|
Post by Caroline Abbey on Nov 27, 2012 1:53:13 GMT
Let's go on an adventure togetherLet's get lost in the wonders todayTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Det var ikke engang i nærheden af at være snevejr. Faktisk kunne det lige så godt være oktober, som det kunne være i slutningen af november. Det eneste ved miljøet, der tydeligt fortalte beboerne i både Diagonalstræde og resten af London, at det lige om lidt var jul, var de tusinder af lys, der hang fra huse, lygtepæle, grantræer og boder hvor end man kom frem. Juleshopperne var så småt begyndt at færdes iblandt sælgere af brændte mandler og hele byen duftede af sukker og krydderier. På en café midt i mugglerlondon sad en inkarneret fuldblodsheks og ventede på at hendes kop med varm chokolade dukkede op. Hendes mange poser fyldte rundt omkring det lille bord, men der var lige plads til både hende og det lange rær, som var blevet slæbt med ud for at bære og købe i hvert fald størstedelen af sine egne gaver.
Heksen krydsede af på en lang liste med en helt almindelig mugglerkuglepen og tyggede på enden af den, som hun betragtede opgørelsen over alt det, der var blevet skaffet indtil nu. Hun kneb øjnene lidt sammen, før hun løftede blikket til manden overfor sig. ”Vi mangler gaver til Abbey-børnene og hinanden endnu,” konstaterede hun, lige inden hun fik øje på tjeneren, der var på vej over til dem med ordren. Et smil oplyste hendes ansigt og selvom der var et element af høflighed i det, så var det ikke falskt. ”Tak,” sagde hun til den yngre mand, der satte bestillingen foran dem, sammen med regningen. Også han smilede, mere end det måske var nødvendigt, før han tog bakken tilbage til køkkenet og på vejen kastede et blik over skulderen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 27, 2012 10:28:07 GMT
Go confidently in the direction of your dreamsLive the life you have imaginedTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric betragtede Carrie med et smil lurende i den ene mundvig, mens hun systematisk stregede navne ud på listen hun havde klamret sig til de sidste mange timer. Ikke at han nogensinde helt blev træt af at betragte hende uanset, men en dag som i dag når hendes effektivitets-gen fik lov at udfolde sig helt og fuldt, kunne han ikke andet end at beundre hende lidt mere. Han kastede et afventende blik op mod disken, søgende efter en tjenende ånd, der så ud til at være på vej i deres retning og faldt et øjeblik hen i sine egne tanker med et lille suk.
Der gik derfor et par sekunder før han opfattede at Carrie talte igen og han vendte hurtigt blikket mod hende igen "Hvad?" han rynkede brynene og erkendte at han faktisk havde hørt hvad hun sagde, smilede skævt og nikkede "Rettelse, du mangler til mig." han smilede hemmelighedsfuldt og blev reddet for de spørgsmål han vidste ville komme, da deres varme chokolade dukkede op "Tak." han smilede til den unge mand ligesom Carrie og fulgte den unge mand med blikket væk derfra, med en undrende rynke mellem brynene "Hvad gik det ud på?" spurgte han, igen med blikket på Carrie og greb skeen ved siden af glasset for at røre toppen af flødeskum sammen med den varme drik.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 27, 2012 11:55:05 GMT
Let's go on an adventure togetherLet's get lost in the wonders todayTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie skulle lige til at gentage sig selv med en lille smule irritation, da Eric alligevel endte med at svare. Hun rynkede panden lidt over selvsamme og ville uden tvivl have spurgt ind til hvordan i alverden han havde overhælet hende i planlægningsarbejde, da deres bestilling ankom.
Hendes fingre lukkede sig omkring koppen med dampende varm væske og hun så ned i den for en kort bemærkning, inden hendes blik igen fandt Erics ansigt. Nu var det hendes tur til at slippe et instinktivt ”hvad?” selvom hun egentlig godt havde hørt spørgsmålet. Hun så efter flapdøren ud til køkkenet, der lukkede sig efter den unge mand, og trak på skuldrene. ”Hvad gik hvilket ud på?”
