|
Post by Kyan Demarcus on Jul 2, 2013 21:05:52 GMT
Tag: Juniper Shirley Kyan kunne ikke engang huske om Kedlen nogensinde havde lukket. Havde han overhovedet set et skilt med åbningstider? Okay, så det havde været en smule sent at transferere sig selv til London, men endnu en mindre eksplosion i kælderen havde sendt hans tiltro til hans egne evner ned i et dybt hul, hvor kun den gyldne væske kunne bringe ham tilbage til overfladen. Kyan havde først valgt en lokal pub på Leicester Square, men en gruppe mænd der var ude for at fejre endnu en mand der havde valgt at lænke sit liv til et lille stykke metal om den ene finger, fik ham hurtigt til at sluge indholdet af den øl han havde bestilt. Hans egen ensomhed havde altid været sarkastisk overfor dem i langvarige forhold.
Kyan trådte ind ad døren til Kedlen og strøg fluks mod baren. Han havde hverken lyst eller tid til at spejde ud i rummet efter velkendte ansigter. Lige så snart han havde fået stukket hans bestilling i hånden trak han sig tilbage for at finde et roligt hjørne hvor han kunne sidde uforstyrret. Kyan satte glasset til læberne og sukkede dybt ned i det hvide skum. Han vidste ikke hvad der havde sat hans temperament i kog, men han greb sig selv i at spejde efter Celia—hun var det sted den vrede der boblede i hans krop kom mest fra. I stedet måtte han dog nøjedes med at ryste på hovedet af sig selv og køle frustrationen af i et par lange mundfulde af den kolde drik.
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Jul 2, 2013 23:22:04 GMT
♥ Tag: Kyan Demarcus ♥ Outfit: Here ♥ Juniper havde normalt ikke noget imod at have den sene vagt og i dag var egentligt ingen undtagelse. Hun holdt af at betragte de skæve eksistenser der kom ud efter mørkets frembrud hvoraf nogle valgte at slå sig ned på Den Utætte Kedel hvor hun kunne observere dem på afstand og med sin livlige fantasi forestille sig, hvor de mon kom fra, hvad de lavede og hvor de var på vej hen. Hun vidste at hendes tankespind sjældent, om ikke aldrig, havde hold i sandheden, men det stoppede hende ikke i at digte videre for sig selv mens hun arbejdede.
Netop det gjorde hun med en gammel, vindtør troldmand hun netop havde skænket et glas Gnistrebrandy for, kun for at se ham metodisk tørre kanten af glasset hele vejen rundt med et snusket lommetørklæde der næppe gjorde glasset renere. Derefter trak han et snirklet, neongrønt muggler-sugerør med glimmer frem fra et skjul i sin nussede kappe, stak det i glasset og begyndte sluprende at drikke brandyen. Juniper måtte bide sig i tungen for ikke at komme til at le selvom hun havde set lidt af hvert gennem sin tid på Kedlen. Nogen ting var bare bedre end andre og hun kunne ikke lade være at se sig over skulderen tilbage på troldmanden, mens hun snoede sig hjemmevant mellem bordene på vej op til disken igen.
Det gjorde hende så uopmærksom, at hun ikke så sig ordentligt for og slog hoften mod hjørnet på et af omtalte borde. Hun skar en grimasse og slap en forpint lyd, mens hun stoppede og ømmede sig "Undskyld." begyndte hun en smule anstrengt, men stadig med et klædeligt smil på læberne da hun så op for at beklage overfor den der sad ved bordet "Jeg glemte vist at se mig f.." hun gik i stå da hun genkendte det rodede hår og dets ejermand "Se hvad pixiegnomerne har trukket indenfor." udbrød hun og lyste op i et smil bredt nok til at afsløre hele tandrækken for en kort bemærkning og glemme sin ømme hofte.
