Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 10, 2013 20:39:00 GMT
Sarah elskede det hele. Farten og den spænding, der satte hende fri og fik blodet til at suse hurtigere igennem kroppen, fordi hendes hjerte pumpede hårdere. Hun knugede sig fast til Aeron, både fordi det var nødvendigt og fordi hun i stigende grad havde lyst til det. Han var det eneste faste holdepunkt, imens verden forsvandt forbi dem, hurtigere og hurtigere.
Det var fantastisk og hun kunne ikke lade være med at grine, da de overhælede en langsom firhjulstrækker, der sneglede sig igennem det nordlige landskab. Lige præcis dét beskrev udmærket hendes følelser i forhold til den fart de havde. Det var da også det eneste Aeron havde at gå efter, eftersom hun ikke forsøgte at kommunikere, før de stoppede på rastepladsen og hun slap ham, for at slå visiret op igen. “Prøve?” Hendes bryn røg lidt op og hun brugte omtrent et sekund på at overveje konsekvenserne, før hun fulgte det op med et klart “ja” og et skævt smil.
Uden reel tøven, rejste hun sig fra den brummende motorcykel, kun for at indtage hans plads med en spændt murren i maven. Hun slog visiret ned igen, tog en dyb indånding og ventede på, at hans arme lagde sig omkring hendes – noget hun ikke vidste hvordan hun havde det med – før hun slap jorden med fødderne og speedede op.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 10, 2013 22:32:35 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron slap også styret med den anden hånd for at kunne tage solbrillerne af og rent faktisk se Sarah i øjnene "Mhm.." brummede han bekræftende som svar på hendes gentagelse af et enkelt ord i hans spørgsmål for så at smile bredt da hun, ganske som forventet, accepterede forslaget.
Han stod ikke af som hende, men nøjedes med at kante sig det lille stykke tilbage på sædet og holde motorcyklen i balance indtil hun satte sig foran ham og selv overtog den tjans. Han stak solbrillerne i lommen, lænede sig frem mod hendes ryg og lukkede armene fast om livet på hende mens han ignorerede duften af hendes hår der sneg sig ind i hans næse "Tredie gear går lidt sejt, men bare giv den et skub." nåede han at informere før de satte i bevægelse og han smilede bredt og uudgrundeligt ind i de blafrende krøller der stak nedenfor hjelmen.
Han sagde ikke mere, men lod hende styre showet tilbage mod Flagley igen. Der var stadig en million ting at sige, men der var adskillige grunde til ikke at sige dem nu. Mest af alt de ganske praktiske i at hun alligevel ikke ville kunne høre ham over vinden og motorens brølen. I stedet var han i en stjålen halv time tilfreds lige hvor han var, med armene fast lukket omkring hendes slanke skikkelse og hendes hår dansende omkring ansigtet. Det var ikke første gang og han håbede heller ikke det ville blive den sidste.
Da de kørte indenfor byskiltet igen og virkeligheden uvelkomment meldte sig igen, løftede han hagen fra hvor den var landet mod hendes skulder og brød alligevel tavsheden med munden ikke så langt fra hendes ene øre "Hvis du vil undgå at hun ser noget, så stop lidt længere nede ad gaden." foreslog han, højt nok til at hun burde kunne høre det og uden nogen som helst lyst til at skulle tage afsked med hende, igen, og alene begynde den lange tur tilbage til London.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 10, 2013 23:24:07 GMT
Sarah kunne slet ikke beskrive hvordan det føltes, da Aerons arme lagde sig om hendes liv og hun slap motorcyklens bremse. Det var umuligt, rædselsfuldt, skræmmende, vidunderligt og betryggende på én og samme tid. Tilsat en hel række andre andre tillægsord, gav det hende et heftigt sug i maven, som ikke kun havde noget at gøre med hvor hurtigt de accelererede.
På ganske kort tid – sådan føltes det i hvert fald – svingede de ind i Upper Flagley igen og hun sænkede farten mærkbart. Hans forslag blev ikke som sådan besvaret, men hun gjorde netop det han havde sagt og tog mere fart af ved villavejen, før hun bremsede helt op foran en genbos hus.
Med fortrydelse – men også det komplet modsatte på samme tid – steg hun af motorcyklen, uden at slippe den. Hun klappede støttehjulet ned med den ene fod, før hun hev hjelmen af og så på ham med et uudgrundeligt blik, der dog hurtigt blev sænket med et smil. ”Tak,” lagde hun ud, tålmodigt afventende, at han også stod af eller tydeligt viste, at han ikke havde tænkt sig at gøre det. Hun klappede bagklappen op og placerede sin hjelm der igen, før hun strøg en løsreven hårtot om bag det ene øre. ”Aeron...”
Hun tøvede kortvarigt, bed ned i underlæben og så på ham med et flakkende blik, før hun lænede sig frem og plantede et forsigtigt kys på hans ene kind. Det akavede øjeblik, da hun trak sig væk, blev blødt lidt op af hendes prøvende smil. Hun sagde dog ikke mere, men rømmede sig blot, før hun vendte sig væk og gik tre skridt. Så langt, så godt, drejede hun sig igen og så på ham, denne gang med en længsel i blikket, som hun ikke rigtig formåede at skjule på anden vis, end ved hurtigt at vende sig igen og gå sin vej.
O U T
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 11, 2013 1:41:20 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron var nødt til at slippe Sarah en del hurtigere end han havde lyst til, men formåede at skjule sin skuffelse ved at se ned mens han selv sad af og endte stående på fortovet ved siden af hende. Han smilede svagt og trak på skuldrene mens hun lagde hjelmen væk og han selv tog sin egen af "Så lidt.." var det eneste han fik mumlet før hun fortsatte og han gik i stå med en rynke mellem brynene og et spørgende blik "Ja?" spurgte han og stivnede så i mild overraskelse da hun lænede sig frem.
Den ellers selvdøde sommerfugl vågnede igen og han gik lidt i stå over både den alt for korte, og uventede, følelse af hendes læber mod sin kind og det smil der fulgte bagefter. Han blinkede langsomt og nåede ikke rigtigt at reagere før hun var på vej væk. Det næste blik der røg i hans retning mødte han med åbenlys forvirring og ligeså meget længsel uden at gøre noget forsøg på at stoppe hende med hverken handling eller ord da hun forsvandt ind i haven til sine forældres hus og ud af syne.
Der gik adskillige minutter før han fik rystet sig fri af sin spekulative tilstand og langsomt tog sin hjelm på igen. Der var langt tilbage til London og han havde allerede planlagt at køre over Witney og overnatte der, men en lang køretur til at tænke, efterfulgt af en øl og nogen at snakke med der kendte til situationen virkede ikke som det dårligste i verden lige der.
L U K K E T [/color]
|
|