|
Post by Aisling Delaney on Apr 21, 2012 18:15:30 GMT
A surprise is not always that pleasant WORDS - 423TAG - JONOUTFIT[/center] Festen var efterhånden godt i gang, den havde varet et par timer nu, og folk var i højt humør på trods af den mere formelle måde at holde fest på. Det hele foregik i familien Delaneys hjem, som var fortryllet og derfor var meget større end hvad det lige så ud til udefra. Folk var ankommet i de mest prangende gevandter, og det var virkelig et fantastisk syn for folk der var interesseret i tøj, som datteren til værterne var.
Aisling var ikke særlig begejstret for sit eget sæt, det var tydeligt at hendes mor havde planer den her aften, fordi hun havde givet hende noget af sit gamle på, som hun havde haft på første gang hun mødte sin elskede. Den lyshårede unge kvinde følte sig dog som om hun skulle i kloster, og med alt det fnidder i håret, kunne hun ikke bevæge sig særlig meget uden at være bange for det faldt af. Hun havde ikke mødt mange på sin egen alder, men der var da enkelte ind i mellem, dog var det ret tydeligt at de fleste ikke var kommet på trods af alle de invitationer der blev sendt ud. En kort tanke blev skænket til Matthew, som hun også havde inviteret, men som ikke havde gidet at komme. Hun savnede ham gevaldigt meget, og ville ønske han kunne være her nu i det her helvede af en fest.
Aisling trillede hen mod bordet med drikkelse, og tog et glas med boblevand. Hun betragtede kedsommeligt boblerne der steg til vejrs og bed sig forsigtig i læben. Derefter kiggede hun op igen, og prøvede at finde nogen der var interessante at snakke med, og som ikke var ti år ældre end hende. Hun hævede en hånd op mod sit ansigt, og strøg en vildfaren hårtot bag ved øret. De grå øjne betragtede lokalet, men da hun indså at der ikke var nogen af interesse i hendes synsfelt, tog hun en slurk af sin drink og vendte sig om for at forsætte videre.
|
|
|
Post by Jonathan Young on Apr 24, 2012 7:12:00 GMT
they are always there to takegood care of my beliefsTag: Aisling Delaney ● Outfit: Here Jonathan var ikke videre interesseret i den fortælling, som en gammel, snøvlende heks havde gang i og han havde op til flere gange fortrudt at han havde valgt at sætte sig ved netop det bord. Alligevel lyttede han – eller lod i hvert fald som om – for at være høflig. Han kunne dog ikke helt hindre sit blik i at glide søgende ud over mængderne, efter en mulig flugtvej og da han fik øje på en lyshåret heks ikke langt derfra, greb han muligheden og undskyldte sig.
Han kunne mærke den ældre heks' blik bore sig ind i hans ryg, som han gik og af samme grund fortsatte han helt hen til Aisling, for ikke at afsløre sig selv. "Godaften," hilste han og bøjede nakken lidt, fordi han ikke ligefrem fandt det nødvendigt at bukke helt. Selvom Jonathan havde nogenlunde styr på sine manerer, kunne han godt have følelsen af at være ved at brække sig over det formelle. Jonathan rakte ud og tog selv et af glassene fra bordet.
Han tog en enkelt tår af den og lod så blikket finde Aisling igen, med et skævt smil over læberne. "Hvis hende der ovre ved bordet -," han gjorde et diskret kast bagud med hovedet. "- spørger, så kom jeg for at fortælle noget meget vigtigt," han smilede skævt og drejede sig så han vendte med fronten helt imod hende og spurgte høfligt. "Nyder du aftenen? Eller gjorde, før jeg kom og forstyrrede?"
[/blockquote]
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Apr 24, 2012 17:26:38 GMT
A surprise is not always that pleasant WORDS - 425TAG - JONOUTFIT[/center] Aisling fik øje på Jonathan der sad og snakkede med en gammel heks, og betragtede ham lidt, men skyndte sig at kigge væk da han så over mod hende. Hun blev pludselig meget interesseret i væsken i glasset, og kiggede først op da han var ved at gå hen til hende. Et lille, hurtigt smil dukkede op på hendes læber da hun fik øjenkontakt med ham, og besluttede sig for at han ikke havde ændret sig en smule siden hun så ham sidst. Et øjeblik tænkte hun tilbage på den situation, dengang hun stadig ikke var sammen med Matthew, og faktisk kunne lide synet af den mørkhårede unge mand. Det var dog ikke noget hun ville indrømme hun stadig kunne nu.
