|
Post by Jonathan Young on May 19, 2012 1:08:41 GMT
it seems all of my bridgeshave been burnedTag: Emmeline Harris ● Outfit: Here Jonathans læber trak endnu engang op i et skævt smil da Emmeline svarede på hans hilsen og det var tilmed et ganske oprigtigt et af slagsen – noget der ikke ligefrem havde været til at opnå særligt let i løbet af den sidste uges tid. I et halvt øjeblik var han ved at træde frem, med den intention at give hende et klem, men bremsede sig selv i det og endte i stedet med at begrave hænderne dybt i sine bukselommer. De var naturligt nok udvidet magisk, så hans tryllestav uden problemer passede ned i den og følelsen af det slanke træ under sine fingre, var svagt beroligende, selvom han var ganske klar over at den samtidig var en hemmelighed han blev nødt til at holde i lige netop det selskab.
Den tanke var i sig selv underlig, eftersom Jonathan virkelig sjældent var iblandt folk der ikke kendte til magiens verden og han måtte allerede adskillige gange i løbet af de få sekunder der gik, huske sig selv på det. Underligt bevidst om det, trak han hånden op af den lomme hvori staven befandt sig igen, nærmest som om at han forventede at hun ville kunne afsløre hans hemmelighed ud fra bare det. "Der ligger den her lille boghandel omme i gården, jeg havde planer om at smutte forbi, men ellers ikke nej. Det var vist mest bare for selskabets skyld," svarede han med et lille smil.
Han rakte næsten en arm ud imod hende som hun kunne tage hvis hun havde lyst, men afbrød igen sig selv i bevægelsen, overhovedet ikke sikker på hvordan man egentlig lige skulle opføre sig overfor en muggler. Af samme grund, valgte han at holde sig på sikker grund og ikke tage nogen chancer, ved at holde begge arme for sig selv og lige som hende lod blikket dvæle ud over kanalen i et øjeblik. "Jeg har altid særligt godt kunne lide det her sted. Der er noget –" han afbrød sig selv. Magisk. Det hvilede lige på spidsen af tungen, men han holdt det inde. "- ja, bare et eller andet specielt over det," endte han tamt med at afslutte og rømmede sig en enkelt gang, før han trådte et skridt væk fra rækværket og så opfordrende på hende, stadig med et lille, skævt smil. "Skal vi?"
[/blockquote]
|
|
|
Post by Emmeline Harris on May 20, 2012 10:36:07 GMT
When it comes down to it ... there's only three things to ask yourself ...
[/font] when, where and how - - - - - - - - - - - - - - - Tagged: Jonathan Young ~ Outfit: Here[/center] Emmeline gengældte helt automatisk Jonathans smil da han først blev opmærksom på hendes tilstedeværelse og hun tog sig i helt instinktivt at læne sig en lille smule frem, da det et splitsekund virkede til han ville følge sin hilsen op med mere. Da han i stedet stak hænderne i lommerne, rettede hun sig hurtigt op igen, og blev enig med sig selv om, at hun bare forestillede sig det hun helt ville. Hun rømmede sig og så væk et øjeblik, mens hun strammede grebet om taskens hanke.
Hendes blik var dog hurtigt tilbage på Jonathan og hun smilede igen mens hun nysgerrigt stillede et spørgsmål og så lige dele spændt og afventende på ham. Da han svarede lyste hun op i et ganske klædeligt smil, som mere kom af hans udmelding om selskab, end af udsigten til boghandlen. Hun var dog ingenlunde utilfreds med planen og ignorerede den svage fornemmelse af varme i sine kinder mens hun nikkede "Det lyder perfekt." svarede hun oprigtigt og skævede kort mod den arm han løftede lidt.
