Poison and medicine

[Phillipe Reynard]

are oftentimes the same substance
given with different intents
Tag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here

Philippe så op, da det bankede på døren til hans kontor. ”Lige to minutter,” svarede han fredsforstyreren, der angiveligt var en af assistenterne. Han var klar over, at han havde en ny patient i eftermiddag. Inden han tog imod denne ”Eric Wolfe” skulle han i midlertidig have skrevet de sidste noter ned om de foreløbige fremskridt og symptomer i netop det projekt, som den yngre mand havde udvist interesse for.

Han dyppede pennen en sidste gang, skriblede de afsluttende ord ned på papiret foran sig og lagde det væk, uden at placere det i den rette mappe endnu. Det skulle lige tørre og han tog sig ikke tiden til at gøre det med magi. I stedet rejste han sig og tog en dyb indånding. ”Ja?”
Ganske rigtigt åbnede en fra det assisterende personale døren ud til gangen og stak hovedet ind. Han smilede høfligt til Philippe. ”En Mr. Wolfe er her for a se dig. Han har en pige med. Skal jeg hente dem ind?”

Den unge healer rynkede panden en anelse, rystede kort på hovedet og trådte ud fra skrivebordet. ”Nej. Jeg vil gerne snakke med Mr. Wolfe alene i første omgang, men kan du vise hans partner til ventesalen oppe i stuen? Det kan komme til at vare et stykke tid.”

Assistenten nikkede, lukkede døren igen og forsvandt ned af gangen imod kælderens minimalistiske gæstelokale. Imens fandt Philippe notesblok og en korrigeret kvikskribler frem og placerede begge dele på sit skrivebord. Han pakkede den anden patients journal væk og lagde den tilbage i patientskabet, før han knappede den hvide kittel op til den sidste knap. Det var altid underligt at møde en ny varulv og atter engang få smadret ideen om, at det ikke kun var hans lillebror, der var endeløst plaget af sygdommen.

[Eric Wolfe]

Hope!
of all ills that men endure
the only cheap and universal cure

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Phillipe Reynard ~ (Outfit) :: Here

Eric sad let foroverbøjet på en polstret bænk i det lille gæstelokale der befandt sig i kælderen under hospitalet. Hans blik havde de sidste fem minutter, mindst, været rettet stift mod døren ud til gangen, som kunne han få den til at gå op igen alene ved tankens kraft. Han tog blikket til sig med en smule frivillig tvang og rettede sig en smule op, mens han rakte til siden og lod sin hånd finde Carries. Han drejede hovedet og sendte hende et hurtigt, taknemmeligt smil, uden helt at kunne skjule sin nervøsitet.

Da lyden af en dør der blev åbnet meldte sig, rettede han sig i et hurtigt ryk helt op og så anspændt mod assistenten igen kom ind i det lille lokale. Hans fingre lukkede sig lidt fastere omkring Carries uden at han reelt tænkte over det mens san så afventende på assistenten der blev stående i døren og sendte dem med et beroligende smil "Healer Reynard vil se Dem nu, Mr. Wolfe, men jeg må bede Deres ledsager følge med mig og vente i ventesalen i stueetagen." vedkommende så stadigt smilende fra den ene til den anden og Eric nikkede kort, før han drejede hovedet mod Carrie igen og lænede sig frem mod hende og at tilsnige sig et hurtigt kys, mens han gengældte det klem han mærkede omkring sine fingre "Kryds fingre.."

Han gav hendes hånd et hurtigt klem mere, før han slap den og rejste sig med en dyb indånding for at begive sig det lille stykke fra gæstelokalet til det kontor han var blevet anvist. Han fandt det uden problemer og stoppede foran den lukkede dør for at tage endnu en dyb indånding før han løftede den ene hånd og bankede på.

