Have I told you lately...

[Eric Wolfe]

And because you're mine
that's all I need to know
every night I'm the lucky one

- - - - - - - - - - -
Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric stod foran det åbne klædeskab og trak et par løse bukser og en top ud fra en hylde, som han hurtigt trak på, mens han konstant tog sig selv i at skæve til Carrie. Det var en helt instinktiv reaktion at sørge for hele tiden at vide hvor hun var og han havde betydeligt sværere ved at tage blikket af hende, end han ellers ville have. At det havde en hel naturlig grund var han dog udemærket klar over og han forsøgte ikke at lade være, men i stedet nærmere det stik modsatte.

Han gik tilbage til hende da toppen var trukket ned på plads og indfangede hende med begge arme uden de store skrupler, selvom han stadig havde duften og følelsen af hende siddende i ganske frisk erindring. Det var dog på ingen måde nok og han trak krævende hendes ryg helt tæt ind mod sin brystkasse, mens han bøjede hovedet og gemte ansigtet mellem hendes hals og skulder "Har jeg sagt jeg har savnet dig?" spurgte han med et lidt for bredt smil og plantede et kys mod hendes hals, velvidende at han havde sagt netop det gentagende gange siden hun havde leget koala i lufthavnen tidligere på dagen.

[Caroline Abbey]

The joy of meeting pays the pangs of absence;
else who could bear it?

Tag: Eric ~ Outfit: Here

Carrie var allerede krøbet i sit nattøj, relativt ligeglad med at det slet ikke var sent nok til at gå i seng endnu. Hun stod ved vinduet, halvt vendt imod Eric og halvt imod udsigten, som ikke havde været halvt så flot imens han var væk. Sådan føltes det i det mindste ikke. Nu var brikkerne faldet på plads og hun smilede lidt for sig selv, også da et par stærke arme lukkede sig omkring hende og trak hende ind imod en varm, velkendt krop. ”Mmh,” bekræftede hun med en lille munter lyd, imens hun så halvt distraheret ud af vinduet og lod hovedet falde en anelse på skrå.

”Omtrent tyve gange i dag, men du behøver ikke at holde op endnu.” Hun fulgte hans ene underarm med fingrene, før hun lod selvsamme glide ind imellem hans og gav hans hånd et klem. ”Hvis du stadig siger det om en uge, så begynder det nok at blive lidt irriterende, men så ved jeg også at hverdagen er sat ind igen. Når du igen er irriterende...” Med et skævt smil på læberne drejede hun hovedet lidt, så hun kunne sende ham et enkelt drillende blik og blinkede, før hun igen vendte sig om og tog en dyb indånding.

[Eric Wolfe]

And because you're mine
that's all I need to know
every night I'm the lucky one

- - - - - - - - - - -
Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric havde på ingen måde fået nok af følelsen af Carrie tæt ind mod sig endnu, og behovet var lige nu kun tre gange så stort som ellers. Han lod let fraværende læberne strejfe hendes hals igen, mens hun bekræftede det han allerede vidste. Så trak hans mundvige opefter i et bredt smil og en kort latter undslap ham, før han plantede endnu et kys, denne gang mod hendes tinding "Jeg går efter halvtreds. Det er sådan et pænt, rundt tal." han løftede den ene hånd lidt, helt per automatik, da hendes fingre nåede den og flettede uden mindste protest sine fingre ind mellem hendes.

Han lænede hovedet let ind mod hendes og rettede si samtidigt lidt op så han kunne se ud af vinduet. Udsigten var velkendt, men føltes alligevel ny lige som han stod nu, stadig uden helt at være landet mentalt. Han smilede varmt og løftede hovedet lidt for at kunne se Carrie i øjnene og gengælde hendes drillende blik "Hverdag lyder ellers ualmindeligt tiltalende lige nu." han gav hendes hånd et lille klem og strammede samtidigt grebet omkring hende et kort øjeblik med samme formål.

Så lænede han kinden mod hendes mørke hår igen og stod tavs nogle minutter med blikket rettet ud af vinduet igen og havde ikke behov for mere end det, selv hvis han havde fået tilbuddet. Alligevel blev det ham der brød den behagelige stilhed først "Er der så sket noget jeg ikke har hørt om endnu, eller har det været vidunderligt trivielt herhjemme?" han drejede hovedet ganske lidt, og tog en diskret, dyb indånding, med næsen tæt ved hendes hår.