Hendes mine var ret overbevisende. Faktisk skulle der en del til for at gennemskue politikerens gode skuespil. Hun så høfligt uinteresseret ud, som hun slap koppen og i stedet åbnede den lille pakke med et enkelt stykke mørk chokolade, der hørte til. Hendes mund blev fyldt med den kraftige smag og hun samlede kuglepennen op, for at lave en note om at Eric havde købt hendes gave. Det var kun en lille smule irriterende.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 27, 2012 18:43:32 GMT
Go confidently in the direction of your dreamsLive the life you have imaginedTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric besvarede Carries svage panderynke med et drenget, og ganske klædeligt, smil. Det var på ingen måde en overraskelse, at hun reagerede sådan, snarere det han havde forventet og netop derfor han henkastet havde rettet hendes udtalelse og diskret ladet hende vide, at der et eller andet sted, allerede lå en julegave med hendes navn på.
Det blev dog hans tur til at få en lille rynke i panden over de blik tjeneren sendte tilbage mod dem, eller mod Carrie. Han var ikke sikker og trak på skuldrene med et lille smil da hun slog episoden hen "Ikke noget åbenbart." han ind over bordet og gav hendes frie hånd et klem. Alligevel skævede han igen kort efter tjeneren før han løftede sit glas og forsigtigt nippede til den varme chokolade "Min indre hulemand vågner når andre mænd ser på min forlovede." han smilede smørret og trak på skuldrene igen "Det må være Noah der har smittet mig." han vrikkede med øjenbrynene og pakkede så det lille stykke chokolade op.
I stedet for at putte det i munden, lod han det dumpe ned i sit glas og rørte rundt igen "Hvad med Alex, forresten?" han så spørgende på hende hen over bordet "Har du ham på listen?" spurgte han videre og strakte benene lidt under bordet, kun for at ende med at puffe til en af de mange poser de havde haft med sig.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Nov 27, 2012 22:45:51 GMT
Let's go on an adventure togetherLet's get lost in the wonders todayTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie lod sin hånd indfange med antydningen af et smil og noterede sig tilfredst at Eric troede på hende. Hun strøg sin tommel en enkelt gang over hans, før hun trak armen til sig og pakkede chokoladen op. Hendes mine var tilsyneladende afslappet og hun hævede øjenbrynene en anelse over hans ord med et tydeligt træk i den ene mundvige. ”Sådan er det bare, når man er forlovet med en, der ser så godt ud,” konstaterede hun drillende, velvidende at han tiltrak sig lige så mange blikke fra det modsatte køn som hun selv gjorde. Muligvis flere.
Hun kastede et blik ned på listen per refleks, men ledte ikke efter navnet i mere end to sekunder, før hun atter så op. ”Det var de handsker der. De ild- og kloresistente i varan-skind,” mindede hun ham om, før hun pegede på den rigtige pose. ”Alice får en uldtrøje og Brody får den bog der om troldmanden, som ikke kunne finde sine sokker. Synes du også vi skal give Hannah og George bøger, eller skal de have legetøj?” Hun slap kuglepennen og løftede i stedet koppen, for at tage en enkelt forsigtig tår af sin chokolade.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Nov 29, 2012 11:23:40 GMT
Go confidently in the direction of your dreamsLive the life you have imaginedTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric rørte det lille stykke chokolade ud i sit glas uden at tænke videre over det. Det var bare end af de vaner man nu engang havde og i mens spøgte han videre og gav sin bedste ven et varmhjertet prik med på vejen. Han fnøs muntert og sendte Carrie et varmt smil hen over sit glas med et lille nik "Ja, det må du vide alt om?" han hævede brynene lidt, så drillende på hende og trak så på skuldrene "Det er desuden ingen hemmelighed at du er dejlig at se på."
Han lænede sig afslappet ind over bordet og så sig omkring. Betragtede livet der udspillede sig ved bordene omkring dem og nikkede så mens han så tilbage på Carrie "Ah, ja.. de var lige smuttet." han kneb øjnene overvejende lidt sammen "De kan kombineres, til Hannah i hvert fald." begyndte han og rettede sig lidt op "Man kan få nogle søde billedbøger der også har et stykke legetøj med. Jeg kan vise dig det hvis vi kommer forbi en legetøjsbutik når vi går herfra." tilbød han og smilede igen varmt over til hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 1, 2012 14:36:06 GMT
Let's go on an adventure togetherLet's get lost in the wonders todayTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie trak på smilebåndet og hævede begge øjenbryn. Hun slap et bekræftende ”mmh,” med et drillende glimt i det blik hun sendte Eric. Han havde ret i at hun vidste nogenlunde alt om hvordan det var. Der var dog intet tidspunkt hvor det var mere pinligt åbenlyst end når de en sjælden gang hånd i hånd, imens han var iført sin mørkeblå uniform og tiltrak sig blikke fra snart sagt enhver af hunkøn på gaden. At hun så i øvrigt ikke havde det fjerneste imod at hendes forlovede var hamrende flot at se på – det undlod hun at pointere i denne omgang.
