Stuart Banes
Hogwarts - S
Falleret freelancer
Can't have nice things%\0\%
Posts: 60
|
Post by Stuart Banes on Sept 24, 2013 17:51:10 GMT
”Idiot”, brummede Stuart Fellton, forhenværende freelance journalist, i det han irriteret skubbede avisen væk fra sig. Bag ham skævede en blåøjet, brunhåret ung pige imod ham, med et svagt, uforstående smil krusende i mundvigen. ”Hvem?”, spurgte hun, åbenlyst moret, hvorefter Stuart i samme sekund skar en frustreret grimasse. ”Ikke idiot. Jeg sagde ikke idiot!”, skyndte han at irettesætte sin datter, i det han vendte sig imod hende i stolesædet. September hævede begge sine mørke øjenbryn, så lig Stuarts der barnligt efterlignede hendes grimasse, og rakte tunge af ham. ”Modent, meget modent!”, drillede han, tydeligvis villig til at provokere hende, blot en smule mere end ellers nødvendigt. September lo hjerteligt og besluttede, at hans æg skulle have blot nogle minutter mere. Mindre end en time efter, havde Stuart afleveret September hos nabokonen. Efter de havde sagt farvel, havde Stuart irriteret hævet avisen frem fra baglommen og slået op på samme side, som havde forarget grænseløst tidligere. Politik. ”Folk bliver fandeme syge i hovedet af det…”, mumlede han tvært, hvorefter han rejste sig fra naboens stakit (han havde siddet der blot få minutter, efter September havde åbnet nabokonens dør).
Stuart Fellton vidste, at han havde tre timer, før han igen skulle hente September. Dette gav ham rig mulighed for at spadsere ned langs Hogsmeads hovedgade, udeafstand til at glemme hvad han havde læst tidligere. Det var efterhånden begyndt at gå op for Stuart, at det irriterede ham, at han ikke længere skrev. Ligeledes hans datter havde kommenteret dette, uden at vide hvor stor en grad, hun rent faktisk havde ret. Stadig irriteret stoppede Stuart op foran Kandisbaronen, hvori ekspedidenten var i gang med at åbne kassen. Det var virkelig tidligt, syntes Stuart pludselig at forstå, da han i sekundet efter tumlede ind i døren, tilhørende til kandisbaronen.
|
|
Louise Webb
Hogwarts - G
Arbejdsl?s aficionado
Posts: 62
|
Post by Louise Webb on Sept 25, 2013 7:23:15 GMT
meeting stuart banes – wearing this Loui åbnede øjnene og måtte straks knibe dem en anelse sammen igen. En blændende lysstråle havde fundet vej gennem en lille stribe af gardin udækket vindue og faldt nu på Louises fregnede ansigt. I et forsøg på at være lydløs bevægede hun sig forsigtigt ud mod kanten af sengen – selvfølgelig uden held, da der kort efter var bevægelse ved siden af hende. ”Hvad laver du?” kom det undrende spørgsmål fra Thomas og hun rystede kort på hovedet og plantede et blidt kys på hans pande. ” Det skal du ikke tage dig af, jeg har bare en travl dag.” mumlede hun og smilede blidt til ham, ” Bare sov videre.” Klodset tumlede hun videre ud af sengen og fik hurtigt iklædt sig et praktisk sæt tøj, før hun vandrede ud i køkkenet og forsvandt med et knald. Duften ramte hende straks. Duften af ny dag, duggens forsvinden og brød i ovnen. Et distræt smil foldede sig ud over hendes læber, mens hun vandrede ned gennem Hogsmeade. Hun havde været sammen med Thomas i fire måneder nu og det var rart. Ikke noget vildt, gnistrende og sindsoprivende spændende forhold, men hun var tryg hos ham. Loui smilede dumt for sig selv og styrede mod kandisbaronen. Hun kunne da vel lige så godt tage noget sødt med hjem til ham. Forskrækket vendte hun dog tilbage til virkeligheden, da en person lod til at have kastet sig ind mod døren til Kandisbaronen og hun blinkede overrasket, før hun satte i trav hen mod manden. ” Oi! Er du ok?” spurgte hun forsigtigt og lagde hånden på hans arm. Der blev den dog kun i sekunder, før hun opdagede, hvem det var. Hastigt trak hun hånden til sig og stirrede blot på manden, hun ikke havde set i et halvt år.