[Caroline Abbey]

The joy of meeting pays the pangs of absence;
else who could bear it?

Tag: Wolfes etc. ~ Outfit: Here

Carrie trykkede læberne sammen omkring en munter lyd og rystede lidt på hovedet af Erics konklusion, uden at kommentere på hvorvidt det var fornuftigt at gå efter at sige sætningen halvtreds gange eller ej. I stedet flettede hun blot sine fingre ind imellem hans, smilede for sig selv og sugede den savnede følelse af hans simple tilstedeværelse til sig. ”Hverdag med dig er i hvert fald bedre end hverdag uden dig,” fastslog hun med et tilfredst smil, før hun drejede hovedet væk igen og afspejlede hans handling ved også at stramme grebet om hans hånd en anelse for en kort bemærkning.

Tilpas i stilheden og uden noget behov for konstant at sige noget betragtede hun blot hustagene badet i det varme aftenlys og strøg sin tommel kærtegnende hen over hans. ”Mmh,” svarede hun ham dæmpet, da hen endelig brød tavsheden. ”Svaret er ja til begge dele. Der er sket masser du ikke har hørt om og langt størstedelen var trivielt.” Hun smilede skævt og lukkede øjnene i et sekund eller to. ”Floridors har fået en ny is-smag, jeg har købt en bog om den Somaliske borgerkrig og din mor er gået over til at stille de ledende spørgsmål om børnebørn til Alexander og Alice,” informerede hun ham, før hun gjorde sig stille og roligt fri, vendte sig om og så op på ham med hovedet lidt på skrå. ”Jeg lovede mig selv ikke at læse bogen før du var hjemme igen, dog.”

[Eric Wolfe]

And because you're mine
that's all I need to know
every night I'm the lucky one

- - - - - - - - - - -
Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric smilede afslappet mens han gav både Carrie og hendes hånd, et let klem "Man lærer at sætte pris på hverdag efter sådan en tur, skal jeg hilse at sige." hans næse strøg et øjeblik mod hendes hår, før han drejede hovedet lidt og igen lod kinden hvile mod hendes hår i stedet "På en helt anden måde end ellers." til føjede han lavmælt og tav så i adskillige minutter.

Stilheden var behagelig og det samme var den simple følelse af hendes tommelfinger der strøg over hans, indtil han selv brød tavsheden med et lavmælt spørgsmål. Han smilede igen og lod læberne strejfe hendes hår endnu engang, ude af stand til at lade være og uden egentligt at tænke bevidst over det "Hvilken smag?" spurgte han let fraværende, nikkede svagt til oplysningen om bogen hun havde købt og rynkede så panden over den sidste oplysning.

Han rettede sig umærkeligt lidt op, uden at slække grebet om hende. Emnet var afklaret de to imellem for mange måneder siden, men han kunne ikke sige sig fri for at føle et lille stik af ærgelse, over at vide, han ikke selv ville blive andet end farbror og onkel. På samme tid betød det også at han havde Carrie og det i sig selv, fik ham til stædigt at skubbe den anden tanke fra sig mens hun vendte sig om. Det varme smil der hvilede på hans læber da han fik øjenkontakt med hende var ægte og han rakte impulsivt op og lagde den ene hånd mod hendes kind "Jeg er hjemme nu, så jeg tror det er sikkert at gå i gang." han strøg tommelfingeren over hendes kind og løftede så hånden for at stryge håret om bag hendes ene øre.

[Caroline Abbey]

The joy of meeting pays the pangs of absence;
else who could bear it?

Tag: Wolfes etc. ~ Outfit: Here

Carrie nikkede svagt, uden at sige noget. Hun ville gerne lytte til ham, alt det han havde at sige, men lige nu var det bedste bare at vide, at han var hjemme i sikkerhed. Hjemme hos hende. Hendes tommel gentog de blide strøg hen over hans og det var først, da han brød tavsheden, at hendes blik blev reelt fokuseret igen, sammen med hendes let svævende tanker. Hun smilede lidt for sig selv, kom på tre ting hun ikke havde sagt eller skrevet endnu og listede dem for ham. ”Kardemomme,” var det simple svar på hans eneste spørgsmål og hun gav det, inden hun vendte sig rundt og så op på ham igen.

