Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 16, 2012 12:23:23 GMT
No matter what we do FOR ALL OF ITS UNCERTAINTY we cannot flee the future• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Den egentligt meget behageligt samtale de var faldet ind i, blev effektivt forpurret og tankerne smidt lige tilbage på grunden til de sad hvor de sad, da den lyshårede healer,der tydeligvis kendte Imogen, henvendte sig til dem. Han slap hurtigt Imogens hånd, følende sig lige dele som et barn der var blevet taget i naboens æbletræ og irriteret over at han netop følte det første.
Han nikkede kort til Imogen og fulgte så efter hende og healeren mod et bestemt lokale og stoppede nogle få skridt indenfor døren. Han tøvede et øjeblik før han fulgte Imogens eksempel og skubbede hætten på sin kappe tilbage. Han beholdt dog kappen på og så sig tydeligt beklemt om i lokalet. Synet af de svævende strikkepinde, og endnu mere det de var igang med, fik knuden i hans mellemgulv til at vokse betydeligt og han sank hårdt før det gav et sæt i ham da døren gik i bag dem.
Han skar en irriteret grimasse over sig selv og vendte opmærksomheden mod Heather talte og skævede hurtigt mod de to tomme stole ved skrivebordet før hans blik var tilbage ved hende da hun præsenterede sig og smilede oprigtigt, omend en smule anstrengt "Det gættede jeg ja.. Kevin." præsenterede han sig kort og med fuldt overlæg kun ved fornavn, uden dog helt at være sikker på hvorfor. Så tav han igen og blev stående og betragtede de to kvinder med en utålmodig panderynke.
|
|
|
Post by Heather Chancellor on May 16, 2012 13:32:07 GMT
Every ordinary day is special for someone somewhere, so smile when your sky is grey* Imogen & Kevin * Outfit *
”Kun når det er nødvendigt…” Smilet var tydeligt i Heathers stemme, som hun gjorde endnu en opfordrende bevægelse mod lokalet hun stod i, som de to tøvende til hendes lettelse fulgte. Døren gled af sig selv i bag dem, hvilket var godt eftersom ingen af dem virkede i stand til selv at håndtere en så normal handling i det øjeblik. Kun Imogens synlige ubehag og nervøsitet over situationen holdt latteren hos Heather nede og fra at bryde alt for synligt igennem til hendes spillende blå øjne.
Hun lænede sig tilbage i sin stol holdende blikket på de to, mens hun ventede på at de to plads og at manden svarede hende. At de slog kapperne tilbage og Imogen ligefrem tog sin af hjalp lidt, men hans svar fik hende alligevel til at hæve et øjenbryn muntert. Med det antal plakater Im havde haft over og omkring sin seng på Hogwarts var hans ansigt hende langt fra ukendt. ”Det regnede jeg med… Kevin – og så holder vi os til fornavne.” Hun blinkede let til ham, før hun sendte Imogen et muntert blik der talte at de skulle have en snak privat om det der. Munterheden fordampede dog som hun så den andens udtryk og alvoren tog endnu engang over.
