Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 28, 2012 20:59:23 GMT
Wolves have howled at the moonas long as can be rememberedyet, it is still thereTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric nikkede med endnu et mat smil og gav Carries hånd et let klem inden hun slap hans helt "Det skal jeg nok.." han drejede hovedet og fulgte hende med blikket ud af døren, for så at vende blikket op i loftet og øjeblikket efter lukke øjnene hårdt i mens han koncentrerede sig hårdnakket om at tvinge den kvalme væk, som blev mere og mere insisterende.
Det lykkedes nogle minutter og han slappede lidt mere af, mens han fortsatte med at lytte til Carrie pusle rundt ude i lejligheden. Det i sig selv var nok til at han smilede svagt, mens han rakte op og tog kluden væk fra panden. Den var ikke længere kold og han lod den havne over kanten på karret mens han tog en dyb indånding.
Sekundet efter fortrød han lige det, da det kun bragte kvalmen tilbage for fuld styrke og komplet umulig at ignorere. Han skar ansigt og tvang sig selv op at sidde, meget hurtigere end godt var, tog et fast greb om kanten på badekarret og havde fået sig stablet halvt op at sidde på knæ da Carrie viste sig i døren igen. Han sank hårdt adskillige gange og rejste sig usikkert op i badekarret med et undskyldende blik "Jeg skal.." fik han hæst frem og sank igen, mens han nikkede mod toilettet og hans maveindhold steg støt opefter.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Aug 29, 2012 0:43:40 GMT
... When the wolves are silentand only the moon howls...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie nåede ikke mere end et enkelt skridt ind på badeværelset, før det var tydeligt hvad Eric havde gang i. Ligeledes var grunden temmelig klar og der var ingen tøven bag hendes hastige ”ja.” Hun skyndte sig at stille glasset ned, krydsede rummet og fik fat i den spand, der stod på nederste hylde i skabet.
Sekunder senere holdt hun den op til Eric, uden nogen intentioner om at forsøge at få ham ud af badekarret inden hans mavehold endte ud over det hele. Spanden havde levet sit eget liv inde på soveværelset de dage, hvor hendes egen kvalme havde været værst, og hun havde en fornemmelse af at den aldrig ville holde helt op med at lugte svagt af mavesyre.
Hendes ene hånd havnede på hans skulder som en ekstra støtte, imens den anden holdt spanden oppe og hun selv løftede blikket til loftet, for ikke at skulle se direkte på hvad han havde fået at spise tidligere på dagen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 30, 2012 11:26:26 GMT
Wolves have howled at the moonas long as can be rememberedyet, it is still thereTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Erics balance var på ingen måde hvad den plejede at være og mens Carrie hurtigt fandt spanden i skabet og hans maveindhold steg ubønhørligt, sank han selv ned på knæ i badekarret igen. Så snart spanden kom ind i hans synsfelt, greb han fat om kanten på den med den ene hånd og lukkede den anden hårdt om kanten på badekarret, før lavinen rullede og hans mave krampede sammen for sekundet efter at aflevere sit indhold i spanden.
Han vaklede, selv siddende på knæ og hev anstrengt efter vejret før det hele gentog sig, flere gange indtil han endelig, stadig gispende efter vejret skubbede spanden lidt væk. Han rystede tydeligt over hele kroppen mens han sank sammen hen over sine egne arme på kanten og forsøgte at få vejret igen med sveden løbende ned ad ansigtet og en følelse af, at intet kunne være mere ydmygende end det var lige nu.
Der gik adskillige sekunder før han tvang sig selv til at rette sig op og se mat på hende mens et hæst "Undskyld." helt per automatik gled over hans læber. Han strøg en rystende hånd over sin egen panden og skar en lile grimasse over den ubehagelige smag han stadig havde i munden uden helt at kunne samle sig nok til at gøre endnu et forsøg på at komme ud af badekarret igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Aug 30, 2012 11:45:48 GMT
... When the wolves are silentand only the moon howls...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie holdt sin hånd på Erics skulder og den anden på spanden indtil han var færdig med at levere sit maveindhold direkte ned i den. Hun tog tryllestaven fra kanten på vasken, bortviste hele det brunorange indhold til limbo og stillede spanden fra sig, før hun tog glasset med vand igen og rakte det til Eric med et bestemt ”drik.” Lige efter sank hun ned at sidde på den fugtige badekarskant og sukkede lavmælt. ”Du skal ikke undskylde. Det er ikke din fejl.” Hendes fingre fandt hans fugtige pande og hun rakte ud efter kluden, der lå kasseret på den anden side af hende.
