Wine is bottled poetry

[Aisling Delaney]

When the wine is in, the wit is out

WORDS - 403
TAG - SIMON
OUTFIT

De ældre gæster var så småt på vej hjem, i hvert fald dem der ikke kunne tage den mere ungdommelige del af festen, og de blev efterhånden afløst af et yngre klientel. Tøjet var stadig formelt, men lidt mindre stift, dog så de fleste stadig særligt prangende ud. Det band der var ansat til at spille dansede rundt oppe på scenen i det store balsalslokale, og det var her resten af festen foregik. Det var også i denne sal man kunne finde en bar, med en meget skinnende sort bordflade, hvor et par tjenere stod og skænkede alt op man kunne ønske sig.

Ballets dronning, den lyshårede pige der tidligere var blevet erklæret forlovet, var godt i gang med at hælde flere shots tequila ned. Hendes hår var efterhånden blevet en anelse pjusket, hendes kjole var der blevet trådt på et par gange, og hun havde løsnet lidt op i korsettet uden at tænke over hvilket indtryk det kunne give. Aisling var dødtræt af den her fest allerede, og selvom Jonathan var en fin fyr, som hun ikke havde noget imod, var hun træt af at hendes forældre altid skulle bestemme alting. Da hun ikke havde modet til at konfrontere dem, havde hun altså valgt at drikke sig i bordet i stedet. Jonathan havde hun nærmest kun undgået, samt alle andre hun vidste ville holde med hendes forældre. Hun ville ønske Matt var til stede, og så alligevel ikke, for hvor ville det egentlig være ydmygende for ham, specielt når hun nu ikke kunne finde ud af at sige dem imod. Aisling kastede hovedet tilbage, da hun drak endnu et shot, som denne gang var ild whiskey og skar en grimasse over smagen, hun stadig ikke var fuld nok til at ignorere. Frustreret, bankede hun glasset i bordet og gav sig til at betragte de dansende unge mennesker, og misundte dem deres gode humør.

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Aisling ~ Outfit: Here

Simon havde været skeptisk fra første sekund, men i sidste ende kunne han ikke modstå muligheden for at se en af de ældre magiske familier i deres forsøg på at række ud og vise samfundet omkring dem, at de ikke var en flok fuldblodsfanatiske galninge, som deres søn var. Der lå naturligvis ganske mange konfliktfyldte følelser ved at dukke op, men ud over at det var godt for hans offentlige image, så var han også nysgerrig og nysgerrigheden drev ofte værket.

Han stod der nu, svagt beruset, og musede over det han havde hørt og set, uden at være helt sikker på hvad han burde gøre ved det. Aisling var sammen med Matthew Blythe, det havde han lært for ikke lang tid siden, men alligevel var der ingen tvivl om, at hun lige var blevet erklæret forlovet med Jonathan Young for under en time siden. Det gav ingen mening – medmindre man kendte en smule til fuldblodsfanatikernes tendens til at planlægge deres unges fremtid. Simon musede ove sine nye informationer over et glas med whiskey og så ud over gæsterne. Hans blik faldt på den selvsamme lyshårede pige, der havde gjort livet surt for ham i skoletiden, og han tog en rask beslutning, da han rettede sig op og satte kursen imod hende. Uden nogen elegant indgangsreplik, og med blot en anelse skadefryd, standsede han med siden til hende og drejede hovedet med let hævede øjenbryn. ”Tillykke med forlovelsen, Aisling. Hvad siger Matt egentlig til de lykkelige omstændigheder?” Han tog en tår af glasset med en rolig mine og så ud i rummet, som om hans opmærksomhed ikke hvilede på pigebarnet i sort, der tydeligvis ikke var tilfreds med tilværelsen.

[Aisling Delaney]

When the wine is in, the wit is out

WORDS - 382
TAG - SIMON
OUTFIT

Aisling hvilede hovedet i hænderne, mens hun sad og betragtede sig selv i spejlet overfor. Hun begyndte endnu en gang at tænke på hvorfor hendes mor konstant ville have hende ned i gammeldags troldmandstøj, der var kedeligt og sort og ikke særlig interessant at se på. Et par ideer til hvad hun kunne have på til sit kommende bryllup løb igennem hendes tanker, men hun opgav tanken, da hun langt hellere ville være sammen med Matt end at få en smuk kjole og et storslået bryllup. Hun vendte sig om da hun så en bekendt i spejlet der havde kurs mod hende, og betragtede undrende den ældre kollegiekammerat der var på vej mod hende. Hun havde ikke rigtig snakket med ham siden hendes sjette år, hvilket også havde været ret korte samtaler, og hun var nysgerrig efter at se hvad han ville.