Det faldt hende ikke ind at Eric hæftede sig mere ved en enkelt af oplysningerne end de andre og hun gjorde intet for at formilde påmindelsen om deres aftale, primært fordi hun slet ikke var opmærksom på at det stadig var noget han tænkte over. For hende var det ellers lukkede emne gået hen og blevet noget andet hen over de sidste par måneder og selvom hun ikke for alvor havde sat sig ned og tænkt grundigt over tingene, så var det helt sikkert, at hun ikke ville have svaret det samme på spørgsmålet om børn, hvis det først var nu det dukkede op. Alt dette var dog ikke noget hun havde nogen planer om at indvie Eric i endnu. Det var ustabilt og kunne lige så vel være en hormonel ubalance som et udslag af savn. Desuden var det irrelevant på nuværende tidspunkt.

Hans hånd imod hendes kind plantede et mildt smil på hendes læber og hun nikkede lidt med tydelig tilfredshed med netop det han gjorde hende opmærksom på. ”Mmh. Lige nu, der er ingen tid at spilde,” spøgte hun dæmpet, imens hendes ene hånd fandt hans side og strøg let hen over den. ”Det er en mugglerbog, så der er ingen risiko for at den lige pludselig forsvinder...”

[Eric Wolfe]

And because you're mine
that's all I need to know
every night I'm the lucky one

- - - - - - - - - - -
Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric skar en lille svag grimasse og gentog Carrie mens hun fortsatte "Kardemomme.. i is? Nej tak tror jeg." kommenterede han kort før hans ansigt faldt hen i mere alvorlige folder, ved hendes næste ord. Skulle han være ærlig overfor sig selv, og det var han som regel, så havde han endnu ikke forliget sig helt med tanken og han kom nok aldrig til det. Han satte dog ikke ord på nogen af sine tanker, men lod dem netop forblive lige det og smilede ganske naturligt, da Carrie vendte sig om og han fik øjenkontakt med hende.

Han talte igen med hånden mod hendes kind og slap hendes blik momentært for at lade sit eget blik glide langsomt og søgende over hendes ansigt "Hvad laver du så stadig her?" spurgte han drillende, mens han lod hånden falde til hendes skulder og lod den blive der. En lille munter lyd gled over hans læber mens hun fortsatte og hendes ene hånd lagde sig mod hans side "Og dine magiske bøger har tendens til bare at forsvinde eller stikke af?" spurgte han retorisk og løftede pegefingeren på hendes skulder for at stryge den over siden af hendes hals. Han kneb øjnene tænksomt sammen og så så spørgende på hende "Jeg ved ikke med dig, men jeg er sulten." han bøjede hovedet lidt og plantede et kys på hendes pande "Er der noget i skabene ud over pulversuppe?" han rettede sig op igen med et uskyldigt udtryk der dog på ingen måde overskyggede det drillende glimt der spillede i hans grå øjne.

[Caroline Abbey]

The joy of meeting pays the pangs of absence;
else who could bear it?

Tag: Wolfes etc. ~ Outfit: Here

Carrie trak på smilebåndet, men kommenterede ikke Erics skepsis. Hun drejede sig blot, tog en dyb indånding og fandt hans grå øjne med sine brune, ganske tilfreds med hans hånd, der lagde sig imod hendes kind og den lette tone imellem dem. ”Nyder min yndlings-luftkaptajns selskab,” svarede hun simpelt på hans drillende spørgsmål og gav hans side et let klem, før et muntert fnys forlod hende. ”Mmh.” Hun hævede begge øjenbryn en anelse, undlod at uddybe og nøjedes med at træde et minimalt skridt tættere på ham, uden at slippe ham med blikket.

Madspørgsmålet plantede en lille rynke i hendes pande, men den blev hurtigt udvisket og hun skar i stedet en grimasse, knibende ham en smule hårdere. ”Selvfølgelig er der andet end pulversuppe, din flabede unge.” Lettere fornærmet, men ikke videre alvorligt, slap hun ham helt for at sætte kursen imod køkkenet. På vejen endte hun dog alligevel med at gribe ud efter hans hånd for at hale ham med sig. ”Brød, baked beans, røget laks, dåsetomater, citron, kartofler, spegepølse...” Oplistende indholdet uden nogen sans for orden i hvad, der egentlig hørte sammen, trak hun ham igennem gangen og ud i køkkenet, kun for at slippe ham og gestikulere ud i rummet. ”... Der er også mælk og et eller andet sted er der en pakke småkager,” oplyste hun. ”... Og hyldeblomstsaft.”

C L O S E D