Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 13, 2012 4:23:16 GMT
Take the words "What" and "if"as nonthreatening as can bebut scary as hell when put together- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric sad med benene trukket op under sig i sofaen og læste koncentreret i nogle af de papirer der lå spredt ud på sofaen foran ham. Han rynkede panden dybere og dybere jo længere han kom i teksten og lagde tilsidst papiret fra sig med en irriteret bevægelse, på sofabordet.
Han havde ikke fundet det han søgte, eller nærmere det han håbede ikke at finde, men der var også nogle muligheder endnu. Han kunne ikke sætte en finger på nøjagtigt hvornår tanken var slået ned i ham, kun at det måtte være først på ugen, og at det havde naget ham lige siden. Med sædvanlig beslutsomhed havde han valgt at tackle problemet lige på og hårdt og havde indsamlet så meget information om emnet, som han kunne komme i nærheden af.
Og der sad han nu, uden at være blevet hverken be- eller afkræftet i sin nagende mistanke, men også uden at kunne give slip på den. Han sukkede dybt og fortsatte så til det næste papir foran sig, lænede sig tilbage mod armlænet og begyndte at læse.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 13, 2012 20:17:11 GMT
Worry never robs tomorrow of its sorrowit only saps today of its joyTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carries skridt rungede som sædvanlig i ministeriets atrium, som hun gik imod udgangen. Så snart hun nåede det usynlige punkt, hvor transferens var muligt, forsvandt hun med en skarp lyd og dukkede op igen lige udenfor døren til lejligheden i Diagonalstræde. Hun stod i et kort øjeblik med lukkede øjne og trak vejret dybt ned i lungerne. Hendes mindre end fantastiske helbred burde måske nok have fået hende til at overveje en anden transportform, men hvis hun først begyndte at ændre på sine vaner kunne hun alt for nemt se at det ville blive sådan resten af de syv-otte måneder og det havde hun absolut ikke tænkt sig at lade det. Ikke på vilkår.
Da først hun havde fået hold omkring sig selv hilste hun med et simpelt ”hej skat,” og henviste skoene til deres plads ved siden af døren. Også kappen over hendes overarm endte på sin rette knage og hun stak fødderne i sine hjemmesko, før hun stak hovedet ind i stuen med et varmt smil. Synet af papirer, der var ved at blive pakket sammen i et noget forhastet tempo fik begge hendes bryn til at ryge lidt op og hun lod tasken stå på gangen, frem for at bære den ind på kontoret som hun egentlig havde tænkt sig. ”Arbejde...?” Hun nikkede imod sofabordet og lagde hovedet lidt på skrå, som hun stoppede halvt inde i stuen og så undersøgende på ham. ”... Eller hvad?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 14, 2012 3:20:44 GMT
Take the words "What" and "if"as nonthreatening as can be alonebut scary as hell when put together- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric var komplet fordybet i sin læsning og havde glemt alt om tiden, da han hørte døren gå op ude i gangen. Det gav et sæt i ham da han hørte Carries stemme og han begyndte hurtigt at samle papirerne sammen, ikke helt villig til at hun skulle se dem, eller finde ud af hvilket emne de var omkring og allervigtigst, at det var det han gik og grublede over.
"Hej.." kaldte han som svar og så op blot for at blive mødt af et varmt smil der automatisk fik ham til at sende hende et lignende, uden at han stoppede med at samle papirer sammen. Han svingede benene ned fra sofaen og lagde dem ovenpå den stak der allerede lå på sofabordet og skar en lille grimasse over hendes spørgende tonefald "Nej.." indrømmede han let tøvende og skævede op til hende og smilede svagt "Bare noget jeg har tænkt over. Det er ikke vigtigt." han vendte det øverste ark med skriftsiden nedad og præsterede et lidt bredere smil da han så op igen.