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jul 3, 2013 13:13:42 GMT
Tag: Juniper Shirley Kyan rystede på hovedet af sig selv endnu en gang. Der var ingen grund til at det skulle gå ham på som det gjorde, især taget i betragtning når han allerede havde brugt så mange år i hans eget selskab, ganske tilfreds med hans levestil. Han lod endnu en lang mundfuld køle de sidste par grader ned, men han nåede knapt at sætte glasset fra sig før et velkendt hav af flammende rødt hår slog mod hans bord.
Smilet havde allerede sprunget tilbage på hans læber imens Juniper ledte efter en passende undskyldning, men netop som at han skulle til at åbne munden fik hun slået blikket ned. Kyan løftede en hånd i en hurtig hilsen imens en stille latter vaskede over ham. “Er du okay?” Kyan havde sat glasset fra sig på bordet og havde rejst sig fra hans plads—af en eller anden uforklarlig grund. For et kort øjeblik vidste han ikke hvor han skulle gøre af sig selv og endte i stedet med at ligge en hånd på hendes arm og gestikulere mod stolen overfor hans egen. “Har du tid et øjeblik til at underholde endnu en tosset stamkunde?” spurgte han, stadig smilende.
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Jul 3, 2013 14:55:13 GMT
♥ Tag: Kyan Demarcus ♥ Outfit: Here ♥ Juniper rynkede lidt på næsen og så en smule flov ud mens hun nikkede som indledende svar på Kyans spørgsmål "Jaer.." fulgte hun op med og ømmede sig diskret igen, rimelig sikker på hun ville have et nydeligt blåt mærke at beundre i spejlet næste morgen. Hun rankede sig lidt og så op for at møde hans blik med et glimt i øjnene der ikke ligefrem var ukarakteristisk hende "Måske.." hun trak lidt på det og så sig omkring som for at bedømme aktivitetsniveauet. Så så hun på ham igen og nikkede "Jeg har vist fortjent en lille pause, ja." hun trak stolen overfor ham ud, men så spørgende på ham før hun satte sig "Og du behøver ikke en opfyldning før jeg sætter mig?"`
Efter at have fået et svar satte hun sin tomme bakke på bordet og satte sig på stolen hun havde trukket ud og så evigt nysgerrigt på ham "Hvad laver du i London på den her tid?" hun lagde armene på bordet og lænede sig ind over både dem og bordplade med et interesseret blik, lidt som en hund der havde fanget en fært af noget spændende "Er der sket noget spændende?"
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jul 3, 2013 21:56:27 GMT
Tag: Juniper Shirley “Sæt du dig bare ned. Jeg har nok i glasset for nu.” kommenterede han grinende over den hårdtarbejdende servitrice foran ham. Da hun fandt hendes plads følte Kyan pludselig en form for panik. Han havde altid haft en form for interesse i Juniper. Hendes livlige karakter havde altid bragt gnisterne tilbage i hans egen eventyrlyst og hans humør havde altid taget en omdrejning i hendes selskab, men pludselig følte han at der var et spotlight på hans opførsel overfor hende.
“Øhm...” lagde han ud med imens begge hænder var plantet solidt til bordet, som havde de slået rødder hvor han havde lagt dem. “Jeg havde et mindre... uheld... derhjemme, og med endnu et mislukket forsøg til samlingen...” han stoppede sig selv med et skuldertræk. Selvom at Kyan var vant til de mange fejlende eksperimenter så var det stadig et hak i hans stolthed hver gang det skete. “Men jeg har altid lært af mine fejl!” Han tvang et smil frem der hurtigt blev erstattet af et oprigtigt et. Junipers interesse fik ham hurtigt til at glemme om det mindre rod der lå i hans kælder på dette tidspunkt. “Fortæl mig, hvilke spændende personligheder har du mødt på det seneste?” For dem var der nok af i den magiske verden—såvel som blandt mugglerne—men de syntes altid at befinde sig på Kedlen.