[Phillipe Reynard]

are oftentimes the same substance
given with different intents
Tag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here

Phillipe tog en enkelt dyb indånding og klarede halsen lavmælt, før han så over på døren og atter engang gentog et ”kom ind.” Han stod ved siden af skrivebordet med den ene hånd på selvsamme og smilede høfligt til den mand, der trådte ind i lokalet. Varulve kom i alle former og størrelser, men de havde alle sammen haft en tendens til at virke afpillede og trætte dengang han startede på studiet som healer. Efter fremskridtene i Stormhatteeliksiren havde han set en fremgang i sunde, røde kinder, velvoksenhed og velbefindende. Selvom de måske alle sammen var plaget af deres sygdom, så stod de færreste efterhånden til en fuld forvandling ved hver eneste fuldmåne og var dermed som sådan sparet for en del.
Denne varulv var ingen undtagelse. Det var nok de færreste, der ville kalde Eric Wolfe afpillet og det glædede healeren at se. Modstandsdygtige patienter var langt at foretrække, selvom han med sit afgrænsede mål ikke kunne tillade sig at være kræsen.

Han rakte hånden frem for at trykke den yngre mands med et høfligt og svagt accenteret ”god eftermiddag,” før han gestikulerede imod stolen på den anden side af bordet og selv satte sig på sin. ”Skal vi springe direkte ud i det?” Uden at vente på svar fortsatte han vandt med et venligt smil. ”Du er her fordi du ønsker at deltage i undersøgelsen af effekten af en ny og anderles eliksir til at behandle din lycantropi, korrekt?” Han hævede begge øjenbryn og så på Eric, før han rakte ud efter et stykke papir, der lå på bordet foran ham. ”Jeg har et par helt simple spørgsmål, der skal bruges i din patientjournal, dernæst følger en fysisk reaktionstest, en synstest og et par andre små-undersøgelser. Det er alt sammen standard og ganske ufarligt. Maximum en uge fra du er gået herfra i dag skulle det gerne være blevet vurderet, om du er egnet og... Lad os se... Der er ti dage til fuldmåne, så hvis du vel og mærke bliver godkendt og har tid til at komme forbi for at modtage medcineringen inden da, så burde du kunne nå at se en kortidseffekt allerede der.” Han kiggede ned på papiret i et øjeblik, før han atter så den unge mand i øjnene. ”Har du selv nogen spørgsmål?”

[Eric Wolfe]

Hope!
of all ills that men endure
the only cheap and universal cure

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Phillipe Reynard ~ (Outfit) :: Here

Eric lukkede hånden om håndtaget og åbnede døren så snart han fik respons inde fra kontoret. Han smilede venligt til manden han gik ud fra, var den Phillipe Reynard Carrie havde omtalt og som han selv havde skrevet frem og tilbage med den sidste uge. Efter at have lukket døren bag sig tog han de få skridt over rummet og tog den hånd der blev rakt frem med et fast tryk og præsenterede sig. Lettere overflødigt, men ikke desto mindre en simpel høflighed der sad på rygraden.

Han skævede til stolen han blev anvist og nikkede med endnu et lille smil, før han trak stolen lidt ud og satte sig "Det synes jeg." han tav et øjeblik for så at nikke endnu en gang mens han samlede hænderne over sine egne lår "Korrekt." svarede han kort, men præcist og tav så igen for at lade den anden tale og lyttede selv opmærksomt, mens han nikkede svagt når det passede ind, men eller ikke afbrød.

Han sad fortsat tavs et øjeblik efter Phillipe tav og tog så en dyb indånding "Hurtigere end jeg havde forventet, men der er jo heller ingen grund til at trække det ud. Jeg er i London måneden ud, så det kunne faktisk ikke passe bedre." han smilede kort og rystede så let på hovedet, for så alligevel at nikke en enkelt gang "Ikke indledende ud over det du sikkert får allermest. De kendte bivirkninger?" han så afventende på den anden mand og tilføjede så hurtigt "Ellers er jeg sikker på jeg nok skal samle et par spørgsmål sammen efterhånden som vi arbejder os fremefter."