Hun opremsede gaverne til alle de tre, der hørte til samme gren, og nikkede til hans svar, før hun fortsatte. Hendes blik var spørgende hen over chokoladen og hun kneb øjnene lidt sammen, ubevidst spejlende Eric. Så nikkede hun igen, satte koppen fra sig og greb kuglepennen, for at lave en lille note med et spørgsmålstegn. ”Så mugglerbøger, med andre ord,” kommenterede hun tænksomt, uden at være helt afvisende ved tanken. ”Det synes de sikkert er meget sjovt. Sådan en slags kuriosum.” Hun smilede en anelse og trommede på blokken med pennen, imens hun betragtede ham tænksomt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 2, 2012 8:29:32 GMT
Go confidently in the direction of your dreamsLive the life you have imaginedTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric vrikkede med øjenbrynene en enkelt gang og lod så emnet falde sammen med den begrænsede opmærksomhed han havde givet tjeneren der var kommet med deres bestlling. I stedet nippede han igen forsigtigt til drikken og nikkede bekræftende til Carries tænksomme ord "Ja.." fulgte han op og kom så til at himle let med øjnene mens han smilede skævt "Er det så meget mere et kuriosum end Barden Beetle?" han så spørgende på hende og et drillende glimt sneg sig ind i hans blik "Men jeg skal nok vise dig dem. Jeg så en engang med prinsesser. Måske det ville være noget for Hannah og jeg har en idé til George også."
Han tav og løftede glasset igen, drak dog ikke mens brugte det til at varme fingrene omkring, selvom han havde fået varmen i dem igen efter de kom ind fra gaden "Apropos de Abbey'er der." fortsatte han så og så spørgende på hende "Det var d. 15. vi skulle til Ottery, ikke?" han drak igen og så et øjeblik næsten forventningsfuld ud ved tanken "Og d. 16. hos min bedstemor." tænkte han højt og blev et øjeblik distraheret af en yngre kvinde med en klapvogn der forsøgte at manøvrere sig forbi deres bord. En særligt genstridig pose stod i vejen og Eric satte glasset fra sig og trak den længere ind mens han sendte kvinden et undskyldende smil og så på Carrie igen så snart hun var forbi "Hvem har jeg glemt?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 4, 2012 1:07:12 GMT
Let's go on an adventure togetherLet's get lost in the wonders todayTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie hævede begge øjenbryn en smule og betragtede Eric med et svagt træk i den ene mundvig, som ikke blev til noget fuldbyrdet smil. At det præcis var så utrolig meget mere et kuriosum for en lille pige som Hannah, det holdt hun for sig selv. Han burde kunne regne ud, at mugglere var lige så særprægede i en magikers øjne, som det forholdt sig omvendt, men på en eller anden måde faldt tiøren bare ikke rigtig og hun havde ikke tænkt sig at oplyse ham yderligere i dag. Det var nemt at blive belærende eller vende tilbage til deres fælles barndomsminder, der næppe havde særlig meget tilfælles når det egentlig kom til stykket, men det måtte blive på et andet tidspunkt end lige nu, hvor hun ikke havde lyst til at diskutere i termer, der ville vække nysgerrigheden hos omkringsiddende eller forbipasserende, på vej til et bord længere inde eller til døren og gaden udenfor.
Som netop en sådan fik kantet sig forbi dem, kneb Carrie igen øjnene lidt sammen. Denne gang var det dog fordi hun tænkte sig om og forsøgte at huske, uden at aktivere den kalender, der normalvis klarede at have hele hukommelsen for hende. Hun kunne ikke så godt tage den frem nu, midt i en mugglercafé, og måtte derfor trække på hvad hun mindedes at have skrevet ned. ”Ehm,” lagde hun tøvende ud, imens hun så tænksomt på Eric. ”Min mormor til julefrokost den 26. og min far den 23 om aftenen. Desuden lovede vi at overnatte hos min far til den 24., i stedet for at jage frem og tilbage til London,” mindede hun ham en smule karikeret om. ”Jeg har ingen anelse om hvornår jeg skal nå at få klemt fyrre timers arbejdsuge ind imellem alle de familiebesøg, uden at det går ud over dig. Du tager mine papirer fra mig den 23. til den 24., ikke?” Et lille, skævt smil hev i hendes mundvige og hun flyttede benene lidt, for at indfange hans ene imellem dem og sno sin fod halvt omkring hans.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 5, 2012 10:53:04 GMT
Go confidently in the direction of your dreamsLive the life you have imaginedTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric forholdt sig tavst afventende mens Carrie gennemgik julens aftaler i den mentale kalender. Han nikkede samtykkende som hun føjede flere aftaler til en i forvejen fyldt julemåned, men glædede sig til alle aftalerne. Han fnøs muntert over hendes ret præcise efterligning af Duane og smilede skævt "Det lyder som en jeg kender." han rystede på hovedet og rynkede så brynene en lille smule da hun fortsatte.
