Waiting by the phone...

[Emmeline Harris]

When it comes down to it
... there's only three things to ask yourself ...

[/font]
when, where and how

- - - - - - - - - - - - - - -

Tagged: Jonathan Young ~ Outfit: Here[/center]

Emmeline hævede brynene i let udfordring og blottede tænderne i et oplagt smil, uden helt at kunne lade være, smittet af det drillende glimt i hans øjne "Det skal jeg nok. Når det helt rigtige øjeblik viser sig." hun smilede påtaget hemmelighedsfuldt og stoppede så da de nåede indgangen til Camdens undergrundsstation.

Efter en ret forventelig udveksling af høflige tilkendegivelser og en halvhjertet indsats for at komme videre i teksten, gik hun fuldkommen i stå, da Jonathan bøjede sig ned mod hende og sendte en større sommerfuglesværm på vingerne i hendes mellemgulv. At hun selv havde tænkt lige den tanke gentagende gange var en ting, men realiteten endte med at være mere behagelig end hun kunne have forestillet sig.

Hun smilede svagt uden at opdage hendes taske gled ned fra hendes skulder og løftede sig lidt op på tæer for at møde ham. Hans hånd mod hendes hals fik det til at kildre behageligt i hendes nakkehår og da han trak hovedet lidt væk, blev hun stående et sekund eller to med lukkede øjne, let adskilte læber og stadig på tæer. Hans stemme trak hende dog tilbage til virkeligheden og hun lod sig synke ned på flad fod igen mens hun åbnede øjnene og rømmede sig selvbevidst. Hendes kinder føltes betydeligt varmere og hun lukkede fortænderne om sin underlæbe og nikkede stumt, mens hans smil fik sommerfuglene til at tage en omgang mere.

Hun blev stående lettere himmelfalden og så op på ham, uden helt at kunne sparke sig selv i gang igen. Hun løftede den ene hånd og lagde den et sekund mod siden af sin egen hals hvor hans hånd lige havde været og fjernede den så hurtigt igen, da hun selv blev bevidst på det. Hans ord fik hende til at smile skævt og hun kastede et hurtigt blik over den ene skulder før hun så på ham igen "Så tager jeg det næste." svarede hun og slog blikket ned i et fejlet forsøg på at skjule sit lidt for brede smil. Hun rømmede sig igen, tog en dyb indånding og så op igen med et bestemt blik "Men jeg kan prøve at nå det her! Tak for i dag.. Jonathan." hun smilede varmt og vendte sig.

Hun nåede et par skridt før hun blev opmærksom på noget manglede, skar ansigt over sig selv, vendte om igen og gik tilbage efter sin taske der stadig stod på jorden ved siden af ham "Jeg skulle måske huske den her for en gangs skyld før det bliver en dårlig vane." hun trak den hurtigt op på den ene skulder og så spekulativt op på ham, før hun strakte sig på tæer igen og lod sine læber møde hans med et nyt sommerfugle-angreb til følge. Hun smilede lidt for tilfredst og med rosa kinder da hun sank ned igen "Vi ses.." hun rakte ud og gav hans ene hånd et hurtigt klem før hun igen vendte sig og denne gang fortsatte hele vejen ind i stationsbygningen, dog ikke uden at se sig tilbage gentagende gange og vinke før hun forsvandt ud af syne.

O U T

[Jonathan Young]

it seems all of my bridges
have been burned

Tag: Emmeline Harris ● Outfit: Here

Det var ganske impulsivt at Jonathan ombestemte sig og bukkede sig ned for at presse læberne blidt imod Emmelines. Han bemærkede på ingen måde at Emmeline satte sin taske fra sig, men var i stedet fuldt optaget af følelsen af hendes bløde læber imod hans og den tydelige gengældelse. Uden at tænke over det, løftede han den ene hånd og lod den blidt hvile mod siden af hendes hals, som han tillod sig at stjæle endnu et par sekunder inden han trak sig lidt væk. Da han gjorde, dvælede hans blik ved hendes ansigt og kunne ikke påstå, at han ikke fandt hende komplet uuimodståelig med øjnene lukkede og læberne let adskilt og var egentlig ganske tilfreds med det faktum, at det var på grund af ham at hun stod netop sådan.

Han slap en lavmælt, munter lyd over hendes svar og kunne ikke helt lade være med at smile, over det bestemt ikke lod til at hun havde noget imod det han havde gjort. Lige i det øjeblik, havde han fuldstændig glemt alt om Aisling, ægteskaber, deres modsatte verdener og alt andet der kunne komme i vejen. Han så underholdt på hende, som hun fortsatte og nåede lige at nikke en enkelt gang som svar, da hun drejede om på hælen. Han slap en lavmælt latter, uden helt at kunne vide hvorfor og bukkede sig så lidt for at samle tasken op fra fortovet, han senere var blevet klar over stadig stod der og holdt den halvt frem med et drillende ansigtsudtryk, lige i det øjeblik hun drejede om på hælen igen.

Han overlod den til hende så snart hun nåede tilbage. "Det er i hvert fald et billigt trick," kommenterede han og bøjede nakken lidt for at møde Emmeline på halvvejen, da hun strakte sig igen. Efterfølgende smilede han lidt for tilfreds, gav hendes hånd et klem. "Vi ses," gentog han hende og fulgte hende med blikket, indtil hun forsvandt helt ud af syne. Så trak han vejret tungt ned i lungerne, rystede lidt på hovedet for sig selv stadig uden at kunne tvære smilet helt af og stak så hænderne i lommen og begyndte at gå mod det nærmeste sted han kunne transferere sig væk.

C L O S E D

[/blockquote]