Hun rynkede brynene svagt da han så ud til at fortryde og lod så blikket glide ud over kanalen med en impulsiv kommentar i forsøget på at lade som om hun ikke havde bemærket det. Hun drejede hovedet og betragtede ham diskret mens hans blik ikke var på hende og smilede underfundigt mens hun nikkede igen "Som om det er en lille verden for sig selv og alt kan ske hernede.." fortsatte hun hans tankerække med sine egne tanker og holdt blikket på ham da han rettede sig op og så på hende igen. Hun fulgte hans eksempel med et nyt smil og et lille nik "Bestemt.." svarede hun ham og rettede blikket frem mens de begyndte at gå.
|
|
|
Post by Jonathan Young on May 21, 2012 10:13:23 GMT
it seems all of my bridgeshave been burnedTag: Emmeline Harris ● Outfit: Here Jonathan vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, mildest talt. Et eller andet sted følte han at han forrådte Aisling bare ved at stå der, selvom ægteskabet med hende ikke var noget han frivilligt havde valgt. På den anden side, havde han heller ikke lyst til at en beslutning hans forældre havde taget for en uge siden, skulle hindre noget i hans liv. Han var en voksen mand trods alt og det primære problem var skyldfølelsen overfor Aisling og den viden at størstedelen af hans familie ville betragte ham som en skuffelse eller det der var værre, hvis de kendte til det spor han var på vej ud af.
Han smilede over hendes svar, på hans forslag til hvad de kunne foretage sig og han gav mentalt sig selv et nakkedrag, som han blev ved med ikke helt at kunne beslutte sig for hvad han skulle gøre. Han nikkede til hendes fortsættelse på hans egen sætning, som han selv rodede rundt i, for at undgå lige det ord, der faldt ham først ind. "Præcis," svarede han og nikkede en enkelt gang. Smilet var tilbage da hun bekræftede og han trådte lidt til siden for at give plads til at hun kunne gå ved siden af ham. "Jeg er glad for at du havde tid til at komme," tilføjede han oprigtigt og skævede en enkelt gang til siden, før han rettede blikket frem igen og fortsatte igennem åbningen i væggen, der ledte ind til baggården.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Emmeline Harris on May 21, 2012 11:02:56 GMT
When it comes down to it ... there's only three things to ask yourself ...
[/font] when, where and how Tagged: Jonathan Young ~ Outfit: Here[/center] Emmeline kunne ikke lade være at få fornemmelsen af, at Jonathan ikke var helt tryg ved situationen. Hans ord virkede dog oprigtige og hans smil fik hende til at slå tanken ud af hovedet men hun i stedet begyndte at gå ved siden af ham. Et lille smil vedblev at hvile på hendes læber mens de forlod broen og selv uden hans selskab, ville hun have nydt at gå der og mærke forårssolen forsøge at trænge rigtigt igennem.
Hun drejede hovedet mod ham igen og smilede lidt bredere over hans ord "Selvfølgelig.." udbrød hun og slap en lille munter lyd "Jeg slap for at lufte hundene, selvom det egentligt var min tur." hun tav et kort sekund, løftede samtidigt hånden og stak den impulsivt under hans for at give hans underarm et klem, uden helt at tænke over det "Med fare for at lyde som en plade der er gået i hak, så er jeg glad for du spurgte." hun var halvt på vej til at trække hånden til sig igen, men ombestemte sig så og besluttede at tage chancen med en spændt knude i mellemgulvet.
Hvis han havde noget imod det ville han nemt kunne trække armen til sig, men hvis ikke.. Hun stoppede sin egen tankerække og smilede underfundigt mens hun hurtigt så frem da de gik ind i baggården. Hun var ulideligt bevidst om sin hånds placering og turde som resultat ikke rigtigt se på ham og lod i stedet sit blik glide nysgerrigt over facader og mennesker omkring dem og endte ved en butik med et væld af bøger opstillet udenfor, ikke mange skridt fra hvor de stod "Den der?" spurgte hun og lod så alligevel hånden glide ned langs siden igen, mens hun så spørgende op på ham og smilede forsigtigt.
|
|
|
Post by Jonathan Young on May 22, 2012 8:09:49 GMT
it seems all of my bridgeshave been burnedTag: Emmeline Harris ● Outfit: Here Jonathan slap en munter lyd over hans ord og hævede øjenbrynene lidt og valgte at tro på, at hun ikke havde sagt ja, bare for at slippe for at gå med hundene. "Ja, det kan jeg godt se er smart," svarede han og sendte hende et skævt smil, som de begyndte at gå. Han var stivnede dog en anelse da han mærkede hendes arm glide ind under sin egen og ubevidst rankede han sig lidt, uden egentlig at have noget imod at den lå der.