”Godaften Jonathan” Svarede hun og nejede kort, hvorefter hun løftede hovedet og mødte hans blik igen. Det føltes altid en smule mærkeligt at skulle igennem de her små hilsner, men hun vidste hendes mor ville komme efter hende hvis ikke hun gjorde det, og hun ville helt sikkert lægge mærke til manglen på god opførsel. Aisling tog en tår af den boblende væske, og betragtede ham med et mindre smil spillende på sine læber.
Hun betragtede ham nysgerrigt, da han hentydede til damen han havde snakket med før, og sendte heksen et lynhurtigt øjekast, før hendes blik vendte tilbage til hans ansigt igen. ”Den er jeg med på.” Svarede hun og sendte ham et skævt smil. Hendes øjenbryn hævede sig en smule ved hans næste spørgsmål, og hun grinede lidt over det han sagde, hvorefter hun svarede med et smil: ”Du forstyrrer ikke. Du konkurrerer med min gamle bedstefar, så konkurrence niveauet er ikke særlig højt” Hun smilede skævt og tog endnu en slurk af sin drink, hvorefter hun forsatte: ”Hvad med dig?” Aisling betragtede ham indgående, med et skævt smil på læben. Hun var ikke ligeså høflig som ham, hvilket nok mest skyldtes at hun kedede sig voldsomt.
|
|
|
Post by Jonathan Young on Apr 30, 2012 9:52:46 GMT
they are always there to takegood care of my beliefsTag: Aisling Delaney ● Outfit: Here Aisling var et velkomment syn, fordi det gav ham en udmærket grund til at slippe væk fra den støvede heks, der ikke lod til at ville stoppe med at tale med det samme. Sidst han havde set hende, huskede han udmærket at han havde ment at hun var en ganske køn kvinde og det mening havde stadig ikke ændret sig. Nu var der dog et andet ansigt der meldte sig hver gang han tænkte netop det, uanset om han brød sig helt om det eller ej. Han skubbede begge tanker væk og fortsatte over til Aisling, med en lavmælt og høflig hilsen.
Han smilede skævt over hendes gengældelse. "Det sætter jeg pris på," svarede han og blottede tænderne i et skævt, svagt drillende smil. Han klukkede hæst over hendes ord og nikkede en enkelt gang. "Det er vel heldigt for mig så," svarede han og tog en tår af glasset han havde samlet op for et øjeblik siden. Han smilede skævt efterfølgende. "Det er lidt for formelt efter min smag," svarede han ærligt og trak en anelse på skuldrene. "Men ganske glimrende på trods af det. I hvert fald nu jeg slap væk."
[/blockquote]
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 4, 2012 11:57:39 GMT
A surprise is not always that pleasant WORDS - 535TAG - JONOUTFIT[/center] Aisling betragtede ham med et skævt smil, og nikkede over hans kommentar om den formelle fest. ”Ja, hvad gør man ikke for at gøre de gamle glade” Sagde hun og sukkede dybt, mens hun rullede med øjnene og sendte ham et hurtigt smil. Det var ikke nogen hemmelighed at Aisling gjorde det specielt for dem, efter episoden med Teodor, havde de brug for at hun var en opmuntring i deres triste liv. Desuden, havde hun ikke fortalt dem om hendes forhold til Matt, hvilket gav hende lettere dårlig samvittighed. ”I det mindste er du ikke blevet presset ned i et af dine mors gamle klæder” Sagde hun og smilede drillende mod ham.
Pludselig blev de dog afbrudt af en af Aislings mors veninder, der hev fat i dem begge to og tydeligvist ville have dem til at komme med. ”Dine forældre skal til at holde en tale Aisling” Sagde hun begejstret og flyttede blikket over på Jonathan. ”Og det vedrører også dig!” Forsatte hun og smilede bredt, mens hun førte dem ind i et andet lokale. Aisling fulgte en smule forbløffet med, og sendte et par hurtige blikke mod Jonathan før de endte oppe ved siden af Hr. og Fru. Delaney. Jonathans forældre stod forrest i gruppen af gæster der ville høre talen, og de så yderst tilfredse ud. Aisling skævede til sin mor, men hun smilede bare stort til hende, hvilket fik Aisling til at tænke på om der var noget hun var gået glip af.
