Wishing for rain as I stand in the desert...

[Donia Monroy]

a drop in the ocean
a change in the weather

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Donia Allaway sad på en bænk ude på den lille terrasse foran huset. Omkring sine skuldre havde hun viklet et varmt tæppe, for skønt vejret endnu var varmt så bragte regnen en kold fornemmelse med sig. Donia trak benene længere op til sig, mens hendes blik strøg hurtigt og øvet ned over teksten i den opslåede fagbog, hun hvilede på sine knæ. I krogene af hendes mund hvilede et smil, der nærmest var permanent disse dage.

Hendes fingre fangede en hårlok der var gledet ud af den løse knold hun havde samlet i nakken og skubbede den om bag øret, uden at tage blikket fra ordene. Hun skuttede sig lidt under tæppet og trak det tættere sammen om sit kraveben, mens hun kortvarigt hævede blikket og så ud imod den silende regn.
[/blockquote][/justify]

[Todd Monroy]

(What I need to live has been given to me by the earth),
(WHY I NEED TO LIVE, HAS BEEN GIVEN TO ME BY YOU)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Todd havde langt om længe taget sig selv i nakken og havde forladt det lille, hyggelige hus' overetage og var gået nedenunder for at finde Donia. Da hun ikke havde været i sit arbejdsværelse som forventet, havde han hurtigt set efter i husets restereden rum, for nu at være endt ved døren ud til den verandaen der førte videre ud på selve gårdspladsen. Selve døren var åben og gennem netdøren der holdt fluer og andet flyvende kryb ude fra selve huset, kunne han se over til stuehuset hvor hans forældre boede og hvor han selv var vokset op. han vidste at han som helt lille havde boet i samme hus som han nu stod i, sammen med sine forældre, men de var flyttet over i stuehuset da først hans farmor og kort efter farfar, var døde.

Han satte en hånd mod netdøren og skubbede den op med en svag knirken. Han huskede sig selv på at få set på den endnu engang, noget han havde udskydt lidt for længe og nu havde han efterhånden vænnet sig til den velkendte knirken. Han kastede et blik til den ene side og stoppede så igen stadig med hånden mod døren, da han fik øje på Donia i en af de røde gyngestole han havde malet op tidligere på året og nu kom helt til deres ret på verandaen.

Det sugede let i hans mave ved synet af hende, af flere grunde end normalt lige denne gang, mens han blik faldt til hundene der havde krøllet sig sammen på trægulvet foran stolen hun sad i. De løftede begge de pelsende hovedet, så på ham med en svag logren og fulgte ham med blikket da han slap netdøren. Den klappede i bag ham med et smæld, men han lagde ikke mærke til den mens han gik nærmere tæppebylten i stolen. Han stoppede ved siden af hende, rakte den ene hånd ud og strøg to fingre over hendes kind med et kærligt smil "Du fryser ikke, vel?" han så svagt bekymret på hende, mens den monotome og beroligende lyd af regnen der faldt, fik ham til at slappe en smule mere af igen.

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
OUTFIT here
NOTES ---

[Donia Monroy]

a drop in the ocean
a change in the weather

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Donias tåspidser på den ene fod hvilede let imod træpladerne der udgjorde verandaens gulv og fik med blide bevægelser gyngestolen til at vippe stille frem og tilbage. Foran hende rørte Darci svagt på sig og fik kortvarigt Donia til at se op med et lille smil på læberne. Med et behageligt suk lagde hun bogmærket på plads mellem bogens sider og lukkede den forsigtigt i, af frygt for at skade den gamle og skrøbelige indbinding. Hendes ene hånd løftede sig og fjernede læsebrillerne fra næsen, som blev placeret oven på bogen i hendes skød.

Donia vendte sit blik mod regnen og gav sig selv et øjeblik til at nyde tilværelsen, inden hun ville komme videre og gå i gang med aftensmaden. Donia kunne ikke forestille sig noget lykkeligere sted at bo end Clover Hill og der var ingen hun hellere ville bo der sammen med. Boblen af lykke havde opslugt hende og hun var sikker på at der ikke var noget der ville kunne ødelægge det.

