|
Post by Alexander Young on Jul 26, 2013 13:01:12 GMT
Alexander glemte at undgå sin lillesøsters blik i tavshed i deres gensidige forståelse af, at følelser ikke var noget man talte om, medmindre man havde fået et par øl indenbords. Hans koncentration blev opslugt af klynkende Oliver, der bestemt ikke gad blive hængende i slyngen, da først han var vågen. Hans far gjorde kål på det meste af den, før han drejede sig halvt imod Julie. Hendes advarende blik fik ham bare til at skære en grimasse, før han nikkede som svar på den halve ordre.
Da først spædbarnet var befriet for det lange stofstykke og lå tilbage i sin fars arme i sparkedragt med små drager på, lænede Alexander sig lidt imod Julie og overdrog hende forsigtigt hendes yngste nevø. Der blev stirret med store øjne på det voksne ansigt og lidt savl forlod den ene mundvig. Til gengæld var Oliver holdt op med at klage sig og så bare fascineret op på damen, der holdt ham. ”Det klarer du glimrende, faster Julie,” kom det fra siden af. ”Hold ham lige et øjeblik...” Og med det, forlod han de to kortvarigt, for at gå hen til Brody, der stod og kaldte.
L u k k e t
|
|