Han blev siddende i sofaen og lagde hovedet lidt på skrå "God dag?" hans blik løb diskret inspicerende ned over hende, uden at han dog lagde synderligt skjul på det og vendte så tilbage til hendes ansigt mens han på samme tid rakte en hånd opfordrende frem mod hende "Jeg er desuden i Carrie-underskud og trænger til et kys." spøgte han kærligt og vinkede hende opfordrende nærmere sig selv og sofaen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 14, 2012 9:36:52 GMT
Worry never robs tomorrow of its sorrowit only saps today of its joyTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie rynkede panden en anelse mere, da Eric fejede emnet af som værende ikke-vigtigt. For noget, der skulle forestille at være lige det blev det pakket sammen i en vældig fart. Hun havde dog lært at åbenlys mistro og manglende tillid til ham sjældent var retfærdiggjort og nøjedes med stiltiende at beslutte sig for at finde ud af hvad det var før eller siden – men helst før. Hans smil, da han så op igen, trak et lignende tilbage på hendes læber, som hun stod midt i rummet. Hun nikkede som svar på det spørgsmål, der fulgte, og kastede et enkelt blik ned af sig selv, som for at se hvad det var han ledte efter. Der var stadig ingen bule at spore på hendes mave – hvilket var helt som det skulle være – men hun mente nu alligevel at kunne mærke forskellen, når hun strøg fingrene lige under navlen. Lige der voksede der et bitte lille væsen og alene tanken om det fik hende tilbage på sporet af det hun først havde tænkt på, da hun forlod ministeriet og dukkede op i Diagonalstræde.
Erics konstatering fik hende til at se op igen og kaste et drillende blik på ham, før hun krydsede afstanden imellem dem, bøjede sig lidt frem og plantede et blidt kys på hans læber, uden at sætte sig ned. I stedet blev hun stående foran ham, da hun trak hovedet lidt væk, og løftede den ene hånd for at stryge den igennem hans hår i et let kærtegn. Hun smilede ned til ham og tog en enkelt dyb indånding, imens en sommerfugl rørte lidt på sig i hendes maveregion. ”Hvordan lyder det her,” startede hun, før hun holdt en enkelt lille kunstpause og sikrede sig at hun havde hans opmærksomhed. ”Evangeline Abbey-Wolfe? Evie når det skal gå stærkt.” Lettere spændt lod hun sin hånd falde igen og så afventende ind i hans lyse øjne.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 14, 2012 23:36:22 GMT
Take the words "What" and "if"as nonthreatening as can be alonebut scary as hell when put together- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric var udemærket klar over, at han ikke engangvar kommet tæt på at overbevise Carrie om, atdepapirer hansadmed,handlede om noget 'uvigtigt', men han var ikke klar til at dele sin nagende bekymring med hende, ikke endnu, og helst slet ikke, for ikke at give hende mere at bekymre sig om.
I stedet samlede han dem sammen og skød tanken om i baghovedet for i stedet at give Carrie sin udelte opmærksomhed. Det varme smil trak lidt mere op og blev mere overbevisende, da hun krydsede den sidste afstand hen til ham og bøjede sig ned, for at følge hans lettere flabede opfordring. Han smilede dog overmåde tilfreds da hun rettede sig op igen, selvom han rynkede brynene i svag undren, da hun ikke satte sig.
"Hvordan lyder hvad?" spurgte han, en smule overflødigt, da det var ret oplagt hun ville fortsætte og også gjorde det efter en kort pause. Han rynkede brynene lidt mere, mens det samtidigt sitrede lidt i hans mundvige. Han sagde ikke noget med det samme, men gentog navnet for sig selv, for så at nikke langsomt "Jeg tror jeg kan lide det.." han rakte ud og tog hendes ene hånd, for igen at opfordre hende til at sætte sig "Hvor dukkede det op henne fra?" han så oprigtigt nysgerrigt på hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 23, 2012 11:16:54 GMT
Worry never robs tomorrow of its sorrowit only saps today of its joyTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie skød midlertidigt sin komplet manglende tiltro til Erics ærlighed fra sig i sin egen iver efter at dele dagens påfund med ham. Hun så spændt ud, som navnet gled over hendes læber, og bed ned i sin underlæbe, imens han gentog det for sig selv.
Da først han nikkede, trak det uværgeligt op i begge hendes mundvige og hun lod uden protester sin hånd indfange, stadig uden at sætte sig ned. ”Jeg ved det ikke,” indrømmede hun smilende, imens hun flettede sine fingre ind imellem hans. ”Eller måske lidt. Vi havde allerede snakket om Evie og så... Dukkede det bare op. Efter at vi blev enige om efternavnet. Det hjalp at kunne sige det hele. Evangeline Abbey-Wolfe. Med bindestreg. Uden mellemnavn.” Hun løftede sin frie hånd igen, for endnu engang at stryge den igennem hans hår og sænkede blikket kortvarigt til sin egen mave.
