Clothes makes the man..

[Sean Kincaid]

The only man who needs a tail coat
- IS THE MAN THAT HAS -
a hole in his trousers


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean kunne uden problemer finde rundt i Diagonalstræde, selvom det ikke ligefrem var så tit han kom der og når han gjorde, var det oftest Det Magiske Menageri der var hans mål. Det var det dog ikke i dag, men en helt anden af gadens mange butikker der var hans destination. En arbejdskammerat, det var nok det nærmeste han kom på at kalde med-skotten der dog beskæftigede sig med kentaurerne på Skye og ikke drager, men ikke desto mindre var han altid glimrende selskab.

Det var også i den forbindelse Sean havde fået et tip om, at november ville byde på en mulighed for at støve gallaroberne af. Det eneste problem var, at han ikke havde ejet et sådan sæt i flere år, ikke et der stadig var brugbart i hvert fald. Det var den erkendelse der havde bragt ham til London denne dag hvor han alligevel havde haft ærinder i ministeriet.

Han stoppede op udenfor det store udstillingsvindue i Madam Malkins facade og så skeptisk først på det udstillede tøj i vinduet, dernæst lagde han nakken tilbage og så ligeså skeptisk på skiltet over døren. Det var bestemt ikke et sted han havde fast gang, men hvis der nogensinde havde været en grund, så måtte det være nu og med en dyb indånding stivede han sig selv af og gik ind i selve forretningen fulgt af en sprød ringlen fra klokken over døren.

[Aisling Delaney]

Seldom do people discern
eloquence under a threadbare cloak

[/size][/i]
TAG - SEAN
WORDS - 269
OUTFIT[/center] [/color]

Da eleverne for længst var taget afsted til Hogwarts, var butikken underlig tom disse dage og der var ikke meget at lave. Den eneste der var på arbejde ude i butikken sad derfor på en stol og var i gang med at lægge en kappe op. Imens hun sad og syede overvejede hun hvad hun skulle stille op med sine forældre. De havde stadig ikke tilgivet hende helt og hun troede egentlig den eneste måde hun rigtig kunne blive tilgivet, var hvis hun fik sig et fornuftigt job og blev gift med en fuldblods så hurtigt som muligt. Hun kom til at stikke sig selv med nålen og bandede irriteret da hun så på den lille bloddråbe der piblede frem. I samme øjeblik hørte hun klokken og hun lagde hurtigt sytøjet på stolen, hvorefter hun stak fingeren i munden og skyndte sig mod døren. Hun stoppede overrasket op over at se det bekendte ansigt, stadig med fingeren i munden og så nysgerrigt på ham, hvorefter hun tog fingeren ud. ”Hej igen! Kan jeg hjælpe dig?” Spurgte hun og kiggede derefter på sin finger der stadig blødte en smule, men hun ville ikke stikke den i munden igen, da det virkede for uprofessionelt.

[Sean Kincaid]

The only man who needs a tail coat
- IS THE MAN THAT HAS -
a hole in his trousers


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean fortsatte ind i butikken der var overraskende tom for både kunder og personale uden helt at kunne bestemme med sig selv, om det var en god eller en dårlig ting. Han stoppede alligevel da han nærmere sig disken og så sig søgende omkring efter nogen der så ud til at høre til i omgivelserne og ikke følte sig lettere malplaceret som ham selv.

Han vendte sig da der lød skridt et sted tæt på og kunne ikke forhindre sine øjenbryn i at ryge lidt i vejret, da han fik øje på Aisling "Miss Delaney?" udbrød han spontant og tydeligt overrasket, mens han rynkede panden let over det momentære syn af hende med den ene finger i munden "Er der sket noget?" spurgte han uden at svare på hendes spørgsmål og gik i stedet et skridt nærmere med en svag rynke mellem brynene for så at huske hun rent faktisk havde stillet et spørgsmål. Han smilede undskyldende et øjeblik og slog let ud med armene "Det håber jeg." han rakte op og kløede sig beklemt i nakken før han fortsatte "Jeg mangler et sæt gallarober." han skar en lille grimasse "Det ser ud til jeg får brug for dem inden længe og det sæt jeg har bagerst i skabet, er efter sigende håbløst forældet."