|
|
Stuart Banes
Hogwarts - S
Falleret freelancer
Can't have nice things%\0\%
Posts: 60
|
Post by Stuart Banes on Sept 26, 2013 12:18:11 GMT
Stuart vaklede desorienteret tilbage fra døren; det syntes pludselig at gå op for ham, at det i grunden var overordentlig tidligt. Han gned sin næse ømt, men blev revet ud af sin tankestrøm af forbandelser, da en lille hånd landede på hans arm. Den forlod ham dog i næsten samme sekund, og da han vendte sig imod skikkelsen, uforberedt og klodset, forstod han hvorfor. Stedet, hvorpå kvindens hånd havde været placeret, begyndte i samme øjeblik og brænde. ”Loui?”, spurgte han dumt, som var han usikker på, hvem hun i grunden var. Dette var dog langt fra sandheden; han var ikke i tvivl om, om det var Louise Webb eller ej. Dette syntes også at gå op for ham sekundet efter, for han skyndte sig at holde begge hænder op i forsvar. ”Jeg ved godt det er dig! Det kom forkert ud!”, udbrød han undskyldende, hvorefter hænderne faldt ned langs siden. Han havde bange anelser om, at hans næse var blevet mistænksomt rød, så hånden fandt vej tilbage som dækning. ”Jeg var sgu bange for, at den var ved at falde af! Jeg havde glemt tiden og troede butikken havde åbent!”, fortsatte han sin pludren, åbenlyst en anelse chokeret over pludselig at se hende midt på hovedgaden i Hogsmead. Havde hun plejet at bo der? Stuart kunne ikke huske det! ”Hvad laver du her af alle steder?”, udbrød han, en anelse tynget af sin egen klodshed. Hans småforvirrede blå øjne fæstnede sig i hendes.
|
|
Louise Webb
Hogwarts - G
Arbejdsl?s aficionado
Posts: 62
|
Post by Louise Webb on Sept 27, 2013 7:49:06 GMT
Da Stu udtalte hendes navn, blev Loui hevet ud af sin nærmest tranceagtige stirren og blinkede tungt med øjnene, før hun nikkede på hans spørgsmål, selvom ingen af dem nok var i tvivl om hvem den anden var. Det var underligt at se ham igen, som stod hun og stirrede ind i ansigtet på Fortidens Spøgelse. Men Stu var intet spøgelse. Han var lyslevende og stod lige foran hende i dette øjeblik. Forsigtigt trak hun sig tilbage og trak hektisk luften ind gennem næsen. Hans duft var alt for kendt, hans bevægelser og ansigtstræk alt for trygge. ”Det gør ikke noget.” forsikrede hun med spæd stemme og rystede lidt på hovedet over ham uden egentlig at høre et ord af det, der virkede som en uendelig talestrøm, før han rettede et spørgsmål mod ham.
”Jeg skulle løbe nogle ærinder.” stammede hun og stirrede fortsat på ham ude af stand til selv at kunne formulere et spørgsmål at vende tilbage til ham. Hvorfor havde hun ikke nævnt Thomas? Hvorfor virkede det så svært at snakke med ham? ”Hvad med dig selv?” spurgte hun en anelse ved siden af sig selv og kløede sig i nakken. Det var svært at stoppe de dårlige vaner, når hun sådan blev presset ud i situationer.
|
|
Stuart Banes
Hogwarts - S
Falleret freelancer
Can't have nice things%\0\%
Posts: 60
|
Post by Stuart Banes on Sept 28, 2013 12:37:28 GMT
”Jeg bor her jo”, udbrød han klodset og pegede over skulderen, tilbage på Kandisbaronen. Han lagde ikke mærke til denne misgestikulation men fortsatte blot sin for ivrige forklaring; ”Jeg har lige afleveret Sebbe hos min-.. vores nabo!”. Stuart skar en svag grimasse. Begge hans tatoverede hænder fandt vej tilbage til hans sorte bukselommer, i et næsten desperat forsøg på at finde ud af, hvad han skulle gøre ved dem. Begge hænder syntes nemlig hellere, at række ud efter Louise, til trods for hvor absurd den blotte tanke var. ”Hun bliver undervist hos hende, indtil hun starter på Hogswarts!”, fortalte han. Et lille smil fandt vej frem på hans læber. ”Det er idiotsikkert at hun kommer til at blive stationeret på Ravenclaw!”, udbrød han med den åbenlyse stolthed malet i hans blik; et blik der ikke var villig til at fæstne sig i hendes, men snarere alle andre steder på hendes krop. Det var glædeligt overraskende for ham, hvor høj en grad hun stadig lignede sig selv. Hendes kinder var lettere røde i den kølige morgenvind, men det syntes at klæde hende. Ligeledes hendes fregner og hendes buttede læber. Stuart bemærkede også, at han syntes hun så friskere ud end hun havde gjort dengang. ”Du ser frisk ud”, komplimenterede han, med et smil der stadig voksede stødt. Hans blå øjne fæstnede sig i hendes og han blinkede drillende til hende.
|
|