Af samme grund var han ubevidst forsigtig med ikke at rykke armen for meget væk. Han drejede hovedet lidt og smilede ned til hende. Før han nåede at tænke over det, havde han svaret hende med et: "Det er jeg også," og lod blikket dvæle ved hende lidt endnu, før hen rettede blikket frem igen og rømmede sig, en anelse selvbevidst.
Så snart de nåede ind i baggården fik han øje på den lille bogbutik han havde haft i tankerne og han nikkede til Emmelines spørgsmål. "Lige præcis," svarede han og tog en chance, da han rakte ud og let placerede sin hånd mod det nederste af hendes ryg, lige så meget bare for at gøre det, som for at lede hende over til butikken.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Emmeline Harris on May 22, 2012 13:39:58 GMT
When it comes down to it ... there's only three things to ask yourself ...
[/font] when, where and how - - - - - - - - - - - - - - - Tagged: Jonathan Young ~ Outfit: Here[/center] Emmeline lagde hovedet lidt på sned for at kunne se op på Jonathan med et drillende blik mens de gik "At være snedig er kun en af mine mange evner." fortsatte hun og stak armen ind under hans, uden helt at tænke over det før hun havde gjort det.
Så snart hun blev bevidst om det, kunne hun dog ikke rigtigt fokusere på andet end det og det faktum, at han ikke trak sig væk. Hun fandt det pludselig lettere umuligt at møde hans blik og så frem i stedet, mens hun momentært lukkede fortænderne om sin underlæbe i et fejlet forsøg på at tvinge et lidt for tilfreds smil på tilbagetog. velvidende at det ikke var lykkedes løftede hun i stedet hovedet lidt igen og så på ham med smilet spillende klædeligt på sine læber.
Det holdt dog kun et øjeblik før hun så væk og rømmede sig selvbevidst, uden helt at kunne holde op med at smile igen, mens de gik igennem åbningen ind til baggården. Hun stoppede op, og lod forsigtigt sin hånd glide ud under hans og ned langs sin side, uden reelt at have lyst til det. Så stak hun den i lommen på vesten hun havde på, bare for at gøre et eller andet og så op på Jonathan igen med et enkelt spørgsmål, efter at have set sig omkring.
Hun smilede igen da han bekræftede hendes formodning og vendte ansigtet mod den givne butik igen, nogenlunde samtidigt med at den svage fornemmelse af en hånd mod hendes ryg blev tydelig. Hun var lige ved at se op på ham igen, men tvang sig selv til at lade være, mens hun blot begyndte at gå i retning af butikken uden at trække sig væk fra hans hånd "Så du har været her mange gange før?" antog hun spørgende og havde allerede blikket rettet nysgerrigt mod den nærmeste kasse med bøger udenfor butikken.
|
|
|
Post by Jonathan Young on May 24, 2012 22:01:46 GMT
it seems all of my bridgeshave been burnedTag: Emmeline Harris ● Outfit: Here Jonathan fnøs muntert over Emmelines ord og tøvede et øjeblik med at svare, fordi han blev distraheret af Emmelines arm der gled ind under hans egen. "Det er godt at vide," svarede han og skævede en enkelt gang ned til hende, uden helt at kunne lade være med at smile lidt. Så rettede han dog blikket frem mod hvor de gik i stedet, mest af alt for ikke at snuble over en af de mange ujævne sten i broen og dermed sende dem begge to på jorden.
Da de nåede igennem stenhvælvingen og hun gav slip på hans arm, drejede han sig i et kort øjeblik lidt mere mod hende i stedet, for at svare på hendes spørgsmål. Da først han løftede hånden og lagde den bag hendes lænd, tænkte han egentlig ikke over det, men så snart den lå der, var han alligevel bevidst om det, men valgte at lade den blive liggende. Hvis hun havde nogle protester, så kunne hun vel lukke munden op. Selvom han et eller andet sted håbede det ikke var tilfældet.