[Phillipe Reynard]

are oftentimes the same substance
given with different intents
Tag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here

Phillipe smilede venligt til den unge mand og så afventende på ham, frem for at kigge ned på papiret foran sig med de obligatoriske spørgsmål til journalen. Han nikkede selv og klarede halsen lavmælt, for så at tage en enkelt dyb indånding. ”Bivirkninger,” gentog han. ”Vi er stadig på første afprøvningsstadie, men eftersom eliksiren er baseret på præcis den udgave af stormhatteeliksiren du tager nu, regner vi med at de er minimale, hvis de skulle forekomme. De eneste rapporteringer vi har fået er komplet ufarlige, uhyre lette at behandle. Men eftersom vi som sagt er på første stadie kan jeg ikke fortælle dig hvilke. Jeg kan dog sige at det ikke er nogen, der ville vække uvant opsigt, heller ikke i dit arbejde for... Luftvåbnet, det var det, ikke sandt?” Han hævede begge øjenbryn en smule og smilede så, antydningsvist beroligende. ”Ingen blå eller eksploderende blåbær-lignende bylder eller den slags. Vi er i gang med at finjustere eliksiren en anelse, ikke med at genopfinde den helt fra bunden.”

Han så ned på listen igen og nikkede. ”Så. Jeg skal bede om dit fulde navn?” Uden det store ståhej pegede han tryllestaven imod kvikskribleren, som gav sig til at vibrere og siden skrev. ”Navn:” på den lille notesblok. Så snart Phillipe havde fået svaret og det stod klart i sort blæk fortsatte han til det næste spørgsmål. ”Fødselsdato?” Sådan fortsatte han igennem de mest trivielle spørgsmål indtil han nåede de mere alvorlige. Han betragtede Eric, vandt med reaktionen på det følgende, før han åbnede munden. ”Hvornår blev du bidt? ”

[Eric Wolfe]

Hope!
of all ills that men endure
the only cheap and universal cure

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Phillipe Reynard ~ (Outfit) :: Here

Eric rynkede panden svagt mens han igen lyttede til healeren overfor sig. Ikke fordi han ikke forstod hvad der blev sagt, men i ren koncentration mens han lyttede for at få det hele med og huske det. Han nikkede da der naturligt blev skabt ophold i samtalen med et spørgsmål rettet mod ham selv "Jo, Royal Air Force i Norfolk." bekræftede han og tav så igen, mens hans mundvige trak lidt opefter over den diskrete spøgefuldhed fra den anden side af bordet. Han nikekde igen, uden at det lette smil forsvandt "Det lyder godt. Blå bylder ville være en smule besværligt at bortforklare som en speciel for for sløring."

Han tav igen og tog en diskret indånding mens han skævede kort til kvikskribleren der nu vågnede til dåd. Blik og opmærksomhed var dog hurtigt tilbage på Phillipe, der begyndte at stille spørgsmål igen "Eric Morecambe Wolfe." svarede han kort og præcist og fortsatte på samme måde til det næste spørgsmål "24. februar 2065." det sidste spørgsmål der faldt i den ombæring var ventet, men fik ham alligevel til at tøve et splitsekund, før han med en god portion træning i netop selvkontrol og bearbejdning af traumer, både mentale og fysiske, svarede ligeså roligt på spørgsmålet som de forrige "13. juli 2075."

[Phillipe Reynard]

are oftentimes the same substance
given with different intents
Tag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here

Philippe trak en anelse på smilebåndet og hævede et øjenbryn, uden at kommentere hvad mugglerverdenen ville lægge i blå bylder, som de omtalte, i det hele taget. Det lød i hvert fald ikke umiddelbart som en kombination han selv ville vise sin gamle, uvidende grantante i Sommerset.

Spørgsmålene, der var standard, røg hurtigt ned på den notesblok. De ville senere blive sirligt indført i en formular til den journal han havde gjort klar til den unge mand. Lige nu var det langt nemmere at lade kvikskribleren tage sig af det, men den var ikke helt så nøjagtig, som han foretrak journalerne. Han rynkede panden en anelse ved svaret og nikkede med et svagt anstrøg af sympati i blikket.

Ti og et halvt år gammel. Ikke meget ældre end Jean havde været og oveni mugglerfødt og uvidende om den magiske verden. ”Hvor blev du behandlet dengang og siden?” Det var det samme hver gang. Han havde ondt af hver eneste af sine patienter, men det bedste han kunne gøre var ikke at give dem medlidenhed, men at behandle den sygdom de, måske mere end nogen andre, var blevet overmandet af udefra.
Kvikskribleren fortsatte lystigt med at tage noter af det de hver især sagde og Philippe tog en dyb indånding. ”Ved du hvilken varulv, der bed dig?”