Atter engang tørrede hun ham over panden med hovedet på skrå og en stadig bekymret mine. Den svage lugt af opkast lod hun sig ikke gå på af. Den ville forsvinde igen. ”Vil du blive her lidt endnu, eller skal du i seng?” Hun lagde kluden fra sig igen. Tog en dyb indånding gennem munden og skænkede den nyttesløse sandwich en enkelt ærgerlig tanke, uden at ville dvæle ved det.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 30, 2012 12:58:41 GMT
Wolves have howled at the moonas long as can be rememberedyet, it is still thereTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric bemærkede først Carries hånd på sin skulder, da han efter nogle sekunders gispen fik vejret nogenlunde igen. Den simple gestus i sig selv var betryggende og selvom han havde gennemlevet lige dette hundredevis af gange før, så var det, trods ydmygelsesfaktoren, rart at hun var der. Mere end rart. Han tog glasset fra hendes hånd og drak uden protester. Det meste af den sure smag forsvandt med vandet og resten tænkte han ikke over lige nu, hvor smertende led og generel ynkelighed mere end tog hans fokus.
Han skar en lille grimasse da hun fortsatte, men modsagde hende ikke. I stedet tømte han grådigt glasset for vand og rakte det tilbage til hende før han greb fat om kanten på badekarret med begge hænder og lukkede øjnene momentært da hun strøg kluden over hans pande. Han rystede svagt på hovedet uden at åbne øjnene igen "Seng." svarede han kort og kontant, stadig hæs efter nærkontakten med mavesyren.
Han var lige ved at undskylde igen, for at hun havde brugt tid på at smøre ham mad, som han slet ikke havde lyst til at tænke på lige nu, men bed det i sig og strammede i stedet grebet om badekarret og kom op at stå. Han kunne ikke holde et anstrengt udbrud tilbage da hans lange lemmer blev bøjet og strakt, men fortsatte alligevel og kom, med Carries hjælp, ud på gulvet igen. Han gøs og krydsede armene over brystet, mens han begyndte at ryste igen, og på samme tid følte han var ved at brænde op indefra. Hans blik gled sløvt over rummet i søgen efter et håndklæde eller tøj, uden alligevel at kunne tage sig sammen til at sætte handling bag tanken.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Aug 30, 2012 14:58:07 GMT
... When the wolves are silentand only the moon howls...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie nikkede som eneste reaktion på Erics svar og assisterede ham i at komme op af badet, uden rigtig at tage sig af at hendes tøj blev vådt. Hun var koncentreret om at han ikke faldt og ret ligeglad med alt andet, selvom hans udbrud skar lidt i hende. Så snart han stod selvstændigt på gulvet åbnede hun skabet for at hive et af de store håndklæder ud. Hun gav sig uden at tåle modsigelser til at tørre ham, startede med hans hår og så ham i øjnene, da først hun bevægede sig videre til hans overkrop og arme. ”Det er overstået om seks timer,” mindede hun ham om, før hun gled ned på knæ foran ham og blev der indtil alt andet end hans undersiden af hans fødder var relativt tørt.
Med våde knæ og et noget vagt smil rejste hun sig op igen, viklede håndklædet omkring livet på Eric og tog hans ene hånd. ”Kom, skat,” opfordrede hun ham, før hun trak ganske blidt i ham og førte ham med ud af rummet og ind på deres soveværelse. Her slap hun ham for at finde et par tilfældige boksershorts og tøvede i et kort sekund, før hun knælede foran ham igen. ”Løft den ene fod,” bad hun endnu engang, imens hun undlod at lade sig mærke med, at hele situationen var en anelse pinlig.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 30, 2012 18:09:56 GMT
Wolves have howled at the moonas long as can be rememberedyet, it is still thereTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric strammede et par gange grebet om Carries arm for at holde balancen, men kom nogenlunde uproblematisk ud af badekarret igen, hvis man så bort fra de værkende led han ikke helt formåede at ignorere. Han lukkede øjnene da han først stod på gulvet og lod armene falde da Carrie uden videre begyndte at tørre ham og uden at protestere. Han smilede svagt og åbnede dem igen for at se ned på hende og nikkede en enkelt gang "Ja.. forhåbentligt." gav han hende ret og fulgte hende med blikket da hun rejste sig igen.
