|
Post by Heather Chancellor on Jun 3, 2012 11:25:38 GMT
As time pass by Some friendships are left behind...¤ Imogen ¤ Outfit ¤
Heather satte farten ned som hun drejede om det sidste hjørne og ind på den lille hyggelige sidegade, hvor cafeen lå hun havde fået anbefalet af Lucy så mange gange, når snakken var faldet på hyggelige steder i byen, men kun fået besøgt en enkelt gang tidligere. Stedet havde dog tiltalt hende og da sommeren var gået på hæld uden mulighed for at udveksle nyt med Imogen udover det korte officielle besøg på Skt. Mungos havde hun sendt en ugle med en invitation om at mødes der. Hun stoppede udenfor døren til The Blue Parasol og ventede. Ikke længe før hun så Imogen komme imod sig og løftede en hånd til hilsen, som hun lyste op i et smil. "Hej! Godt du kunne i dag, Im. Min vagtplan blev ændret for alle de andre datoer ved sidste møde..." Hun gav den anden et hurtigt knus, før hun skubbede døren op ind til cafeen og ledte vejen til disken.
Et par hurtige ord senere og ejeren havde taget imod ikke bare deres bestillinger, men også fulgt dem til en af de bagerste båse, hvor et gardin kunne trækkes for og skjule dem for nysgerrige øjne. En gammeldags ide, som ejeren aldrig havde opgivet for de fem inderste båse, og som mange af forskellige grunde fandt nyttig. Stedet var holdt i mørkt træ, dybt rødt stof og lavthængende lamper. Der duftede af varm chokolade, the i diverse afskygninger og kaffe. Heather slog sig ned på højre side af bordet, åbnende jakken og læggende den fra sig på bænken ved siden af sig, mens hun smilede varmt til Imogen og startede lige på og råt uden at skjule nysgerrigheden fra øjne eller stemme. "Så! Nu fik jeg dig endelig for mig selv! Må jeg så høre hvordan du fik Kevin O'Hare helt for dig selv?"
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Jun 7, 2012 11:44:21 GMT
no matter what happens there will always be you and me
[/size] Tag: Heather Chancellor • Outfit: Here[/center] Imogens humør var højt, som hun bevægede sig ind og ud i mellem menneskerne på gaden. Både fordi hun netop havde sagt farvel til Kevin, efter at have brugt det meste af dagen i hans lejlighed og endnu mere fordi, hun nu var på vej for at møde Heather, som hun ikke havde set i alt for lang tid og havde savnet en hel del. Hun var på gåben og havde for en gangs skyld ingen planer om at transferere sig nogen steder hen, men bare nyde godt af storbyens natur omkring sig.
Inden længe nåede hun dog rundt om et hjørne og kunne se målet, sammen med en lyshårede skikkelse der bevægede sig mod samme sted fra den anden side. Med det samme trak et smil op på hendes læber og så snart hende og Heather nåede hinanden, var den instinktive reaktion at trække veninden ind i et kram. "Endelig lykkedes det, ja," svarede hun med et endnu bredere smil. "Skal vi ikke allerede aftale nu, at der ikke går så længe næste gang?"
Gensynet med veninden, havde om muligt allerede gjort hendes humør endnu højere og hele vejen ind og ned på pladsen, hvilede et smil over hendes læber. Hun gled ned at sidde i den lille bås og ligesom Heather, fik hun bestilt mens hun trak overtøjet af. Et afslappet suk undslap hende, så snart tjeneren var forsvundet og hun havde allerede en million ting, hun ville snakke med Heather om. Hun nåede dog aldrig at spørge, før Heather havde gjort det og en munter lyd undslap hende, som læberne trak lidt længere op. "Jeg ville fortælle dig det, hvis jeg vidste det," svarede hun med et sigende blik. "Det startede vist med, at det var vores gode, gamle ven alkohol, der valgte at lege Kirsten Giftekniv," hun så på Heather med en munter gnist i de mørke øjne. Kevin og Imogens forhold var stadig forholdsvist hemmeligt, pånær familie og nærmeste venner og ærligt talt vidste hun ikke, hvordan det var lykkedes dem at hindre det i at slippe ud så længe.