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Jul 4, 2013 0:45:25 GMT
♥ Tag: Kyan Demarcus ♥ Outfit: Here ♥ Juniper rettede et lille pust opefter, mod sin egen kind, i et forsøg på at få en genstridig, kobberrød krølle væk fra sit synsfelt, hvor den netop havde forvildet sig hen. Det lykkedes ikke helt efter hensigten og hun slap et øjeblik kluden hun havde i den ene hånd og strøg krøllen om bag øret, før hun så ivrigt afventende på Kyan igen "Et..uheld.." hun kneb øjnene lidt sammen og smagte næsten på ordene uden at slippe ham med blikket "Hvad var det den her gang? En løbsk bjergtrold eller, en horde af vrede havenisser der gjorde oprør eller.." hun løftede hånden igen og pegede på ham med et snedigt glimt i øjnene "..måske var det netop pixiegnomer. Har jeg ret? Er jeg tæt på?" hun lod hånden falde og gjorde en midlertidig ende på sin egen talestrøm.
Hun rynkede lidt på næsen igen, ikke fordi hun var utilfreds eller havde lugtet noget ubehageligt, men fordi hun tænkte "Det grønne sugerør der kostede mig et sammenstød med dit bord er vist det bedste bud jeg har lige nu." hun kastede et diskret blik over skulderen mod den nussede troldmand der nu havde vendt sugerøret om og forsøgte at gå dets snirklede krumninger til at passe ned i glasset mens han samtidigt sugede i den modsatte ende så hans ansigstkulør var begyndende blålig. Hun kvalte et fnis og rettede et blik fyldt ad indestængt latter mod Kyan igen "Advar mig lige hvis han bliver lilla, for så må jeg hellere slå alarm og få fat i en medi-troldmand."
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jul 6, 2013 12:18:45 GMT
Tag: Juniper Shirley Kyan kunne knapt holde op med at grine længe nok til at kunne finde et svar frem. “Det ville være rart med en bjergtrold eller en horde pixiegnomer til en forandring, men så farverigt var det dog ikke!” Blot endnu en eksplosion der havde truet med at fjerne alt hans ansigtshår. “Har jeg stadig begge øjenbryn?” spurgte han, smilende inden han samlede glasset op.
Kyan lod hans blik glide rundt om Juniper for at fange selvsamme syn af troldmanden. Selvom at det fik ham til at slå en kort latter op så var der en lille rynke af bekymring mellem begge øjenbryn. Hvis han skulle være ærlig så kunne han sagtens se sig selv i samme situation ikke mange år fra nu, men den tanke skyndte han sig at gemme i den næste mundfuld han tog. “Han ser ud til at være en øvet sugerørs-bruger.” forsikrede han hende. “Så der er ingen grund til bekymring... endnu...” Kyan satte glasset fra sig igen og lænede sig ind over bordet ligesom Juniper. “Jeg har startet mit eget hjemmebryggeri.” fortalte han, som en lille dreng der havde opdaget opskriften på is. “Men jeg har stadig en del mangler... Er du i besiddelse af nogle gode råd? Noget der kan få det til at smage mindre af sure sokker og mere som den bryg jeg får her?”
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Jul 7, 2013 12:30:52 GMT
♥ Tag: Kyan Demarcus ♥ Outfit: Here ♥ Junipers blå øjne spillede kun endnu mere muntert mens hendes fantasifulde forslag fik Kyan til at le. Det var altid noget hun satte pris på. Ikke kun fra ham, men generelt var andres latter en dejlig oplevelse og hun havde ikke det mindste imod at være den indirekte, eller direkte, grund til det skete. Hun fejede ham af med en pff'ende lyd og et vink med den ene hånd, uden at det muntre glimt i hendes øjne forsvandt "Kedeligt.." konstaterede hun og lænede sig så ind over bordet for at nærstudere de øjenbryn han talte om "Næsten." bekræftede hun, rakte den ene hånd ind over bordet og strøg pegefingeren over hans højre øjenbryn mens han satte glasset ned igen "Giv det et par uger og indtil da ser du bare permanent spørgende ud." spøgte hun og sendte ham endnu et underholdt smil.
