|
Post by Sean Kincaid on Apr 6, 2013 12:12:05 GMT
Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This Sean rynkede brynene en lille smule over Aislings ordvalg og overvejede kort sit eget før han svarede "Det er ikke uden risici, nej." bekræftede han og fortsatte "Klan MacFusty lagde grundstenen for over hundrede år siden. Et reservat for de sidste to fritlevende drageracer vi har tilbage i Storbritanien." forklarede han, men holdt sig tilbage med at uddybe yderligere, velvidende, at han kunne tale om emnet i timevis, hvis han fik lov "Den Hebridiske Sorskællede og Den Walisiske Grønskællede." tilføjede han alligevel.
Han så ned på sin arm, eller rettere hendes hånd der strammede grebet et øjeblik og fik ikke sagt mere før musikken tonede ud og de mange par på gulvet begyndte at bryde op og trække ud til siderne. Han så på Aisling igen med et klædeligt smil og slog opfordrende ud med den frie hånd "Gulvet er Deres, Miss Delaney." spøgte han høfligt og førte hende stilsikkert med sig ud på dansegulvet hvor de snart stod omringet af adskillige andre par, ventende på orkestret spillede op igen.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Apr 8, 2013 17:48:41 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling fulgte opmærksomt med i hans fortælling og rynkede øjenbrynene let da han begyndte at snakke om drageracer. Det var alt sammen lidt kompliceret for hende, men hun havde også hørt at tilskæring og syning var helt ufatteligt svært, så hun bragte det ikke op. Hendes mund blev dog en smule større da han var færdig med at fortælle, mens hendes øjne også spærrede sig lidt op. Derefter bed hun sig i underlæben og kneb øjnene let sammen. Det lød en anelse mere farligt end hvad han fik det til at fremstå, men han var vel også vandt til det, tænkte hun for sig selv og så derefter ud mod de dansende.
Da det endelig blev deres tur til at komme ud og danse gengældte hun hans smil og lagde hovedet let på skrå. "Mit? Jeg håber da at du vil med ud - det er så trist at danse rundt alene." Sagde hun som en fjollet spøg og rystede smilende på hovedet over sig selv. Hun placerede sig foran ham og lod sit blik bevæge sig rundt på de andre par der gik ud på dansegulvet. Hun var pludselig meget taknemmelig for alle de dansetimer de var blevet tvunget igennem på skolen og for hendes eget vedkomne også derhjemme. Da alle var ved at være på deres plads, gik hun et skridt tættere på sin dansepartner og løftede den ene hånd op på hans skulder og tog hans hånd i hendes anden hånd, da han selv løftede den. Hun rettede sig instinktivt op og løftede hovedet så hendes blik kunne nå hans, hvorefter et glad smil bredte sig på hendes læber.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Apr 8, 2013 21:40:50 GMT
Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This Sean valgte ikke at tale mere om hverken drager eller sit arbejde, selvom det var to sider af den samme sag og et emne han kunne tale om i uendelighed. Han ville dog ikke kede hende mere end han måske allerede havde gjort og forholdt sig tavst afventende, indtil det blev tid til et skift i både musik og på dansegulvet.
Han havde taget et halvt skridt frem da hun kommenterede på hans opfordring og et øjeblik så han forvirret på hende, rømmede sig så og smilede selvbevidst "Vores, så, og alle andres." han smilede prøvende igen og rankede sig for så at føre hende med sig helt ud på gulvet og tage opstilling foran hende. Hans højre hånd lagde sig lige under hendes skulderblad mens den venstre tog imod hendes højre.
Han rankede sig lidt og afventede musikken der var startet igen, talte for sig selv takten af ren vane, ikke fordi han ikke kunne danse en vals i søvne og lod sig naturligt smitte af hendes smil og de kønne øjne bag masken. Han reagerede rutineret da musikken nåede den egentlige start og så næsten anerkendende ned på hende "Jeg vover den påstand at det ikke er første gang du gør det her." han smilede igen, lidt bredere end før og drejede midt i et trin så de fulgte med alle de andre hvirvlende skørter og rober.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Apr 11, 2013 18:22:35 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling havde bestemt ikke noget imod at høre om hans arbejde, men spurgte alligevel ikke mere ind til det, da hun ikke ville virke som en der snagede. Hun smilede undskyldende da hun indskød sin mindre kommentar og fortrød lidt at hun havde sagt noget. Hun fulgte dog med ham da han begyndte at gå ud på gulvet og smilede let da han placerede sin hånd mod hendes skulderblad.
