Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 11, 2012 19:23:12 GMT
So enjoy, endure, surviveeach moment as it comes to youin its proper sequence - a surprise- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Erics smil og blik var nøjagtigt ligeså hengivent som det han selv fik fra Carrie og lettere beundrende, mens han stadig ikke havde sluppet hende og egentligt ikke havde nogen intentioner om at gøre det. Vinden var stadig lun og selvom han nu havde regnet ud, at den spontane tur til vandet måske havde haft en bagtanke alligevel, så kunne han ikke huske hvornår han nogensinde havde følt livet var mere perfekt, end lige nu.
Han slap en lille munter lyd igen da hun opgjorde ventetiden "Jeg begynder at sætte krydser i kalenderen fra i dag." han så drillende på hende og fortsatte "8 måneder og 4 dage til at finde det helt perfekte navn." han slap hende med blikket et øjeblik igen og så ud over vandet med et smil "Mhm.. med mindre du har en eller anden besværgelse i baghånden." han drejede hovedet tilbage og så på hende med et skævt smil.
Så revnede han i et bredt smil for guderne måtte vide hvilken gang og lo uden skrupler for så at nikke "Ja, uden tvivl.." hans blik spillede stadig af tilbageholdt latter mens han fortsatte "Måske endda lidt mere. Med mindre det bliver mig der skal hente det til dig hele tiden." han rynkede brynene lidt og rystede så på hovedet "Nej, slet det igen. Jeg ville stadig elske dig." han løftede hånden igen og strøg to fingre over hendes kind med et varmt blik "Du er perfekt for mig.. mave eller ej."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 11, 2012 21:06:37 GMT
when you are waiting for somethingto happen or to hatchTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie himlede lidt med øjnene, men kunne overhovedet ikke lade være med at smile. Hun gemte hovedet ved Erics brystkasse igen og kom med et enkelt, bekræftende ”mmh” som svar. Lige nu var hun klar til at danse, synge, hvine og krumme sig sammen i hans arme på én og samme tid, men hun blev stående som hun var, tryg og fantastisk glad, uanset skyldfølelsen over at være det samme. Strategisk undlod hun at nævne den eneste måde hun kendte hvorpå maven ikke gav sig til at bule ud, eftersom den ikke var en mulighed i deres tilfælde. Hun gav sig i stedet blot i kast med et enkelt drillende spørgsmål, der endnu ikke bar skyggen af bekymring.
Hans svar fik hende straks til at lyse op, uanset hvor forventet det var. Hun løftede blikket til hans ansigt med spillende øjne og bed ned i sin underlæbe igen. ”Det glæder jeg mig til at høre dig sige, når jeg bliver både hormonel, træt og tyk,” drillede hun mildt. ”... At jeg er perfekt, altså. Det er jo nemt at sige nu.” Hun hævede sig op på tæerne for at plante endnu et kys på hans læber og smilede skævt, da hun sank ned på flad fod igen. Uden tøven rakte hun ud efter hans hånd, flettede sine fingre ind imellem hans og hev i ham, for at gå videre ned af stranden, plaprende lige dele ivrigt og nervøst om deres nye, fælles hemmelighed.
C L O S E D
|
|