Lyden af netdøren der gik op fik Donias tanker til at vende tilbage til verandaen og hun drejede hovedet. Et kærligt smil gled over hendes læber, som hun fulgte Todd med blikket ind til han nåede hen til hende. Hun rettede sig lidt op i stolen og lænede automatisk hovedet lidt i retning af hans fingre der strøg over hendes kind. "Nej, ikke det mindste," sagde hun mildt. "Jeg sad bare lige og nød regnen."

[/blockquote][/justify]

[Todd Monroy]

(What I need to live has been given to me by the earth),
(WHY I NEED TO LIVE, HAS BEEN GIVEN TO ME BY YOU)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Todd smilede svagt og nikkede som svar på hendes afkræftende svar og drejede så ansigtet ud mod gårdspladsen og den faldende regn igen. Smilet svandt ind igen, mens han stak den ene hånd i lommen og tog en dyb indånding. Inde fra den overdækkede veranda fik regnen det til at se ud som om hende verden var dækket af et halv-gennemsigtigt slør. Alting var en smule utrydeligt og bevægede sig svagt som når solen en varm sommerdag fik det til at se ud som om omgivelserne bølgede let.

Han løsrev sig fra sine tanker mens han hurtigt trak hånden op fra lommen igen. Han skævede kort ned til Donia med et nyt svagt smil og satte sig så på hug og gav sig til at klø Darci bag det ene øre. Hunden gav sig til at logre igen, og lyden af halen der slog mod verandaens trægulv brød regnens monotomi og hans egen tavshed nogle få øjeblikke. Så tvang han sig selv til at se op igen uden at rejse sig, og smilede til Donia igen "Godt.. den er også værd at nyde." han så ud over gårdspladsen igen og skar en lille grimasse "Selvom den forhindrer at jeg kan lave noget som helst fornuftigt." at han ikke var god til at sidde stille ret længe ad gangen uden noget mellem hænderne, var ingen hemmelighed og slet ikke for Donia.

Han sad lidt og blev ubevidst ved at stryge hunden over hovedet indtil den mente det var nok, rejste sig, gik lidt længere hen ad verandaen og lagde sig igen. Todd fulgte den med blikket mens han for sig selv gentog de ord han havde forberedt så grundigt over de sidste mange dage og som nu sad fast og ikke ville nogen steder og da slet ikke ud i det fri. Han rynkede brynene svagt igen, mens han drejede hovedet og så på hende for tredie gang "Donia..." begyndte han tøvende "Er du tilfreds?" han rømmede sig og fortsatte så "Med os.. at være her.. det hele?" normalt var han ikke i tvivl, men ligenu havde han alligevel et behov for at blive bekræftet i det han allerede vidste.

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
OUTFIT here
NOTES ---

[Donia Monroy]

a drop in the ocean
a change in the weather

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Donia fulgte betaget Todd med blikket, som han sank ned på hug og kløede den veltilfredse hund bag øret. Hun smilede varmt og sank lidt ned i gyngestolen uden at tage blikket fra de to. Under tæppet hvilede hendes ene hånd let over maven der endnu ikke viste nogen synderlige tegn på at indeholde liv. Hun klukkede lavmælt over hans ord og rettede blikket imod de mange millioner klare dråber der saligt ramte jorden. "Du kunne også godt bruge en fridag ind i mellem," pointerede hun mildt og så tilbage på ham med et kærligt blik. Hun var udmærket klar over at Todd ikke var typen der slumrede hen en hel dag, men hun havde altid været af den overbevisning at alle havde brug for en pause ind i mellem. En lidt længere en af slagsen.

Hendes smil forsvandt lidt og svag forvirring voksede sig frem i hendes grønbrune øjne. Det lurede dog stadig i mundvigende som hun lod hovedet falde en anelse på skrå. "Todd, det ved du da jeg er." Hun rynkede svagt på øjenbrynene og afslørede en smule af de lyse tænder i et smil. "Jeg elsker det her. Vores liv. Dig." Hun rakte frem for let at stryge hånden over hans kind, af ingen anden grund end at det faldt hende ganske naturligt. "Hvorfor spørger du?" tilføjede hun dog kort efter og så mildt undrende på ham.