Hun tøvede ikke med at følge med ham da musikken gik igang og indtog sin vandte plads og lod ham tage føringen. "Neej...De forsøgte at få os til at danse på Hogwarts - og min mor har også været meget ivrig efter at jeg skulle lære det. Du ved, så jeg kunne finde en værdig ledsager." Svarede hun og undslap en mindre latter. Hun stoppede dog ikke på noget tidspunkt i dansen, men lod bare sine fødder følge med trinene uden at tænke særlig meget over hvad hun gjorde. "Du lader også til at have prøvet det før." Bemærkede hun og smilede varmt til ham, mens hun så ham i øjnene.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Apr 15, 2013 17:22:00 GMT
Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This Sean smilede skævt mens han stilsikkert førte Aisling rundt på gulvet uden at komme på kollisionskurs med nogen af de andre par "Forsøgte?" gentog han spørgende og stadig med et halvt smil lurende på læberne "Det lykkedes måske ikke at få yuleballet til at fremstå tilpas elegante." han forventede ikke et egentligt svar og kunne udemærket huske, hvordan det havde været at blive tærsket igennem lektion på lektion med dansetræning tilbage i skoletiden. I stedet nikkede han og gengældte hendes varme smil "Et par gange eller fem." bekræftede han og skar en lille grimasse "Mødre kan være særdeles insisterende." han førte hende videre i dansen under så megen samtale som situationen tillod og slappede af i selskabet han var i. - - - - - - - - - - - - - - - Ikke så længe efter slap han sit lette greb om Aisling og klappede som alle andre momentært i anerkendelse af orkestret før han vendte sig mod den lyshårede kvinde igen og bukkede let "Det var en fornøjelse, Ms. Delaney." komplimenterede han hende og rettede sig op igen. Et øjeblik så han overvejende på hende før han endnu en gang bød hende sin arm i den intention at lede hende væk fra dansegulvet igen. Da de nåede punktet hvor han af høflighed burde takke af, stod han igen overvejende et sekund før han talte, uden at have trukket armen til sig "Er der nogen der venter på dig?" hans blik flakkede spørgende over hendes ansigt før han fortsatte "Eller må jeg strække velviljen og spørge om du vil drikke et glas med mig?" hans blik blev spørgende, før han smilede igen og et glimt nåede hans blå øjne "Hvis vi kan finde et par ledige stole nu jeg har udnyttet dine i forvejen ømme fødder."
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Apr 15, 2013 18:34:52 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Dansen havde fået blondinens kinder til at blusse op og hun klappede begejstret da orkesteret var færdig med denne omgang. Hun nejede hurtigt og smilede let, hvorefter hun rettede på lidt vildfarent hår og tog imod hans arm. Hun havde en underlig følelse i maven da de gik væk fra dansegulvet, hun var spændt på om han ville forlade hende nu eller om de skulle bruge mere tid sammen.
"Neej jeg er fri som en fugl." Svarede hun med et mindre smil og nikkede til hans næste spørgsmål. "Det lyder dejligt, jeg kunne godt bruge lidt at drikke efter den svingom." Forsatte hun og grinede over hans næste bemærkning. "Jaeh..Ellers må jeg jo sidde på skødet af dig." Hun så på ham med et glimt i øjnene og et drillende smil, hvorefter hun drejede rundt et par gange for at kigge efter en tjener der havde fyldte glas på bakken. Hun havde stadig en hånd på hans arm, men havde i virkeligheden mest lyst til at lægge hele armen om hans, bare for at komme lidt tættere på ham.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Apr 15, 2013 21:46:25 GMT
Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This Sean smilede varmt og nikkede en enkelt gang da Aisling tog imod hans tilbud "Jeg kan kun være enig." han blev stående, men tog blikket fra hende og lod det i stedet glide søgende ud over de nærmeste borde, spejdende efter et par ledige stole. Før han fandt nogen fortsatte Aisling og hendes drillende forslag fik ham til at se på hende igen, med et lettere overrumplet udtryk. Han rømmede sig så snart han blev bevidst om at han stirrede og kom til at smile skævt før han rynkede brynene lidt "Mon ikke vi skulle kunne finde to ledige stole så du ikke behøver krølle din kjole mere end højest nødvendigt." han hævede brynene lidt i stedet, smilede opfordrende og slog ud mod et bord ikke så langt derfra.