[Eric Wolfe]

Hope!
of all ills that men endure
the only cheap and universal cure

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Phillipe Reynard ~ (Outfit) :: Here

Eric gengældte det lette smil han fik fra den anden mand og følte sig allerede roligere ved hele situationen og lænede sig umærkeligt lidt tilbage mod stoleryggen mens han svarede på de første spørgsmål. Der var stille nogle sekunder efter han havde svaret på hvornår han blev bidt og han smilede svagt til blikket han fik hen over skrivebordet uden selv at føle sig mere berørt end altid. Det var en episode han havde bearbejdet og afsluttet mentalt for flere år siden og det pinte ham ikke længere at tale åbent om det, i det rette selskab.

Han tog en dyb indånding da han blev stillet endnu et spørgsmål og svarede uden hverken tøven eller betænkning "Jeg kom direkte her til Mungos og lå her til jeg kunne komme hjem igen. Derefter fik jeg det næste halve år min eliksir fra en ven af familien, Duane Abbey. Da jeg kom på Hogwarts blev det naturligt nok overtaget af eliksirmesteren og siden jeg gik ud i '83 har jeg fået den udleveret her på stedet en gang om måneden." han tav et øjeblik og skævede til den travlt optagede kvikskribler med et antydningen af et smil. Det var en spøjs opfindelse, omend praktisk, og den morede ham en smule. Så var hans blik tilbage på healeren og han rynkede panden svagt, mens hans blik blev en smule hårdere end før og han nikkede langsomt en enkelt gang før han svarede "Hendrik Goltzius."

[Phillipe Reynard]

are oftentimes the same substance
given with different intents
Tag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here

Phillipe nikkede svagt. Det gjalt langt størstedelen af hans patienter, at de var blevet behandlet på Skt. Mungos. Når det var tilfældet lå der også en patientjournal på dem fra dengang, som han kunne føje til resten. Det overflødiggjorde både blodtype-test og spørgsmål om familieforhold, hvilket passede Phillipe glimrende. Det var ikke ligefrem stik-og-prik han var gået ind i healer-faget for.

”Ah. Glimrende. Så er du jo vandt til procedurerne oppe på første sal,” kommenterede han tilfredst, ignorerende at kvikskribleren ukritisk også skrev det ned. Han lavede en mental note om at Wolfe, ligesom Stockwell, kunne få udleveret eliksiren oppe hos hans kollegaer på den afdeling, i stedet for at skulle igennem systemet i kælderen. Endnu sagde han dog ingenting om selvsamme. Der var en mulighed for at han ikke blev godkendt. Den var lille, men ikke desto mindre tilstedeværende.

Ved sit eget efterfølgende spørgsmål så han afventende på den anden unge mand og hævede derpå begge øjenbryn mærkbart. Kvikskribleren skrev naturligvis blot svaret ned uden overvejelse, men han selv var stille i et langt øjeblik, før han rømmede sig lidt. ”Jaså,” bemærkede han blot lavmælt, uden at nævne den anden patient, der allerede havde svaret nøjagtig det samme. At Goltzius så vidt videdes stadig gik fri var en skandale, men ikke en det hjalp noget at bruge hjernekraft på lige i øjeblikket.

Han så ned på papiret med spørgsmålene og rømmede sig. ”Hvad oplever du, når det er den tid? Hvilke gener har du, på trods af stormhatteeliksiren?”

[Eric Wolfe]

Hope!
of all ills that men endure
the only cheap and universal cure

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Phillipe Reynard ~ (Outfit) :: Here

Eric smilede svagt igen og nikkede som indledende svar til manden på den anden side af skrivebordet, før han rømmede sig hurtigt og også satte ord på "Jeg kender dem ret indgående efterhånden, ja." bekræftede han og lagde en hånd på hvert af stolens armlæn, mens han lænede sig yderligere lidt tilbage.