[/blockquote][/justify]

[Todd Monroy]

(What I need to live has been given to me by the earth),
(WHY I NEED TO LIVE, HAS BEEN GIVEN TO ME BY YOU)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Todd mærkede ikke Donias blik på sig mens han kælede for hunden. Han var ikke engang helt opmærksom på nøjagtigt hvad hans hånd lavede, før hunden rejste sig, og fandt sig en anden plads på verandaen. Han så efter den et øjeblik før han drejede hovedet og så op på Donia i stolen med et lille skævt smil "Vi bliver aldrig enige der.. det ved du godt.." han slog blikket ned igen og det lille smil forsvandt igen mens han så ud på regnen.

DEt tog ham nogle minutter at samle sig nok til at dreje hovedet mod hende igen og stille sit svævende spørgsmål. Så snart det var ude i det fri fortrød han ved synet af hendes falmende smil og rynkede bryn. Hendes svar fik ham dog til at smile igen, omend de ikke gjorde ham en tøddel mere rolig. De gav ham dog det lille skub han ledte efter og han holdt blikket alvorligt på hendes ansigt mens han instinktivt lænede ansigtet ind mod hendes hånd da den strøg over hans kind "Det håbede jeg du ville sige.."

Han rynkede panden dybt og slog blikket ned over hendes spørgsmål og greb på samme tid op og tog hendes hånd inden hun fik den trukket helt til sig igen "FOrdi.." han gik i stå igen og tvang sig selv til at se op og møde hendes blik igen og tog en dyb indånding "Fordi, der er noget jeg ville spørge dig om.." hans blik flakkede mellem hendes øjne flere gange, mens han forholdt sig tavs nogle sekunder og forsøgte at aflæse hende.

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
OUTFIT here
NOTES ---

[Donia Monroy]

a drop in the ocean
a change in the weather

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Donias læber trak sig op i et lille smil over hans ord og hun rystede svagt på hovedet. "Ja. Men det skal ikke være nogen hindring…" svarede hun, uden selv at forvente noget specielt svar tilbage igen. Behageligt lænede hun sig en anelse tilbage i stolen og vippede fortsat svagt med foden imod gulvet, mens Todd havde blikket vendt imod regnen.

Donia kunne ikke lade være med at undre sig lidt over Todds spørgsmål, der kom ret uventet og tilsyneladende af en eller anden grund. Donia kunne ikke lade være med at bekymre sig den mindste smule, små irrationelle fragmenter af gamle minder der lurede i krogene, men hendes mere rationelle side tog hurtigt overtaget og overbeviste hende om at hvad end der var i vente måtte være positivt med henblik på hans vendinger. Hendes øjenbryn dannede en svag rynke mellem sig og hun smilede uforstående og rettede sig lidt op i stolen. "Todd, hvad er der?"

[/blockquote][/justify]

[Todd Monroy]

(What I need to live has been given to me by the earth),
(WHY I NEED TO LIVE, HAS BEEN GIVEN TO ME BY YOU)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Todds blik flakkede igen da han fik øje på den svage rynke mellem Donias bryn med en hidtil skjult reserve af den gamle Løves mod, smilede han nervøst og sprang direkte ud i at svare på hendes spørgsmål "Du er min bedste ven..." begyndte han og tav et øjeblik, mens han drejede sig helt om mod hende uden at rejse sig fra sin hugsiddende stilling, men beholdt stadig hendes hånd i sine "Min støtte. Den ene person jeg stoler blindt på og som jeg ved altid er der hvis jeg skulle falde. " han tav igen et øjeblik og sank, men stoppede ikke længe. Fortsatte i stedet stædigt for ikke at miste modet og gå helt i stå.

"Du fortjener hele verden.." han skar en svag grimasse og smilede tøvende "Og jeg ved jeg umuligt kan give dig det, men jeg kan give dig det næstbedste." han rynkede selv brynene og så alvorligt ind i hendes øjne "Min verden.." han slap hendes hånd med den ene af sine og slog ud mod verandaen og gårdspladsen i en altinkluderende gestur "Det har jeg allerede gjort, og du har taget imod den med åbne arme. Det elsker jeg dig for." rynken i hans pande vandt en smule mere indpas "Du opgav så mange andre muligheder for at komme herop, til mig.." han sænkede hånden igen og lod den falde ned på sit ene lår "Hver gang du ser på mig på den måde der, så falder jeg hovedkuls for dig igen..." han smilede lettere forlegent og varmen i hans stemme trak helt op i hans blik og fik smilerynkerne ved hans øjne til at stå tydeligt frem "Når jeg er sammen med dig, er jeg et bedre menneske og når du er væk, er jeg kun halv."

