om forældrene og sin egen arv til trods, så støttede han ikke den form for brutal, umenneskelig adfærd. ”... De forsøger at lappe på tingene og det har de en stor interesse i. Hvis det magiske samfund ser med kritiske øjne på jeres familie, så risikerer de at ende som udstødte. Hvis de gifter dig væk til en fornuftig ung mand, der helt tydeligt ikke er i samme boldgade som din storebror, så sender de et signal om at han var en rådden gren, ikke et symptom på noget mere. Vi befinder os i en anderledes tid. Det er jo nærmest farligt at udtale sig kritisk om mugglerfødte i dag, hvis man vil have et socialt liv og ikke under lup i ministeriet.” Med let rynket næse rettede han lidt på sin krave og rykkede på sig i stolen. Hans kritiske syn på omverdenen fremgik klart, men det var også et forum, hvor han kunne tillade sig det.

[Aisling Delaney]

Courage is the fear of being thought a coward
TAG - THOMAS
WORDS - 448
OUTFIT

[/color]

Aisling drak det sidste te i hendes kop og tænkte over det han sagde. Matthew og hende var tydeligvis ikke det mest logiske par, de talte hele tiden forbi hinanden, og selvom det altid havde været ham for hende, var hun ikke sikker på om det i virkeligheden var forelskelsen hun havde forelsket sig i og ikke ham.
”Jeg ved det ikke… Nogle gange virker det som om vi bare taler forbi hinanden konstant og ja, lige i øjeblikket har jeg ikke mange andre alternativer.” Sagde hun og strøg en tot hår bag øret.
”Jonathan ville være okay, men hvis han er forelsket i en anden og på ingen måde kunne elske mig vil jeg ikke have lyst til at giftes med ham. Han er jo ikke helt grim…” Forsatte hun lavmælt. I virkeligheden var det nok mere tvangsægteskabet i sig selv hun var imod og ikke så meget at det var Jonathan. De kunne sagtens have fundet en meget værre kandidat.

Aisling lyttede til Thomas’ lange tankerække, noget hun allerede selv havde overvejet og tænkt over. Hun nikkede mens han talte til et par af de ting han sagde og stillede så koppen tilbage på bordet.
”Ja, det er meget åbenlyst for enhver at se hvad det er de prøver på. Det er tydeligt, og det er også det de har presset mig med. ’Hvis du gør det her, vil vi ikke længere være i farezonen for at blive udstødt’” Sagde hun og citerede sin meget hysteriske og frustrerede mor.
”Selvfølgelig ville det hjælpe, men jeg er ikke enig med Teodor, så hvorfor skal jeg straffes for det han har gjort resten af mit liv? De dømmer mig jo nærmest til at komme i fængsel som ham, et meget anderledes et dog, men stadig et hvor jeg ikke er herre over mit eget liv” Forsatte hun og tænkte ikke videre over hans rynken på næsen. Ægteskab med en hun ikke havde valgt selv virkede som et fængsel for hende, specielt fordi hun vidste at hvis hun sagde ja ville hun for altid være under tøflen på sine forældre.

[thomas]

If people don't believe that mathematics is simple
it's only because they don't realize how complicated life is

Tag: Aisling Delaney ~ Outfit: Here

Thomas lænede sig tilbage i stolen med et dæmpet suk og trak en anelse på smilebåndet, uden at der egentlig var noget, der var morsomt. Han så op i loftet for en kort bemærkning, kløede sig i skægget og betragtede Aisling med let sammenklemte øjne, da hun gav ham ret og uddybede yderligere. Hendes situation var bestemt ikke simpel og han forsøgte ikke at opstille den som sådan. ”De tænker ikke på den måde. De tænker i hvad der er godt for familien som helhed og glemmer belejligt andres glæde til fordel for det. Men du har jo ganske ret i, at de ikke kan tvinge dig. Eller at de ikke for alvor vil, for det skulle nu nok kunne lade sig gøre, hvis de virkelig ønskede det så brændende.” Han hævede begge øjenbryn en anelse, skulle lige til at fortsætte, men tav ved en lyd fra den anden side af huset. ”Øjeblik,” nøjedes han med at tilføje, før han rejste sig op fra lænestolen og gik over til den lukkede dør.

