|
Post by Kyan Demarcus on Aug 14, 2013 13:20:39 GMT
Tag: Juniper Shirley Kyan havde lidt under paniske anfald den sidste uges tid. Det virkede pludselig komparativt let at invitere Juniper på middag - i hvert fald lettere end nu at stå med det problem: hvor skulle han tage hende hen?! Kyan havde febrilsk sendt ugler ud til både højre og venstre for at samle idéer, men til sidst havde det virket bedst da han brugte en smule muggler-magi: internettet.
Halvvejs ude af døren havde det gået op for Kyan at der var noget han manglede, og derfor havde han slået et hurtigt smut forbi den nærmeste Tesco med en blomsterafdeling. Nu hvor han stod der, med en potteplante i hånden (også selvom det havde lykkedes ham at finde en orkidé), foran døren til Junipers lejlighed ovenover det Magiske Menageri, følte han sig en smule dum. I det mindste havde det lykkedes ham at låne et mørkegråt jakkesæt fra Kevin, og med en hvid t-shirt inden under så så han i det mindste ikke helt dum ud.
Kyan bankede på døren efter en dyb indånding og holdte dernæst vejret igen for at være i stand til at lytte efter fødder. Af en eller anden grund havde han fået det i hovedet, at Juniper ville lade som om at hun ikke var hjemme efter at have indset at hun egentlig ikke burde gå ud med ham. Hvis han nu bare kunne få hans galopperende hjerte til at falde lidt til ro...
|
|
|
Post by Juniper Shirley on Aug 14, 2013 17:28:03 GMT
♥ Tag: Kyan Demarcus - ♥ Outfit: Here ♥
Juniper bandede ikke, men hun var lige ved da det bankede på døren og hun uforvarende stak mascara-børsten i øjet på sig selv fordi det gav et forskrækket gib i hende. Hun mumlede frustreret noget om deforme pixiegnomer ud mellem tænderne mens hun hev en større strimmel toiletpapir af rullen og forsøgte at stoppe sit øje fra ukontrolleret at løbe i vand "ØJEBLIK!" kaldte hun højt ud gennem den åbne dør til stuen/køkkenet og reddede hurtigt sig selv fra at ligne en halv vaskebjørn. Hendes øje sved stadig da hun tog en dyb indånding, glattede en imaginær fold i kjolens skørt og gik ud til sin hoveddør. Hun drejede låsen og pillede hurtigt kæden af for så at åbne og som forventet se Kyan stå udenfor. Et naturligt smil krusede sig på hendes læber og gjorde hendes tænder synlige, mens hun stadig stod med det ene øje halvt lukket "Du er tidligt på den!" udbrød hun, gik til side og vinkede ham indenfor i den lille lejlighed "Eller også er jeg et smøl." funderede hun, lukkede døren bag ham og rystede på hovedet "Uanset så mangler jeg lige fem minutter for at være klar, undskyld." hun så oprigtigt undskyldende ud, uden at holde op med at smile og huskede så konceptet manerer "Og hej." hun gik et skridt tættere på, strakte sig på bare tæer og plantede et let kys på hans kind uden helt at kunne sige sig fri for at have en smule kriblen i maven.
|
|