”Jeg havde håbet du var kommet til mig privat, Im, det vil jeg ikke benægte.” Hun sukkede en enkelt gang, åbnede journalen, skimmede den hurtigt endnu engang, før hun lagde den fra sig på bordet foran sig. Hendes ansigt var tilbage i de professionelle folder med det lille betryggende smil, som hun vinkede dem mod siddepladserne. ”Hvis I vil tage plads? ” Hun nikkede let mod de to stole, før hun skubbede sin stol tilbage, rakte ud og åbnede en låge i den nederste del af skabsreolen. Fra mørket fandt hun en krystalkugle frem, som hun per automatik tørrede af med det klæde den havde ligget i, før hun rakte den frem mod Imogen. ”Hold denne mellem hænderne og ind mod din mave. Bliver røgen rød er det falsk alarm. Bliver den grøn…” Hun lod det hænge i luften.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 19, 2012 2:02:02 GMT
that becomes a channel into which thoughts flow
[/size] Tag: Kevin & Heather • Outfit: Here[/center] Det trak lidt op i Imogens ene mundvig over Heathers svar på de drillende ord Imogen selv var kommet med, men det formåede aldrig rigtigt at blive til mere end det. Nervøsiteten havde slået lidt for godt rod i hende, til at hun kunne tænke på så meget andet og i løbet af få øjeblikke var det så godt som glemt igen. I stedet fumlede hun lidt med hægten på sin kappe og lod den glide ud over sine skuldre, samtidig med at Heather præsenterede sig overfor Kevin og omvendt. Hendes blik flakkede kortvarigt over ham, før det endte på Heather og hævede øjenbrynene svagt som respons på det ganske sigende ansigtsudtryk hun mødte. De to havde kendt hinanden længe nok til, at der ikke kunne være tvivl om at det var en forsikring om at der nok skulle komme en forklaring en anden gang. Det tog dog ikke alvoren fra Imogens ansigt og i stedet for at sætte ord på det, valgte hun i stedet for en kort bemærkning at gøre det på noget andet. Hun nøjedes med at nikke til venindens svar, i sikker forvisning om at denne også ville være klar over, at hun havde tænkt sig at uddybe mere på et senere tidspunkt, og fulgte i stedet opfordringen og tog plads i den ene stol. Hendes hjerte bankede hurtigt i brystet på hende og hun følte sig mildest talt en anelse svimmel. Der var uendeligt langt fra den muntre Imogen, som altid havde en kommentar til alt, til den Imogen der lige nu sad i venteværelset og ganske ukarakteristisk, havde svært ved at tvinge et eneste ord frem. Af samme grund nikkede hun stift da Heather holdt kuglen frem mod hende, med blikket rettet direkte imod Heather i stedet for mod genstanden. "Mod huden?" spurgte hun, nu overhovedet uden at kunne skjule nervøsiteten, og nikkede en enkelt gang igen da bekræftelsen kom. For en kort bemærkning, drejede hun hovedet mod Kevin og rakte sin kappe over til ham for at have hænderne fri, uden helt at kunne møde hans blik. Hun var efterfølgende meget bevidst om at holde blikket rettet direkte imod det hun lavede, da hun med rystende hænder fumlede knapperne på sin skjorte op, så hun kunne gøre hvad Heather sagde. Hvordan det lykkedes hende at række frem og tage imod kuglen, var hun ikke helt klar over, men pludselig fandt hun den imellem sine hænder. Begge fødder var plantet solidt i jorden og hun rettede ryggen anelse mere, før hun kastede et enkelt ængsteligt blik på Heather. Nærmest med det samme faldt det igen til kuglen og uden at være klar over at hun holdt vejret, pressede hun det kolde materiale imod sin mave. Et lavmælt gisp undslap hende over den tydelige temperaturforskel og hjertet sad helt oppe i halsen på hende, som en tynd hvid røg materialiserede sig, blev tykkere og efter hvad der føltes som flere timer, antog en utvetydig rød farve. [/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 20, 2012 11:08:50 GMT
No matter what we do FOR ALL OF ITS UNCERTAINTY we cannot flee the future• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin var ikke rigtigt i tvivl om, at Heather udemærket vidste hvem han var. Det var mere undtagelsen end reglen at folk gjorde det og det var et faktum han til stadighed havde svært ved at acceptere, på trods af sine efterhånden snart mange år som professionel Quidditch-spiller og dermed i mediernes søgelys. Han rynkede brynene lidt over Heathers konspiratoriske ord og vidste ikke helt hvordan han skulle forholde sig til dem. Han endte med at forblive tavs og i stedet sætte sig i stolen ved siden af Imogen.
Han så diskret fra den ene til den anden af de to kvinder og samlede hænderne i skødet for ikke at pille nervøst og utålmodigt ved et eller andet og forstod ikke helt det usagte der foregik hen over hovedet på ham. At Heather var skuffet over ikke at være blevet indviet var dog tydeligt. Han forholdt sig dog stadig tavs og afventende og fulgte healeren med blikket da hun fandt en krystalkugle frem og rakte den til Imogen.
