Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Jun 29, 2013 17:31:10 GMT
sometimes things that you i g n o r e are all the things i am looking for Solstrålerne ramte et af de sjældne huller i den grå dyne af skyer, der dækkede himlen, og Julie skærmede sine øjne med sin frie hånd. "Det er helt surrealistisk rent faktisk at være udgivet," sagde hun, "og som det ser ud lige nu skal jeg holde en forelæsning i ministeee-" Julie tiltede til siden af vægten af Brody, der havde valgt at hænge sig i hendes arm. "Brody, din møgunge," udbrød hun og vristede sig ud af hans greb til knægtens ærgrelse. Julie tog sig til ryggen med en lille grimasse og vendte opmærksomheden mod Alex igen. "Der er nogle ansatte i ministeriet der gerne vil høre mere om artiklen, så de har spurgt om jeg ikke vil komme ud og forelæse for dem." Julie lavede citationstegn med den hånd som Brody ikke var i gang med at generobre. Hun viftede med den foran hans ansigt med det eneste formål at drille ham.
|
|
|
Post by Alexander Young on Jun 29, 2013 18:23:01 GMT
Alexander skævede til sin ældste søn, da han var ved at hive armen af sin faster. Han blandede sig ikke, men lod hende skælde ud uden afbrydelse og nøjedes med at trykke hagen let imod brystet og kaste et blik ned på den sovende klump, der befandt sig i en babyslynge fæstnet omkring hans skulder.
Et lille smil trak i hans mundvige, før han drejede hovedet imod sin lillesøster igen. ”Hvad mener de med-” Han afbrød sig selv brat og skiftede tonefald. ”Brody. Har du spurgt Faster Julie om hun synes det er sjovt at være klatretræ?” Han hævede begge øjenbryn og så sigende på sin søn. ”Skal vi gå over til legepladsen?”
Spørgsmålet var egentlig lige så meget ment til Julie som det var til Brody, men da den syvårige slap sin fasters hånd og stæsede afsted, ja så var det ligesom besvaret. Alexander fulgte bare med, greb kort fat om sin lillesøsters skulder på vejen og gav den et klem, før han gav sig til at tale igen. ”Det lyder da godt, at de vil høre hvad du har at sige, ikke? Det tyder jo på, at der rent faktisk er noget i det, går jeg ud fra? Er det ikke ministeriefolk, som hele tiden var din tiltænkte læserskare, eller hvordan?”
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Jun 29, 2013 18:52:01 GMT
sometimes things that you i g n o r e are all the things i am looking for Julie blev ved med at vifte sin hånd foran nevøens ansigt, og han greb halvt frustreret halvt grinende ud hendes arm. "Årh, hold dog op," mumlede hun da Alex irettesatte sin søn, men det var en halvhjertet protest, for hun holdt sådan set ikke til at blive klatret på. Hun betragtede den ikke længere alt for lille krølhårede dreng som styrtede afsted mod legepladsen og kunne ikke lade være at smile. "Jo," begyndte Julie tænksomt og hankede sin arm i brorens, "jeg vil jo gerne have dem til at forstå hvordan det har påvirket magisk politik. Lidt selvrefleksion skader jo ikke!" De styrede over mod legepladsen, hvor Brody lidt ambitiøst var gået i gang med at vippe med sig selv. "Artiklen har kun antydningen af en politisk vinkel, men de var simpelthen ikke interesserede i andet end de historiske synspunkter. Men der er åbenbart nogen der har læst mellem linjerne," konstaterede hun.
|
|
|
Post by Alexander Young on Jun 29, 2013 20:16:03 GMT
Alexander ignorerede sin lillesøsters mumlen og afledte Brody fra skuffelsen ved at henlede hans opmærksomhed på den veludstyrede legeplads, der ventede på ham lidt længere fremme. Som han selv og Julie fulgte efter den ivrige knægt, så han ned på hende igen og genoptog samtalen. Han smilede til hende, da hun tog hans arm og lyttede til hendes svar med en lille, tænksom rynke i panden. ”Mmh,” brummede han deltagende, imens hans anden arm var om bylten, der gav lille Oliver støtte og holdt ham fast. Han kunne ikke skrive under på fuldstændig at forstå problematikkerne i Julies værk, men det fraholdt ham ikke fra at interessere sig for hendes arbejde – nu hvor hun endelig havde et.