[/justify]
|
|
|
Post by Heather Chancellor on Jun 8, 2012 19:44:46 GMT
As time pass by Some friendships are left behind...¤ Imogen ¤ Outfit ¤
"Det synes jeg helt bestemt vi skal!" forsikrede Heather veninden med et varmt smil, som hun slap Imogen og ledte vejen væk fra gadens offentlighed og ind i cafeens afdæmpede belysning. Hun kunne stadig ikke tror der vitterlig var gået så lang tid som kalenderen sagde, men med quidditch-sæsonens intensive afslutning og begges sommerferie planer var tiden tilsyneladende forsvundet mellem dem.
Heather krydsede anklerne under bænken, mens hun lænede forventningsfuldt lidt frem og hovedet lidt på sned. Et øjenbryn fløj muntert op ved Imogens så karakteristiske svar og en let mistroisk snøften kom fra hende, før hun lyttede videre og lod den anden tale færdig før hun atter stjal ordet. "Ohhhh... jeg forstå. Ja, så skal der ikke spørges mere til den aften!" Hun lod en dæmpet, perlende latter følge sine ord efter at have blinket forstående til Imogen. Hun troede i hvert fald hun forstod og håbede hun ikke var langt fra sandheden. "Så... levede han op til fantasierne? Med de blikke du sendte ham på sovesalen så..." Hun kunne ikke lade være med at fortsætte drillerierne. Hvor ofte skete det lige at ens veninde fandt sammen med sit teenage idol og crush? Hun vidste det ikke og var også ligeglad.
"I er stadig sammen?" Fyrede uden de mindste hæmninger videre af, før hun pausede et øjeblik og så vurderende smilende på den anden, før hun mere alvorligt og mindre ivrigt afsluttede spørgerækken med et "Er det seriøst? Sådan altså mere end bare sjov og lyst?" Hun havde sat albuerne i bordet og lod nu ansigtet synke ned til hun havde hagen hvilende i de opadvendte håndflader.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Jun 13, 2012 14:16:14 GMT
no matter what happens there will always be you and me
[/size] Tag: Heather Chancellor • Outfit: Here[/center] Imogen smilede varmt over Heathers bekræftende ord og nikkede en enkelt gang, før hun fulgte efter veninden ind i caféen, der ikke kunne have været bedre valgt for lidt privatliv i det offentlige. Få øjeblikke senere var de begge installeret ved et lille bord og havde sendt bestillinger afsted. At de nysgerrige spørgsmål allerede væltede ind, fik uvilkårligt et endnu bredere og tenderende smørret smil til at brede sig over Imogens læber og hun hævede øjenbrynene en anelse.
Hun lænede sig lidt frem over bordet og så på Heather, som hun med meget få ord, gav den fulde forklaring på hvordan hun nøjagtigt var endt sammen med Kevin for et halvt år tilbage. Hun slap en munter latter over Heathers svar og vippede en enkelt gang med øjenbrynene. "Det taler nemlig lidt for sig selv, ja." Hun rettede sig lidt op igen og tog en tår af det glas med vand, de som det første havde fået leveret. Det smørrede smil vendte tilbage for fuld styrke og hun så sigende på Heather. "Det og mere til," svarede hun ganske ærligt, med et påtaget uskyldigt ansigtsudtryk. Det var ikke fordi hun ville udlevere alle detaljer, men lige netop den, var både sand og ikke noget nogen kunne blive fornærmet over. "Tro mig, sovesals-forestillingerne var ingenting."
Hun klukkede muntert og lænede sig tilbage imod ryglænet. Hun kunne ikke gøre andet end at more sig over venindens ivrige spørgsmål, velvidende om at hun ville gøre nøjagtigt det samme hvis situationen havde været omvendt. Imogen nikkede en enkelt gang, med et lille, varmt smil på læberne, der talte tydeligt for sig selv. "Det er vi, ja," hun rakte op og strøg håret i den ene side om bag øret. "Faktisk kommer jeg lige fra ham," fortsatte hun og trak en enkelt gang på skuldrene. "Helt sikkert. Selvom vi nok heller ikke helt kommer udenom sjov og lyst. Det svære ved at være sammen, er egentlig pressen. Ingen af os er helt klar til at det kommer ud i det offentlige endnu, men det er ikke til at sige hvor længe der går, før de fanger det alligevel." Hun smilede opgivende og rettede sig så lidt op igen. "Men, jeg nåede slet ikke at få spurgt! Hvordan har Thom og Chloé det? Hun må været blevet så stor i den tid jeg ikke har set hende."