Han flyttede igen hånden fra sit lår igen og stak den i lommen, uden dog at tage blikket fra Donia eller stoppe med at tale "Jeg savner dig når du ikke er her. Når du ikke er her tænker jeg på dig. Når jeg tænker på dig vil jeg bare være sammen med dig igen, og når du er her, så er alle brikkerne faldet på plads." han fumlede lidt i lommen og slog blikket ned et kort sekund og lod det hvile på det punkt han vidste hendes mave var under tæppet. Et bredt, varmt og forventningsfuldt smil bredte sig på hans ansigt og blev siddende da han igen så op og mødte hendes blik "Om halvtreds år vil jeg sidde her, med dig og se vores børnebørn huje rundt ude på gårdspladsen med hundene..."

Han tav igen nogle lange sekunder, før han tog en dyb indånding og satte slutspurten ind "Du er min eneste ene... mit eventyr, hvor beskedent det end er." han trak hånden op ad lommen og lod sig samtidigt synke ned på det ene knæ ved siden af stolen og så lige dele alvorligt, kærligt og direkte skræmt på hende "Jeg elsker dig og jeg vil leve resten af mit liv med dig..." han trak langsomt hånden op af lommen og holdt den frem mod hende, blot for at afløre en lille sort læderæske. Den var åben og afslørede indholdet i form af en ring mens han for 117. gang tog en dyb indånding og ikke kunne forhindre sit blik i at flakke "Donia Allaway.. vil du gifte dig med mig?"

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
OUTFIT here
NOTES ---

[Donia Monroy]

a drop in the ocean
a change in the weather

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Det var først da Todd vendte sig mod hende uden at slippe grebet om hendes hånd, at det så småt begyndte at dæmre for Donia, at der var noget langt større i gærde end hun havde forventet. Overrasket og først uforstående røg hendes øjenbryn den mindste smule i vejret, mens hun i stilhed lod blikket løbe over Todds ansigt. Som han fortsatte voksede en forestilling om hvad der gik for sig for Donia, hvis mave pludselig begyndte at slå kolbøtter - en ting der ikke havde det fjerneste at gøre med det lille foster indeni.

Hans ord, der slog hende fuldstændigt bagover, fik så stort et væld af kærlige følelser til at skyde op i hende og hun var ikke helt sikker på at hun kunne rumme dem uden at sprænges. Uden Donia helt selv var klar over det, hævede hendes frie hånd sig og fingerspidserne strøg kortvarigt hen over læberne og hagen. Et hav er erklæringer der matchede hans fløj rundt i hendes hoved, men hun kunne hverken tale eller havde lyst til at afbryde ham.

For hvert ord blev hun mere og mere sikker på hvad Todd havde gang i og netop som han gled ned på det ene knæ vandt den svage prikken i hendes øjne. Donia vidste ikke om det var overgearede hormoner eller ren og skær glæde der fik de første tårer til at trille ned over kinderne, men hun hældte mest til den sidste. Det var kun anden gang hun havde grædt overfor Todd i de år de havde været sammen, første gang for så længe tilbage og af sorg snarere end af glæde. Men nu var der ikke den mindste smule ulykkelighed at spore i hendes tanker eller ansigt. Sommerfugle eksploderede i hendes mave som han holdt en æske frem, med den smukkeste ring Donia havde set, og stillede det spørgsmål som de fleste kvinder hele livet drømte om at få stillet. Donia kunne ikke afholde et smil fra sine læber, der skiltes i en åndeløs, lykkelig latter. "Ja! Ja, selvfølgelig vil jeg det!"


[/blockquote][/justify]

[Todd Monroy]

(What I need to live has been given to me by the earth),
(WHY I NEED TO LIVE, HAS BEEN GIVEN TO ME BY YOU)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Todd var virkelig tæt på at gå i stå flere gange mens han talte. Den gryende forståelse han fandt på Donias ansigt fik hans hjerte til at banke hurtigere og hurtigere, mens han tvang sig selv til at fortsætte indtil han fik stillet det spørgsmål hele smøren egentligt drejede sig om og holdt så vejret, mens hans blik hvilede flakkende på hendes ansigt.