Hun drejede selv hovedet og skævede diskret i retning af troldmanden med sugerøret og fangede dermed ikke Kyans let beklemte udtryk der var væk igen før hun så på ham igen med et muntert fnys "Jeg er lidt misundelig på det sugerør." hun lagde hovedet lidt på sned og så overvejende på ham "Tror du man kan få dem i violet også? Med stjerner?" spøgen var kun halv siden hun rent faktisk godt kunne tænke sig et sådant sugerør. Hun dvælede dog ikke ved tanken særlig længe før han fortsatte og hun igen lænede sig lidt ind over bordet med et grublende udtryk "Det kommer an på hvad du prøver at brygge. Øl, brændevin, rensevæske?" hun så afventede på ham og fulgte med de hurtige emneskift glidende uproblematisk som en ål i vand.
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jul 9, 2013 8:56:29 GMT
Tag: Juniper Shirley Kyan nikkede godkendende til hans mindre gloværdige ”uheld”. Han var langt fra forberedt på hvad der skete derefter. Fingeren der strøg over hans øjenbryn kom bag på ham, men han havde allerede reageret på det inden hans hoved kunne formidle hvad der havde skete. Kyan nåede lige akkurat at gribe fat i Junipers udstrakte hånd før hun kunne trække den til sig igen, men idet han havde taget fat i den—og havde sænket den indtil at begge deres hænder hvilede på bordet—slog hans hoved ind. Han gav langsomt slip på hånden med et efterfølgende smil og latter, der havde haft det formål at overbevise Juniper—såvel, og mest af alt, ham selv—at der havde stået ingenting bag det, før han tog fat om ølglasset.
Han kunne stadig mærke hendes berøring som en lille elektrisk strøm over hans øjenbryn, og den var ikke let at få ud af hovedet. “Jeg, øh...” Hvad var det nu at han ville sige? “Jeg er sikker på at vi kan finde dig et sugerør efter de mål.” fik han endelig frem, omend stadig en smule omtåget. Kunne det være de øl han havde drukket på en tom mave? “Det kan ikke være det sværeste at lave—jeg kunne sikkert fremstille det selv.” Det var trods alt bare plastik, ikke? “Måske jeg endda vil have mere held i sugerørs branchen! Indtil videre er jeg tættere på at fremstille tændvæske end øl!” Han havde formået at fremstille en omgang der havde været den mest potente brændbare væske han nogensinde havde set, og som havde efterladt ham med en meget øm og dårlige mave selv tre dage efter han havde prøvet sig ad med en mundfuld.
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Jul 9, 2013 12:11:09 GMT
♥ Tag: Kyan Demarcus ♥ Outfit: Here ♥ Juniper hævede de røde øjenbryn en smule da Kyans hånd fangede hendes egen da hun trak den tilbage. Hun holdt dog ikke op med at smile og lod ikke til at være ukomfortabel på nogen måde. I stedet gav hun hans hånd et lille forsikrende klem før han slap hendes igen og tænkte ikke mere over det lille intermezzo der ikke var mere end hun ville have gjort ved en hvilken som helst anden af sine venner.
Hun lod hænderne ligge på bordet foran sig med øjne der lyste ivrigt op "Virkelig? Kan du?" hendes tænder blev igen synligt i et næsten barnligt smil der dog på hende var ganske klædeligt som hun sad lænet ind over bordet. Hun havde ikke glemt at hun reelt set var på arbejde, men der var stadig stille og roligt i krostuen og ingen var begyndt at flagre med arme og ben endnu for at få hendes opmærksomhed "Så øl, er det jeg skal afkode ud fra dit svar?" hun så underholdt og spørgende på ham før hun rynkede næsen tænksomt endnu en gang "Hvilken slags øl er det du håber at få ud af den tændvæske der?" hun lagde hovedet lidt på skrå uden at slippe ham med blikket "For det er ikke alle smagstilsætninger der passer til alle slags øl." hun nikkede for at understrege sine egne ord uden at tænke over det.
