|
Post by Aisling Delaney on May 20, 2012 13:18:48 GMT
And now you can't get out of it En gennembordende dunken af smerte skar sig igennem hendes hoved, mens hun kom på benene. Hun støttede sig til sofaryglænet imens, og måtte stå stille et øjeblik, før lejligheden så nogenlunde lige ud. Hun vaklede stønnende ud i badeværelset, alt imens hun smed resterne af nattens tøj af og tændte for den varme bruser. Et par minutter stod hun blot og stirrede ud i luften, mens det rindende vand prikkede hende på skuldrene og hovedbunden. På en eller anden måde fik hun vasket sit hår, og kom ud derfra i god behold, hun tog en omgang afslappende tøj på og bandt sit hår op i en håndklæde turban.
Endnu engang måtte den lyshårede pige lade et støn af smerte komme over sine læber, og hun prikkede hårdt på sine tindinger for at forsøge at stoppe hovedpinen. Det hjalp tydeligvis ikke. Aisling gik over mod køkkenet og satte noget te over, hun havde ingen ide om hvad klokken var, men hun lavede morgenmad lige meget hvad. Hun gik over til vinduet og kiggede ud på gaden, klokken måtte mindst være omkring sen eftermiddag, siden der var så mange mennesker på gaden, konkluderede hun og gabte stort.
Hun var alt for syg til at tænke på hvad hun skulle stille op med hele forlovelses hændelsen. Hendes forældre havde fortalt hende at det ville stå i profettidende i dag, så der var ret store chancer for at Matt fandt ud af det selv inden han kom herhen. Desuden, var den lille bille til Simon der nok til at informere ham om hendes utroskabstilbøjelige personlighed. Hykleren Simon.
Teen var efterhånden færdig med at koge, og hun hældte det op i en kande og puttede en pose med teblade ned i den. Derefter gav hun sig til at rode efter noget der lignede mad, og fandt et par boller fra et par dage siden og gav sig til at gumle i dem. Hun rynkede øjenbrynene let, mens hun tænkte på hvad hun skulle sige til Matthew. På trods af at hun ikke rigtig var forelsket i Jonathan, syntes hun stadig ikke at det havde været retfærdigt overfor ham at sammenligne ham med Teodor. Det var i virkeligheden hvad hun var blevet mest vred over. Ingen burde blive sammenlignet med Teodor. Det gjorde det bare endnu mere tydeligt at Simon ikke havde noget begreb om hvad han snakkede om. Selvom Jonathan var slytherin og fuldblods, var der stadig lang vej til den sindssyge hjerne hendes bror besad. Hun rystede opgivende på hovedet og tog endnu en bid af den halvtørre bolle.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 22, 2012 16:46:30 GMT
A lie gets halfway around the world ...before the truth has a chance...to get its pants onTag: Aisling Delaney ~ Wearing: This Matt var tydeligt sammenbidt mens han gik ned af Diagonalstræde den søndag og han lagde ikke mærke til ret meget omkring sig. Ikke at der var meget at se. De velkendte butikker var lukkede og der var ikke mange mennesker på gaden, det sene tidspunkt på både ugen og dagen taget i betragtning. Det passede ham fint mens han drejede ned ad en sidegade og snart stod foran Aislings dør som så mange gange før.
Han tøvede med at gå lige ind som han ellers havde vænnet sig til over de sidste uger og overvejede alligevel at banke på. Han stirrede på døren nogle lange sekunder mens han knyttede hænderne hårdt ind mod sine lår og så tilsidst alligevel løftede den ene og lukkede døren op. Han lod den falde i bag sig og fortsatte op ad trappen indtil han stod foran den næste dør. Denne gang tøvede han dog ikke før han løftede den ene hånd, bankede på og gik et halvt skridt tilbage mens han ventede på der blev åbnet.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 23, 2012 15:59:59 GMT
And now you can't get out of it
Aisling tyggede på det tørre brød, mens hendes tanker vandrede langt væk fra det øjeblik hun stod i nu. Da hun hørte det banke på døren, blev hun dog trukket tilbage fra sin tankerige verden og måtte tage stilling til det der skete i nuet. Hun var ikke i tvivl om hvem det var der stod på den anden side af døren, og hvis Simon havde fortalt ham hele aftenens forløb, var der mange ting hun skulle forklare ham.
