|
|
Post by Juniper Shirley on Jul 23, 2013 10:46:56 GMT
♥ Tag: Kyan Demarcus ♥ Outfit: Here ♥ Halvvejs igennem Kyans forklaring om Whiskers begyndte Juniper at fnise, prøvede at bide det i sig, fejlede og en boblende latter endte med at slippe ud i krostuen. Hun lagde en slank hånd for munden uden at det stoppede hendes hendes skuldre i stadig at sitre af indestængt latter, så de gyldne armbånd om hendes håndled klirrede lystigt. Det mentale billede hans fortælling om den kleptomaniske kat skabte i hendes hovede var guld værd og hun overvejede halvt at bruge dem til at skrive en historie på et senere tidspunkt, eller i hvert fald digte en.
Hun nikkede, tvang latteren tilbage og lod hånden falde igen "Det har jeg heller ikke. Ikke rigtigt." indrømmede hun mens hun tørrede sine latter-fugtige øjenkroge med pegefingeren "Min morfar arbejdede i Limerick da han mødte min mormor og de slog sig ned i en lillebitte by udenfor Limerick der hedder Murroe da de blev gift." hun trak på skuldrene og tilføjede "Jeg kan ikke rigtigt huske ham dog. Han døde da jeg var seks og min mormor giftede sig ikke igen, men hun blev boende i Murroe." hun så ned et øjeblik og konstaterede overflødigt for sig selv, at hun stadig kunne savne den ældre kvinde der var sovet ind for ikke så forfærdeligt mange år siden.
Hun rystede det af sig og så igen nysgerrigt på Kyan da han fortsatte "Og?" gentog hun ham opfordrende og hævede brynene lidt "Hvis?" gentog hun igen og smilede skævt over at føle sig lidt som en papegøje. Da han endelig fik en hel sætning frem røg hendes øjenbryn endnu længere op i overraskelse og hendes blik flakkede et sekund fordi hun ikke var helt sikker på om han lavede sjov eller mente det alvorligt "En date.." gentog hun for tredie gang mens det trak afslørende i hendes mundvige og hendes kinder føltes en lille smule varmere end før "Med dig.." hun så vurderende på ham og fra det ene øjeblik til det andet, kunne hun ikke længere bare se ham som en velkommen stamkunde på Kedlen "Okay." begyndte hun og blottede tænderne i et nyt smil der uden problemer nåede hendes blå øje "Ja." hun så afventende på ham, en smule spændt på hvad han mere havde i tankerne.
|
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jul 26, 2013 20:42:42 GMT
Tag: Juniper Shirley Det tog Kyan, måbende, et par sekunder at forstå hvad hendes svar havde været, men da hendes ”ja” endelig havde nået hans bevidsthed kunne han heller ikke holde sig fra at smile stort. Det var lidt af en personlig sejr for den gamle ravn endelig at nå til det punkt og det var det som at hans smil afspejlede. “Okay? … Okay!” gentog han en enkelt gang mere for at fastslå realiteten. “Ehm... Tidspunkt! Og dag!” remsede han op som det næste der skulle etableres. “Fredag, næste uge? Lørdag? … Hvornår har du tid?” røg det ud af ham, omtrent i samme takt som hans voldsomt bankende hjerte. Han måtte lægge hånden fladt på bordpladen for at samle sig selv sammen igen.