Han åbnede den for at stikke hovedet ind og lyste op i et mildt smil over synet af datteren, der stod op i tremmesengen. ”Hej solstråle. Har du sovet godt?” Han snuppede hende op i sine arme, imens hun gabte og sagde ”far, far, far” adskillige gange, inden han vendte tilbage til stuen med det lille myrs ansigt gemt ved sin skulder. ”Kan du huske Aisling, Chloé?” Hun rystede tavst på hovedet og tittede kun kort frem, for derefter at søge tilflugt igen. ”Vi er lidt generte,” informerede han veninden med et let træk i den ene mundvig. ”Det går over. Og hende her får selv lov til at vælge hvem hun skal giftes med – siger hendes mor.” Han satte sig ned i lænestolen igen, uden at have sluppet taget om sin bette bagage, men med blikket på Aisling og en hvis seriøs mine igen, selvom han ikke formåede at se så alvorlig ud som før.

[Aisling Delaney]

Courage is the fear of being thought a coward
TAG - THOMAS
WORDS - 394
OUTFIT

[/color]

Hans ord hang i luften og da han rejste sig for at hente Chloé gav det hende et lille stykke tid til at tænke over det de havde snakket om. Hun tænkte på om de virkelig kunne finde på at gå så langt til at overtage hendes sind, de var trods alt ikke ligesom Teodor, der uden tvivl ville have gjort det hvis han ikke havde været i Azkaban. Aisling blev dog forstyrret i sine alvorlige tanker, da Thomas kom tilbage med sin søde datter og da hun fik øje på de søde små øjne, kunne hun ikke rigtig holde fast i sine mørke tanker.
”Det er okay, hun er jo alt for dejlig til at jeg kan være sur på hende” Sagde hun og smilede varmt da Chloé gemte sig væk fra hende.

”Der kan man se” Svarede hun stadig med øjnene på Chloé. Selvom Aisling stadig var rimelig ung, kunne hun godt mærke at lysten til at få et barn selv blev større og større jo ældre hun blev, specielt når hun så et barn som Chloé som var så dejlig og ikke irriterende som mange andre. Da Thomas kiggede på Aisling igen, blev hun mindet om deres samtale emne og bed sig tænksomt i læben.
”Ja.. Det kan være jeg burde tage en snak med Jonathan og hører hvor han står i øjeblikket. ” Sagde hun afsluttende, da hun mente at emnet snart var udtømt. Desuden ville hun ikke sidde og snakke om tvangsægteskaber og syge familier i nærheden af Chloé.
”Hvordan går det ellers her i huset? Chloé er jo blevet stor efterhånden” Sagde hun med et varmt smil og prøvede at få øjenkontakt med den generte pige, der ikke var særlig villig til at rykke sin opmærksomhed væk fra Thomas’ beskyttende favn.

[thomas]

If people don't believe that mathematics is simple
it's only because they don't realize how complicated life is

Tag: Aisling Delaney ~ Outfit: Here

Thom var komplet snoet omkring lillefingeren på den bette, blonde skikkelse i hans arme og selvom han fra tid til anden satte foden ned og fik gennemtrumfet sin vilje overfor både hende og hendes mor, så var der alligevel ikke rigtig nogen tvivl om, at han var den lille kvart-willie ganske hengiven. Hun var snedig for sin alder og vidste præcis hvilke øjne, der skulle til, for at få selv den voksne, skæggede mand i knæ. ”Det er hun helt klar over,” svarede han muntert. ”Hun er en større primadonna end du var da vi var små,” konstaterede han tørt, før en lille protesterende lyd fra den omtalte unge dame fik ham til at smile skævt.

Chloé vedblev at gemme hovedet ved sin fars skulder, men tittede alligevel nysgerrigt frem fra tid til anden. Udmærket bevidst om det, men med sin egen opmærksomhed på Aisling, nikkede Thomas lidt og smilede opfordrende. ”Det synes jeg lyder som en god idé,” medgav han bifaldende, uden selv at jage emnet yderligere. Han var stiltiende fuldstændig enig med hende i, at det burde begraves under den treåriges vågne ører. Purrende lidt op i det lyse hår, slap han sin hængeabe og sukkede dæmpet og veltilpas, uden at jage hende ned fra sit skød – endnu. Han vendte blikket tilbage på veninen og besvarede det varme smil. ”Det går rigtig godt, når der ikke bliver lavet ballade eller leget med ild. Det er lidt svært at finde pasning nok til hende, men det går...”

C L O S E D