Efteråret 2087

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Da Eddie først havde foreslået, at Julie tog med ham til qiudditch-eventet, troede Julie, at han var blevet tosset, men hun blev trods alt smigret over, at han gerne ville have hende med. Tanken om at erklære deres forhold offentligt foran hele den engelske presse var lige i hendes stil, men hun var nu lidt nervøs på grund af eventets omfang - og fordi hun var syg. Hun havde dog for længst bevist, at hun kunne klare lidt af hvert, så længe hun bare var udhvilet, og med Eddie ved hendes side kunne det ikke gå helt galt. Hans blotte tilstedeværelse gjorde, at hun følte sig tryg, og desuden sagde hun ikke nej til en anledning til at gå i høje hæle.

Nok følte Julie, at hun havde forberedt sig mentalt på aftenen, men hun var stadig blevet overvældet af rød løber, klikkende kameraer og ikke mindst det faktum, at hun gik rundt med følelsen af at gå arm i arm med aftenenes hovedperson. Der var en del mennesker, der havde med quidditchbranchen at gøre, til stede, men Julie havde ikke øje for så mange andre end hendes kæreste, og hun havde svært ved at skjule det faktum, at hun var pavestolt. Kun et par enkelte gange var hendes opmærksomhed blevet fanget af personer som for eksempel Kevin O'Hare, hun tydeligt mindedes at have jagtet i en butik sammen med sine to veninder for flere år siden.

Det meste af aftenen var gået med at smalltalke med personer, hun ikke kendte, og hun var efterhånden ved at blive lidt træt af de overfladiske samtaler. Derfor havde hun undskyldt sig til selskabet og bevæget sig hen i et noget mere affolket hjørne, hvor der stod nogle drikkevarer. Hun fandt hurtigt ud af, hvorfor folk holdt sig væk: dørene til blakonen stod på vid gab, og hun gøs da den kolde luft mødte hendes hud. Alligevel var det dejligt med noget frisk luft, så hun endte med at hænge lidt ud ved bordet med drikkevarer. Det var ikke med hendes gode vilje, at hun havde efterladt Eddie, men hun havde fundet, at hun ikke rigtig kunne tillade sig bare at trække afsted med ham.

outfit

[Jake Loretz]

you heard that i was trouble ,
BUT YOU COULDN'T RESIST
J U S T T A K E A B I T E L E T M E S H A K E U P Y O U R W O R L D
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Jake var ankommet med en kvinde der var et par år yngre end han selv. Melanie var navnet, men det var nok også hvad han vidste om hende. Han kendte hende ikke specielt godt, men da han havde spurgt hende om hun ville følges med ham til Quidditch-eventet havde hun sagt ja. Desuden kunne han ikke slæbe Fenella, som på trods af at hun havde forladt ham endnu var hans kone, med og i Jakes øjne så det bedst ud at komme anstigende med en dame på armen, specielt med alle de fotografer han vidste der ville være der. Desuden kunne det jo være Fenella ville se billederne derfra, måske det ville føre lidt jalousi med sig.

Det meste af aftenen var gået med at snakke med en masse forskellige mennesker. Spillere, dommere, trænere, journalister, dates, personale. Jake kendte mange af de tilstedeværende og han havde da også set Julie stå med Eddies arm omkring sig. Det havde ærligt talt overrasket ham ret meget at de var kommet sammen, men han havde hurtigt indset at de nu var et par. Han havde ærligt talt ikke troet at Julie skulle finde sammen med Eddie, mest af alt på grund af at hvad han vidste, var hun slet ikke i nærheden. Hvor hun havde været kunne han ikke huske, desuden var han også ret ligeglad. Han havde intet hørt om at hun var kommet hjem.

Dette skulle dog ikke afholde ham fra at tale med hende. Jake undskyldte sig de tre herrer der havde udgjort hans selskab de seneste par minutter og satte i retningen af Julie. Det lille, buttede glas i hans højre hånd blev ført op til hans læber og han lod den brunlige væske glide ind imellem hans læber. Hans gang var lettere usikker, grundet mængden af alkohol som han i løbet af aftenen havde indtaget, som han tilbagelagde afstanden imellem dem. ” Godaften. ” Det skæve smil var at finde på hans læber og at alkoholen havde haft gjort sit var ligeså tydeligt at se.

337 WORDS
for who? Julie Young
click here OUTFIT
PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION TEMPLATE
- NOTES

[Julie Young]

give me your h e a r t ,
and come back home

Den friske brise var lige det, Julie havde brug for, men hun kunne mærke, at kulden ikke var godt for hende i længere tid ad gangen. Hun bevægede sig derfor om på den anden side af bordet med de mange glas og flasker, hvor der ikke var gennemtræk. Så lod hun et blik glide henover bordet, indtil hun fandt det, hun søgte: en karaffel med vand. Håndtasken, der var det eneste hun havde på sig, da hendes overtøj hang i garderoben, placerede hun under sin ene arm, så hun havde frie hænder til at skænke sig selv et glas. Ud af øjenkrogen, så hun den røde manke, og hun kiggede op fra sit foretagende for at betragte sin kæreste et øjeblik med et lettere hengivent smil på læberne. Så fyldte hun glasset med vand og stillede karaflen fra sig på bordet igen.

Julie havde drukket ud og bar nu tasken i sin venstre hånd igen. Netop som hun stillede det tomme glas fra sig på bordet, blev hun tiltalt, og hun vendte sig mod personen med et mildt overrasket udtryk. Det blev dog erstattet af vagtsomhed lige så snart hendes øjne faldt på Jakes ansigt. ”Loretz.” hilste hun og lagde ansigtet i passende neutrale folder, selvom en flodbølge af tanker oversvømmede hende i selv samme øjeblik. Det mentale billede af en gul og blå Fenella på hendes brors sofa stod stadig meget klart, men hun havde svært ved at koble øjeblikkets gru sammen med det naturlige i at se en quidditchspiller til et event, der blev holdt til ære for netop en sådan. Hun havde skam tænkt på, at han nok ville komme, men når hun havde forestillet sig et eventuelt møde med Jake, havde hun forestillet sig en skræmmende mand, med vold i blikket – ikke sin gamle klassekammerat med et skævt smil på læben. Usikker på, hvordan hun skulle have det med situationen, så hun sig om efter Eddie igen som for at få svar på, hvad hun skulle gøre, men han var ude af syne.

outfit