Han nikkede til hendes spørgsmål. "Af og til. Der er nogle guldkorn ind i mellem," svarede han med et lille smil. Nu handlede Jonathan primært bøger i Flourish & Blotts, men det nyttede næppe at nævne troldmandsforretningen overfor Emmeline. Dernæst var det dog utvivlsomt boghandlen de nåede frem til, som han oftest besøgte. Han lod hånden falde igen da de nåede frem og brugte den nu frie hånd, til at tilfældigt at kigge bøgerne i den nærmeste kasse igennem, uden egentlig at bide så meget mærke i hvilke det var. Ind i mellem skævede han op til Emmeline og et lille smil trak frem på hans læber igen. "Nogen yndlingsforfatter?"
[/blockquote]
|
|
|
Post by Emmeline Harris on May 26, 2012 16:25:37 GMT
When it comes down to it ... there's only three things to ask yourself ...
[/font] when, where and how - - - - - - - - - - - - - - - Tagged: Jonathan Young ~ Outfit: Here[/center] Emmeline smilede skævt, uden helt at kunne distrahere fra følelsen af hans arm under sin hånd og så påtaget uskyldigt på ham "Det er sikkert en fejl fra min side at jeg har fortalt dig det, men så kan du i det mindste ikke sige du ikke var advaret." hun skævede op til ham og mødte hans blik et kort sekund før hun hurtigt så ned igen og fortsatte med ham ind i baggården.
Hun trak diskret sin hånd til sig igen og forsøgte at få det til at virke naturligt og rettede i stedet opmærksomheden mod den lille boghandel som hun hurtigt fik øje på. Mens de tog de få skridt hen til selvsamme, tog hun sig selv i at gå en smule langsommere, bare så den behagelige følelse af hans hånd mod hendes lænd blev lidt tydeligere og kunne ikke lade være at føle sig en smule ærgerlig, da han lod hånden falde igen.
Hun så op og sendte ham et lille smil mens hun gik om på den ene side af kassen med bøger og med et halvt øje begyndte at bladre dem i gennem "Nævn et.." bad hun og tilføjede så "Et guldkorn du har fundet hernede altså." hun så ned på bøgerne igen, løftede en op for at se ordentligt på coveret og satte den så ned igen mens hun så op med et spontant smil og et ligeså spontant svar "Shakespeare." hun fik en lille rynke på næsen da hun skar en lille grimasse "Men måske nærmere en besættelse hvis du spørger mine venner." hun slap en lille munter lyd og fortsatte "Ellers tror jeg ikke jeg har nogen egentlig yndlingsforfatter, mere, yndlings-genrer." hun lagde hovedet lidt på sned og så nysgerrigt på ham "Dig?" spurgte hun med oprigtig interesse og holdt blikket på ham hen over kassen med bøger.
|
|
|
Post by Jonathan Young on May 31, 2012 21:59:39 GMT
it seems all of my bridgeshave been burnedTag: Emmeline Harris ● Outfit: Here Jonathan blottede tænderne og slap et lavmælt, muntert fnys over Emmelines ord. "Jeg har allerede skrevet mig det bag øret," svarede han og så en enkelt gang ned på hende, med et tydeligt underholdt glimt i de mørke øjne. Der gik ikke lang tid efter hun havde trukket sin arm til sig igen, før han kortvarigt placerede sin hånd imod hendes lænd og ledte dem begge over imod butikken.
Så snart de nåede derover, gik der naturligvis ikke længe, før de begge to var optaget af hver sin kasse, selvom Jonathan fandt at han kun formåede at holde halvdelen af sit fokus på det. Den anden halvdel var fuldt ud rettet mod Emmeline, om end noget mere diskret. Det trak op i hans mundvig igen over hendes spørgsmål og han så i et øjeblik overvejende ud i luften, før han endte med at trække lidt på skuldrene. "Jeg ved snart ikke. Det er svært at vælge en ud," svarede han og spurgte så ind til Emmelines yndlingsforfatter.
Selvom Jonathan ikke var så velbevandret indenfor mugglerlitteratur, så kendte selv han til Shakespeare. Han slap en munter lyd og så op hende med noget der mindede om et drillende udtryk i de mørke øjne. "Man kan vel næsten ikke forvente andet, af en aspirerende skuespiller," kommenterede han og lod en bog falde tilbage i kassen igen. Naturligt nok var det en magisk forfatter der først faldt ham ind og så endnu en lige efter det, der i sidste ende efterlod ham helt blank. "Jeg tror ikke jeg kan sætte navn på en bestemt. Men nu har jeg også mere været tilhænger af at vælge en tilfældig bog på en hylde og så tage den derfra."