Det lille smil var forsvundet igen da han blev stillet endnu et spørgsmål og for første gang kom det ikke ligeså prompte som de andre. Efter at have svaret så han ned et øjeblik med rynket pande og tog en diskret indånding, før han så op igen og mødte Phillipes blik. Han vidste ligeså vel som alle andre i den magiske verden, at Goltzius stadig var på fri fod, og selvom det ikke var noget han tænkte over til hverdag, så var tanken langtfra behagelig. Han var i hvert fald ikke i tvivl om, at manden overfor sig kendte til tyskeren, det alene afslørede hans reaktion, ikke overraskende. Eric skar en lille grimasse og nikkede tavst som eneste svar på den andens ene ord og rømmede sig så lidt igen.

Det var med en svag følelse af lettelse han tog imod det næste spørgsmål der var noget nemmere at forholde sig til og han rettede sig lidt op i sædet mens han svarede "Hedeture, kvalme, ofte feber, men ikke hver gang. Jeg føler mig sløv, uoplagt og træt." han gjorde en kort pause og tænkte grundigt før han fortsatte "Ømme, stive led og muskelspændinger. Enkelte gange sløret syn og nedsat hørelse, men det har kun været momentært. Ømt tandkød og smerter i kæben. Sporadisk kløe, men ikke sådan lige samme sted." han skar en lille grimasse igen før han fortsatte. Det var en underlig fornemmelse på den måde at sidde nøgternt og gøre op hvilke gener han levede med de fleste måneder. Dog var de klart at foretrække fremfor den fulde forvandling "Generelt som en slem influenza en gang om måneden." endte han med at afslutte og se afventende på den anden.

[Phillipe Reynard]

are oftentimes the same substance
given with different intents
Tag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here

Philippes spørgsmål var nøgterne, men blev ikke leveret som sådan. Det lå ikke til ham at være følelsesforladt i sin tilgang til patienterne, selvom det langt fra var alle, der var så tilsyneladende velfungerende som manden foran ham.

Hvad der til gengæld gjaldt langt størstedelen var netop de symptomer han opridsede og Philippe veg ikke en mine, som kvikskribleren fik dem ned på papir. Han nikkede langsomt, lyttede og lagde papiret fra sig, sænkende sit blik til notesblokken i et øjeblik, før han vendte det tilbage imod Eric. ”Alt sammen, som jeg er sikker på, at du har regnet dig frem til, symptomer på den forvandling din krop mener den skal gennemføre.”

Han tog en dyb indånding og smilede vagt. ”Er du meget syg – udover det du lige har oplistet? Forkølelser, eventuelle kroniske lidelser?” Kvikskribleren skrev lystigt videre og Philippe betragtede sin patient afventende. ”Tager du medicin ud over den stormhatteeliksir, som du får udleveret her? Det gælder både muggler-medicin og magiske remedier.”

[Eric Wolfe]

Hope!
of all ills that men endure
the only cheap and universal cure

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Phillipe Reynard ~ (Outfit) :: Here

Eric flyttede sig lidt og endte med at læne sig en smule frem igen, efter at have opremset de gener han havde under fuldmåne med den nuværende stormhatteeliksir. Han smilede mens han nikkede bekræftende "Ja, men som den bliver forhindret i takket være eliksiren." det var altsammen vældig logisk når man så nøgternt på det og samtidigt noget han var blevet lige så vant til, som til at snøre sine sko. Det betød dog ikke at det nogensinde blev behageligt og han var det hellere end gerne foruden, hvilket i bund og grund også var grunden til, at han sad hvor han sad.

Han lænede sig lidt tilbage igen mens Phillipe tog en dyb indånding og fortsatte. Selv besvarede han det næste spørgsmål med en let hovedrysten og smilede igen "Nej, sjældent. Den sædvanlige forkølelse en gang om året måske, men ellers kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst havde en sygedag og det ikke var omkring fuldmåne. Og heller ingen kroniske lidelser." han holdt blikket opmærksomt på den anden og rystede så på hovedet endnu en gang "Nej, ikke udover en pille eller eliksir mod hovedpine en sjælden gang." han tav og så afventende på den anden endnu en gang og følte sig efterhånden ganske rolig og vidste ikke helt hvad han havde været nervøs for.