Aisling skubbede sig ned af den høje barstol mens han snakkede, og fik klodset foden på det efterhånden lidt klistrede gulv, og kiggede op på ham. Hun rettede nyttestløst på sit hår og slog med hovedet.
”Mange tak, han ved ikke noget endnu – jeg har først lige fået det at vide selv. Det er dog tydeligt at mine forældre synes det er en vanvittig god ide ikke? Så du hvor glade de så ud?” Sagde hun og himlede med øjnene. At Aisling havde vidnet imod sin bror og var sammen med Matt måtte i en hvis grad vise Simon, at hendes forestillinger om hans ringe blod ikke hørte til hende længere, og at hun efterhånden, og til nogens overraskelse havde forandret sig.
”Det viser sig at det var min forlovelsesfest og jeg er død deprimeret. ” Sagde hun og vaklede lidt på stedet, mens hun forsøgte at stille skarpt på den unge mand.

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Aisling ~ Outfit: Here

Simons ord var ikke videre velmente, men han gemte ironien bag et skævt smil og et fraværende blik, imens han drak Delaney-familiens alkohol og betragtede de andre gæster snakke, danse og socialisere. Det virkede alt sammen så opstyltet og helt igennem falsk, men det var ham ikke uvandt. Han færdedes ikke så sjældent lignende steder efterhånden og befandt sig overraskende godt midt i alle de tomme samtaler og opsatte frisurer. Det samme så ikke ud til at gælde for Matthews lille kæreste og det i sig selv fortjente lidt opmærksomhed.

Hendes beruselse var åbenlys, men den chokerede ikke just hendes mugglerfødte tidligere klassekammerat. Han hævede blot et øjenbryn, nikkede en enkelt gang som svar på hendes spørgsmål og rettede blikket imod hende igen. ”Ekstatiske,” bemærkede han tørt, før han drejede hovedet en anelse, så sig over skulderen og derpå vendte tilbage til at betragte et dansende par. Han tog en dyb indånding, sukkede lydløst og kneb øjnene en anelse sammen. Det tog et par sekunder at tage sig sammen, før han reagerede på hendes sidste falliterklæring af en udmelding. Han skulle lige overveje sit svar og leverede det relativt dæmpet, selvom der ikke lige var nogen i den umiddelbare nærhed. ”Har du overvejet en enkelt gang at lade være med at følge deres mindste vink?” Blikket han sendte hende var komplet neutralt og hans øjenbryn atter engang hævede med en afventende mine, som om han ikke lige indirekte havde kaldt hende svag.

[Aisling Delaney]

When the wine is in, the wit is out

WORDS - ´287
TAG - SIMON
OUTFIT

Aisling lænede sig op ad barstolen, og holdt balancen ved at placere sin højre hånd på det bløde sæde. Hun fulgte hans blik mod parret der dansede, et syn der gjorde hende en smule sørgmodig, da hun følte sig ensom og forladt til denne fornemme fest. Matthew var ikke meget trøst i sidste ende, da hun havde en følelse af at han stadig havde tankerne andet steds ind i mellem. Det var dog kun en mavefornemmelse og hun gemte den godt væk alle de gange hun var sammen med ham.

Aisling mødte hans blik og bed sig forsigtig i læben. Spørgsmålet ville komme før eller siden. Hun anede dog ikke hvad hun skulle svare, så hun improviserede, hvilket ikke var smart i hendes tilstand. "Mine forældre har haft nok problemer i år. Jeg kan ikke se hvordan jeg skal give dem endnu en skuffelse." Sagde hun og trykkede håndfladen mod panden.
"Desuden ville de aldrig tilgive mig hvis jeg siger nej" Tilføjede hun og kiggede ud i flokken af dansende unge mennesker, og havde helt glemt hvem hun snakkede til. Hun havde aldrig før delt sine følelser med ham, og det var tydeligvis alkoholen der hjalp dem ud af hende.

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Aisling ~ Outfit: Here

Simon havde ikke meget sympati med Aisling og foregav ikke at have det. Han havde sine egne problemer at slås med og hendes virkede temmelig begrænsede i sammenligning fra hans synspunkt. Af samme grund rynkede han blot panden en anelse og så skeptisk på hende. Han himlede med øjnene, rystede lidt på hovedet og tog endnu en tår af sit glas, før han svarede. ”Så i stedet vælger du at skide på Matt. Elegant.”