”Jeg kan virkelig godt lide det. Det er kønt og praktisk og jeg er altså ligeglad med om nogen skulle finde på at kalde hende Evan i en fjern fremtid. Hvis hun kommer ud og ligner en bjergtrold er det måske ikke det mest perfekte navn, men du har jo sagt, at du tror hun kommer til at ligne mig mest.” Et lettere drillende smil hev i hendes mundvige, som hun bøjede sig frem for at plante et kys på hans pande.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 23, 2012 19:43:34 GMT
Take the words "What" and "if"as nonthreatening as can be alonebut scary as hell when put together- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric kunne ikke lade være at smile over Carries åbenlyse iver, som hun ikke gjorde noget for at skjule og han lagde hovedet lidt på sned, mens han ventede på et svar. Han løftede deres sammenflettede fingre lidt, kastede et kort blik på den nye ring på hendes finger og smilede lidt bredere mens han plantede et flygtigt kys på hendes håndryg, bare fordi han havde lyst "Hvem skulle så vide det?" drillede han afslappet og lod hånden, med hendes, falde igen, uden at tage blikket fra hendes ansigt mens hun fortsatte "Evangeline Abbey-Wolfe.." gentog han hende endnu en gang, med en lille tænksom rynke mellem brynene, der dog ikke fik det lurende smil i hans mundvige til at forsvinde.
Han tænkte nogle sekunder med blikket fæstnet fraværende på hendes mave, og smilede igen varmt, da hendes fingre strøg gennem hans hår. Samtidigt lagde han nakken lidt tilbage og mødte igen hendes blik mens hun talte igen. Han slap et lille muntert fnys over hendes konstatering, men slog alligevel blikket ned med en lille grimasse over kommentaren om bjergtrolden. Han nikkede langsomt mens han skævede til papirerne han havde efterladt på sofabordet og skød så tanken fra sig igen, da Carrie distraherede ham på behageligste vis med et kys på panden.
Han løftede hovedet med et oprigtigt varmt smil og gav hendes hånd et klem "Jeg synes det lyder helt rigtigt." han lod smilet tage lidt til i styrke og skubbede sig lidt længere frem mod kanten af sofaen at sidde, mens han på samme tid rakte ud og lagde den frie hånd bag det øverste af hendes ene lår og trække hende en smule tættere på. Han lod igen blikket falde til hendes mave og henvendte sig tydeligvis til den stadig undseelige beboer et sted derinde, selvom der endnu intet var fysisk at se "Hvad siger prinsessen til det?" han drejede hovedet lidt og lagde øret mod Carries mellemgulv med en påtaget alvorlig mine.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 23, 2012 23:22:37 GMT
Worry never robs tomorrow of its sorrowit only saps today of its joyTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie var ikke blevet træt af ringen, der sad på sin plads på hendes finger og fungerede som evig påmindelse om Eric, hvis ellers hun havde brug for mere end hun allerede havde med sig et sted bag ved sin navle. Hun smilede, som han plantede et kys på hendes håndryg, og trak en enkelt gang på skuldrene over spørgsmålet, uden at svare direkte. Navnet, gentaget endnu engang, fik det til at krible spændt i hende og hun nikkede med en tydelig sitren i begge mundvige. Hendes blik faldt til maven, skjult under den cremefarvede skjorte og hun tog en enkelt dyb indånding, før hun fortsatte og endte med at kysse hans pande ømt. Da hun så på ham igen var det med tydelig varme og hun nikkede igen ved konstateringen, før en lille, munter lyd forlod hende.