På vej derhen tænkte han sit og et øjeblik havde han ondt af kvinden ved siden af sig. Enhver der fulgte bare lidt med i medierne kendte til skandalen, eller rettere tragedien, der havde ramt Delaney-familien året før og han kunne ikke forestille sig det var nemt at bære det navn og ydermere forsøge at bevise det ikke var ensbetydende med ulykke. Han stoppede op næsten henne ved bordet da en tjener med en bakke glas nærmere sig og fangede først ét glas, som han rakte til hende, så endnu et, før han fortsatte det sidste stykke hen til bordet. Først der slap han hendes arm, satte sit eget glas fra sig på bordet og trak en af de ledige stole ud for hende. Så satte han sig selv på stolen ved siden af og drejede sig lidt om imod hende mens han holdt sit glas frem "En skål. For.." han gik i stå og rynkede brynene overvejende, ikke sikker på hvad han rent faktisk ville skåle på.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Apr 18, 2013 15:46:34 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Det tog ikke lang tid før Aisling havde fortrudt sin modige kommentar og måtte slå blikket ned og bide sig i læben, mens hun overvejede hvad hun skulle gøre nu. Da han svarede så hun op igen og smilede usikkert, mens hun lagde hovedet let på skrå. ”Ja okay – det lyder som en god ide.” Svarede hun og følte sig igen på gyngende grund.
Hun fulgte med ham over til stolene i noget som hun fandt meget akavet tavshed og lod blikket bevæge sig rundt på alle gæsterne og deres prægtige kostumer. Hun tog imod det glas han rakte til hende med et mindre smil og et kort nik som svar og cirkulerede glasset et par gange, mens hun betragtede boblerne der bevægede sig op mod overfladen.
Hun førte sin frie hånd ned over bagsiden på sit skørt da hun satte sig ned og så smilende op på ham. ”Tak” Bemærkede hun for hans elegante manøvre og lagde derefter den frie hånd på kanten af bordet. Hun løftede selv sit glas en anelse og prøvede derefter at finde på noget der kunne færdiggøre hans sætning. ”At et dårligt første møde ikke nødvendigvis betyder at de næste er ligeså” Svarede hun med et skævt smil og drak derefter en tår, uden at vige blikket fra hans. "Tænk at du overhovedet overlevede den samtale med min far, de fleste er så bange for ham." Bemærkede hun og tilføjede en mindre latter, mens hun betragtede ham undersøgende - en smule nysgerrig efter at finde ud af hvem han var.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Apr 19, 2013 23:25:10 GMT
Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This Aislings kække bemærkning var på ingen måde gået Sean forbi, men selvom han var en smule smigret, var han ikke ligefrem klar til at have hende siddende på skødet. Slet ikke et sted eller anledning som denne. Alligevel følte han et stik af dårlig samvittighed over hendes nedslagne blik og efterfølgende tavshed.
Det fik ham dog ikke til at trække i land på sit tilbud og som lovet tog han to glas champagne med sig hen til bordet hvor han satte dem, før han gik om bag en ledig stol og trak den ud for hende "Ingen årsag." smilede han venligt og satte sig selv ved siden af hende ved det runde bord, løftede sit glas og gik i stå da han selv opfordrede til en skål. Hans blik blev undskyldende og han smilede skævt mens han brød hjernen for noget at sige.