Det afsluttende spørgsmål fik ham til at nikke alvorligt, på trods af smilet der stadig hvilede på hans læber "Den 23., 24. og især den 25., ja.." han flyttede lidt på fødderne og nussede oversiden af sin sko let imod hendes læg "Med mindre du vil sidde og arbejde mens vi andre pakker gaver op og spiser kalkunen." hans øjenbryn gled lidt op og han så sigende på hende med et blik der gjorde det ret tydeligt at han ikke havde tænkt sig at gå på kompromis lige med hensyn til arbejde og juledage. Så skar han en lille grimasse og tilføjede "Udover at gå glip af gaver og julemad, så ville min mor aldrig lade dig slippe afsted med det."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 6, 2012 14:04:06 GMT
Let's go on an adventure togetherLet's get lost in the wonders todayTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie skar en diskret grimasse, men smilede alligevel og rystede på hovedet. Hun hvilede albuerne imod bordpladen og pustede lidt på sin kop med chokolade, imens hun betragtede ham hen over den. ”Jeg er ligeglad med hvad din mor mener, men jeg vil gerne have, at du er glad,” konstaterede hun ærligt, imens hendes ben søgte kontakten med hans under bordet. Hun tog en forsøgsvis tår af koppen, fik flødeskumsoverskæg og holdt om hanken med den ene hånd, imens hun fjernede det hvide stads med den anden. ”Det er trods alt vores første rigtige jul sammen. Det skal være rigtig godt. Faktisk... Har jeg et tilbud.” Hun lagde hovedet lidt på skrå, lukkede begge hænder om sin kop igen og så afventende på ham. I ventetiden tog hun sig endnu en lille slurk og undgik denne gang overskægget.
Et smil spillede hemmelighedsfuldt i hendes mundvige og hun tog en dyb indånding. ”Hvis du lover ikke at brokke dig over natarbejde eller tale mere om flytning indtil den 1. januar, så lover jeg at jeg ikke tager noget arbejde med til Newcastle. Ikke engang en lille artikel, mappe eller adresse på nogen, der skal sendes breve til.” At tilbuddet i sig selv var relativt enestående var der ingen tvivl om. Carrie var dog ikke fuldstændig sikker på om hun kunne lokke Eric med på den alligevel, med tanke på vilkårene, men så på ham med let sammenklemte øjne, som hun drak igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 6, 2012 22:38:33 GMT
Go confidently in the direction of your dreamsLive the life you have imaginedTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Et varmt smil krusede sig uvilkårligt på Erics læber mens Carrie fortsatte og blottede til sidst hans svage overbid i et ganske klædeligt smil. Sammen med det ligeledes varme glimt i hans blik, var der ikke rigtigt nogen tvivl for nogen, om at han havde dybe følelser for den mørkhårede kvinde overfor sig. Han rynkede brynene lidt og så nysgerrigt på hende "Jeg lytter." slog han overflødigt fast og så afventende på hende.
Hendes forslag, eller tilbud, alt efter hvordan man vendte det, fik hans øjenbryn til at ryge i vejret i tydelig overraskelse før han nåede at stoppe dem. Et øjeblik vidste han ikke helt om han skulle føle sig ramt eller smigret, men vægten endte med at vippe kraftigst mod smigret. Af samme grund trak det let i hans mundvige mens han rynkede brynene og så vurderende på hende "Mener du det?" han lagde hovedet lidt på sned og rakte samtidigt ind over bordet for igen at fange hendes hånd "Ikke engang en lille lap papir med en note på?" han lod hånden ligge et lille stykke over midten på bordet og vendte håndfladen opefter i en tydelig invitaton.