Rynkerne glattede sig ud, som han fnøs muntert en enkelt gang og rystede på hovedet. ”Jamen selvfølgelig er det sådan. De bruger det de kan bruge til deres egne formål og interesserer sig en hel del mindre for resten. Har det nogensinde været anderledes?” Han hævede begge øjenbryn en smule og så sigende på hende, før han standsede i udkanten af legepladsen og så på Brody med et lille smil. Knægten var ude for umiddelbar hørevidde og mere optaget af sit udfordrende projekt end de to voksne på nuværende tidspunkt.
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Jun 29, 2013 20:58:17 GMT
sometimes things that you i g n o r e are all the things i am looking for Julie lukkede armen godt til om sin brors og lagde efterfølgende og den anden hånd på hans arm. Normalt opsøgte hun slet ikke den slags nærhed, men der var noget trygt over det, og efter det lange sygdomsforløb var det som om hun ikke rigtig kunne undvære denne tryghed længere. "Nej da, historien gentager sig selv, men hvis jeg nu kunne få noget at have sagt..." Hun slap kortvarigt Alexanders arm for at ryste en knyttet næve ad den blotte luft. "Det skal ud i lyset så snart jeg kan komme til det, og så kommer der ved Voldemort nogle andre boller på suppen!" Hendes blik flakkede i Brodys retning, men han var langt væk til at høre hendes sprogbrug. Søskendeparret nåede frem til en bænk, og Julie satte sig ned med en hjælpende hånd fra Alexander. "Så invitationen til ministeriet er en start, men det kunne jo tænkes at det ikke er de mest højtstående ansatte jeg har fået fat i," sagde hun og rakte en hånd for at ae Oliver på hovedet.
|
|
|
Post by Alexander Young on Jun 29, 2013 21:28:32 GMT
Alexander var heller ikke vandt til fysisk nærhed med sine søskende, men protesterede alligevel ikke over Julies manøvre. Han nikkede til det hun sagde og smilede skævt over hendes bestemte viften med næven og den sikkerhed, som han hørte i hendes stemme. Efter flere år med usikkerhed omkring hendes helbred var det godt at se hende i fuldt vigør og han kunne ikke rigtig gøre andet end at opfordre den genfundne entusiasme hun udviste.
Forsigtig med bylten i sine arme, dumpede han ned på bænken ved siden af hende og rynkede panden lidt. Han nikkede igen og så tænktsomt frem for sig et øjeblik. ”Tjah. Det kan du jo finde ud af. Om ikke andet, så kan du vel kontakte Caroline og forhøre dig der. Hun må vel vide hvem der er vigtige og hvem der er underordnede?”
Han trak let på skuldrene og sænkede blikket til den lille burrito, da der var bevægelse inde bag stoffet. De små øjne missede efter kærtegnet fra fasteren, men de åbnedes ikke endnu. I stedet gabte Oliver hjerteligt, smaskede med gummerne og sov trygt videre. Hans far smilede varmt og rettede en anelse på sit greb i slyngen.