Aisling endte dog med at komme ham i forkøbet og et øjeblik kneb han øjnene lidt sammen og så overvejende på hende. Så nikkede han let og lod sit glas slå let imod hendes i accept "Det kan jeg ikke være uenig i." han smilede uudgrundeligt og drak så selv en mundfund af den boblende vin. Han skar en lille grimasse da hun fortsatte, men kunne ikke lade være at smil mens han trak på skuldrene "Hvis jeg må være ærlig.." begyndte han og så søgende på hende før han fortsatte "..så kan jeg ikke se hvad der er at være bange for." han overvejede sine ord grundigt og ville ikke risikere at fornærme hverken hende eller hendes far "Når man har stået overfor en utæmmet drage, skal der mere end en mand bag et skrivebord til at skræmme en." hans blik var muntert og den spøgende undertone i hans stemme både tør og tydelig.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Apr 21, 2013 17:35:30 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling smilede ved hans bemærkning og trak glasset til sig for at tage en tår af den boblende væske. Hun betragtede ham afventende inden han svarede på kommentaren om Mr. Delaney og hun smilede let da han forklarede. Det var de færreste der ikke var en smule nervøse ved at gå ind og tale med ham, så hun fandt ham særdeles modig, ikke at det ikke var modigt at have med drager at gøre. "En mand bag et skrivebord.. Ja, det er vel ikke det samme som drager - men du skal ikke undervurdere hvad man er i stand til bag et skrivebord.. Ikke at jeg har noget imod at du snakker så ærligt om min far.. Jeg har selv talt aldeles uloyalt omkring alle i min familie.." Sagde hun med et skævt smil og løftede øjenbrynene et kort øjeblik, mens hun drak en tår mere champagne igen. "Men personligt ville jeg langt hellere stå foran en drage end at blive uvenner med min far igen." På trods af de nedslående ord var hendes stemme sttadig fyldt med en underlæggende optimisme og hun så ham ind i øjnene med et skævt smil. "Ikke at jeg kan udtale mig om drager egentlig..." Tilføjede hun og tog en vindrue fra et frugtfad på bordet og lod den glide mellem læberne, uden at vige blikket fra hans.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Apr 21, 2013 21:45:37 GMT
Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This Sean smilede skævt og slugte et lille, muntert udbrud i opløbet. Rystede så på hovedet med et glimt i øjnene og sneg en kort bemærkning ind mellem hendes "Jeg foretrækker dragerne." humoren var lige så tør som før og ligeså tydelig mens han lod hende fortsætte og sige nogenlunde det samme som han selv lige havde gjort. Smilet svandt ind til en antydning og han rynkede brynene let mens han betragtede hende, stadig med fingrene lukket om stilken på champagneglasset.
Han var tavs adskillige øjeblikke mens han så uudgrundeligt på hende. Så lænede han sig lidt ind over bordet og lod underarmene hvile mod det uden at slippe hende med blikket "Gør du altid sådan?" begyndte han, mens hans blik flakkede mellem hendes øjne "Distancerer dig fra din familie på grund af hvad din bror gjorde, eller ligger der mere bag det?" han var klar over hvor direkte han var og at han måske havde overtrådt en usynlig grænse, men noget ved hende fik ham til at ville vide mere. At finde ud af hvad der lå bag det kønne ydre der gjorde at hun følte hun var nødt til at undskylde for både sit ophav og sig selv.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Apr 21, 2013 22:09:13 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling grinede let over hans svar og så ham i øjnene, mens hun overvejede hvordan en drage egentlig så ud i virkeligheden. Hun havde selv kun set dem på billeder og beskrevet i bøger, men det var nok til at have skabt en grundlæggende ærefrygt for skabningerne. Blondinen forsatte samtalen og endte sin sætning med et mindre træk på skuldrene, mens hun så afventende på ham. Da han ikke svarede lige med det samme og endda lænede sig hen mod hende, strammede hun fingrene let om stilken på glasset og begyndte langsomt at tygge på vindruen. I sidste ende brugte hun overdrevet lang tid på at få tygget færdigt, mens hendes blik flakkede en smule, men endte i hans øjne til sidst. "Det sidste jeg vil være er at være ligesom dem.. Men sådan har det ikke altid været...Og hvis du havde kendt mig i min skoletid havde du nok ikke været så fordomsfri.. " Hun overraskede sig selv over at turde være så ærlig, men der var ingen grund til at prøve at lyve for ham. Han ville alligevel finde ud af det på et eller andet tidspunkt. Hun så ned i glasset et øjeblik, inden hun tog en slurk af den søde væske og mødte hans blik med en afventende mine. Hun forventede at han ville rejse sig og gå hvert øjeblik det skulle være.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Apr 21, 2013 23:03:47 GMT
Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This Sean blev siddende tavs og afventende, mens han ventede på hun enten svarede ham, eller nægtede det samme. At hun gik lidt i baglås over det ligefremme spørgsmål var tydeligt for enhver og han følte et lille stik af fortrydelse. Han åbnede munden lidt for at trække i land. Undskylde og trække følerne til sig igen. Før han nåede at få formuleret en sætning tog hun ordet og mødte hans blik igen.