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jul 11, 2013 9:42:24 GMT
Tag: Juniper Shirley Det kunne vel ikke være meget sværere end at finde en støbeform, smelte lidt plastik og voilá – et styks sugerør, men den attitude havde han til hvad som helst, så han vidste at der var stor sandsynlighed for at han tog fejl. “Selvfølgelig!” Det lød mere sikkert end han selv troede på, men hendes blik og hendes smil gav ham al den opfordring han havde brug for.
“Ja.” grinte han over hans vage svar. “Jeg havde håbet på at blande nogle forskellige smage, så som en eftersmag af... kirsebær!” Generelt ønskede han at prøve sig ad med det han selv mente slet ikke passede til øl. I Kyans tilfælde så havde det altid været hans uheld der havde ledt til success, hvilket var sådan hans omvendte verden altid havde fungeret. “Men først og fremmest prøver jeg på at fremstille den mest basale form for øl—som er øl!” Alt andet kunne tilsættes bagefter. “Når jeg har fået dét på plads så kan du få æren af at komme til Bere Island og hjælpe mig med et tilsætte smag.” bød han ud med uden at tænke videre over invitationen. Det var først da han tog en tår af hans egen øl at han næsten kløjes i mundfulden. “Det er... hvis du altså har lyst... til den tid.”
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Jul 11, 2013 22:21:43 GMT
♥ Tag: Kyan Demarcus ♥ Outfit: Here ♥ Juniper lignede et øjeblik mere en pige der havde fået lige det hun ønskede sig allermest i julegave end en kvinde først i tyverne. Smilet nåede uden det mindste problem helt op i hendes blå øjne ved udsigten til et stjernebestrøet sugerør "Min søster bliver stjernemisundelig." udbrød hun og slap en perlende latter før hun på sekunder fulgte med på et andet emne.
Hun rynkede lidt på næsen igen, denne gang fordi tanken om øl der smagte af kirsebær var underlig, og ikke så meget fordi hun tænkte "Kirsebær?" sagde hun skeptisk og vippede hovedet lidt på sned "Du kunne prøve bare med stenene. Jeg ved man kan lave brændevin med dem." hun lyttede nysgerrigt og nikkede uden at tænke to gange over det tilbud hun fik. Hun nåede dog ikke længere end til at få åbnet munden for at takke ja, før Kyan fik en mundfuld øl i den gale hals. Hun rynkede brynene og var halvt på vej til at rejse sig. Det så dog ud til han klarede sig uden hjælp og hun endte med at smile klædeligt igen "Selvfølgelig har jeg det." konstaterede hun uden tøven og slap en munter lyd "Jeg har aldrig være på Bere og selvom det ikke lige er det fjerne østen er jeg sikker på der også er nogle mysterier tilbage i Irland."
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jul 20, 2013 10:03:16 GMT
Tag: Juniper Shirley Kyan satte glasset fra sig med en hovedrysten. “Vi har masser af mysterier på Bere Island, rygter... savn... spøgelser og mystiske forsvindinger!” listede han på hans fingre. Sandt at sige så havde han endnu ikke set et rigtigt spøgelse, som dem de begge var vokset op med på Hogwarts, og ikke engang havenisser var til at finde. Noget sagde ham, at de endnu ikke havde forstået sig på at tage færgen over. De eneste havenisser Bere Island husede, var de lerkræ man kunne finde i haverne hos det ældre klientel. “Fru Webbs rødhårede kat, Whiskers, er det største mysterium!” Og den stakkels ældre dame havde ikke den fjerneste idé om hvad der foregik.
Kyan slugte den sidste bundsjat og lænede sig tilbage i stolen. “Desuden er de overbevist om at mit hus er hjemsøgt.” kommenterede han grinende. Det eneste der hjemsøgte det gamle hjem skulle da lige være rod, men alt andet var den uforståelige magi de kære mugglerer ikke kendte til. “Men du kan passende hjælpe med at opklare et par mysterier imens du nu er der. Ingen Holmes uden en Watson!” Måske havde den reference været en smule kort for hovedet, da Kyan ikke kunne sige hvor god Junipers viden var omkring gamle detektiv historier, men dette havde han ikke tænkt over.