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Jun 29, 2013 21:39:18 GMT
sometimes things that you i g n o r e are all the things i am looking for Julie rynkede ubevidst panden da hun kærtegnede det lille myr. Det var efterhånden blevet konstateret at chancen for at hun selv kunne få børn var minimal, og selvom hun aldrig havde forestillet sig at det skulle blive aktuelt, var tanken om det i hvert fald ikke lige så fremmed, nu hvor hun rent faktisk var i et fast forhold og ovenikøbet boede sammen med sin kæreste. Så fløj hendes øjenbryn op i panden på hende. "Caroline?" sagde hun skeptisk og så afventende på Alex for at sikre sig at han ikke havde taget pis på hende. "Jeg tvivler på at hun vil hjælpe mig," fortsatte hun så, "vi er ikke ligefrem... Enige." Det var vist pænt sagt. Julie havde egentlig ikke set meget til den gamle ravn efter hun var gået ud af Hogwarts, men dengang de havde været kollegiekammerater, havde deres forhold ikke ligefrem været succesfuldt. "Der må være andre man kan tale med... Fenella for eksempel," sagde hun tænksomt og så ud som om hun henvendte sig til babyen fordi hun stadig var travlt optaget med at ae og betragte.
|
|
|
Post by Alexander Young on Jun 29, 2013 22:17:11 GMT
Alexanders læber krusede sig i et drillende smil ved søsterens reaktion. Han hævede begge øjenbryn en smule og skulle lige til at svare en kende flabet, da hun bragte sit bud på en ministeriekontakt på banen og han skar en vrængende grimasse i stedet. Det var ingen hemmelighed at han og Fenella ikke var bedste venner, ligesom han egentlig godt vidste sådan halvt om halvt, at Julie og Caroline måske ikke var kommet så godt ud af det med hinanden i skolen. Forskellen var bare, at han virkelig ikke vidste hvad der var i vejen mellem de to, hvorimod han udmærket kunne genkalde sig Mavericks nederdrægtige tricks og manipulerende personlighed. Desuden havde han ikke rigtig noget imod Abbey.
Med et lille suk, himlede han med øjnene og nøjedes med at kysse Oliver på panden. ”Du kan snakke med hvem af dem du føler for, så længe det ikke involverer mig, men hvis det er ministerietoppen du skal have fat i, så ville det mest indlysende vel være min svigerinde. Altså du skal ikke føle dig presset, Jules... Jeg siger det bare.” Han tilkastede hende et sideblik med let hævede øjenbryn og mønstrede et lille, varmt smil, før han så ud over legepladsen, hvor Brody havde fundet en legekammerat, der godt gad vippe med ham.
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Jun 30, 2013 10:33:56 GMT
sometimes things that you i g n o r e are all the things i am looking for Julie flyttede opmærksomheden fra Oliver til Alexander, der endnu en gang afslørede modvilje mod den tidligere slange. Hun gik ud fra at det var gamle fordomme der hang ved. Så tog hun hånden til sig og spruttede af indestængt grin. "Svigerinde?!" mimede hun inden Alex nåede at afrunde sin sætning, og hun rystede på hovedet. "Jeg føler mig aldeles ikke presset," informerede hun prompte selvom den venlige tone i brorens ord var tydelig. "Men ok, der er vel noget om at holde sine fjender tæt og alt det der... Hvordan er det nu?" Hun kunne ikke helt huske ordsproget og prøvede i nogle sekunder at huske det før hun bevægede sig videre i emnet. "I hvert fald, jeg må lige se de minister-typer an. De er uanset hvad kontakter, og dem har jeg tænkt mig at holde fast i." Julie lænede sig bagud. "Og jeg skal nok lade være med at involvere dig. Du har jo nok at se til med det bryllup der," tilføjede hun og var på nippet til at grine igen.
|
|
|
Post by Alexander Young on Jun 30, 2013 14:45:46 GMT
Alexander plantede en albue i siden på Julie og himlede med øjnene af hende. I et kort sekund var han sytten år igen og Julie havde endnu engang skabt sig unødigt over et eller andet han sagde. Øjeblikket forsvandt dog, da han atter blev opmærksom på vægten mod hans ene arm og han trak lidt på smilebåndet, før han rystede opgivende på hovedet. ”Hold dine venner tæt, men dine fjender tættere,” tilføjede han roligt, imens hans blik hvilede på lillesøsterens ansigt.