Aisling lagde bollen på bordet og skubbede sig selv væk fra bordkanten. Hun gik lettere modvilligt hen mod døren, mens hun prøvede ikke at give hovedpinen for meget opmærksomhed. Da hun nåede døren, tog hun forsigtig fat i håndtaget, tænkte sig om et øjeblik og åbnede så døren på klem. Hun kiggede hurtigt ud af dørsprækken, bare for at være sikker på at det rent faktisk var Matthew og åbnede så døren helt.
"Hej Matthew" Sagde hun lavmælt og gav ham et hurtigt kys på læberne. Hun kunne kun få sig selv til at se ham i øjnene hurtigt, hvorefter hun undskyldte manglen af øjenkontakt, med at dreje sig og vise ham ind i stuen. Et dybt suk undslap hendes læber, og da hun lukkede døren, strøg hun fingrene gennem håret og sagde: "Jeg regner med Simon har fortalt dig hvad der skete igår" Aisling rynkede på næsen, hvorefter hun gik hen mod køkkenbordet og hældte en kop te op til sig selv. "Jeg ved ikke om det er nyheden eller alkoholen der har givet mig sådan en hovedpine." Sagde hun og vendte sig om mod ham med koppen i hænderne, mens hun pustede på den varme væske i koppen. "Men det var i hvert fald ikke det jeg havde forventet, på den anden side måtte det jo komme på et tidspunkt. Det var altid bare et spørgsmål om tid.. " Sagde hun og så på sin refleksion i teen. Derefter, kiggede hun op på ham og sendte ham et hurtigt, halvhjertet smil.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 23, 2012 20:08:47 GMT
A lie gets halfway around the world ...before the truth has a chance...to get its pants onTag: Aisling Delaney ~ Wearing: This Matt nåede at falde hen i sine egne tanker de få øjeblikke der reelt gik fra han havde banket på Aislings dør og til den blev åbnet, først på klem og sekundet efter helt. Ubevidst rynkede han brynene lidt da hun hilste og strakte sig op mod ham, men trak sig ikke tilbage da hun lod sine læber strejfe hans. Han kunne dog heller ikke få sig selv til at gengælde det, stadig med Simons ord i frisk erindring.
I stedet gik han blot forbi hende ind i lejligheden og rynkede brynene endnu mere ved hendes næste ord. Så nikkede han tavst og holdt blikket afventende på hende mens hun fortsatte hen til køkkenbordet og sin te. Han forblev tavs og beholdt sin jakke på mens hun fortsatte, men gik bog nærmere køkkenbordet mens hun talte og så alvorligt på hende, uden at et smil til at besvare hendes "Og nu det så var tid, hvad så?" spurgte han endelig som det første han havde sagt siden hun åbnede døren.
Han tog en dyb indånding og lynede så endelig sin jakke ned, krængede den ud over skuldrene og slængte den hen over den nærmeste stol "Hvis du regner med du skal giftes med ham Young, så vil jeg gerne vide det nu." han så indtrængende på hende uden egentligt at være anklagende, men tydeligt bestemt og uden at kunne se noget som helst formildende eller morsomt ved situationen.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 24, 2012 18:59:36 GMT
And now you can't get out of it
Aisling kiggede forbløffet på ham over hans spørgsmål, overrasket over hvor alvorlig hans stemme var. Hun satte koppen ned på køkkenbordet igen, da hun opdagede at hun ikke havde tid til at spise morgenmad hvis hun skulle få det her på plads. Hun så ned på koppen, men han fik hendes opmærksomhed igen, da han stillede hende et meget direkte spørgsmål.