[/blockquote]
|
|
|
Post by Emmeline Harris on Jun 1, 2012 8:40:46 GMT
When it comes down to it ... there's only three things to ask yourself ...
[/font] when, where and how - - - - - - - - - - - - - - - Tagged: Jonathan Young ~ Outfit: Here[/center] Emmeline smilede skævt og så op på Jonathan igen med hovedet lidt på sned for så at nikke "Er det ikke altid sådan?" spurgte hun lettere retorisk og svarede på hans spørgsmål uden at behøve nogen betænkningstid. Så snart hun havde gjort det føjede hun endnu en kommentar på, svagt pinligt berørt, men alligevel uden at have noget problem med sin lille besættelse "Nej, vel.. han er bare, fantastisk. Tænk at få lov at gå og tale sådan hver dag. Og roberne." hun sendte ham et klædeligt, let henført smil og skævede til bogen han satte tilbage i kassen før hun igen løftede blikket til hans ansigt efter at have vendt spørgsmålet mod ham selv.
Hun fik så en tænksom lille rynke over næsen, mens hun betragtede ham med en bog i hånden hun glemte at se på før hun satte den tilbage igen "Så du går efter det visuelle som første indskydelse?" hun smilede igen med et drillende glimt i de brune øjne og tog så de få skridt om på den anden side af kassen og endte ved siden af ham "Den her er god." hun rakte ud og trak en bog fri fra de andre for så at holde den lidt op så han kunne se "Hvis du er til historiske romaner altså." hun rakte op med den frie hånd og strøg håret om bag øret.
|
|
|
Post by Jonathan Young on Jun 5, 2012 8:03:42 GMT
it seems all of my bridgeshave been burnedTag: Emmeline Harris ● Outfit: Here Jonathan smilede og nikkede en enkelt gang til Emmelines ord, før han selv stillede et spørgsmål. Hendes efterfølgende svar derpå, trak smilet på hans læber lidt længere op og han så i et øjeblik op fra kassen med et lettere uudgrundeligt udtryk i de mørke øjne. Et muntert fnys undslap ham. "Jeg ved ikke... Jeg har aldrig været så meget til trikot," svarede han drillende, inden hans blik for en kort bemærkning gled ned til kassen igen, da Emmeline kom over til ham og han betragtede hende diskret, mens hun holdt en bestemt bog frem.
- - - - - - - - - -
Efter en tidlig aftensmad og nogle timer i lidt for godt selskab, nærmede de sig undergrundsstationen, som Emmeline havde planlagt at tage hjem igen. At Jonathan ikke havde samme planer og rent faktisk ikke rigtigt vidste hvad tuben egentlig var, havde han heldigvis for en gangs skyld en god forklaring til. Selvom han ikke indviede Emmeline i den sidste del. Udsigten til efterfølgende at tage hjem til sine forældre, der uden tvivl ville kvidre løs om bryllupet, frem for Emmelines selskab, var dog ikke særligt tiltrækkende.
Han havde dog også alle planer om at tage et alvorsord med dem og i det mindste sætte farten ned. Det var i sig selv temmelig ydmygende at blive kommanderet rundt af sine forældre i hans alder, men et eller andet sted vidste han også godt at han kunne afbryde forlovelsen på et sekund, hvis det virkelig var. Han ville dog hellere finde en bedre grund at give dem, end at han var blevet lidt for interesseret i en muggler. Med den tanke, lod han blikket finde selv samme og stoppede ude foran det karkateristiske undergrundsskilt. "Det har været hyggeligt."
[/blockquote]
|
|
|
Post by Emmeline Harris on Jun 5, 2012 10:14:15 GMT
When it comes down to it ... there's only three things to ask yourself ...
[/font] when, where and how - - - - - - - - - - - - - - - Tagged: Jonathan Young ~ Outfit: Here[/center] Emmeline følte sig afslappet og godt tilpas på flere måder, mens de nærmede sig undergrundsstationen der hørte til Camden. Et lille, permanent smil lurede i hendes mundvige, selvom hun ikke kunne sige sig fri for en smule ærgelse over at vide hun skulle hjem og de ikke bare kunne fortsætte. På den anden side ville hun have en masse at tøse-sladre med Alice om hele aftenen.