Han begyndte at nikke, før en forvirret mimik trak hans øjenbryn sammen og han så undrende på hende. ”Hvilket bryllup” Han kneb øjnene lidt sammen for en kort bemærkning, før han fnøs og atter engang så imod himlen. ”Bevares. Men jeg forstår altså ikke hvad dit problem er med damen. Hun var vældig stram dengang vi gik på Hogwarts, men hun er altså virkelig ikke så slem længere. Skal jeg fortælle dig lidt om teenage-Julie eller skal vi dvæle ved alle de andre virkelig tåbelige mennesker vi delte skole med? Jeg ved godt, at jeg var vidunderlig, men resten af jer... Well...” Han smilede skævt og så sigende på hende med tilpas meget selvironi til at den ellers arrogante bemærkning fik savet lidt af kanten. ”Det gælder bare om at bruge de kontakter man har, du ved... Det er i hvert fald sådan jeg forstår det. Jeg kan jo være dødsens ligeglad. Modsat jer andre tosser, så er jeg præcis hvor jeg gerne vil være.” - Det var i hvert fald det han sagde til sig selv.
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Jul 1, 2013 20:54:15 GMT
sometimes things that you i g n o r e are all the things i am looking for Julie noterede mentalt ordsproget. "Jeg ved da heller ikke, hvad du har imod Fenella," indskød hun og skar en grimasse da han snakkede om hvor vidunderlig han selv var, fordi hun havde tænkt på præcis samme måde da hun gik i skole. "Det kan godt være at jeg er en tosse, men nu er jeg i det mindste en tosse med et job, en ordentlig kæreste og et sted at bo," sagde Julie, og et alvorligt udtryk indfandt sig på hendes ansigt. Ordet 'ordentlig' havde været ladet, og selvom det ikke havde lydt bemærkelsesværdigt fortrød hun sit ordvalg. Det var et tilbagevendende og meget ømtåligt emne, det der med kærester og status i deres familie, og hun foretrak ikke at komme ind på det lige nu. Så kiggede hun hen mod legepladsen og betragtede Brody der holdt sig beskæftiget med sin nye legekammerat. "Det er lige før det hele er lidt for godt til at være sandt," tilføjede hun i et lavt, usikkert tonefald der var meget ukarakteristisk for hende.
|
|
|
Post by Alexander Young on Jul 2, 2013 0:39:25 GMT
Alexander rynkede på næsen, men vidste, at hans lillesøster havde ret. Han havde valgt ikke at fortælle hende, Jon eller nogen som helst andre om sit bekendskab med Fenella Maverick og grunden til, at han anså hende som en reel hundjævel i forklædning. Det havde han ikke tænkt sig at ændre på nu – og hans argumentation var derfor dødsdømt på forhånd. Han nøjedes med at se væk og ud over legepladsen, hvor Brody nu havde opgivet vippen og kastet sig ud i en livlig tag-fat med sin nye kammerat.
At han ikke så på Julie, da hun bragte begrebet en ordentlig kæreste på banen var nok ganske heldigt. Han var ikke sikker på hvordan han skulle forstå meningen fra hendes synspunkt, så undgik han ikke at føle sig truffet. Der lå en vred bemærkning klar på hans tunge og bebrejdelsen var kortvarigt synlig i hans blik, selvom det ikke hvilede på hende. Han fik et stramt udtryk i ansigtet, men forholdt sig tavs og nøjedes med at stryge sin sovende søn over hovedet, før han lod hånden falde til bænken igen.
Først da lillesøsteren talte igen, drejede Alexander hovedet og så på hende. En svag rynke havde indfundet sig i hans pande og han rakte frem for at give hendes skulder endnu et klem. ”Der er sgu ikke noget her i livet, der bliver ved med at være fantastisk, men synes du ikke, at du har været igennem nok lort for de næste par år allerede?” Han hævede begge øjenbryn og så spørgende på hende, selvom det var tydeligt hvad han mente svaret burde være.