Aisling betragtede ham uforstående, og blinkede et par gange med øjnene. Hendes øjenbryn drejede ind i en sørgmodig mine og hun gik rundt om køkkenbordet og stilte sig foran ham. "Hvad mener du? Har Simon virkelig allerede forgiftet din forestilling om mig? Jeg elsker dig. Jeg kender jo ikke engang Jonathan" Sagde hun og strøg fingrene gennem hans hår, med et lille smil. "Og.. Jeg tror jeg kan finde modet til at sige mine forældre imod, men det betyder ikke at de er villige til at ophæve forlovelsen... Og jeg kan ikke love dig at der kommer en afklaring lige med det samme.. " Sagde hun og sukkede dybt, hvorefter hun tog fat i hans hånd og nussede den kærligt. "Hvor er jeg bare glad for at se dig" Sagde hun og så ham i øjnene med et varmt smil.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 25, 2012 16:42:35 GMT
A lie gets halfway around the world ...before the truth has a chance...to get its pants onTag: Aisling Delaney ~ Wearing: This Matt forblev alvorligt selvom Aislings tydelige forbløffelse kom lidt bag på ham. Hvad hun havde forventet kunne han dog ikke helt afgøre og han fulgte hende opmærksomt med blikket mens hun satte koppen fra sig og endte med at stå lige foran ham. Den alvorlige rynke i hans pande fik selskab af et par mere da hun begyndte at tale og samtidigt rakte op og lod fingrene glide gennem hans hår. Han blev dog stående og gjorde hverken anstalter til at trække sig væk eller til at gengælde gestussen, selvom tre af de ord der gled over hendes læber, fik ham til at føle et svagt stik af panik.
Efter en dyb indånding åbnede han endelig munden og deltog i samtalen, der ellers indtil nu, havde været stort set hendes alene "Simon har ikke noget at gøre med det." slog han bestemt fast uden at slippe hende med blikket "Men det ville have været rart at have været forberedt på det her." han så indtrængende på hende mens hun fortsatte og egentligt ikke lignede en der blev mere rolig af hendes forsikringer.
Hans blik slap endelig hendes da hun tog hans hånd og han så ned et langt øjeblik uden at sige noget. Først da hun talte endnu en gang løftede han hovedet igen og et lille smil trak uvilkårligt i hans mundvige et øjeblik. Så flakkede hans blik lidt mellem hendes lyse øjne og han rynkede brynene igen "Jeg har ingen ønsker om at være urimelig, Aisling, men jeg kan bare heller ikke bare gå her og foregive at vi er noget når resten af verden ved du er forlovet med en anden." han gav hendes hånd et lille klem uden helt at tænke over det og tilføjede ligeså alvorligt og indtrængende som før "Jeg ved at det sikkert var ligeså stor en overraskelse for dig, men jeg har ikke lyst til at blive stemplet som ham der går ud med en der allerede er lovet væk." han tav, slap ikke hendes hånd og håbede hun kunne se det fra hans side.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 26, 2012 8:08:06 GMT
And now you can't get out of it WORDS - 400443TAG - MATTYOUTFIT
Aisling kiggede vantro på ham, og begyndte efterhånden at mærke vreden stige i hendes indre. Hun rynkede øjenbrynene, og mens det ene af dem dirrede en smule og hun spændte kæberne svarede hun: "Ja tak, det synes jeg også! Desværre er det ikke altid man kan tilrage sig sådan en luksus!" Aisling hev hånden til sig og vendte siden til ham. Det var tydeligt at Matthew ikke ville hjælpe hende igennem det her på nogen måde, det var enten eller, og Aisling kunne ikke se hvordan hun kunne stavre ind hos sine forældre og så ville de aflyse forlovelsen samme dag.