Hun skævede diskret op mod Jonathan et par gange mens de gik og stoppede så til sidst samtidig med ham ved indgangen til stationen. Hendes blik var nogle sekunder rettet mod de lyse støvler hun havde på fødderne og hun smilede da han talte. Hun løftede hovedet lidt, men lod det blive på sned mens hun nikkede "Meget.." hun smilede varmt og rakte hurtigt op for endnu engang at stryge håret væk fra ansigtet "På trods af manglen på trikot." fortsatte hun nogenlunde henkastet, mens blikket i hendes brune øjne blev drillende.
Hun rettede sig helt op og hankede op i sin taske der hang over den ene skulder, så sig over selvsamme ind i bygningen med et ubeslutsomt blik, som hun derefter lod vende tilbage til Jonathan "Tak for mad.. og selskab." hun kneb øjnene let sammen og så overvejende på ham, før hun forsigtigt tilføjede "Så må det næsten være mig der giver næste gang?" hendes tone var diskret spørgende og en usynlig sommerfugl rørte svagt på sig i hendes mellemgulv, mens hun så op på ham med et afventende smil.
|
|
|
Post by Jonathan Young on Jun 11, 2012 10:20:09 GMT
it seems all of my bridgeshave been burnedTag: Emmeline Harris ● Outfit: Here Jonathan havde ikke ligefrem travlt med at komme hjem og følte sig overraskende nok, ganske tilpas i Emmelines selskab som han stadig ikke helt mente at have fået nok af. Da de stoppede drejede han sig automatisk lidt, så han endte mere overfor hende end ved siden af hende og slap en par ganske oprigtige ord. Hendes svar trak en munter lyd fra ham og han hævede øjenbrynene lidt, med et lille nik. "Sandt nok. Så er der stadig noget til gode," pointerede han med et sigende blik.
Han blottede tænderne og stak hænderne i lommerne på sin bukser. "Det var så lidt," svarede han per automatik. "Og selskabet takker jeg også for," tilføjede han snart efter. Han havde allerede halvt planer om at foreslå endnu et møde, men blev overhalet indenom af Emmeline - uden dog egentlig at have særligt meget imod det. Tværtimod nåede smilet uden problemer hele vejen op i hans mørke øjne. "Det ved man aldrig," svarede han med et svagt drillende blik. "Det må vi se til - næste gang."
Han hev den ene hånd op af lommen for at stryge den en enkelt gang igennem de tætte krøller, i en ubevidst halvnervøs vane, før han så en enkelt gang på sit armbåndsur. En utilfreds rynke sprang kortvarigt frem på hans pande, før han så spørgende på Emmeline. "Jeg ringer til dig?" Så snart han havde fået bekræftelsen, trak smilet op på hans læber igen. "Vi ses," tilføjede han og lænede sig frem for at plante et let kys imod hendes kind. Han havde halvt rettet sig op og vendt sig væk, før en anden tanke meldte sig og inden hans hjerne kunne nå at protestere, havde han lænet sig lidt frem igen og trykkede tøvende sine læber blidt mod Emmelines.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Emmeline Harris on Jun 11, 2012 13:05:54 GMT
When it comes down to it ... there's only three things to ask yourself ...
[/font] when, where and how - - - - - - - - - - - - - - - Tagged: Jonathan Young ~ Outfit: Here[/center] Emmeline nikkede, mens hun halvhjertet forsøgte at kvæle et lille, drillende smil i opløbet "Pas på jeg ikke holder dig op på det." gav hun igen med et ligeså sigende blik og med hovedet lidt på sned. Hun hankede lidt op i sin taske, uden at der egentligt var grund til det, men mest for at gøre et eller andet og løftede den anden hånd for igen at stryge krøllerne om bag øret.