[Aisling Delaney]

Seldom do people discern
eloquence under a threadbare cloak

[/size][/i]
TAG - SEAN
WORDS - 257
OUTFIT[/center] [/color]

Aisling var skam en del beæret over hans bekymring, men trak blot på skuldrene og smilede skævt. ”Det går nok, jeg stak mig med en nål… Er ret sikker på jeg overlever.” Svarede hun og forsatte: ”De må jo tro jeg forfølger Dem, men jeg arbejder skam for det meste her og jeg lover at det kun er et tilfælde” Forklarede Aisling med en lethed i stemmen, der viste at hun ikke tog det hun sagde helt alvorligt. Da han endelig sagde hvad han havde brug for smilede hun bredt og lagde hænderne om på ryggen.
”Det er vi eksperter i her, jeg vidste ellers ikke at der var nogen der holdt gallafest. Vi har ikke fået bud på gallatøj siden familien Ecotes holdt deres kæmpe havefest i sommers!” Forsatte hun ivrigt og ledte ham hen mod herreafdelingen. Da det var efterår, var de tynde gallarober skiftet ud med nogle lidt tykkere og efteråret var altid sæson for farver som mørkegrøn, lilla, blå og sølv. Det var derfor disse farver der fyldte hylderne og bøjlerne i denne afdeling.

[Sean Kincaid]

The only man who needs a tail coat
- IS THE MAN THAT HAS -
a hole in his trousers


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean smilede skævt og strøg en hånd over nakken i en lettere nervøs gestus. Han havde ikke ligefrem vist sig fra sin pæneste side sidst hans vej havde krydset Aislings og det var stadig ikke noget han var stolt af. Heller ikke selvom han stadig ikke regnede hendes far blandt sine yndlingspersoner "Det håber jeg da." kommenterede han og nikkede så med endnu et lille smil "Du ser også ud til at føle dig mere tilpas her, end oppe på det kontor." svarede han ærligt, rømmede sig let og kom så endelig til den endelige grund til sit besøg i butikken.

Hans smil vandt lidt mere kraft da hun smilende fortsatte og han nikkede igen før han fulgte efter hende længere ind i butikken "En fødselsdagsfest nok mere." begyndte han uddybende, uden helt at vide hvor meget han kunne tillade sig at afsløre "En kollegas samleverske der fylder 25 og har besluttet at gøre en større fest ud af det." han skar en lille grimasse og afslørede alt for tydeligt, at det ikke lige var den slags forsamlinger han kom mest i.

Han så søgende ud over rækkerne af ophængt tøj og rakte ud for at se nærmere på en mørkegrøn vest med nydelige broderier "Såvidt jeg forstod på ham, så bliver det noget med masker og delvis udklædning." han slap vesten igen og så søgende på Aisling uden at ane hvor han skulle begynde "Har I noget til den slags? Eller kan sy det?" han smilede skævt igen "Gerne noget som jeg kan bruge nogle år til andre lejligheder også, hvis der skulle dukke sådan nogen op."

[Aisling Delaney]

Seldom do people discern
eloquence under a threadbare cloak

[/size][/i]
TAG - SEAN
WORDS - 316
OUTFIT[/center] [/color]

Aisling ville svare hans kommentar med at de færreste følte sig særlig tilpas i hendes far sted, men lod det være, hun kendte trods alt ikke Sean godt nok til at vide om han ville rende af sted med det nyeste sladder til den nærmeste. Hun lyttede til hans ord mens hun ledte ham hen mod herreafdelingen og kiggede sig over skulderen et par gange.
”Nååh der kan man se, hvem er det?” Spurgte hun henkastet, som om hun bare spurgte tilfældigt, selvom hun i virkeligheden var vildt nysgerrig efter at vide hvem det var. Aisling stoppede op ved et par af de nyeste modeller og tog en tilfældig en fra stangen de hang på. Hun skulle til at forklare ham at dette var det nyeste mode de havde fået, men da han begyndte på masker og udklædning hang hun den tilbage igen.
”Det ændre jo en del. Vi har ikke masker hjemme lige nu, men vi burde nok overveje at få leveret en kasse masker hvis der bliver bal.” Kommenterede hun og forsatte: ”Men ja vi kan sagtens sy noget specielt til dig, jeg regner ikke med du vil risikere at der er en der kommer i det samme som dig. Hvilke farver kan du bedst lide?” Spurgte hun med et venligt smil og svarede ikke på hans kommentar om at det gerne måtte kunne bruges igen, hun var alt for optaget af hvad de kunne gøre ved hans tøj til at tænke på om det var praktisk.

[Sean Kincaid]

The only man who needs a tail coat
- IS THE MAN THAT HAS -
a hole in his trousers


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean skar en lille grimasse over Aislings spørgsmål, der dog var helt forventeligt. Han var bare stadig ikke sikker på hvor meget han burde sige om sagen før noget var officielt endnu. Han rynkede brynene lidt og lagde hovedet på skrå mens han betragtede hende overvejende "Fenella Maverick?" afslørede han så i en let spørgende tone, ikke sikker på hun kendte den omtalte kvinde "Jeg arbejder i samme afdeling som ham hun bor sammen med, Jonathan MacLeod." fortsatte han og kastede et kort blik på det stykke tøj hun trak frem og så hængte tilbage igen.