”Ærede gæster, først vil vi takke jer for at komme til vores overdådige fest, det er i sandhed en glæde at se jer alle her til aften!” Startede Phillip Delaney ud og lavede en bred gestus med sin højre hånd. ”Men! Der er faktisk en grund til vi har inviteret jer alle, vi vil nemlig fortælle jer en herlig nyhed!” Sagde han og nikkede til sin kone, der formåede at få Aisling og Jonathan skubbet lidt fremad. Aisling sendte et kort blik til Jonathan, men smilede så blot lidt og kiggede rundt på folk. ”Jonathan Young og Aisling Delaney skal forloves! Og vi glæder os selvfølgelig til denne prægtige familiesammenføring” Sagde han, hvorefter folk begyndte at klappe og Aisling prøvede på ikke at dratte om af ren forbløffelse. Lige pludselig var hun omgivet af folk der ville ønske hende tillykke, og trykkede hænder og fik kram af folk hun ikke engang lagde mærke til hvem var. Hun drejede hovedet og prøvede at få øjenkontakt med Jonathan, hvorefter hun sendte ham et kort, lettere prøvende smil.
|
|
|
Post by Jonathan Young on May 21, 2012 6:50:49 GMT
they are always there to takegood care of my beliefsTag: Aisling Delaney ● Outfit: Here Jonathans læber trak op i et naturligt smil og han slap en bekræftende lyd til Aislings ord, mens han nikkede og tog en enkelt tår af den drink han havde samlet op fra bordet for et øjeblik siden. Hendes fortsættelse trak dog en lavmælt latter fra ham og han skar diskret en grimassse, mens han tilfældigt kløede sig i nakken. "Nej, det slap jeg heldigvis udenom. Jeg tror ellers hun var ved at overveje det," spøgte han og så sigende på Aisling, med et muntert glimt i de mørke øjne.
Det veg dog effektivt for et overrasket udtryk da en ukendt heks dukkede op, men tog først rigtigt til i styrke, da kvinden annoncerede at talen Aislings forældre skulle holde også vedrørte ham. Med det samme spredte en gnavende mistro sig i hans mellemgulv og han fulgte overrumplet med da hun hev fat i dem begge, selvom det i et øjeblik betød at han var ved at spilde ud over det hele.
Hans blik søgte mod Aisling og en svag rynke sprang frem på hans pande. "Ved du hvad der foregår?" nåede han lige at spørge hende, før han uden at blive spurgt først, blev placeret foran hele selskabet. Jonathans blik landede på sine forældre og det han så på deres ansigter, gav blot næring til mistanken og i et øjeblik var han så mundlam at han ikke kunne gøre andet end bare at stå og se på, da Aislings far begyndte.
Da Jonathans mistanke blev bekræftet, havde han ikke nogen anelse om hvordan han skulle reagere. Et par mørkebrune øjne sprang frem i hans tanker, men forsvandt hurtigt igen, mens mentale billeder af ham selv og Aisling foran et alter pressede sig på. Jonathan tvang et smil frem fremfor det fortsat overrumplede ansigtsudtryk, som adskillige strøg nærmere for at lykønske ham. Han ville uden tvivl have foretrukket selv at have taget en beslutning som denne og gerne også have lært sin vordende brud lidt bedre at kende. Af samme grund søgte hans blik efter blondinen, stadig med folk der klappede ham på skuldrene og ønskede tillykke. Da han fandt det, flakkede hans blik let og han gengældte det tøvende smil, om end med en svag rynke på panden. Han havde virkelig brug for at snakke alene med hende.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 21, 2012 15:42:00 GMT
A surprise is not always that pleasant WORDS - 377TAG - JONOUTFIT[/center] Aisling rystede på hovedet og så mindst ligeså forvirret ud som Jonathan. Hun havde ingen ide om hvad der foregik, og hun følte sig rimelig meget på udebane i sit eget hjem i dette øjeblik. Derefter gik det hele meget hurtigt, og før hun vidste af det var hun officielt forlovet med en hun kun havde snakket med et par gange. De udvekslede et par blikke mens folk ønskede dem tillykke, og da de fleste tanter og onkler havde været forbi hende, så hun sin chance til at bevæge sig hen mod Jonathan. Hun smilede hurtigt til ham og sagde ”Kom med den her vej” Det var en smule lavmælt, men højt nok til han kunne høre det. Hun tog Jonathan under armen, og smilede stort til sine forældre, før hun ledte ham ud af det store lokale og op ad trappen, op mod hendes værelse. Da der stadig var folk der stod og snakkede på trappeafsatsen, sagde hun ikke noget til ham før hun åbnede døren til sit gamle værelse.
