On a cold winter night, you're everything I need

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddies fødder bankede let imod skabslågerne, som hans blik åndsfraværende gled over ordene i bogen mellem hans hænder. Den rødhårede troldmand sad på den sparsomme plads på køkkenbordet, mens han ventede på at kogekedlen over komfuret ved siden af gav sig til at hyle og erklærede at teen var færdig. Hvis han havde løftet hovedet for at se ud af vinduet, kunne lyset fra de andre lejligheder i Diagonalstræde tydeligt ses, sammen med sneen der stadig dalede ned over den travle storby.

På en sådan decemberaften, havde han dog for en enkelt gangs skyld ladet julefreden sænke sig, uden yderligere intentioner om at skulle udenfor en dør før den følgende dag, ganske tilfreds for nu. Eddie lagde bogen fra sig på bordet og gled ned, idet en velkendt, hylende lyd lød fra den dampende beholder ved siden af ham og kort efter var han på vej ind i stuen med to kopper te, med bogen fra før under den ene arm.

tag: Julie Aderyn Young.
notes: -
outfit: her.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Skt. Mungos var udsmykket med smukke gyldne glober, der svævede fredeligt oppe under loftet, og man skulle ikke gå langt for at finde et stedsegrønt juletræ eller dansende feer i bur. Men på trods af de gennemførte dekorationer og milde healere, så nåede julestemningen aldrig Julie, når hun var indlagt. At befinde sig i sin kærestes lejlighed var langt hyggeligere, og hun havde ikke tøvet et sekund med at tage til Diagonalstræde, da hun blev udskrevet for et par dage siden. Men selvom healerne havde sagt god for, at hun kunne forlade hospitalssengen, var hun stadig sengeliggende - og lige nu lå hun henslængt i sofaen i den lille stue foran ildstedet, mens kedlen hylede ude i køkkenet.

Da Eddies fodtrin lød i stuen, rettede Julie sig op i sofaen, så hun ikke fyldte det hele. Hun havde to puder som støtte og et tæppe at varme sig med, men lige nu skubbede hun det hele til side, så hun kunne sidde ordentligt op. "Åh, du er en skat." mumlede hun, da hun tog imod den ene af tekopperne, hvorefter hun lænede sig bagud med en dyb udånding.

outfit

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Det var ikke løgn at Eddie følte han havde meget om ørerne for tiden og det hele pressede mere på end han måske lige ville indrømme over for sig selv. Ikke desto mindre brugte han mindst lige så meget tid på Julie som han gjorde på Quidditchtræningen og han havde bestemt intet problem med netop det. Det rev og flåede i ham at hun stadig var syg og at Healerne stadig ikke vidste hvad de skulle stille op, men han kunne ikke give slip på håbet om at de nok skulle finde ud af noget. Lige netop det havde det med at vandre rundt i hans tanker på alle mulige tidspunkter og han havde for tiden fået mere end en enkelt anmærkning for at være for fraværende i spillet af træner Llewellyn.

Han følte sig roligere når han havde hende omkring og vidste at hun ikke igen var på Mungos eller måske var dejset om i en eller anden lusket gyde. Han var blevet dårligere til at være væk fra hende, efter hun var forsvundet i flere år og med sygdommen oveni blev det bare tredoblet. Et lille, varmt smil voksede frem på hans læber over synet af hende i sofaen, selvom en bekymret rynke ikke helt kunne holde sig fra hans pande. Den forsvandt tilnærmelsesvis over hendes ord, som han rakte hende den ene kop og satte sin egen fra sig på bordpladen. "Alt for dig," svarede han og bukkede sig frem for at plante et kys imod hendes pande, før han også selv gled ned i sofaen med siden til og det ene ben hvilende mod ryglænet, mens det andet hang ud over kanten. Han lod bogen hvile imod sit lår, uden lige at gøre tegn til at åbne den igen. "Hvordan har du det?" spurgte han og rakte en arm frem for at lade hånden glide over hendes ryg.

tag: Julie Aderyn Young.
notes: -
outfit: her.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Perioden med sygdom var nedslående på andre punkter end det, at hendes helbred ikke var i orden. Magtesløsheden var frygtelig, men det værste var, at hun ikke kunne klare sig selv, også selvom dem hun var afhængig af, var folk hun holdt og elskede. Hvor meget hun end elskede Eddie, så var det pinefuldt at være henvist til hans sofa fordi hun var syg og ikke fordi hun selv havde besluttet det, men hun trøstede sig med, at det under alle omstændigheder var bedre end en hospitalsseng - og hvad der virkelig gjorde, at hun faldt til ro var, at hun ikke tvivlede et sekund på, at Eddie ikke syntes hun var selvisk.