Hun vendte sig mod ham igen og lagde armene over kors. Så nu kunne han ikke være sammen med hende, fordi han var bange for hvad folk ville sige? "Matthew. Det er helt fint. Jeg kan godt fornemme på dig at du ikke vil hjælpe mig igennem det her fordi hvad ville folk ikke sige?" Sagde hun og satte hænderne i siden. "Og det er heller ikke sjovt at folk sladrer om en så det kan jeg godt forstå! Men hvis du har en ide til hvordan jeg skal få mine forældre overtalt i morgen til at afbryde hele forlovelsen i morgen, og så efter jeg kaldte Simon mudderblods, så er jeg lutter øre" Forsatte hun, mens skuffelsen over ham blev mere og mere tydelig i hendes stemme. Det var utroligt at han ikke havde mere gåpåmod til at støtte hende. Det var tydeligt han ikke ville noget seriøst med hende, siden han ikke ville tvære sit omdømme til, hvis hun havde været Annabel så vidste hun godt hvad Matthew havde gjort. Aisling forventede nærmest at Matthew ville vende sig om og gå ud af døren, så hun gik hen og tog sin te og satte sig ned ved spisebordet med en gnaven mine.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 26, 2012 9:37:10 GMT
A lie gets halfway around the world ...before the truth has a chance...to get its pants onTag: Aisling Delaney ~ Wearing: This Matt så oprigtigt overrasket på Aisling da hun trak hånden til sig og vendte siden til ham med nogle skarpe kommentarer. Han rystede langsomt på hovedet uden at tage blikket af hende "Du taler til mig om luksus?" spurgte han lavmælt og rystede på hovedet igen mens hun vendte sig om mod ham med korslagte arme og fortsatte ufortrødent.
Han fortsatte med at ryste let på hovedet uden selv at være bevidst om det og mærkede en begyndende irritation over hendes anklager rodfæste sig i ham. Han pressede læberne hårdt sammen og forholdt sig tavs mens hun talte, uden at bryde ind og modstod trangen til at fnyse over hendes ord, der, i hans optik, nogle øjeblikke fik hende til at fremstå som den forkælede overklassepige han ellers troede hun havde lagt bag sig.
At det tydeligvis ikke helt var tilfældet havde han lige fået bevis for og det blev ganske tydeligt i det skuffede blik han sendte hende da hun demonstrativt satte sig ved spisebordet med sin te "Jeg vil slet ikke blande mig i dine og Simons stridigheder. Dem kan I få for jer selv, men du kan ikke have regnet med folk bare ville klappe i hænderne når du vælger at bruge lige det ord om nogen." han tog en dyb indånding og overvejede seriøst at tage sin jakke og gå igen, men valgte at blive alligevel, for nu "Hvis du havde fået samme besked om mig i dag, ville det så bare have været solskin og regnbuer?" prøvede han at vende situationen for at få hende til at se det fra hans side selvom han fornemmede det var en tabt sag "Men nej, jeg vil ikke være dagens sladder. At jeg synes det er under al kritik at dine forældre giver dig væk som en ubetydelig ting, det er én ting, men jeg vil ikke stemples som en der involverer sig med en anden mands kommende hustru. Er det så svært at forstå?"
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 26, 2012 13:57:02 GMT
And now you can't get out of it WORDS - 281443TAG - MATTYOUTFIT
Aisling kiggede surt på gardinerne der dækkede vinduet ud til gaden og tog en slurk af sin te. "Simon sammenlignede Jonathan med min bror. Det har han slet ikke fortjent, ingen burde blive sammenlignet med min bror" Sagde hun og drak endnu en tår af den snart lunkne te. "Nej det ville ej, men jeg ville blive. Jeg ville altid blive." Forsatte hun og trak på skuldrene. Samtalen viste ikke kun deres forskellige holdninger, men også deres vidt forskellige følelser for hinanden. Det var efterhånden klart for hende, at der ville gå lang tid før han overhovedet ville begynde at elske hende, og hun blev nødt til at væbne sig med tålmodighed. Aisling lyttede blot til ham med et halvt øre, efterhånden følte hun sig lidt ligegyldig med hvad han mente, der var ingen måde hun kunne gøre ham tilfreds ved. "Nåja, fordi Jonathan vil jo vildt gerne giftes med mig. Matt, han bryder sig ikke om mig på den måde. Vi har snakket sammen et par gange, han er en helt okay ung mand, men det betyder ikke jeg er interesseret i ham som livsledsager" Forklarede hun opgivende og lagde hovedet i den ene håndflade.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 27, 2012 14:44:18 GMT
A lie gets halfway around the world ...before the truth has a chance...to get its pants onTag: Aisling Delaney ~ Wearing: This Matt forblev tydeligt sammenbidt, mens han reagerede overfor Aislings anklager mod vennen, nøjagtigt som han havde reageret på Simons anklager mod hende - tavs. Han valgte med fuldt overlæg slet ikke at kommentere på sammenligningen hun nævnte og sprang i stedet direkte videre til det næste emne hun bragte på banen "Jeg er ikke gået nogen steder, er jeg?" spurgte han en smule kort for hovedet og lagde armene over kors uden at tænke over det.