Inderst inde havde hendes tårer og hendes glædesstrålende smil allerede givet ham svaret, men alligevel fik hendes latter og verbale svar, en bølge af lykkelig adrenalin til at bruse gennem kroppen på ham. Han revnede som en gammel træsko i et lige så glædesstrålende smil som hende, mens han slap hendes hånd og i stedet lagde sin egen bag hendes nakke, for så at trække hende ned til sig i et ivrigt og lettere fortumlet kys.

Smilet sad stadig fast på hans ansigt da han trak sig tilbage og slap hendes nakke. Han rømmede sig let, uden at finde flere ord. Generelt følte han sig lettere mundlam, mens han pillede ringen ud af æsken og tog hendes venstre hånd i sin. Han skævede både nervøst og ekstatisk op på hendes ansigt, før han satte ringen mod hendes ringfinger og lod den glide ned over den, til den ikke kunne komme længere. Han knugede hendes hånd og så nogle sekunder på ringen, før han løftede hendes hånd lidt og plantede et flygtigt kys på hendes håndryg for derefter at se op på hende igen "Nu slipper du aldrig af med mig.. det veddu godt ikke?" spørgte han en smule grødet og rømmede sig igen for at klare den lille klump han havde i halsen.

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
OUTFIT here
NOTES ---

[Donia Monroy]

a drop in the ocean
a change in the weather

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

En stor boble af lykke eksploderede i hendes mave og en varm fornemmelse spredte sig helt ned i hendes tæer og ud i fingerspidserne. Hendes egne hænder lagde sig automatisk omkring Todds nakke da han trak hende nærmere, og selvom hendes kinder fortsat var våde, kunne hun ikke lade være med at smile bredt imod hans bløde, velkendte læber.

Som de brød fra hinanden igen røg endnu en lydløs latter over hendes læber, i noget der nærmere mindede om en udånding. Donia kunne ikke lade være med at holde vejret kortvarigt, som hun med en let rystende hånd rakte armen frem for at han kunne lade ringen glide på plads. Hendes frie hånd strøg op til kinderne og gled i en hurtig bevægelse hen over dem for at fjerne de våde spor, samtidig med at hun knapt nok kunne tænke for sommerfuglene der virrede heftigt rundt i hendes mellemgulv.

Hans ord fik om muligt smilet til at blive endnu bredere og helt uden at tænke over det, gled hun ud på spidsen af stolen og forsigtigt ned for at komme tættere på Todd. "Godt," mumlede hun i et lignende tonefald og lagde armene om halsen på ham, samtidig med at hendes knæ ramte verandaens gulv.


[/blockquote][/justify]

[Todd Monroy]

(What I need to live has been given to me by the earth),
(WHY I NEED TO LIVE, HAS BEEN GIVEN TO ME BY YOU)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Todd kunne på ingen mulig måde få det alt for brede og alt for lykkelige smil til at forsvinde fra sit ansigt, hverken mens hans læber var presset mod Donias eller der igen blev skabt plads til luft mellem deres ansigter. Selvom han allermest havde lyst til at kræve hendes læber igen med det samme, tog han sig i det, og satte i stedet ringen på hendes finger og understregede med den det løfte hun lige havde givet ham.

Så mødte han hendes blik igen og mærkede uden fortrydelse sit eget smil trække endnu længere op ved synet af hendes og han trak hende mere end villigt helt ind til sig, da hun lod sig glide ned på gulvet foran ham. Han slap hende ikke med blikket et sekund, stirrede bare komplet fortabt på hende nogle lange sekunder før han talte igen "Meget godt..." mumlede han, før han lod sine læber finde hendes igen, denne gang uden skyggen af tøven eller usikkerhed.

Da han endelig trak sig tilbage igen, måtte han tage en dyb indånding for at fylde lungerne med luft igen, før han lagde panden mod hendes og samtidigt gjorde et lille kast med hovedet mod stuehuset på den anden side af gårdspladsen "Jeg lovede mor at vi kom over når jeg tog mig sammen..." han så spørgende på hende, før han modvilligt rejste sig, og blidt trak hende med sig, uden at slippe hende helt på noget tidspunkt "Men det kan godt vente lidt endnu..." han så afventende på hende.