[/justify]
|
|
|
Post by Heather Chancellor on Jun 21, 2012 13:27:01 GMT
As time pass by Some friendships are left behind...¤ Imogen ¤ Outfit ¤
Heather gjorde intet for at forhindre en fnisen i at forlade sine læber, som Imogen uden direkte ord sluttede sig til hendes tænkte udlægning af en aften med alkohol mellem to frie fugle uden andre end hinanden at svare til. En tilstand hun aldrig rigtig havde befundet sig i selv, men for længst havde fjernet følelsen af mindste smule fortrydelse ved dette fra sit følelsesregister. Ikke at det havde været svært. Hendes smil blev om noget mere sigende, som venindens blev smørret. ”Sådaaaan…” Anerkendelsen i hendes stemme var så tydeligt som det drillende glimt der voksede frem ved det næste og blev der. ”Åh!... Kan noget virkelig overgå dem? De var ellers så… udførlige og varierede?” leverede hun med et skævt smil og en tydelig undertone af hvor uskyldige lige de udlægning faktisk havde været. Dengang.
Smilet blev hængende på hendes læber, som den lille kinesiske ejer af stedet kom med deres bestilling og satte det fra sig foran dem. Heather sendte hende et varmt smil og lille nik, som dog blev modtaget med forbeholdenhed. Noget hun for længst havde vænnet sig til fra hunkønsvæsner hun ikke kendte. Så lod hun det glide, som gardinet gjorde det på plads igen og trak store kop med dampende the hen til sig og fangede sukkerskålen, mens Imogen svarede. Et hævet øjebryn og skævt smil fulgte, men hun lod den anden tale færdig uden at afbryde. ”Jeg kan forestille mig de ville eeeelske en sådan historie – især ovenpå alt det der er sket i vinter.” Hun smilede hen over bordet, mens hun rørte sukkeret ud i the’en, men som den anden var alvoren krøbet ind på hende. ”Det siger dog en del om seriøsiteten – og eller ham – at han ikke har ladet det glide….” Så mange havde før brugt et forhold til at fremme egen berømmelse at hun kun kunne se det som positivt at O’Hara ikke havde.
”De har det godt begge to. Clhoé vokser som ukrudt - og snor Thom om sin lillefinger, når han er den mindste smule uopmærksom omkring hende. Jeg kan ikke lade være med at more mig over det, skønt han ikke finde det tilsvarende underholdende.” Den varme glød i hendes blik blev blødere som snakken gled over på hendes lille familie og afslørede som altid hvor dybt i hendes hjerte de to var placeret. Så lænede hun sig fortroligt frem. ”Jeg fangede Chloé i at lege med gnister hentet fra ilden i pejsen den anden dag jeg var hjemme med hende og mens jeg så på hev hun et par vandbobler med ind i legen. De faldt dog til gulvet som hun opdagede mig, men jeg er rimelig sikker på hun ikke kun har fået min magi…” Der var glæde og lettelse i hendes stemme.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on Jun 23, 2012 15:14:38 GMT
no matter what happens there will always be you and me
[/size] Tag: Heather Chancellor • Outfit: Here[/center] Imogen smilede smørret og uden fortrydelser over Heathers anerkendende ord og vippede en enkelt gang med øjenbrynene. Efterfølgende veg det dog til fordel for en lavmælt latter og et skuldertræk over de opfølgende ord. "Du har en pointe," gav hun veninden ret. "Vi havde noget af en fantasi dengang," Hun smilede bredt og lænede sig ind over bordet. "Det virker som hundrede år siden at vi og Julie samlede os i en af sengene på sovesalen og ventede på at Nessie dukkede op. Det var ikke meget søvn vi fik."
Hun så væk fra Heather, for i stedet kortvarigt at vende opmærksomheden mod den kinesiske kvinde, der dukkede op med det de havde bestilt og ligesom Heather, trak Imogen sin tekop til sig, dog uden at tilføje sukker. Hun skævede lidt efter kvinden, bestemt vant til at kvinder havde det med at opføre sig en anelse tilbageholdende overfor Heather. At de fleste også blegnede en anelse ved siden af veninden var helt sikkert, men det var aldrig noget der havde gået Imogen på og personligt fandt hun det en anelse tåbeligt at nogen tog sådan på vej over det. Det var dog snart glemt igen og fokus fuldkommen tilbage på veninden, med et varmt smil på læberne, som hun løftede koppen for at puste på teen.