Hans blik hvilede et langt øjeblik ved krystalkuglen før han sank hårdt og istedet flyttede blikket til Imogen og tog imod kappen hun rakte over til ham. Han smilede halvhjertet da deres blikke mødtes og rakte impulsiv over og gav hendes arm et hurtigt klem, før hun åbnede sin skjorte og rakte ud efter krystalkuglen. Hans blik var stift fikseret på den lille kugle så snart den fik kontakt med Imogens maveskind og ubevidst holdt han vejret indtil røgen i kuglen umiskendeligt blev rød. Han åndede tungt og tydeligt lettet ud, og lukkede øjnene et kort sekund mens hans anspændte skuldre faldt ned og han igen åbnede øjnene og så på Imogen med antydningen af et smil.
|
|
|
Post by Heather Chancellor on May 22, 2012 8:37:26 GMT
Every ordinary day is special for someone somewhere, so smile when your sky is grey* Imogen & Kevin * Outfit *
Heather nikkede let og valgte så for en sikkerhedsskyld at svare højt også. Som veninden så ud var det ikke til at vide om et enkelt nik var nok til at få et budskab over, selvom et blik havde været det så kort for inden. ”Mod huden vil give det klareste svar ja, og det sikreste.” Krystal kuglen virkede gennem tøjet, men alt efter dets materiale, behandling og brug kunne rester af tidligere brugt magi hænge ved og sløre resultatet eller helt forskrue det.
Stilheden lagde sig i rummet, som Heather slap kuglen og derved overgav den helt til Imogen. Hun foldede hænderne foran sig på bordet og ovenpå journalen, mens hendes blik forblev på venindens ansigt til det gav det første hint af forandring og hun så ned på krystalkuglen. Et utvetydigt resultat. Hun missede ikke det blik de to udvekslede og mærkede atter et muntert anstrøg snige sig ind i hendes smil. ”En fejl at tage af den røde farve der… så håber jeg det var var hvad I ønskede… for nu?” Hun kunne ikke lade være med at stikke en smule til veninden nu spændingen var udløst og nervøsiteten havde fået grund til at lægge sig.
Roligt fandt hun sin noget skriggrønne fjerpen frem og gjorde et notat i journalen, der afsluttede dens brug for denne gang. Med et svip af løse papirer lukkede den sig selv i som hun flyttede pennen og forlod bordet for en plads i reolen bag hende. Heather så op på parret overfor sig og smilede så skævt til Imogen. ”Har jeg nogensinde fortalt dig at den blev blå da jeg holdt den første gang?”
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 30, 2012 8:04:36 GMT
that becomes a channel into which thoughts flow
[/size] Tag: Kevin & Heather • Outfit: Here[/center] Hendes hænder rystede svagt, da hun rakte frem og tog imod krystalkuglen fra Heather og i et øjeblik var hun bange for at hun ville tabe den. Alligevel lykkedes det på en eller anden måde hende at presse den imod sit maveskind, med en puls der slog uendeligt hurtigt. Ventetiden var uudholdelig, men så snart den karakteristiske røde røg materialiserede sig inde i glaskuglen, var det en gennemgående lettet følelse der overmandede hende. Hendes skuldre faldt en anelse og hun drejede hovedet for at møde Kevins blik i et kort øjeblik, med antydningen af et smil på læberne. Det voksede sig større over Heathers drillende ord og hun slap et lavmælt fnys og så på veninden. "Det var det," svarede hun på begges vegne, uden egentlig at være i tvivl. Forsigtigt overlod hun glaskuglen til Heather igen og beskæftigede efterfølgende sine hænder med at knappe skjorten igen. Hun hævede et enkelt øjenbryn over venindens spørgsmål og rystede en enkelt gang på hovedet. Grunden til lige netop det, var dog ikke noget videre mysterie for hende, men alligevel spurgte hun: "Så wilieblodet har også sin effekt der?" Et drillende smil bredte sig over hendes læber. "Eller også var det bare fordi, det var datteren af to ærkeravne du ventede." C L O S E D
[/blockquote] [/justify]
|
|