Han lukkede fingrene om hendes hånd og gav den et lille klem før han med et mat nik fulgte med hende ind i soveværelset. Han slugte selv en smule stolthed, da hun hjalp ham med at få boxershortsene på, men sagde ikke noget. Netop da ramte et svimmelhedsanfald ham igen og han to et skridt bagud for at lade sig dumpe ned at sidde på sengekanten og læne sig forover for at få blodet tilbage til hovedet.
Der gik nogle øjeblikke før han langsomt, og med en dyb indånding, rettede sig op igen og så varmt på hende. Hans blik svømmede en smule, men han fik alligevel fokuseret på hende uden de store problemer. At det hele var betydeligt værre end det plejede at være, behøvede ingen af dem sige højt og han måtte tage sig selv i nakken for ikke bare at lade sig falde bagover på sengen og blive liggende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Aug 30, 2012 20:28:25 GMT
... When the wolves are silentand only the moon howls...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie sad stadig på knæ, da Eric trådte bagud og dumpede tungt ned på Sengen. Hun rejste sig op med et bekymret blik og krydsede den begrænsede afstand, kun for at række hænderne frem imod ham. ”Sengetæppet,” mindede hun ham dæmpet om. ”Bare lige et øjeblik, så kan du komme til at ligge ned.” Hun smilede vagt, støttede ham imens han kom op at stå og slap ham så for at hive tæppet af, for en gangs skyld uden magi. Efter at have slået hans dyne nedenunder tilside også var hun tilbage hos ham og assisterede ham med at komme ordentlig i seng og ligge så behageligt som det nu var muligt. Dynen pakkede hun tæt omkring ham, før hun kyssede hans varme pande blidt og strøg ham over kinden med alvorligt rynkede bryn. ”Jeg kommer lige om lidt,” sagde hun lavmælt, inden hun rettede sig op igen og forlod rummet.
Da hun trådte ind igen tre minutter senere var sandwichen pakket væk til senere spisning, hendes hår var flettet i to noget mindre pertentlige fletninger end normalt og hun havde spanden med fra badeværelset. Den endte på Erics side af sengen, lige inden for rækkevidde, før hun temmelig distraheret gav sig til at hive sit tøj af og smide det i vasketøjskurven. Skjorte og bh blev erstattet af en t-shirt, bukserne af et par boxershorts hun stjal fra Erics side af skabet og alt det beskidte endte usorteret oveni hinanden uden at hun tænkte synderligt over det. Hun var mere fokuseret på at kunne kravle ned ved siden af Eric under sin egen dyne og var der da også snart med blikket på ham, hævet op på sin ene albue. ”Var der andet du manglede? Vand. Jeg glemte vand. Er du mere tørstig?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 31, 2012 0:51:28 GMT
Wolves have howled at the moonas long as can be rememberedyet, it is still thereTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric nåede lige akkurat at sætte sig før Carrie gjorde ham opmærksom på sengetæppet der stadig dækkede begge deres dyner. Han sukkede tungt, men rejste sig igen med et lille nik og en ikke særlig tilfreds grimasse, der dog ikke var rettet mod hende. Han blev stående hvor han stod, svajende let uden at bide synderligt mærke i hvad Carrie lavede, før hun gav grønt lys for, at han kunne sætte sig igen.
Hvordan han rent praktisk endte med at ligge ned, med begge ben indenfor madrassen, var han ikke helt klar over, men endnu et dybt suk, af ren lettelse, gled over hans læber da han først lå der. Det lettede nogle øjeblikke nok til at han formåede et lidt bredere smil da hun pakkede dynen ned omkring ham. Han var tæt på at protestere at han havde det varmt nok i forvejen, men lod være og nikkede i stedet let før hun forlod rummet.
Han lukkede øjnene og koncentrerede sig om at trække vejret dybt og langsomt, noget der plejede at hjælpe en smule, om ikke andet til at få en smule kontrol over situationen. Han blev liggende sådan selv da han hørte Carrie komme ind igen. Først da hun krøb ned ved siden af ham, åbnede han øjnene og drejede ansigtet mod hende med et mat smil og et lille nik "Ja tak.. " han flyttede sig forsigtigt lidt for bedre at kunne se hendes ansigt "Og to af de piller jeg har i skabet ude på badeværelset. Det grønne glas." hans blik flakkede et par gange mellem hendes brune øjne "De plejer at tage toppen og gøre det lidt nemmere at slappe af."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Aug 31, 2012 20:09:16 GMT
... When the wolves are silentand only the moon howls...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie havde egentlig troet at hun havde husket alt, da først hun kravlede ned i sengen til Eric under dynen. Som det gik op for hende at det vist ikke lige var tilfældet satte hun sig op og var allerede halvt på vej ud af sengen da han talte til hende. ”Modtaget,” svarede hun per refleks, uden at tænke over at militærlingoen var sevet ind i hendes ordforråd. Hun plantede et fjerlet kys på hans varme pande, hoppede ud af sengen og forlod soveværelset for endnu en kort bemærkning.