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Jul 4, 2013 17:28:59 GMT
sometimes things that you i g n o r e are all the things i am looking for Julie lænede sig automatisk ind mod Alexander, da han gav hendes skulder et klem. "Det kan man vel godt sige," sagde hun efterfulgt af en glædesløs latter. "Det er jo heller ikke fordi det er kommet af sig selv," fortsatte hun og gjorde store øjne som for at understrege at der havde været nok at se til for at få det til at se ud som det gjorde nu, "men lige nu er det meget ligetil. Det er måske fordi det eneste vi har at sammenligne med har været helt ad Merlins underbukser til!" Hun så indforstået på sin bror. Det var heller ikke fordi Alexanders liv indtil videre havde været en dans på roser, men hun syntes nu alligevel at han havde fået noget helt fantastisk ud af det - to små guldklumper for at være helt specifik. "Jeg ville ønske at jeg kunne have været der mere for dig..." indrømmede hun og så ud på legepladsen - hun kunne ikke lige overskue at se på ham mens hun sagde sådan noget dybfølt noget.
|
|
|
Post by Alexander Young on Jul 5, 2013 21:39:12 GMT
Alexander drejede hovedet imod Julie i tide til at fange hendes indforståede blik. Han hævede øjenbrynene igen og så på hende som en, der vidste nøjagtig hvad hun mente. Armen var faldet igen og han løftede den kun for at klø sig selv lidt i nakken, imens han gav sig til at betragte sin søn lege. En enkelt lille rynke viste sig på hans pande, før han smilede svagt, uden at vende blikket imod sin søster.
Tavsheden faldt imellem dem for en stund. Alexander overvejede et svar på Julies konstatering, men fandt ikke på noget og nøjedes med at skæve til hende ud af øjenkrogen. Inden han så rent faktisk kunne komme frem til et eller andet at sige, gav Oliver sig til at røre på sig. Hans øjenlåg sitrede og åbnede sig, før en lille, klemt lyd forlod hans små læber. ”Godmorgen burrito,” hilste han dæmpet og kærligt, med et udtryk i ansigtet som den blødeste mand i verden, imens hans gabende søn klagede sig. Alexander viklede ham ud af slyngen og tyssede på ham med et sideblik på Julie. ”Du kan være her for mig nu og hjælpe mig med spændet her,” konstaterede han drillende, imens han vendte sig og nikkede imod den lille anordning. ”Det kunne også være smart, hvis du lige kunne forvandle dig til en stor, glitrende lyskugle eller en farverig anordning med små dimser hængende fra d...” Han rømmede sig, kom til at grine og rystede afværgende på hovedet. ”... Glem det jeg lige sagde. Bare klips den der op.”
|
|
Julie Young
Hogwarts - R
Sagesl?s skribent
%\2\%
Posts: 122
|
Post by Julie Young on Jul 20, 2013 20:16:24 GMT
sometimes things that you i g n o r e are all the things i am looking for Julie var pludselig blevet meget interesseret i legepladsen og studerede den i detaljer. Hun fornemmede ud af øjenkrogen, hvordan Alex kiggede på hende, men hun holdt blikket rettet frem for sig. En svag krusning viste sig i hendes mundvige, og hun nød den sigende stilhed i mellem dem. Spektaklet i slyngen vågnede, og Julies smil voksede ved de små, klemte babylyde der krævede sin fars opmærksomhed. Hun vendte opmærksomheden mod de to, da hun atter blev tiltalt, og løftede automatisk hænderne mod den lille dreng. "Ok," mumlede hun og aede sin nevø et par gange. Smilet blev gradvist mere glædesløst, og hun hævede skeptisk begge øjenbryn. Hendes blik var advarende, da hun mødte sin brors blik igen, og han syntes også selv at komme til den konklusion, at hans sætning ikke skulle færdiggøres. En klemt latter forlod hende, og hun vendte tilbage til klipsen. "Så skal du også hit med ham," kommanderede hun, mens hun fumlede med spændet. Hun var nødt til at bruge begge hænder før det lykkedes, og hun var tæt på at trække sin ordre tilbage igen.
|
|