Han smilede venligt og nikkede til hendes overvejelse "Det ville nok ikke være en helt dum idé, nej." gav han hende ret og endte så igen med rynkede bryn og et let grublende udtryk over hendes spørgsmål "Jordfarver." kom det alligevel ret prompte fra ham "Ikke noget skrigende eller overpyntet, hellere afdæmpet og diskret." han tog en lille tænkepause igen "Grøn, brun og rødt plejer jeg vist at hælde til." rundede han tøvende af og så både spændt og afventende på hende for så at slippe en lille munter lyd og smile skævt "Og jeg har ingen idé om hvad moden siger. Det er der jeg må læne mig op af dig og din erfaring."

[Aisling Delaney]

Seldom do people discern
eloquence under a threadbare cloak

[/size][/i]
TAG - SEAN
WORDS - 308
OUTFIT[/center] [/color]

Aisling håbede spændt på at Sean ville afsløre hvem der holdt fest og hoppede lidt på stedet da han sagde navnet. ”Ej virkelig? Jeg håber hun invitere mig.” Sagde hun og smilede let til ham over skulderen, hvorefter hun satte tøjet tilbage på plads og lyttede til hans efterspørgsel. Blondinen nikkede mens han forklarede og lavede en tænksom lyd, hvorefter hun følte sig mere sikker på hvad han var ude efter.
”Du er heldig, herremoden er nemlig ikke særlig prangende. Det skal gerne være diskret og elegant her til efteråret, så selv med noget simpelt kan du komme til at ligne en der ikke er faldet helt af når det gælder mode. ” Aisling havde som sædvanlig svært ved ikke at lade sin mund løbe som et vandfald når det kom til tøj og hun rømmede sig et par gange, hvorefter hun forsatte videre til de røde farver. ”Vi har ikke så meget rød, men jeg har på fornemmelsen at det vil klæde dig. Grøn eller rød tror jeg det skal være.” Kommenterede hun og tog en kappe frem i rødt velour og en i samme farve med diskrete broderede mønstre.
"Jeg kan finde nogle eksempler til dig, så vi ved hvad for noget stof du er til og så kan jeg tegne en kappe til dig."

[Sean Kincaid]

The only man who needs a tail coat
- IS THE MAN THAT HAS -
a hole in his trousers


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean smilede skævt og nikkede med et underholdt blik over hendes ivrige reaktion "Men det er som sagt ikke så officielt endnu, så det er vores hemmelighed for nu." han smilede konspiratorisk til hende og vendte så igen opmærksomheden mod tøjet på bøjlerne de stod ved.

Han lyttede opmærksomt til hende, uden at føle sig ret meget klogere da hun tav. Han rynkede brynene lidt og kløede sig i nakken mens han fulgte efter hende og nikkede uden at sige hende imod. Han så skeptisk på det let skinnende materiale i kappen hun trak frem og derefter på den anden uden at kunne sige at det var lige ham.

Han nikkede igen og så undskyldende på hende mens han slap en lille munter lyd "Jeg er bange for du kommer på arbejde her. Jeg er vist en vanskelig kunde." han smilede klædeligt over hendes forslag og nikkede med en hvis lettelse "Hvis ikke det er for meget besvær, så ville det være perfekt."

[Aisling Delaney]

Seldom do people discern
eloquence under a threadbare cloak

[/size][/i]
TAG - SEAN
WORDS - 275
OUTFIT[/center] [/color]

Aisling smilede blot til ham som svar og efter at de havde kigget på det røde, som ikke vakte meget begejstring, fandt blondinen noget grønt i stedet. Dette lagde hun ved siden af de røde kapper, så han kunne se dem op mod hinanden.
”Nu er det jo også et bal og man skal gerne føle sig både elegant og komfortabel” Svarede hun og smilede varmt til ham. ”Og desuden, ville jeg jo ikke arbejde her hvis jeg ikke elskede en god udfordring. Du er ikke den slemmeste kunde vi har haft, må jeg dog sige” Bemærkede hun og lagde hovedet let på skrå. Mødrene var ofte de værste, nøj hvor skulle deres små porcelænsbørn se skønne ud og helst uden en eneste skavank. Derefter bøjede hun sig ind under bordet og træk en kasse ud, hvor hun hev en kappe frem fra som hun også lagde ved siden af de andre.
”Er der noget af det her der tiltrækker?” Spurgte hun nysgerrigt og lagde kapperne lidt flottere ud så han kunne se dem ordentligt. ”Du kan bare sige hvis der er noget af det du kan lide, behøver ikke være det hele”

[Sean Kincaid]

The only man who needs a tail coat
- IS THE MAN THAT HAS -
a hole in his trousers


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean nikkede med endnu et tøvende smil og følte sig stadig milevidt fra sin hjemmebane. Aislings forsikringer fik ham dog til at slappe af og han nikkede endnu en gang da hun tav "Jeg fornemmer at du har adskillige gode historier gemt i ærmerne." han betragtede hende på én gang nysgerrigt og opfordrende.