Junipers svar havde sendt ham ud igennem taget. En stor lille del af ham havde opgivet alle forhåbninger om nogensinde at komme til det punkt hvor han kunne se sig selv med andre end Celia. Som et hvert andet af hans eksperimenter gjaldt det blot om at kaste sig ud i det og tage sig af justeringerne hen ad vejen. “Jeg lover at komme op med noget der ikke er fastfood.” Men med den tanke i hovedet gik det op for Kyan, at han knapt kendte til andre restauranter. Kevin! Kevin kunne hjælpe ham med at finde noget passende. Han kunne ikke holde sig fra at ryste på hovedet. Hvorfor kan jeg ikke bare spille det cool ligesom enhver anden voksen mand? Kyan kunne have slået sig selv—måske det ville bringe lidt fornuft tilbage i den halvtomme skal—der i øjeblikket havde samme mentalitet som en femtenårig dreng der ikke kunne styre alle hormonerne. Han forvandlede smilet til et undskyldende et af slagsen før han løftede blikket igen. “Juniper... Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke har megen erfaring når det kommer til dates, men jeg er—hvis du ikke kunne fornemme det—” afbrød han smågrinende “glad for at du sagde ja!” Den hånd han havde haft på bordet fandt hendes og Kyan lod hurtigt pegefingeren glide over hendes håndflade inden han trak hånden til sig igen. Babyskridt, Kyan Demarcus... Babyskridt for nu, eller du har et Juniper-formet hul i væggen før du ved det. Han var virkelig den femtenårige dreng med et hav af hormoner der ikke kunne styres! |
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Jul 26, 2013 22:44:23 GMT
♥ Tag: Kyan Demarcus ♥ Outfit: Here ♥ Juniper var umådeligt tæt på at kommer til at fnise da Kyan en smule usammenhængende begyndte at tale igen. Hans famlen efter ord var kær, men lige det undlod hun at sige højt, ikke helt sikker på om det var en god idé eller hvordan det ville blive taget. I stedet nikkede hun med et blik der spillede muntert og en lille søvnig sommerfugl i maven "Det ville være et glimrende sted at starte, ja." gav hun ham ret og rynkede næsen tænksomt mens hun tænkte sin kalender for den kommende uge igennem "Fredag skal jeg arbejde sent. Ligesom i dag, men lørdag har jeg fri." hun så afventende på ham for at finde ud af, om det var acceptabelt eller ej.
Hans løfte fik hende alligevel til at le, selvom hun havde prøvet virkelig hårdt at lade være. Det var dog ikke ham hun lo af, men hele scenariet der var en smule akavet, dog på en ganske behagelig måde, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre "Det behøver ikke være en dårlig ting. Det kommer an på hvad man kombinerer det med, ikke?" hun smilede igen. Faktisk kunne hun ikke helt lade være og havde momentært glemt, at hun rent faktisk var på arbejde. Hun rynkede brynene lidt da han mødte hendes blik igen og vidste ikke helt hvordan hun skulle forholde sig til alvoren i hans blik. En lille del af hende forventede halvt, at han ville trække i land og fortryde, men den tanke blev heldigvis hurtigt elimineret og fik igen smilet frem på hendes eget ansigt igen.
Før hun nåede at svare gled hans hånd over bordet og lagde sig over hendes egen. Kun et kort øjeblik, men længe nok til at få sommerfuglen til at vågne meget hurtigt. Da han trak hånden væk igen knyttede hun sin egen let og kunne et par sekunder endnu stadig tydeligt mærke følelsen af hans finger mod sin håndflade "Betyder det noget?" spurgte hun efter et øjebliks betænkning og lagde hovedet lidt på skrå "Jeg er sikker på vi finder ud af det hele i fællesskab." denne gang var det hende der strakte armen ind over bordet, lagde den over hans og gav den et forsikrende klem før hun trak den til sig igen "Så vi har en dag, så mangler vi tid og sted. Nogen forslag?"
|
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Aug 2, 2013 21:33:43 GMT
Tag: Juniper Shirley En dyb vejrtrækning senere og Kyan følte at han kunne begynde at samle trådene igen – eller skulle det være skruer? Han havde i hvert fald mistet et eller andet der plejede at holde ham sammen. “Lørdag.” gentog han for at slå det fast, uden at tænke videre over, at der var 24 timer på en dag og at han måske burde give et specifikt tidspunkt også.
Kyan rystede grinende på hovedet. “Fastfood er min hverdag, da min madlavning er lige så slem som min hjemmebryg.” Sidst han havde prøvet sig ad med at koge pasta havde det lykkedes ham at have et færdigt resultat, der stadig havde samme form som gryden han havde kogt det i. For ikke at snakke om en konsistens han kunne lave Junipers sugerør af. “Sandt at sige så savner jeg et måltid der ikke kommer fra frituren eller mikrobølgeovnen... eller andet der kan laves på fem minutter.” Manden kunne selvfølgelig spise hjemme hos hans forældre, eller forlange at hans yngre søskende tog sig af ham, men det var også at sætte et hak i hans stolthed.