Da hun kom tilbage havde hun en hel flaske med vand i den ene hånd og to af de omtalte piller. Hun satte sig på sengekanten ved siden af ham og hjalp ham tilpas meget op at sidde til at han kunne få slugt de to kapsler og skyllet dem ned. Derpå tog hun imod flasken igen, skruede låget på og stillede den fra sig på hans natbord. ”Noget som helst andet du mangler?” Hun så spørgende på ham, rystede lidt på hovedet ved hans svar og smilede vagt, inden hun rejste sig igen for at gå rundt om sengen og indtage sin egen plads. Her krøb hun ind imod ham, med dynerne imellem dem, knugede ham uden styrke bag og gemte hovedet ved hans skulder. ”Jeg falder ikke i søvn før du gør,” erklærede hun bestemt, selvom det var en både urealistisk og – i henhold til det lille væsen i hendes mave – temmelig tåbelig målsætning. Ikke desto mindre...
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 31, 2012 21:27:00 GMT
Wolves have howled at the moonas long as can be rememberedyet, it is still thereTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric slap en lille hæs lyd, der, på trods af situationen, var tydeligt munter. Hans stadig blanke øjne spillede drillende mod hende et kort sekund, før han lukkede dem igen da hun lod sine læber strejfe hans pande og lå tilbage med et svagt, men varmt smil da hun forlod soveværelset igen.
Han havde lukket øjnene igen da hun kom tilbage, uden helt at have bemærket det og det gav et lille sæt i ham, da hun satte sig ved siden af ham på sengekanten. Det tog hans overophedede hjerne et øjeblik at lægge to og to sammen før han flere anstrengte lyde, kom lidt op at sidde og skyllede de to kapsler ned med adskillige mundfulde koldt vand.
Han rystede på hovedet, mens han løftede den ene hånd i den intention at stryge hende over kinden, men gik i stå da hans skulder protesterede smertefuldt. Smilet der havde været på vej frem blev erstattet af en lidende grimasse og han rystede igen på hovedet "Nej.. men tak." han bed tænderne sammen og spændte tydeligt i kæben mens han skubbede sig helt ned at ligge igen.
Fornemmelsen af Carrie der krøb ind til ham var beroligende i sig selv og han løftede igen den ene hånd og lagde den let over hendes, der hvilede hen over ham selv "Hvis du mod forventning skule være i tvivl.." mumlede han lavmælt og vred sig lidt over en svagt krampende muskel i sin ryg "..så elsker jeg dig." han gav hendes hånd et kraftesløst klem og koncentrerede sig om at trække vejret dybt og kontrolleret mens han ventede på pillernes virkning satte ind.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 4, 2012 13:40:18 GMT
... When the wolves are silentand only the moon howls...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie lukkede øjnene, som Eric lagde sin hånd over hendes. Hun trak vejret dybt ned i lungerne og smilede vagt over hans forsikring. ”Jeg er ikke i tvivl,” sagde hun dæmpet ind imod hans alt for varme krop, som hun ikke desto mindre lå helt tæt på. ”Og jeg ville ikke være her, hvis ikke det var gengældt, Eric... Eller rende rundt med dit barn i maven.” Hun smilede vagt og ledte efter et andet emne, der kunne holde hende vågen, imens hun ventede på at han blev udmattet nok til at falde i en eller anden form for søvn.
”... Min mor vil have mig med ud og se på kjoler på lørdag,” bemærkede hun med et gab. ”Men er det ikke lidt mærkeligt at være i hvid, når man tydeligvis ikke er uskyldig?” Hun trak en anelse på smilebåndet igen, selvom han ikke kunne se det, og puttede sig ind imod ham, for ligesom at understrege sit eget spørgsmål. Det var bedre at snakke, end at ligge i total stilhed og tænke alt for meget på hvor dårligt han måtte have det.
CLOSED
|
|