Så tog han blikket til sig og koncentrerede sig om kapperne hun havde lagt frem, rakte ud og strøg fingrene ned over stoffet på hver enkelt for så at vende tilbage til den grønne "Ja.." han så op på hende igen med et underfundigt smil og trak den grønne kappe fri fra de andre "Den her." fortsatte han og bredte kappen ud foran sig "Må jeg?" han så spørgende på hende igen før han med tilladelse, slog kappen omkring skuldrene for at finde ud af hvordan den var at have på. Han rettede den lidt til og så sig om efter et spejl uden umiddelbart at finde et. I stedet så han på Aisling igen med et glimt i øjnene "Jeg indrømmer blankt at jeg ingen sans for sammensætning har undtaget når det gælder praktisk påklædning, så jeg håber du vil give mig en ærlig mening så jeg ikke ender som festens morsomme indslag."

[Aisling Delaney]

Seldom do people discern
eloquence under a threadbare cloak

[/size][/i]
TAG - SEAN
WORDS - 260
OUTFIT[/center] [/color]

Aisling nikkede blot sigende til hans kommentar om historierne i hendes ærme, men undlod at forsætte, da hun ikke ville udstille sine kunder i den butik de købte deres tøj i. Det kunne ske hun ville fortælle ham lidt på et andet tidspunkt, men lige nu var det ham det handlede om. Alt i mens hun tog kapperne frem til ham, håbede hun på at noget af det ville falde i hans smag og da han spurgte om han måtte prøve den, nikkede hun som svar. Hun lagde hovedet let på skrå og støttede det i den ene hånd, mens albuen hvilede i den hånd der var til overs.
”Farven er god, men jeg tror jeg vil bestille stoffet hjem og så skal vi sy noget til dig som rigtig får de brede skuldre frem.” Sagde hun kækt og klappede ham på skulderen med et glimt i øjet. ”Og du skal nok blive rigtig laber at se på, det lover jeg dig. Jeg gør altid mit bedste!” Hun smilede bredt til ham, mens hendes blik et øjeblik hvilede i hans øjne i stedet for på hans tøj.

[Sean Kincaid]

The only man who needs a tail coat
- IS THE MAN THAT HAS -
a hole in his trousers


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean så nogle sekunder afventende på Aisling uden at kunne lade være at smile afslørende. At han havde ramt plet og hun rent faktisk havde nogle gode historier var han egentligt ikke i tvivl om, men det lod dog ikke til hun ville ud med nogen af dem. Han forfulgte det ikke yderligere og svang i stedet den grønne kappe om skuldrene da hun havde bekræftet at det var i orden.

I mangel på et spejl i nærheden så han afventende på hende og prøvede ikke at føle sig lidt beklemt over at stå en smule til udstilling. Hendes meget ligefremme svar fik ham et øjeblik til at se overrumplet på hende mens han blinkede et par gange "Ehm.." røg det ud af ham før han rømmede sig og så kom til at le.

Han bed latteren i sig igen da hun klappede ham på skulderen og hægtede kappen af igen med et smil og stadig med latteren tydelig i sit blik "Laber er ikke lige det jeg plejer at gå efter, men én gang skal vel være den første." han så på hende med et underfundigt blik og lagde pænt kappen sammen igen før han nikkede "Jeg er ikke i tvivl om jeg er i gode hænder." han tav et sekund og fortsatte så spørgende "Hvad vil du så mene jeg mere for brug for for at gøre det hele komplet?"

[Aisling Delaney]

Seldom do people discern
eloquence under a threadbare cloak

[/size][/i]
TAG - SEAN
WORDS - 211
OUTFIT[/center] [/color]

Aisling skyndte sig at sende ham et undskyldende smil, det var vist ikke rigtig det bedste man kunne sige og hun rystede på hovedet over sig selv, men lod sagen ligge.
”Nej, bare rolig, mit dårlige ordvalg kommer ikke til at påvirke dit tøj” Svarede hun med et skævt smil og betragtede ham et øjeblik.
”Den skal bare syes lidt ind et par steder og måske skal den være lidt længere også.. Så vi må starte fra bunden, det er nok det bedste i dette tilfælde” Besluttede hun og nikkede eftertænksomt.
Resten af besøget brugte de på at måle op og snakke om hvordan kappen skulle se ud. Til sidst sagde blondinen farvel til ham, hvorefter hun var efterladt med en følelse af at glæde sig til næste gang han kom og besøgte butikken.

CLOSED