Et enkelt øjenbryn røg op og han så temmelig sigende på hende. ”Måske minder vi mere om hinanden end jeg troede,” filosoferede han hen over den gyldne væske, før han trak en anelse på skuldrene. ”Altså bortset fra, at jeg aldrig ville lade andre diktere hvordan jeg skal leve mit liv. Men hvis du har det godt med det, så får du sikkert et skønt liv med ham dine forældre udvalgte. Hvis du er rigtig heldig følger han også i din storebrors fodspor...” Hans mine var forbløffende rolig, med tanke på emnet, men det var nøjagtig hans stil og selvom det var hans gamle klassekammerat han talte til, så var det ikke anderledes end det ville være med enhver anden.

[Aisling Delaney]

When the wine is in, the wit is out

WORDS - 275
TAG - SIMON
OUTFIT

Aisling kiggede skeptisk på ham og lagde hovedet lidt på skrå, efter han behandlede Mary endnu dårligere end hun nogensinde ville behandle Matt, var hans udtalelse en smule dobbelt moralsk, men hun var for fuld til at svare ham igen. Hun sukkede dybt, og lod blikket vandre rundt på de dansende, før det endnu en gang landede på ham. Det så ud til at han var kommet hele vejen over til hende, for at tvære en omgang negativ energi ud i hovedet på hende.

"Der er flere grunde til jeg ikke har sat mig imod endnu, og Jonathan er ikke på nogen måder ligesom min storebror. Han ville være en god og rar mand, og jeg ville ikke have noget imod ham hvis ikke jeg var sammen med Matt, og derfor forelsket i en anden" Sagde hun og rystede på hovedet af hans martyr agtige tale, som han slet ikke levede op til.
"Desuden, kan jeg ikke se hvorfor jeg skulle lytte til råd fra dig, dit liv har ikke ligefrem udviklet sig meget bedre end mit" Sagde hun og hævede øjenbrynene let. Det var ikke et forsøg på at nedgøre ham, men mere en konstatering af omstændighederne. Deres liv havde på mange måder været ens, som han sagde, lettere turbulent og uden særlig megen kærlighed.

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Aisling ~ Outfit: Here

Simon hævede begge øjenbryn og betragtede Aisling i total tavshed i flere lange øjeblikke. Det blik han sendte hende talte dog sit eget sprog om hvorvidt han var enig i hendes sidste udtalelse og han endte da også med at fnyse dæmpet, trække lidt på smilebåndet og ryste på hovedet. ”Du skal ikke lytte til råd fra mig, primært fordi jeg ikke har tænkt mig at give dig nogen – og jeg jeg ved ikke hvordan du har fået den opfattelse, at mit liv ligner dit på nogen måde,” konkluderede han, som direkte svar på hendes ord. ”Jeg styrer mine egne affærer. Du bliver styret af dine forældre – og snart af en mand. Skønt, ikke?”

Han tog en dyb indånding, før han fremtvang et smil til hende, uden at det på nogen måde nåede hans øjne. ”Jeg ville have ondt af dig, hvis ikke det var Matthew du bedrog. Så fortæl mig... Har du selv tænkt dig at fortælle ham det, eller skal jeg?” Et øjenbryn blev hævet og selvom hans mine virkede afslappet, så var der trods alt ikke den store tvivl om den underliggende trussel. Nok havde han begået fejl i sit liv, men én ting han for det meste havde formået, var at stå ved dem. Kunne pigebarnet foran ham ikke gøre det, ja så så han ingen grund til at give hende den lille bid af respekt det ville være, at lade hende overbringe informationen selv. Han var ikke fuldstændig sikker på at han ville gøre det uanset, men det undlod han strategisk at nævne.

[Aisling Delaney]

When the wine is in, the wit is out

WORDS - 293
TAG - SIMON
OUTFIT

Aisling betragtede ham mens han snakkede, og blev mere og mere forbløffet over hans ord. De første øjeblikke forstod hun ikke hans vrede eller hans motivation. Det kunne da ikke være vrede der stadig stammede fra det rygte hun spredte om ham på sit femte år, det var da så længe siden, at han umuligt kunne bære nag selv flere år efter.

"Du har tydeligvist ikke læst på lektien Simon" Sagde hun og kiggede på ham med en vis foragt i blikket, for første gang siden hans første ord denne aften. Havde han rent faktisk sat sig ind i hendes situation, og kritiseret hende, ville det være noget andet. Hun kunne ikke respektere ham for hans flyvske anklager, der manglede grundlag.

"Jeg fortæller det til Matthew, og også at jeg ikke har besluttet mig. Højst sandsynlig vil han ikke blive så ked af det som du giver udtryk for. Du skal dog være meget velkommen til at sige det, også selvom jeg så må forklare mig ud af den meget farvede forklaring du helt sikkert vil fremlægge ham" Sagde hun hvislende og trådte et skridt tættere på ham. Aislings sind var i kog, men hun nød det, det gav et pusterum fra alle de tyngende tanker om forlovelse og ansvar.