”Ja, det ligner jo sig selv” Sagde hun og vendte sig om mod ham da hun var gået et par skridt indenfor. Hun sendte ham et lille, nervøst smil, før hun satte sig på sengen og lagde hovedet i hænderne. ”Det var lidt af en overraskelse hva?” Sagde hun, hvorefter hun lod den ene hånd glide ned på knæet og derfor kun støttede hovedet med sin højre. Hun håbede ikke Jonathan havde noget imod det sted hun havde taget ham hen, det var det eneste sted hun var sikker på folk ville undgå, da det var så højt oppe i huset og hun måtte bare snakke med ham privat her og nu.
|
|
|
Post by Jonathan Young on May 22, 2012 8:20:30 GMT
they are always there to takegood care of my beliefsTag: Aisling Delaney ● Outfit: Here Jonathan tøvede ikke med at følge med Aisling, selvom det muligvis ikke var helt optimalt at stikke af lige efter deres forlovelse var blevet annonceret. Han var dog ragende ligeglad og havde egentlig bare brug for et sted hvor han lige kunne samle sine tanker igen. Han vidste ikke hvor Aisling ledte dem hen, men han fulgte efter i tavshed – bortset fra tankerne der stadig kværnede løs.
Han fulgte efter blondinen ind i rummet og så sig kortvarigt omkring, uden egentlig at være så interesseret i selve rummet. Da han ikke rigtigt vidste hvad han skulle gøre af sig selv, endte han med bare at stikke hænderne i lommerne på sine gevandter og blive stående hvor han var. Han rynkede lidt på panden over Aislings ord og nikkede. "Det må du nok sige."
Han så søgende på hende, stadig uden selv helt at kunne bestemme sig for hvad han mente om sagen. Hun var en køn pige, ingen tvivl om det, men alligevel virkede det lettere surrealistisk at det var meningen at han skulle tilbringe resten af sit liv sammen med hende, når han ikke kendte hende bedre end han gjorde. "Hvad mener du om det her?" endte han med at spørge, med et forsigtigt smil.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 22, 2012 16:18:00 GMT
A surprise is not always that pleasant WORDS - 348TAG - JONOUTFIT[/center] Aisling lukkede forsigtig døren bagved Jonathan og gik så hen og satte sig på sengen. Hun sukkede opgivende og sendte ham et kort, halvhjertet smil som svar. Det havde måske ikke været det smarteste sådan at fordufte lige med det samme, men forhåbentlig ville folk tro at de havde en vild romance kørende og bare ville være alene. ”Mhm” Sagde hun og flettede fingrene om knæene, mens hun lod blikket spankulere rundt i lokalet. Det her var super akavet, og hun blev pludselig meget genert, selvom de havde snakket sammen før.
Da han så alligevel tog emnet som de var her for at tale om op, måtte hun svare på det, og hun rømmede sig lidt før hun svarede og trak på skuldrene. ”Typisk mine forældre.” Sagde hun og himlede med øjnene, med et efterfølgende opgivende og usikkert smil. ”Jeg mener.. Det er ikke fordi jeg har noget imod dig overhovedet.” Sagde hun, mens hendes blik flakkede mellem lampen på reolen ved siden af ham og hans øjne. ”Det er bare.. Jeg vil gerne vælge selv.” Forsatte hun og sendte ham et lille, prøvende smil og trak skuldrene op til ørene, før hun lod dem dumpe ned igen. ”Hvad synes du?” Spurgte hun høfligt, hvorefter hendes mund skiftede lidt imellem intet smil og et meget lille et. Hun kunne mærke sit hjerte banke hurtigt, ikke fordi hun var forelsket i ham, men fordi det gjorde hende nervøs at have en så personlig samtale med en hun slet ikke følte hun kendte.
|
|
|
Post by Jonathan Young on Jun 5, 2012 8:11:09 GMT
they are always there to takegood care of my beliefsTag: Aisling Delaney ● Outfit: Here Jonathan gravede rastløst hænderne lidt ned i lommerne på de gevandter, det lige netop var Aisling han havde bestilt dem af. Han rynkede lidt på panden og lyttede opmærksomt til hvad blondinen havde at sige og trak fingrene en enkelt gang igennem håret, uden egentlig at tænke over det. Det trak lidt op i Jonathans ene mundvig også og han kunne ikke gøre andet end at nikke en enkelt gang. "Jeg forstår. Jeg har det på samme måde."
Hendes næste spørgsmål gjorde rynken lidt mere fremtrædende og et svagt opgivende smil, hvilede på hans læber. "Jeg synes det her er vildt underligt," svarede han ærligt og trak på skuldrene. Han så tilbage på Aisling igen, med en anelse mere alvor i blikket end der havde været for et øjeblik siden. "Der er ingen der kan tvinge os til noget, Aisling. Vi finder ud af det."
C L O S E D
[/blockquote]
|
|