Hun fulgte med trækket uden at protestere og fnes dæmpet, som han henvendte sig til det lille væsen. ”Ikke det mindste. Der går måneder endnu før jeg for alvor kan mærke hende, skat. Men det skulle faktisk være godt at snakke til hende og spille musik allerede nu.” Hendes fingre fandt hans hår igen og gled kærtegnende igennem det, før hun trak begge hænder til sig og kastede et blik på de sammenpakkede papirer på sofabordet med en enkelt panderynke. I et sekund eller to tøvede hun. Så nappede hun i midlertidig i et snuptag hele bunken og trådte to skridt hurtigt bagud, imens hun bladrede sig igennem de første sider. Hendes mine havde været lettere drillende, da hun først valgte at finde ud af hvad han forsøgte at skjule, men smilet forsvandt hurtigt fra hendes læber, som enkelte ord sprang hende i øjnene og fik hende til at se lettere forfærdet på ham.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 24, 2012 0:18:30 GMT
Take the words "What" and "if"as nonthreatening as can be alonebut scary as hell when put together- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Et drenget smil krusede sig på Erics læber over Carries fnisen og efterfølgende ord og blottede kortvarigt hans tænder før han tyssede på hende med et glimt i de grå øjne "Schh.. jeg prøver at høre hvad hun siger." han gav hendes lår et klem og slap hendes hånd med sin anden blot for at lægge den mod hendes hofte, mens han foregav at lytte koncentreret "Jeg kommer til at tale så meget til hende over de næste 7 måneder at det første hun beder mig om når hun lærer at tale, er at holde mund." spøgte han med et skævt smil og løftede hovedet nok til at se op på hende, mens han nød den velkendte fornemmelse, at hendes fingre i sit hår.
Smilet stivnede dog på et sekund da hun uventet snuppede papirerne på bordet og trådte nogle skridt baglæns. Instinktivt rejste han sig op i en abrubt bevægelse, mens den tidligere varme forsvandt fra hans ansigt på få sekunder og blev erstattet af et næsten frygtsomt udtryk "Carrie, nej.." gled det over hans læber mens han trådte et halvt skridt frem og rakte en hånd ud mod hende og papirerne. Så gik han i stå igen da hendes ansigt tydeligt fortalte ham hun havde læst nok til at fange sammenhængen. Han sank hårdt mens hans arm langsomt sank igen og hans blik flakkede usikkert "Jeg.." begyndte han og sank igen, med en følelse af lige at være blevet taget på fersk gerning i noget fordækt og med en dominerende mangel på et musehul at kravle ned i. Han skar en flov grimasse og slog blikket ned "Det er bare.. jeg ville.." han gik i stå igen og så tøvende op på hende, uden at kunne finde en undskyldning for emnet der rent faktisk holdt vand, fordi det var ganske åbenlyst hvad hans bekymring gik på.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 24, 2012 0:43:48 GMT
Worry never robs tomorrow of its sorrowit only saps today of its joyTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie himlede opgivende med øjnene, men kunne på ingen måde holde smilet fra sine læber, som Erics hånd fandt hendes hofte og hans spøgefulde ord spredte varmen fra det punkt hvor hans øre hvilede i endnu et par sekunder. Hun så kærligt ned på ham, strøg hans hår bagud og trak sig kun langsomt tilbage og frigjorde sig fra hans greb. Da først hun stod alene på gulvet, gik det dog relativt hurtigt, og hun var nær kommet med en flabet kommentar om at han kunne prøve at stoppe hende, da det gik op for hende hvad det var hun stod med. Alvoren indfandt sig brat og enhver form for smil stivnede, som hendes blik fæstnede sig ved ord som 'lycantropi' og 'arvelighed'. Hun stirrede op på Eric i adskillige tavse sekunder og reagerede indledningsvist overhovedet ikke på hans famlende forsøg på at forklare sig. Det var totalt unødvendigt. Forklaringen lå tydeligt i papirerne, som hun stadig holdt i sine hænder.