Tekoppen var varm mod Julies kolde fingre, og hun smilede mildt da han svarede hende Normalt var hun kommet med en smart kommentar igen, men med trætheden der trykkede konstant, kørte hendes tanker slet ikke i de baner for tiden. I stedet takkede hun ham lavmælt og lukkede kortvarigt øjnene, da hun mærkede hans læber mod sine pande. Sofapuderne veg under Eddies vægt, og Julie strammede sit greb om koppen for ikke at komme til at spilde. "Jeg er ok," svarede hun og smilede indforstået til ham. Det var selvfølgelig taget omstændighederne i betragtning, og selvom Julie følte sig svækket, havde hun stadig lidt selvironi. Hendes svar var ærligt, men hun vidste at Eddies bekymringer ikke ville blive mindre af den grund - i hvert fald ikke før hun begyndte at sige 'jeg har det bedre'. "Sofaen er hundrede gange bedre end en hospitalsseng. Også selvom vi burde have købt en ny for evigheder siden." sagde hun med et let hævet øjenbryn og vendte derefter opmærksomheden mod teen, som hun tog en tår af. Først da gik det op for hende, hvordan hun havde formuleret sig, og hun prøvede at se så neutral ud som muligt, da hun rettede sig selv. "Du burde." sagde hun ned i koppen og undgik bevidst at se op på ham.

outfit

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddie betragtede Julie og det efterhånden noget så velkendte trætte udtryk der hvilede over hendes ansigt og forsøgte at skjule noget af den bekymring der til stadighed gnavede i ham, dog i den viden at Julie selv var ganske klar over netop det. Det betød dog ikke, at han ikke forsøgte at lade være med at gå rundt med en kronisk rynke i panden døgnet rundt også selvom det hjalp gevaldigt i det mindste at have hende indenfor rækkevidde. Hans hånd fortsatte kærtegnene mod hendes ryg og han sendte hende et mildt smil over hendes svar. "Godt," svarede han lavmælt, uden helt at være klar over om det i realiteten var dette. Det var dog langt at foretrække frem for erklæringer om at hun havde det værre.

Eddie lod hånden falde igen, uden at slække på det milde smil, inden han igen rettede blikket åndsfraværende mod bogens bagside med den intention at læse bagsideteksten endnu engang, skønt han allerede var begyndt på indholdet. Han nåede dog ikke længere end til den første linje før Julie talte igen og med ét røg hans øjenbryn op over hendes formulering. Han drejede ansigtet imod hende igen og kunne ikke lade være med at smile bredt nok til at hans tænder viste sig bag læberne, også selvom hun rettede sig selv kort efter. "Du burde nok hjælpe mig med at vælge en ny, ja," svarede han og så på hende med et let drillende blik der dog samtidig bar et gran af alvor i sig og han kunne ikke rigtigt slippe hendes lille fortalelse igen.

tag: Julie Aderyn Young.
notes: -
outfit: her.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Julie stirrede stift ned i sin tekop og vidste ikke helt, hvordan hun skulle have det med, hvad hun lige skulle have sagt. Dette sted føltes jo mere som hjem end noget andet, men hun kunne ikke ligefrem påstå, at hun følte sig etableret - for slet ikke at tale om, at tanken om at bo hos sin kæreste officielt skræmte hende en hel del.