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Aisling ~ Outfit: Here

… ”Hold nu kæft,” fulgte det i et nærmest træt tonefald, lige efter Aislings spidse kommentar. Han himlede med øjnene, rystede på hovedet igen og så på hende som om hun ikke havde mere end et par hjerneceller til at holde sig med selskab. Det var da også nogenlunde hans konklusion ud fra den undertrykte adfærd hun havde udvist i aftenens løb og han mente hvad han sagde, om næsten at have ondt af hende. ”Jeg troede måske du var kommet videre siden sjette årgang,” kommenterede han, som om det ikke var ham selv, der sad fast i fortiden. ”Men jeg kan høre, at du stadig ikke er i stand til at træffe dine egne beslutninger. Lærerigt.” Han tog en tår af glasset med whiskey, betragtede hende med et nærmest udfordrende blik og kneb øjnene en smule sammen.

For sig selv kunne han ikke lade være med at overveje hvor langt han kunne trække den, før han drev hende til at hæve stemmen, men han vidste at det ikke var smart og endte da også med at hæve sin frie hånd. ”Fred. Undskyld. Det er ikke min opgave at ødelægge din lykkelige dag, prinsesse, men husk nu lige at informere stalddrengen – jeg mener Matthew – om at der ikke bliver flere ture i høet.” Han kom til at smile over sin egen joke, selvom den overhovedet ikke var sjov. ”... Hvis det altså er det du ”beslutter” dig for.” Citationstegnet han lavede med to fingre understregede hans ironi, men smilet var væk igen, ligesom den sidste rest whiskey i glasset.

[Aisling Delaney]

When the wine is in, the wit is out

WORDS - 320
TAG - SIMON
OUTFIT

Simons første udtalelse gjorde det ikke meget bedre, Aisling mærkede vand i sine øjne, mens hun kneb dem mere og mere sammen. Det var længe siden hun havde været så arrig, og hun hadede Simon for at påvirke hende så meget, selvom hun havde prøvet på at være uberørlig.
Hendes skulende blik forsatte blot mens han forsatte med hans åndssvage kommentarer, hun bed kæberne sammen og foldede armene foran brystet.
"Hvad ved du om det Simon Fulderik?" Svarede hun igen og slog med hovedet.

Aisling tog derefter et skridt mod ham og prikkede ham lige under hans hæslige lille sløjfe. Hun stirrede ham ind i øjnene og bed sig i læben, hvorefter hun sagde:
"Hvis du tror du bare kan valse ind, og svine mig til på den måde, i min families hjem, så tager du fejl Simon" Sagde hun og knyttede hænderne.
"Når min far hører hvordan du har behandlet mig så kommer han efter dig og det bliver ikke noget kønt syn mudderblods!" Sagde hun og var i sit følelsemæssige udbrud, kommet til at hæve stemmen en anelse for meget, så nogle af de omkringstående hørte hende. Aisling vendte sig om, mødte et par blikke der stirrede frastødt på hende, hvorefter hun styrtede ud af lokalet.

OUT

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Aisling ~ Outfit: Here

Simon havde mere end et svar på hvad han vidste om det klar på læberne, men tav, overraskende fornuftig, selv midt i sin tydelige provokation. Han var gået over grænsen, når hun gav sig til at kalde ham fulderik, og selvom hun måske ofte ville have haft ret, så var han faktisk nogenlunde ædru lige denne aften. Nogenlunde. Han kneb øjnene sammen, som hun gav sig til at prikke ham i brystkassen, og var nær ved at løfte sin hånd, for at lukke den omkring hendes tynde håndled, da hun lod den falde igen. I stedet blev han stående, komplet tavs, og hørte på hende imens hun hævede sin stemme, blamerede sig selv og endelig...

Begge hans hænder knyttes ved ordet, som han havde hørt så mange gange før fra en af de pokkers selvretfærdige, indavlsprædikende fuldblodsfanatikere og han stirrede indædt på hende. ”Hold. Din. Kæft,” sagde han langsomt og roligt med blikket fikseret på hendes lyse øjne og et faretruende udtryk i ansigtet. Den underliggende trussel var dog hurtigt væk, som hun vendte sig væk og han løsnede sine anspændte fingre fra knytnæverne, imens han rettede sig helt op og fulgte hendes løb ud af lokalet med en nærmest stoisk ro, selvom hjertet spænede afsted i hans brystkasse. Blikkene han tiltrak sig blev hurtigt for meget og han fortrak, for at finde et badeværelse, uden nogen intentioner om at forlade festen og give hende den tilfredsstillelse før han havde fået sig et glas eller to mere på husets regning.

CLOSED