Han lyttede alvorligt til hende, men følte det trække impulsivt i sine mundvige da hun tav igen. Han rynkede brynene lidt igen, tog en dyb indånding og rystede så på hovedet "Alene fordi du siger det, er jeg sikker på du ikke gør det." han slap stilken på glasset, tøvede et sekund og lagde så hånden over den af hendes der ikke hold på glasset og gav den et forsikrende klem "Jeg tror ikke på nogen af os er fordomsfrie for alvor, men jeg tror på, at vi allesammen har begået fejl der har været med til at gøre os til dem vi er i dag." han tog hånden til sig og lod den blive liggende let knyttet på bordpladen "Det er først når vi ikke lærer af dem tingene går virkelig skævt." han smilede svagt og tog så selv en mundfuld af det boblende indhold i sit glas.
Han sad tavs et øjeblik eller to, rettede sig så lidt op, løftede hånden og tog for anden gang sin maske af "Sket er sket og der er alligevel intet vi kan gøre for at ændre det." han lagde masken fra sig ved siden af glasset på bordet og så hende igen i øjnene med et smil der denne gang nåede hans øjne, selvom der stadig var alvor bag smilet "Så lad os starte på en ny, blank side i stedet." han drejede sig lidt på stolen så han sad næsten med front mod hende og rakte højre hånd opfordrende frem mod hende "Mit navn er Sean og jeg arbejder med drager i Skotland." hans mundvige sitrede igen under et smil mens han blev siddende afventende med hånden rakt frem.
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Apr 22, 2013 8:08:12 GMT
TAG - SEAN | OUTFIT - HERE Aisling betragtede ham opmærksomt mens han talte og hun så tænksomt ned på hans hånd da han gav den et klem. Det var svært for hende at forstå hvorfor han var så venlig overfor hende, hun undrede sig over hvordan hun havde fortjent dette, men smilede let ved hans berøring og så ham i øjnene. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til hans ord, men et mindre varmt smil bredte sig på hendes læber. Hun var glad for at han var så sød, tænkte hun for sig selv, mens hun så ned i glasset og tænkte over hvad hun skulle sige. Han kom hende dog i forkøbet og hun så op da han talte endnu en gang. ”Det er sandt.” Gav hun ham ret og betragtede ham mens han tog masken af. Hun kunne trods alt bedre lide ham uden maske, ikke at det ikke var en fin udsmykning, men den dækkede noget hun fandt en del kønnere.
Aisling smilede da han tilbød hende en ny start på deres bekendtskab og hun vendte sig også selv mod ham, så meget hendes tunge skørter tillod hende at bevæge sig rundt. Hun tog hans hånd og gav den et mindre klem, inden hun gav slip på den og smilede for sig selv, mens hun bandt sin maske op og så ned et kort øjeblik.
”Aisling – jeg arbejder nede hos Malkins..” Svarede hun og lagde masken i skødet, mens hun strøg fingrene tilfældigt hen over kinden. ”Jeg aldrig været så meget rundt omkring i Skotland.. set så meget af landskabet.. hvordan er der?” Spurgte hun og så fra masken op og mødte hans blik med et mindre smil. Hun var ikke glad for at vise sit ansigt blandt alle gæsterne, men fandt det samtidig uhøfligt ikke at tage den af når han gjorde. Hun besluttede sig dog for at han betød mere end de gjorde lige nu.
|
|
|
Post by Sean Kincaid on Apr 22, 2013 14:02:18 GMT
Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This Seans smil satte sig lidt bedre fast da Aisling tog hans hånd og besvarede det lette klem han gav hendes "Aisling." gentog han langsomt mens han betragtede hende vurderende og lod hånden falde igen "Det er en fornøjelse at møde dig." han holdt blikket på hende mens hun tog masken af og smilet nåede igen hans øjne.
Han løftede sit glas og vippede det for anden gang opfordrende over mod hende, skålede tavst og drak, før han satte det ned igen og talte "Ubeskriveligt smukt." lagde han ud efter en kort betænkningspause "Vidunderligt uspoleret og urørt." han smilede skævt, men mente sine ord helt oprigtigt "Hvis man vel og mærke er til natur i rå form." tilføjede han og trak på skuldrene "Selvom det ind i mellem ville være rart med lidt mindre regn og blæst, men det er svært at undgå når man bor på en ø." han så væk et øjeblik, lukkede fingrene omkring stilken på glasset og drejede det langsomt "Bor du selv her i London, eller tilbage i.." han rynkede brynene og forsøgte at huske hvor det nu lige var Delaney-slægten havde rod "..Dublin?" han lagde hovedet lidt på sned og så afventende på hende.
|
|