Han tav igen og blev stående og betragtede hende med en let forsvarsberedt mine, mens han begyndte at fortryde han overhovedet var kommet. Som hun fortsatte og svarede på hans andet forsøg på at forklare sig, blev følelsen kun stærkere og han endte med at slippe en opgivende lyd, mens han slog ud med begge arme og himlede med øjnene "Gider du holde op med at lægge ord i munden på mig?" han så bestemt på hende, mens armene igen havnede krydset over hans brede brystkasse "Jeg ved godt det her kom bag på dig også.." fortsatte han efter en dyb indånding "..men derfor er det stadig det der åbenbart er planen I skal."
Han løftede den ene hånd med et dybt suk og gned sig over skægstubbene på den ene kind før han fortsatte "Og hvis de så ikke bøjer sig for hvad du gerne vil, Aisling.. Hvad så?" spurgte han lavmælt og roligere end han følte sig "Kan du så forhindre mig i at føle at det her.." han slog ud med den ene hånd for at visualisere både hende og sig selv i udtalelsen "..at vi, kun er på lånt tid?"
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 28, 2012 16:26:04 GMT
And now you can't get out of it Aisling vendte sig en smule mod ham, om hun var ved at bløde lidt op igen var hun ikke helt sikker på, men hun kunne bedre lide de ting han sagde nu. Hun forstod dog stadig ikke de første bemærkninger, men det var jo bare Matt, Aisling ville være blevet lige meget hvad. Hun forlod ikke sine partnere hvis deres forældre mente de skulle være andetsteds. Aisling svarede dog ikke på de ting han sagde, han havde delvist ret, men hun lagde ikke ordene i munden på ham – det var ham der var kommet stavrende ind og sagt de underligste ting, som om Aisling havde noget at skulle have sagt.
”Du må selvfølgelig selv om hvad du gør Matt.” Sagde hun og trak på skuldrene, hvorefter hun forsatte og kiggede ham ind i øjnene. ”Men jeg kan ikke andet end sige at jeg ikke vil, og ja som jeg sagde bøjer de sig højst sandsynlig ikke. Jeg kan godt forstå at du ikke er tilfreds med at jeg er lovet væk, men jeg kan fortælle dig at det er jeg heller ikke selv og jeg skal nok få viklet mig ud af den her tumult med Jonathans hjælp. De kan ikke tvinge os op ad kirkegulvet.” Sagde hun og trak på skuldrene, med en mine der blev mere og mere ligeglad, hvilket egentlig mest skjulte at hun i bund og grund var utrolig såret og udmattet.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 28, 2012 20:07:34 GMT
A lie gets halfway around the world ...before the truth has a chance...to get its pants onTag: Aisling Delaney ~ Wearing: This Matt tog ikke blikket af Aisling, heller ikke når hun ikke så på ham. Han fortsatte dog med at tale i endnu et forsøg på at få hende til at forstå og se sagen fra hans side. Indtil videre gik det dog på ingen måder som han havde håbet, men om det kun var fordi hun tydeligvis havde fået for meget at drikke dagen før, kunne han ikke helt bedømme.