Uden et ord så hun ned på sin egen mave igen, denne gang med en enkelt prominent rynke i panden. Hun bladrede hurtigt igennem forsiderne på de sammenhæftede papirer og rystede langsomt på hovedet. ”Halvdelen af de her er komplet ubrugelige og den anden halvdel konkluderer at der ikke findes nogen sikre tilfælde, hvor det er sket.” Viftende lidt med stakken i den ene hånd, trådte hun tilbage imod Eric og plantede sin ene pegefinger imod hans brystkasse. ”Hun bliver helt normal,” konstaterede hun bestemt. ”Er du med? Det gør hun. Du skal ikke bekymre dig for andet end hvordan det nogensinde skal gå, når hun en dag ikke er din lille pige mere.” Hendes hånd faldt igen, uden at hun trådte væk eller slap ham med blikket, der stadig var fast rettet imod hans lyse øjne og ikke tålte modsigelse.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 24, 2012 1:26:40 GMT
Take the words "What" and "if"as nonthreatening as can be alonebut scary as hell when put together- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric nåede ikke rigtigt at opfatte Carries intention, før hun allerede havde grebet papirstakken og var trådt væk fra ham. Den afslappede, spøgefulde stemning vendte 180 grader på få øjeblikke og han endte stående med blikket rettet skyldigt imod hende, uden at kunne sno sig udenom hvad det var han havde siddet og læst da hun kom hjem.
Han forsøgte dog alligevel med nogle få, snublende ord, mens hendes blik fik ham til at slå sit eget ned blot for at tvinge sig selv til at se op igen øjeblikket efter. Da hun talte flakkede hans blik kraftigere og han holdt blikket på hendes ansigt som hun igen gik de få skridt helt hen til ham og fortsatte. Han så momentært ned på pegefingeren der endte mod hans brystkasse og skar en lille brødebetynget grimasse og så op igen.
Endnu engang flakkede hans blik og han åbnede munden for at sige noget, kun for at ende med at lukke den med det samme igen og nikke stumt. Han havde adskillige rynker i panden og nikkede igen, uden dog at føle sig helt overbevist og på samme tid med en forræderisk trækning i den ene mundvig over hendes ordvalg "Jeg kunne bare ikke slå tanken ud af hovedet.." fik han lavmælt og en smule spagt frem, mens han så undskyldende på hende og igen mærkede sit blik flakke under hendes "Hvad nu hvis.." begyndte han og skar så sig selv af med en lille grimasse "Ét 'monster' i familien må være nok.." han smilede svagt og uden at det nåede hans øjne helt, stadig med en flov knude i maven.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 24, 2012 20:24:04 GMT
Worry never robs tomorrow of its sorrowit only saps today of its joyTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie så alvorligt og bestemt op på Eric, uden nogen planer om at acceptere den frygt, der tilsyneladende havde slået rod i ham. Selvfølgelig havde hun selv tænkt tanken, det var uundgåeligt at skænke det et øjebliks overvejelse, men ikke meget mere end det. For der var ingen beviselig arvelighed. Så meget vidste hun og det med nok sikkerhed til at konkludere det uden at læse papirerne rigtigt igennem, sådan som han havde været i gang med.
Hun snerpede læberne en anelse sammen og rystede på hovedet, klar til at svare ham direkte, nogenlunde indtil ordet 'monster' gled over hans læber. Hendes bryn fandt sammen med flere panderynker, som hun hævede begge hænder og lagde dem imod hans kinder. ”Nej, Eric,” sagde hun bestemt. ”Du er ikke noget monster. Jeg vil ikke have, at du taler sådan, er du med?” Hun holdt blikket på ham, strøg begge tommelfingre let over hans ru kinder og tog en dyb indånding. ”Og det bliver hun heller ikke. Hverken et monster eller en formskifter. Der er ikke en eneste registreret lycantrop, der har arvet sygdommen fra en forælder og selv hvis det skulle være muligt, så ved du udmærket at det bliver båret i blodet, ikke i generne. Jeg er ikke en ulv, uanset hvad. Det bliver ikke sådan, som du frygter. Hun bliver ligesom mig. Præcis ligesom mig.” Hendes hænder blev liggende imod hans kinder, indtil det blev for varmt og hun i stedet lod armene finde rundt om ham, uden at acceptere eventuelle protester.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 24, 2012 23:49:16 GMT
Take the words "What" and "if"as nonthreatening as can be alonebut scary as hell when put together- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Erics blik vedblev at flakke lige dele flovt og usikkert mens han fortsatte. Hendes klare afvisning af emnet fik ham dog alligevel den nagende fornemmelse i hans mave til at tage lidt af og han mødte hendes blik igen da hun lagde hænderne mod hans kinder. Han sank en enkelt gang og nikkede stumt til hendes ganske direkte ordre. Det var sjældent lige den tanke slog rod i ham. Han havde levet med lycantropien siden han var barn og vidste ikke længere hvordan det var at leve uden, men ind i mellem bed det sig alligevel fast hvor meget det adskilte ham fra de fleste andre.