Hun fulgte sin første impuls da hun diskret fiskede efter at se ham igen og slap en lille munter lyd over hans svar, fulgt op af et lille smil og et nik "Der er ikke andet for." svarede hun en smule overflødigt og fulgte hans blik da han sænkede sit til uret på sit håndled og løftede det så hurtigt til hans ansigt igen, da han fortsatte spørgende. Endnu et impulsivt smil krusede sig på hendes læber og hun nikkede hurtigt "Det håber jeg." hun overvejede et kort øjeblik at spørge efter hans nummer, men noget holdt hende tilbage og hun valgte at lade det blive ved tanken, selvom hun undrede sig gevaldigt over, hvordan nogen tilsyneladende ikke ejede en telefon eller i det mindste havde adgang til en.
Hun kastede et hurtigt blik over skulderen, ind i stationsbygningen og vidste at hun fik travlt, hvis hun skulle nå den næste afgang. Det var dog ikke nok til at få hende til at bryde op. Der ville komme en næste også og lige nu var det mere tiltrækkende at strække tiden med Jonathan så længe som muligt, fremfor at nå den først planlagte afgang. Hun drejede hovedet mod ham igen og nikkede med et nyt smil, for så, helt per automatik, at læne sig lidt frem mod ham også, og markere et kys på hans kind mens hendes hånd momentært hvilede mod hans overarm "Jeg glæder mig allerede." svarede hun lavmælt og ignorerede de sommerfugle der igen rørte på sig over det sekund han var tæt nok på, til at hans duft krøb ind i hendes næse.
Den flygtige fornemmelse af hans læber mod sin kind sad der stadig da hun trak sig væk igen, tog en dyb indånding og vendte sig halvt. Ud af øjenkrogen så hun Jonathan gå i stå og hun rynkede brynene lidt mens hun selv gjorde det samme, i halv forventning om han ville sige noget mere. Da det ikke skete, men han i stedet bøjede sig frem mod hende igen, flakkede hendes blik og de allerede livlige sommerfugle slog en kollektiv saltomortale, da hans læber denne gang ramte hendes mund i stedet for hendes kind. Hendes øjne gled i og hun gik lidt i stå uden at bemærke at hendes arme faldt slapt ned, og tasken fulgte med. Hun trak sig ikke væk, men kom i stedet til at smile ganske svagt, mens hun løftede sig lidt op på tæer og forsigtigt gengældte hans kys.
|
|
|
Post by Jonathan Young on Jun 14, 2012 23:35:05 GMT
it seems all of my bridgeshave been burnedTag: Emmeline Harris ● Outfit: Here Jonathan blottede tænderne og slap en munter lyd over Emmelines svar. Han drejede hovedet lidt og så påtaget upåvirket på hende, med et drillende glimt i de mørke øjne. "Kom an," udfordrede han hende og stak hænderne i lommerne, som de gik det sidste stykke til undergrundsstationen. Han fortrød ikke i et sekund at han havde valgt at ringe til Emmeline, selvom al fornuft havde budt ham at lade være og det var derfor uden skrupler at han mere eller mindre indvilligede i et næste møde, som han dog ikke kunne gøre meget andet end at love han ville ringe for at aftale nærmere - det var stadig en anelse umuligt den anden vej rundt.
Han tænkte på at gengælde Emmelines fire ord, men valgte så i stedet at følge en anden, mere fristende impuls og bøje sig langt nok ned til at han blidt og prøvende kunne trykke sine læber mod hendes. Uden at han helt var klar over det, havde han løftet den ene hånd og placeret den let mod den ene side af hendes hals, så snart han mærkede hende gengælde det. Uden helt at kunne lade være, smilede han let ind imod hendes læber. Det varede ikke mere end et par sekunder før han trak ansigtet lidt tilbage igen og egentlig mente han slet ikke det var nok. Alligevel holdt han sig dog i skindet og sendte hende i stedet et drenget smil. "Jeg ringer helt sikkert, ja."
Det let drillende glimt var tydeligt i hans blik og kunne samtidig nemt læses i smilet. Langsomt lod han hånden falde fra hendes hals igen og rettede sig op, med en lavmælt rømmen. "Du kommer for sent til dit tog," pointerede han og nikkede en enkelt gang i retning af undergrundsstationen, som - hvis han havde forstået det nogenlunde rigtigt over tiden - bare var tog under jorden. Smilet hvilede stadig på hans læber og grænsede næsten til at være smørret, uden at han egentlig havde nogen idé om hvorvidt det lykkedes ham at kontrollere det eller ej.
[/blockquote]
|
|