Emilia Bones
Beauxbatons
Str?bsom studerende
%\1\%
Posts: 16
|
Post by Emilia Bones on May 6, 2013 8:21:05 GMT
Emilia tav, da Phillipes hånd lagde sig mod hendes kind igen. Faktisk løb hun helt tør for ord og så bare lydløst op på ham. Hans manglende ord var forvirrende, fik hende til at føle sig blottet, men det lå ikke til hende, at holde sandheden tilbage. Smilet han sendte hende, var dog beroligende, selvom hun ikke gengældte det fuldstændigt. Hun fugtede sine læber som føltes tørre, uden at tage blikket fra ham. Da han lænede sig frem mod hende igen, slog hendes mave en kolbøtte og hendes øjenlåg gled i.
Den sitrende følelse gennem hele kroppen var tilbage og instinktivt trådte hun tættere ind til ham. Hun bemærkede ikke den kolde luft, der slog mod hendes bare arme og kuldegysningerne, der løb ned langs hendes rygrad, havde absolut intet med vejret at gøre. Hendes ene hånd løftede sig og lagde sig let mod hans hals. Blodet brusede højt i hendes ører og hjertet bankede hurtigt i brystet på hende. Det var overvældende på uendeligt mange måder, men Emilia havde ikke lyst til at give slip. I hvert fald ikke før luft blev en presserende nødvendighed.
|
|
|
Post by Phillipe Reynard on May 6, 2013 18:26:43 GMT
Phillipe fandt det stort set umuligt at løsrive sig fra Emilias læber igen. Faktisk blev det kun sværere for hvert sekund, der gik. Det var endnu tydeligere denne gang end allerførst, fordi han nu var en smule forberedt på det.
Uforstående overfor fænomenet, der ikke var optrådt for ham før, dvælede han stakåndet I kysset. Med fingrene viklet ind I hendes bløde hår og en kriblende fornemmelse ud over det hele, krævede det nærmest umenneskelig styrke at bryde fri, på trods af lunger, der ikke fik andet end bittesmå mundfulde luft. Det lykkes ham da heller ikke, før en stemme brød tavsheden med et højrøstet “Reynard!”
Netop Reynard – Phillipe – farede sammen ved lyden af sit eget navn. Han fløj halvanden meter bagud på et splitsekund og drejede rundt imod kollegaen med antydningen af rød læbestift placeret temmelig afslørende og en matchende farve I ansigtet. Det eneste han rent faktisk blev mødt med, var dog en godmodig latter, før den anden healer lod blikket glide ned over praktikanten, hev en smøg fren og tændte den.
Det blev for meget for Phil. Med et sideblik til Emilia, som han virkelig forsøgte at gøre så undskyldende som overhovedet muligt, gjorde han sin egen exit derfra. Han var helt rød I kammen, da han vendte tilbage til festen indenfor, men han blev ikke hængende. I stedet fik han høfligt stammet sig igennem en farvelhilsen og satte kurs imod lejligheden, uden at vide hvad han skulle mene om alt det, der lige var foregået.
C L O S E D
|
|