Han formåede et lille smil da hun strøg tommelfingrene over hans kinder, men det var væk før det nåede hans øjne. Han lyttede tavst og alvorligt mens hun fortsatte og nikkede igen med en dyb indånding "Præcis ligesom dig?" fik han lavmælt frem, med en snert af drilleri i sine øjne før alvoren var genoprettet og han nikkede igen "Jeg ved det godt, men.." han tav med overlæg, uvillig til at gøre sætningen færdig og fulgte i stedet hendes initiativ og lod helt naturligt armene glide omkring hende.
Han bøjede sig nok forover til at gemme ansigtet mellem hendes hals og skulder og knugede hende nogle lange øjeblikke uden et ord. Så løftede han hovedet lidt og plantede et blidt kys mod hendes tinding "Tak.." han lod kinden hvile mod hendes hår og gav hende et let klem "Ind i mellem tror jeg slet ikke jeg fortjener dig.." mumlede han og smilede svagt, men oprigtigt mens han sukkede let.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jul 25, 2012 11:31:03 GMT
Worry never robs tomorrow of its sorrowit only saps today of its joyTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Det trak vagt i Carries mundvige, uden at det rent faktisk blev til et ægte smil. Hun så i stedet alvorligt op på Eric, undlod at kommentere på hvorvidt Evie ville blive nøjagtig som hende og nøjedes med at indfange ham i en tæt omfavnelse. Tanken om at hendes lille pige skulle gå hen og arve sin fars sygdom var gruopvækkende, men også urealistisk. Det fortalte hun i tavshed sig selv om og om igen, imens hun udadtil ikke lod sin frygt skinne igennem, men blot gjorde som han og skjulte ansigtet ind imod ham.
Hendes fingre strøg blidt over hans ryg og hun lukkede øjnene og koncentrerede sig om at forvise den lille bitte usikkerhed til et hjørne langt inde i hendes bevidsthed, hvor Eric ikke ville se den. Så løftede hun hovedet igen, tog en dyb indånding og smilede antydningvist. ”I lige måde, luftkaptajn,” svarede hun dæmpet. ”Men det gør vi. Fortjener hinanden, altså. Og en rask lille pige med lyse øjne og mørkt hår, der læser hele dagen og bliver lige så høj som et træ.” Hun rømmede sig lavmælt og sank ned på flade fødder, da hun opdagede at hun havde strakt sig på tæer for at nå ham. ”Vil du ikke nok lade være med at bekymre dig?” Søgende hans blik så hun lettere bedende op på ham og lod sine hænder falde igen, kun for at fange hans ene hånd i sin.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 25, 2012 13:07:08 GMT
Take the words "What" and "if"as nonthreatening as can be alonebut scary as hell when put together- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric var ganske tilfreds med for nogle få stjålne øjeblikke, at stå med ansigtet skjult ved Carries hals. Selvom hun ikke havde formået at eliminere hele hans tvivl og bekymring, så følte han sig mere rolig end han havde gjort hele ugen. Han sukkede dybt ned mod hendes skulder og løftede så hovedet for at tale igen.
Hendes svar fik det igen til at trække let i hans mundvige og denne gang blive der mens hun fortsatte "Hun kunne også have blond hår og brune øjne og klatre i træet hele dagen. Uden at være så høj hun kan nå de øverste grene på flad fod." han slækkede grebet omkring hende lidt da hun sank ned at stå igen og nikkede efter et øjebliks tøven, mens alvoren igen fandt ind i hans blik "Jeg skal gøre mit bedste." mumlede han lavmælt og så et øjeblik flov ud igen.
Han gav hendes hånd et klem og havde ingen protester imod igen at have sin egen optaget. Han trak den anden hånd fri fra hendes ryg og løftede den i stedet for at stryge hende over kinden "Du bliver en fantastisk mor, ved du godt det?" han smilede varmt og kærligt mens han lod hånden falde og fortsatte "Evangeline Abbey-Wolfe." gentog han endnu en gang og nikkede efterfølgende "Er det det vi slår ned på?"
|
|