Kyan sendte Juniper et lettet smil da hun tog hans hånd. Han havde måske aldrig været en perfektionist, men ligesom med hans malerier og hans opfindelser så var der ikke plads til alt for mange fejl. Han kunne håbe på en perfekt aften, men sandheden var at det nok skulle lykkedes ham at få et eller andet til at sprænge i luften... som altid. “Jeg tror vidst at det er meningen, at jeg skal komme til din dør, så hvad med at jeg henter dig... klokken otte?” Kyan lod alle andre usikkerheder ligge. De var bekymringer til den dag og tid. Til gengæld var der stadig én bekymring han burde tage op i denne sammenhæng. “Sagen er bare... at jeg ikke ved hvor du bor.” indrømmede han, grinende. |
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Aug 4, 2013 14:27:44 GMT
Joon kunne ikke helt sige sig fri for at have en kildrende fornemmelse i mellemgulvet der mindede umiskendeligt meget om sommerfugle "Lørdag." gentog hun endnu en gang og slog daten fast med syvtommersøm og et klædeligt og ganske forventningsfuldt smil "Jeg kan være klar klokken syv, men otte er også fint." fortsatte hun ledende med hovedet lidt på skrå og så afventende på ham.
"Indtil det modsatte er bevist tror jeg ikke på det er helt så slemt som du siger." hu så halvt drillende på hsm og rynkede næsen tænksomt mens hun ud af øjenkrogen fangede en håndbevægelse fra et andet bord
"Hold den tanke. Jeg er straks tilbage." hun rejste sig fra bordet i en hurtig, glidende bevægelse, sendte ham et smil og fortsatten hen til den midaldrende heks der havde vinket efter hende.
Da der var sørget for den anden kunde tog hun en dyb indånding og gik tilbage til Kyan "Hvor var vi?" hun tørrede hænderne i forklædet uden at sætte sig igen, velvidende at klokken nærmede sig lukketid og at det betød hun ville få travlt "Nå, ja!" hun trak en blok op fra forklædelommen sammen med en fjerpen, der praktisk nok ikke behøvede blæk, bøjede sig ind over bordet lige ved siden af ham og skribede hurtigt nogle linier med sin sirlige håndskrift. Med et ritsch blev siden frigjort fra resten af blokken og rakt til Kyan "Et styks adresse til herskabet." hun slap sedlen da han tog imod den og pegede en drillende pegefinger mod ham "Er der andet du mangler før jeg begynder at jage jer alle sammen ud?"
|
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Aug 5, 2013 22:05:39 GMT
Tag: Juniper Shirley "Klokken syv! Okay." ændrede han det til, med en iver han ikke engang selv havde set i sig selv siden den dag han stod foran Ministeriet, med en håbløs idé og et mål at få tilladelse til træde over de grænser Ministeriet ellers havde sat.
Kyan fulgte Junipers flugt imellem de mange borde og stole imens hun tog sig af de resterende kunder der endnu sad der. Det var endnu ikke gået helt op for ham, at han rent faktisk havde taget sig nok sammen til endelig at spørge Juniper Shirley ud. Hendes ynde var en modpart til hans egen forbandede klodsethed, men det var også denne ynde der var villig til at give ham en chance. Selvom at han sad alene så sad han med det største smil denne krostue nogensinde havde set.
Kyan rejste sig ligeledes da Juniper igen stod ved hans bord. Da han tog adressen fra hende gjorde han sig umage med at fange en sidste berøring af hendes håndoverflade. Selv den mindste berøring var som et skud adrenalin. "Tak." mumlede han imens at han knugede det lille stykke papir i hånden. Skulle han stikke den i lommen blev den sikkert væk, men hér vidste han hvor han havde den. "Jeg fik det jeg kom efter, så du kan jage mig ud nu." kommenterede han grinende inden han lænede sig ind mod hende. Han lagde et hurtigt kys imod hendes kind før han samlede resten af hans ting sammen. "Lørdag... Klokken syv." gentog han endnu en gang før han vendte ryggen til hende og gik mod døren, stadig en smule forkullet over aftenens pludselige drejning.
Out |
|