Til Julies lettelse gravede Eddie ikke i det, men den drillende tone undgik ikke hendes opmærksomhed. "Den skal være større og blødere, så jeg har et sted,hvor jeg kan sove ordentligt." sagde hun, hvorefter hun endelig løftede blikket fra koppen og så på Eddie igen. Smilet hvilede i hendes øjenkroge, men ligesom ham kunne hun ikke helt ignorere alvoren, hun ufrivilligt havde bragt på banen. Det slog hende dog ikke ud, og hun smilede snart skælmsk til ham. "For jeg kan jo ikke være i din seng, når du først er faldet i søvn og breder dig ud over det hele." fortsatte hun drillende og slap thekoppen med den ene hånd for at puffe blidt til hans ene skulder med en lukket næve. Hun nåede dog aldrig så langt, fordi hun mistede grebet om koppen, så noget af det varme indhold skvulpede ud over både hende og sofapuder. Allerede inden det skete, mærkede hun sine fingre svigte, men hun var ikke hurtig nok til at forhindre det i at ske. "Åh." udbrød hun lavmælt og skar en grimasse, da theen var meget varm. "Undskyld, jeg..." mumlede hun og rynkede uroligt brynene, mens hun prøvede at rykke sig frem i sofaen, så hun kunne komme til at sætte koppen fra sig på bordet, uden nogen særlig succes.

outfit

[Eddie Llewellyn]

i said i wouldn't kiss you,
. . . . . . . . . . . . . . . . T H I S I S T O R T U R E

Eddie lod blikket hvile på Julie og han kunne ikke lade være med at smile lettere underfundigt over de ord hun havde sagt, som tydeligvis dog ikke havde været med vilje. Det fik dog adskillige nye overvejelser til at dukke op i hans tanker, men han vidste også at det for nu var noget han skulle holde nogenlunde for sig selv.

Han smilede bredt over hendes fortsatte ord og måtte himle med øjnene. "Mig bekendt har jeg da ikke væltet dig på gulvet endnu," svarede han og hævede de røde øjenbryn let til hende, men nåede ikke at fortsætte med de næste ord han havde i hovedet, før hun havde puffet til hans skulder og i det næste kom til at spilde den varme the ud over både sofaen og hende selv.

Rynken var tilbage på hans pande og hurtigt rakte han frem for at støtte koppen hun prøvede at sætte fra sig og hjælpe hende med det. Han satte hurtigt koppen fra sig på bordet og drejede sig tilbage mod Julie med et mildt og beroligende smil. "Det er okay," sagde han hurtigt og lænede tilbage i sofaen for at få fisket sin tryllestav op af bukselommen. Uden at sige noget højt slog han et lille slag med den og sofapuderne var helt fri for the.

Eddie lagde med det samme staven fra sig og rakte i stedet ud efter hændes hænder, for at se nærmere på dem. "Brændte du dig?" spurgte han mildt bekymret og så på hendes blege ansigt. "Du er meget besluttet på det med en ny sofa," spøgte han efterfølgende, lettere forsøgende og lod smilet vokse sig skævt.

tag: Julie Aderyn Young.
notes: -
outfit: her.

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Julie nåede aldrig rigtig at registrere Eddies svar igen, da hendes opmærksomhed blev stjålet af kop og the, som hun prøvede at genvinde kontrollen over. Hendes forsøg på at sætte koppen fra sig, blev dog hurtigt overtaget af Eddie, og selvom hun vidste, at han udelukkende gjorde det for at hjælpe hende - og at hun havde brug for hjælpen - så kunne hun ikke ignorere følelsen af vrede og frustration, der pludselig blussede op i hende, og hun blev grebet af en trang til at fortælle ham, at det langt fra var ok, i et meget højt tonefald. Da hun slet ikke magtede at begynde at råbe lige nu, sendte hun ham i stedet et hårdt, nærmest bebrejdende blik, som hun sekundet efter fortrød. Grebet af dårlig samvittighed i stedet, vendte hun ansigtet væk fra ham igen, og hun rynkede yderligere brynene i et fortvivlet udtryk, mens hun så sofapuderne blive tørre på magisk vis ud af øjenkrogen.

Da hun mærkede Eddies hænder om sine, åbnede hun munden for endnu en gang at undskylde, denne gang for hendes uretfærdige reaktion, men hun blev afbrudt af hans spørgsmål, før hun overhovedet havde sagt noget. "Nej," svarede hun og tvang sig selv til at møde hans blik. Da hun tøvede med at fortsætte, kom Eddie hende i forkøbet med kommentaren om sofaen, og ud af det blå kom hun til at le en enkelt gang. Det fortvivlede i hendes blik dog ikke jaget helt på flugt. "Eddie..." begyndte hun men kunne ikke finde ordene til det, hun gerne ville sige. At undskylde igen virkede omsonst, og det føltes håbløst endnu en gang at betro sig om sine frustrationer til ham. Det endte med, at hun bare sad og så på ham.

outfit