Uanset grunden fik hendes fortsatte ord ham til at punktere en smule og han endte med at se modløst på hende, da hun igen mødte hans blik. Han lod armene falde fra deres korslagte position og slog halvhjertet ud med hænderne "Bare sådan? Ingen kamp?" han stod et øjeblik og så ligeså indtrængende på hende som før, søgende efter bare et eller andet der kunne overbevise ham om, at hun netop var opsat på at kæmpe og ikke bare ville bøje nakken og gøre som der blev sagt.
han lukkede øjnene et kort sekund og strøg en hånd over ansigtet før han resolut satte i bevægelse og endte med at sætte sig overfor hende ved spisebordet mens han forsøgte at fange hendes blik igen "Aisling.. jeg er ikke gået nogen steder, okay? Men jeg kan ikke bare lade som om det ikke spiller nogen rolle, eller at jeg er ligeglad." han tav igen og rakte halvt ind over bordet mod hende, før han alligevel blev ubeslutsom og i stedet lod hånden ligge nogenlunde midt på bordet.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on May 29, 2012 19:38:49 GMT
And now you can't get out of it Aisling forstod ikke Matthews kommentar, hun ville jo sige det til dem, hvad skulle hun ellers gøre? Lægge dem under Imperius besværgelsen? Hun sukkede udmattet og strøg fingrene gennem håret, mens hun prøvede at ignorere den dunkende hovedpine der skar igennem hendes trætte hoved. Hun glemte hans tilstedeværelse et øjeblik, men da hun hørte stolen blive trukket ud foran ham, løftede hun hovedet, mens hun gnubbede tindingerne forsigtigt.
”Nej nej” Sagde hun affejende og havde egentlig ikke lyst til at snakke mere om det nu. Hun sukkede dybt og prøvede at smile opmuntrende til ham. ”Jeg tager derhen i morgen og forklarer dem hvordan det står til. Det er ikke meget, men det er en start og jeg gider ikke bare lade mig trække rundt mere som et eller andet husdyr.” Sagde hun og lukkede øjnene et øjeblik, mens hendes øjenbryn rynkede sig lidt. Derefter rystede hun et par gange med hovedet og da hun åbnede øjnene, og lagde mærke til hans ubeslutsomme hånd, tog hun den og smilede halvt kærligt og halvt undskyldende. ”Jeg skulle ikke have drukket så meget i går” Mumlede hun og gav hans hånd et forsigtig klem.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 30, 2012 9:30:38 GMT
A lie gets halfway around the world ...before the truth has a chance...to get its pants onTag: Aisling Delaney ~ Wearing: This Matts rynkede bryn blev hvor de var selv efter han havde sat sig overfor Aisling ved spisebordet. Den affærdigende undertone i hendes stemme var ganske tydelig, men han kunne ikke helt få sig selv til bare at give slip på emnet. Af flere grunde, og langt de fleste nogen han ikke sagde højt, men holdt for sig selv.
Det trak svagt i hans mundvige i antydningen af et smil da hun fortsatte og rynkerne i hans pande glattedes lidt ud "Du fortjener også bedre end det.." nøjedes han med at svare og kvalte en afværgende kommentar om, at hun ikke behøvede fortælle forældrene om ham. Han åbnede munden for at tilføje noget alligevel, men lukkede den igen da hun rakte det sidste stykke ind over bordet og lukkede fingrene om hans hånd.
Instinktivt gjorde han det samme og smilede halvhjertet "For en gangs skyld var der vist en grund til det." svarede han lavmælt og skubbede så stædigt alle tanker om forhold, forlovelser og obskøne udtalelser så langt om i baghovedet som han kunne og gav hendes hånd et forsigtigt klem mens han lagde hovedet lidt på sned og så inspicerende på hende "Er det slemt?" han rettede sig lidt op uden at slippe hendes hånd "Hvis du mangler et eller andet kan jeg smutte ud at hente det." fortsatte han beredvilligt og forsøgte sig igen med et prøvende smil.
C L O S E D
|
|