Hun satte den dog fra sig igen uden at drikke af den og skar en lille grimasse og sendte Heather et sigende blik. "Helt sikkert. Men ingen af os er særligt interesserede i, at de pludselig kommer med deres egen udlægning af det hele. Når det engang skal ud, skal det være når vi begge er klar og selv kan styre det." Imogen havde ingen planer om at give slip på Kevin lige foreløbig, men samtidig havde de ikke været sammen længere end at det stadig var nyt og tingene stadig lige pludseligt kunne ændre sig. Noget hun dog virkelig ikke håbede på. Hun var mere end glad for at være sammen med Kevin og så gerne at de blev ved med at være sammen og som tingene så ud lige nu, havde hun heller ingen frygt for at det lige ville ændre sig. Heathers ord bekræftede blot den tanke og hun nikkede svagt, med et lille, tilfreds smil på læberne. "Helt sikkert. Men han har også et anstrengt forhold til pressen i forvejen. Hvilket jo er forståeligt nok," hun rynkede på panden i et øjeblik. "Du skulle have set ham, da de billeder slap ud i foråret."
Kort efter valgte Imogen dog at bryde snakken om hende og Kevin, for at spørge til Heather og hendes familie, som hun var mere end nysgerrig efter at høre nyt om også. Et varmt smil bredte sig over hendes læber igen for fuld styrke. "Så hun slægter sin mor på," konkluderede Imogen drillende, uden at kunne lade være med at se en smule henført på Heather. Familielivet havde altid tiltalt Imogen, overskygget af passionen for Quidditch, og i hendes øjne var Heather mere end heldig. Den næste information fra veninden, fik en spændt lyd til at undslippe Imogen og hvis ikke der havde været et bord imellem dem, ville hun have givet Heather et kram. I stedet blev det til at hun rakte frem over bordet og gav venindens arm et kort klem. "Fantastisk!" kom det ekstatisk fra hende. "Det er sgu da skønt! Men med de forældre, ville det også næsten være underligt andet."
[/justify]
|
|
|
Post by Heather Chancellor on Jun 26, 2012 19:49:44 GMT
As time pass by Some friendships are left behind...¤ Imogen ¤ Outfit ¤
"Umm, det har jeg ofte...." Heather gav Imogens fod et let puf under bordet, mens hun smilede skævt til hende med munterheden fremme i øjnene. Så sukkede hun samtykkende, som hun kom med antydningen af et nik. "Ja det var tider... mens alting var så let og enkelt... du ved.. før virkeligheden rigtig slog til på sidste år med sine grumme kendsgerninger..." Atter trængte smilet skævt frem på hendes læber, som hun blinkede til veninden og derefter halvt skjulte ansigtet bag sin thekop. Duften alene var nok til at holde den oppe længere end det tog at smage på den varme drik, men det gav mulighed for at hive tankerne tilbage fra fortidens frisind og frem til det langt mere aktuelle.
Hun lyttede stadig med koppen hævet, tog så en lille slurk mere før hun satte den ned og nikkede anerkendende. "Lyder som en rigtig god plan og fremgangsmåde. Så er I også sikre på hinanden og at det er det I vil, før de eventuelt begynder at grave i alle gamle forhold og venskab og smide om sig med diverse spekulationer i den mindste trætte mine eller forlagte smil. Muligheden at det er dem der er årsagen sælger jo ikke så godt, så..." Hun havde læst nok i sladderbladene til at vide hvor vanvittigt små ting kunne drejes, før hun havde opgivet dem og ladet sladderen komme fra kollegaerne i stedet. Det var også en langt mere underholdende vej at få den. Hun vidste at O'Hara aldrig havde været specielt vild med pressen, så den konstatering fik blot et nyt skævt smil med sig på vejen, før Imogen fik hende til at hæve et øjenbryn i forundring. "Hvilke billeder? Jeg synes ikke jeg har hørt..." Hun tonede spørgende ud, mens hun så afventende på veninden.
Imogens drillende ord træk en perlende latter fra Heather og en let hovedrysten. "Chloé er langt bedre til det end jeg og er tilsyneladende en del sværere at sige nej til..." Det hjalp at datterens ønsker stadig var små og meget basale, men også at hun gerne fik dem sneget ind i de helt rette øjeblikke af uopmærksomhed fra sin fars side. Som når han sad dybest i en artikel i profet tidende eller hun virkede til at være faldet halvt i søvn med ansigtet gemt ved hans bryst. Heather smilede bare ved tanken og kunne så ikke lade være med at dele sin lille forventningsfulde nyhed. "Og som den eneste skulle hun jo meget gerne også, men ja, alt var på vores side for at hun skulle slægte os begge på. Det er bare så rart at se de første tegn på det - og ikke kun leg med ild!"
|
|