Selv efter at have fået sin bekræftelse, svarede han ikke på tilbuddet med det samme. Hans lbik forlod heller ikke hendes ansigt, men afsøgte det med nyfunden alvor i adskillige øjeblikke. Så nikkede han. Først én gang, så en gang mere mens et smil krusede sig på hans læber og afslørede forholdsvis tydeligt, at han allerede havde accepteret "Så hele december uden.. "brok"?" han kneb øjnene lidt sammen, overvejede endnu en gang og nikkede så igen "Top."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 7, 2012 22:48:40 GMT
Let's go on an adventure togetherLet's get lost in the wonders todayTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie sænkede kortvarigt blikket til Erics hånd, da han lagde den på bordet i en tydelig invitation. Hun smilede halvvejs skyldbevidst over det billede han malede af hende, men vidste at det ikke var uden grund. ”Ikke engang det,” bekræftede hun, før hun satte koppen fra sig igen og lod sine fingerspidser finde hans håndflade og betragtede selvsamme.
Hun strøg dem tænksomt hen over nerveender i et blidt kærtegn, før hun lod sin egen hånd forsvinde i hans og lukke sig let omkring den. Et lille suk forlod hende, men hun smilede stadig, da hun så op og ind i hans øjne.
Hun nikkede, rettede ryggen en anelse og lod det trække yderligere op i sine mundvige over hans konklusion ”Godt,” svarede hun tilfreds, inden hun gav hans hånd et klem. ”Så er det en aftale. Hvad sker der, hvis en af os bryder den?” Et drillende glimt havde indfundet sig i hendes blik og hun kneb de spillende øjne lidt sammen igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Dec 10, 2012 14:34:00 GMT
Go confidently in the direction of your dreamsLive the life you have imaginedTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Carries fingerspidser mod hans åbne håndflade, fik de små hår på Erics arm til at rejse sig hele vejen op ad hans arm indtil ilingen ramte hans nakke og fik ham til at gyse ganske svagt mens han lukkede fingrene om hendes noget mindre hånd "Jeg tror jeg skal se det før jeg tror det." drillede han tørt, men ikke uden varme i de grå øjne mens han impulsivt løftede hendes hånd fra bordet og lænede sig nok ind over samme, til at kunne plante et kærligt kys på hendes håndryg.
Så lod han hånden falde igen uden at slippe hendes og rynkede panden tænksomt da hun fortsatte "Godt spørgsmål.." han fik endnu en rynke i panden uden at kunne komme i tanke om noget virkelig oplagt at sætte som prisen, hvis en af dem ikke ville kunne overholde den netop indgåede aftale. Han sad lidt og tænkte før han rettede sig op og så overvejende på Carrie igen "Vinderen får retten til at få sit efternavn sidst." han gjorde en lille pause og så på hende før han fortsatte "Hvis jeg ikke kan holde mund, så beholder vi hver vores efternavn. Hvis du ikke kan lade arbejde være, så tager du mit." han tav et øjeblik igen for at være sikker på hun stadig var med og tilføjede så en tredie mulighed "Hvis ingen af os bryder aftalen eller vi netop gør, så tager vi begge to begge efternavne." han tav igen, denne gang for ikke at fortsætte, men i stedet se afventende på hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Dec 10, 2012 18:38:10 GMT
Let's go on an adventure togetherLet's get lost in the wonders todayTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie smilede sigende over Erics drillerier og krummede fingrene antydningsvist sammen om hans hånd, da han løftede hendes og kyssede den. Der var noget over den simple handling, der gav hende en varm fornemmelse i kroppen og fik hende til kortvarigt at sænke blikket til den ring, der sad og gjorde sig fin på hendes ene finger. Hun vidste også godt hvorfor og præcis hvad det var ved situationen, der gjorde hende afslappet midt i julestressen.
Selvsamme afslappethed var skyld i det spørgsmål, der slap ud fra hendes lette hjerte. Hun smilede, da hun spurgte, men det dalede hurtigt over Erics svar. Da først det var helt forsvundet – og han havde talt ud – var hendes pande rynket og hun rystede langsomt på hovedet. ”For det første er det ikke noget at spille om,” konstaterede hun dybt alvorligt og ikke så lidt irettesættende. ”For det andet ville du mangle en mulighed, hvis ellers det på nogen måde var en acceptabel måde at afgøre det på, Eric Morecambe Abbey..” Hun hævede begge øjenbryn en anelse og så på ham med en lille gnist af irritation, uden dog at trække sin hånd til sig.
|
|