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
OUTFIT here
NOTES ---

[Donia Monroy]

a drop in the ocean
a change in the weather

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Hans to ord fik smilet på hendes læber til at vokse og hendes arme gled omkring hans nakke, før deres læber mødtes på ny, fortsat præget af tidligere smil. Havde det ikke været på grund af manglen på ilt, ville Donia nok ikke have ladet ham gå lige med det samme, men mødte alligevel villigt hans pande med sin og lyttede til hans ord med en let klukken. Hun var ikke det mindste overrasket over Todds løfte, men lige i det øjeblik var hendes tanker særligt ensporede og krævede at han var den eneste tilstedeværende.

Uden at kunne gøre noget for at mindske smilet, fulgte hun med ham på benene og lod armene omkring hans nakke finde vej omkring hans liv i stedet for. Donia kunne stadig mærke klarheden i sine øjne og hvordan glæde truede med at vælte yderligere ud af hende i form af tårer, men hun gjorde intet forsøg på at skjule det. Kortvarigt stillede hun sig en anelse på tæer og krævede Todds læber flygtigt, inden hendes hænder søgte hans for at hive ham blidt med sig imod huset og døren. "Vi har al den tid vi behøver…" mumlede hun lettere grødet og kæmpede imod trangen til at slå armene om nakken på ham igen, uden helt at kunne ignorere den utroligt behagelige fornemmelse af ekstra vægt på den ene finger.

[/blockquote][/justify]

[Todd Monroy]

(What I need to live has been given to me by the earth),
(WHY I NEED TO LIVE, HAS BEEN GIVEN TO ME BY YOU)

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Selvom Todd normalt holdt sine løfter og havde alle intentioner om at holde også dette til sin mor, der havde prikket insisterende til ham siden han fik ringen, der nu sad trygt på Donias finger, fra hende, så havde han ikke den helt store lyst til at bryde den lille boble der kun indeholdt Donia og ham selv.

Han udskød dog planerne uden protester da Donia strakte sig lidt og strøg sine læber flygtigt mod hans. Alt for kort, før hun sank ned på flade fødder igen, og i stedet tog hans hænder. Han så et øjeblik spørgende på hende, da hun trak blidt, men insisterende i ham og gik et enkelt skridt frem, før tingene dæmrede for ham. Et drenget smil trak hans mundvige op, og han mærkede varmen melde sig svagt i sine kinder, et faktum der var mere reglen end undtagelsen, selv efter de fem år han havde tilbragt i hendes selskab.

Han rømmede sig lavmælt og forsøgte at smile knap så bredt, før han tog endnu et skridt frem mod døren ind til huset og dermed pressede hende et skridt tilbage "I hvert fald har jeg altid tid til dig.." han havde hurtigt glemt alt om andre aftaler og slap i stedet Donias ene hånd for at række hen over hendes skulder og skubbe døren op så de kunne komme indenfor, mens han såvidt muligt holdt sit blik fikseret i hendes.

[/blockquote]

TAG Donia Allaway
OUTFIT here
NOTES ---

[Donia Monroy]

a drop in the ocean
a change in the weather

[/size]

Tag: Todd Monroy • Outfit: Here[/center]

Hans spørgende blik, fik hendes smil til at trække sig en anelse længere op og en lidt for velkendt rød farve til at vende tilbage til kinderne. Det gjorde dog ikke beslutsomheden mindre og hun lod sig villigt føre baglæns ind i huset, stadig med et blidt greb omkring hans hænder.

Så snart de var inde, pausede hun kort og søgte endnu engang hans læber med hendes med et uslukkeligt behov for at have ham nær. Donias hænder var stadig lukket omkring hans og uden at tænke over det trak hun svagt i dem og gik endnu et skridt bagud før deres læber brød fra hinanden igen. Den varme fornemmelse indvendig blev ikke mindre, men boblede sig langsomt større og mere altoverskyggende. Alt om dagligdagen, omverden og andet der ikke involverede dette øjeblik, var for en stund glemt.

Hun sendte ham et bydende blik og besteg langsomt trappen op til den øvre etage, som hun nåede trinene, målrettet efter at nå det andet værelse på højre hånd.


[/blockquote][/justify]