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Jul 20, 2013 20:15:33 GMT
♥ Tag: Kyan Demarcus ♥ Outfit: Here ♥ Junipers øjne spillede nysgerrigt uden at interessen på nogen måde var forstillet ellers påtaget "Hvem er forsvundet?" spurgte hun med store øjne og lænede sig igen lidt ind over bordet "Nogen af sagnene kender jeg nu godt." fortsatte hun så og tilføjede "Min mormor boede i Irland det meste af sit liv og hun var den mest fantastiske historiefortæller." et varmt smil havde blottet hendes tænder mens hun talte og det var tydeligt hun kun havde varme tanker om omtalte mormor "Hvem er Mrs. Webb og hvorfor er Whiskers et mysterium?" skiftede hun så brat emne, med hovedet lidt på sned og så afventende på ham.
Hun drejede hovedet væk da han igen løftede sit glas og var lige der ganske tilfreds med, at det var sidst på dagen og travlheden var på et minimum. Der var selvfølgelig en opvask der skulle tages senere, men hun ofrede gerne en halv time efter lukketid for en spændende samtale, hvilket i bund og grund var lige det hun var i gang med. Hun vendte ansigtet mod Kyan igen da han grinede og spærrede øjnene lidt op "Virkelig? Har du nogensinde set et spøgelse?" hun så ivrigt på ham for øjeblikket efter at rynke de røde bryn spørgende "Hvem er Holmes og Watson? Dine naboer?"
|
|
|
Post by Kyan Demarcus on Jul 23, 2013 8:19:29 GMT
Tag: Juniper Shirley Når det kom til Bere Island så var der overbefolket med historiefortællerer. En ganske almindelig aften på den lokale pub bestod altid af at få talt sit øre ud med historier der spredte sig fra alt til intet. Selv tanken fik ham til at ryste smilende på hovedet. “Det er ikke så meget hvem som det er hvad der er forsvundet.” forklarede han. “Whiskers er den fællesnævner de alle søger. For det første så lider den af kleptomani, og for det andet så lader den til at leve hjemme hos halvdelen af øen.” Kyan lænede sig selv ind over bordet på ny. Fru Webb kunne hverken forstå hvor diverse sokker, sutsko og lignende kom fra, eller hvorfor Whiskers lod til at tage på, men aldrig spise hans egen tørfodder. “Whiskers er øens lokale fragt-kat, men af en eller anden grund har han aldrig været i mit hus.” Katte var dog yderst intellegente, så Whiskers havde uden tvivl fundet ud af at holde pelsen langt fra Demarcus-hjemmet.
“Jeg vidste ikke at du havde irske rødder!” Hvis han skulle være ærlig så var der ikke meget han vidste om hende. Hun arbejdede her... Hun hed Juniper... Hun havde røde lokker der fangede blikke fra det meste af rummet... Og lige nu snakkede hun med ham, og i stedet for bare at invitere hende ud som enhver anden normal mand med interesse ville, så sad han her og savlede i hans øl imens samtalen faldt på spøgelser og gamle kvinders katte. “Jeg har ikke set et spøgelse i lang tid, og...” nu har du chancen! Du har alkohol i blodet, og var det ikke derfor at du kom her i første omgang?! “Og... Jeg kan fortælle dig alt om Holmes og Watson, hvis...” Kyan måtte synke en større klump og ønskede inderligt at han ikke havde færdiggjort resten af øllen, især nu hvor hans hals var lige så tør som aske. “Når,” rettede han sig selv, “du tager med mig ud til middag... på en date.” Hans selvsikkerhed havde for længst faldt til gulvet, men han havde ivrigt prøvet at skubbe hvad han kunne samle op i den ene sætning. Det næste øjeblik var det værste. Skulle han omformulere sig? Nej, han rystede hurtigt de tanker ud af hovedet og fandt i stedet smilet frem igen. “Sig ja.”
|
|