[Phillipe Reynard]

are oftentimes the same substance
given with different intents
Tag: Eric Wolfe - - - Outfit: Here

Phillip nikkede bekræftende og smilede lidt, uden at følge det op med ord. Han havde set forvandlingen et utal af gange hos sin lillebror og kendte den muligvis så godt, som en ikke-lycantrop kunne komme til. Det var i hvert fald efterhånden hvad han selv ville mene. På trods af den delvise succes hans arbejde skaffede ham var det dog stadig ønsket om at sygdommen slet ikke eksisterede, der ansporede ham til at blive ved.

Svaret på hans næste spørgsmål var tilfredsstillende, selvom det nemt kunne have været så meget andet. Kvikskribleren noterede hver eneste ord og endte derpå vibrerende let i luften i den kortvarige efterfølgende tavshed. ”Glimrende,” ytrede den unge healer med et venligt smil til varulv overfor.
Han pegede på kvikskribleren med sin tryllestav igen og den slog en streg under den sidste sætning – en uheldig fabriksfejl, som han trods alt ikke havde fået taget sig sammen til at brokke sig over – før den pakkede sig selv sammen i en uddybning i notesblokkens omslag. Phillipe vendte blikket imod Eric. ”Reaktionstest,” gentog han informativt, før han rejste sig op. ”Du kan bare blive siddende.”

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Omtrent en halv time senere var Erics reflekser, syn, åndredrag og almene velbefindende blevet målt, vejet og nedskrevet manuelt og Philippe stak tryllestaven tilbage på plads med et tilfredst smil. Han havde ikke observeret en eneste af de ting, der kunne sætte en stopper for patientens deltagelse i forsøget og var alt i alt vældig glad for resultaterne, som forhåbentlig skaffede ham selv flere mulige resultater og varulven foran ham et mere komfortabelt liv. ”Det var såmænd det, Mr. Wolfe,” konstaterede han med et venligt smil. ”Du modtager en ugle om senest en uge med nærmere oplysninger, hvis du bliver godkendt. Jeg kan dog ikke se hvorfor det ikke skulle være tilfældet.” Han lagde sagsmappen fra sig på bordet og klarede halsen. ”Jeg indhenter i øvrigt din tidligere journal fra første sal i løbet af de næste par dage og føjer den til det fra i dag. Så skulle alle formalitererne være på plads.”

[Eric Wolfe]

Hope!
of all ills that men endure
the only cheap and universal cure

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Phillipe Reynard ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: C L O S E D

Eric svarede uddybende på de sidste to spørgsmål han blev stillet og skævede ind i mellem til den arbejdende kvikskribler, mens han blik dog langt størstedelen af tiden, var rettet mod healeren overfor ham. Han gengældte det venlige smil da den anden så ud til at være tilfreds med hans svar og så tavst til, mens kvikskribleren blev bragt til ro. Så nikkede han og skubbede instinktivt stolen lidt tilbage da Phillipe rejste sig, uden dog selv at følge eksemplet.

- - - - - - - - - - - - - - -

Eric knappede den sidste knap i sin skjorte igen, mens Phillipe pakkede sin tryllestav væk igen og nikkede med et lille smil til den andens ord "Dejligt.." konstaterede han selv lettere overflødigt, mens han lod hænderne falde og så afventende på den anden. Så nikkede han igen og smilede skævt "Venten er jeg vant til og jeg er som tidligere sagt i London måneden ud, så der burde heller ikke være de store problemer med at fange mig." han gik et skridt nærmere skrivebordet igen uden at sætte sig og nikkede for tredie gang "Selvfølgelig. Det lyder godt." han rakte hånden frem mod healeren med endnu et venligt smil "Jeg håber jeg kan være til hjælp i fremtiden så." han trykkede den andens hånd fast "Tak for i dag, Healer Reynard."

Med det forlod han kontoret igen, lukkede døren bag sig og satte kursen mod trappen der igen ville føre ham op til stueetagen og ventesalen hvor han gik ud fra Carrie stadig opholdt sig. Han følte sig lige dele anspændt og lettet og glædede sig over at der sad et kendt ansigt og ventede.