|
Post by Timothy Owens on May 19, 2012 1:44:26 GMT
each moment's breath they want to taste
[/size] Tag: Cecilia Hayes & Juniper Shirley • Outfit: Here[/center] Timothy kunne ikke rigtigt skjule det muntre glimt i sine øjne, da han med en påtaget lidende grimasse drejede hovedet imod Celia. Øjeblikket efter var det dog væk igen til fordel for det altid strålende smil og han slap en enkelt, munter lyd over svaret han fik tilbage. "Bestemt. Hvert eneste øjeblik," svarede han og hævede øjenbrynene som han så tilbage på Henrietta igen. "Du kunne i det mindste have det i dig, bare at benægte en lille smule!" anklagede han hende, stadig med et bredt, afslørende smil og et blik der spillede af ballade.
Det glimt var ikke forsvundet fra hans ravfarvede øjne, da kom med et forslag til valget af musik. Lillesøsterens svar fik ham til at himle med øjnene. "Fordi, det er jo ikke fordi den allerede står lige nøjagtigt hvor den skal," svarede han ironisk med et sigende blik op imod den lille scene, hvor harpen stod sammen med adskillige andre instrumenter. Han smilede dog drillende til hende alligevel, nikkede en enkelt gang og fulgte hende ikke med blikket som hun forsvandt.
I stedet var hans opmærksomhed prompte tilbage på Cecilia, uden at det egentlig var svært at sørge for at den var lige netop det. Hun var stadig lige så dragende som hun hele tiden havde været og de få ting hun indtil videre bare havde sagt om musik, var nok til at hans nysgerrighed var vækket mere end hvad godt var. "Nyd forestillingen," sagde han til hende, blinkede en enkelt gang med det ene øje og sendte hende et drenget smil, før han ganske ligesom sin søster satte kursen mod scenen – uden helt at kunne lade være med at kaste et enkelt blik på hende over skulderen på vejen.
Baren i sig selv var godt nok bemandet til, at der var rigelig tid til at to af medarbejderne kunne stikke af i et øjeblik og i sig selv, var det egentlig lidt af en uskreven regel. Musik var en inkarneret del af pubben og at familien der ejede den, helligede sig til det, var alment kendt i blandt de af kunderne der havde været der før. Det samme var den store hunulv, der vanemæssigt luskede efter Tim så snart han forlod baren og hele vejen op på scenen sammen med ham, hvor hun endte med at lægge sig vant foran hans fødder, idet han satte sig og rakte ud efter fløjten. Han rettede blikket mod Henry, med et udfordrende ansigtsudtryk. "Ved at være der, englebarn?"
[/justify]
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on May 19, 2012 14:14:44 GMT
you'll find the only things you regretare the things you didn't doTag: Juniper & Timothy ~ Outfit: Here
Cecilia købte ikke historien om, at Timothy havde det hårdt. Hun smilede blot drillende med begge øjenbryn hævet og så fra den ene til den anden af de to søskende, uden at kommentere nogen af deres interne bemærkninger. I stedet tog hun en enkelt tår af sin øl, skævede ud i rummet efter Juniper og fandt hende – uden den store overraskelse – i samtale med en eller anden, som Cecilia ikke kendte.
Det var nu ikke noget problem, heller ikke selvom det midlertidige selskab forlod hende. Hun var ganske veltilpas hvor hun sad og smilede underfundigt til bartenderen ved hans afsluttende bemærkning. Den drengede charme var temmelig uimodståelig og hun blev nødt til at lægge en anelse bånd på sig selv, for ikke at følge ham med blikket. For at distrahere sig selv forsøgte hun i stedet at fange den yngre venindes opmærksomhed og rettede sig lidt op på barstolen med hagen let hævet og et smil parat til hende.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on May 20, 2012 9:38:24 GMT
Music washes away from the soulthe dust of everyday life~ ~ ~ ~ ~Tag: Timothy & Cecilia (& Juniper) - Outfit: Here Henrietta havde allerede sat sig på sin skammel foran harpen da Timothy gjorde hende selskab på den lille scene. Snakken i lokalet var langsomt, men sikkert ebbet ud da det gik op for folk, at der var underholdning under opsejling og en forventningsfuld stemning bredte sig hurtigt. Henrietta udviste ingen tegn på sceneskræk, men vippede afslappet, og med vanens lethed, det store instrument ind mod sig selv, så det endte med at hvile mod hendes ene skulder.
Hun slog nogle få toner an, rakte op og strammede en skrue og gentog processen flere gange. Hun fnøs muntert over sin storebrors ord uden at se på ham ”Englebarn er vist en overdrivelse, synes du ikke.” hun drejede hovedet lidt og så på ham med et hævet øjenbryn og nikkede så ”Men ja, jeg er klar.” hun ventede et øjeblik endnu til hun var sikker på det samme gjaldt ham og talte så lydløst takten an og satte fingrene mod harpens strenge.
Musisk indslag: The Butterfly
|
|
|
Post by Timothy Owens on May 21, 2012 9:51:26 GMT
each moment's breath they want to taste
[/size] Tag: Cecilia Hayes & Juniper Shirley • Outfit: Here[/center] Tim rakte om på ryggen af sig selv lige efter han havde sat sig, for at løsne knuden på forklædet han stadig havde på og efter få øjeblikke lykkedes det ham at få den op og trække det over hovedet, før han kasserede den på det stativ han i samme omgæring rakte ud og tog den store fløjte fra.
Naturligt nok satte han instrumentet til læberne og blæste et par toner, før han igen sænkede den, satte sig bedre til rette og drejede hovedet imod sin lillesøster. Han slap en hæs latter over hendes svar og vippede en enkelt gang med øjenbrynene, som han rettede ryggen og løftede fløjten lidt. "Aldrig og altid," svarede han og glemte så alt om søskendedrillerier, da Henry begyndte at spille.
Det faldt så naturligt, at han ikke behøvede at tænke over det, da han løftede fløjten til sine egne læber og med øvede fingre fulgte tonerne fra harpen og inden længe fyldte de bløde toner hele pubben, hvor de fleste af kunderne havde vendt opmærksomheden mod søskendeparret. Tims blik søgte ud over mængden, til det låste sig på en brunette i baren og han blinkede en enkelt gang med det ene øje til hende, før det vandrede tilbage den vej han var kommet, uden han på noget tidspunkt stoppede med at spille og lagde samtidig hele hjertet i det.
[/justify]
|
|
|
Post by Juniper Shirley on May 21, 2012 10:33:29 GMT
_________________________________
A girl should be two things: [/font] classy and fabulous[/color][/size] _________________________________♥ Tag: Cecilia, Timothy & Henrietta ♥ Outfit: Here ♥[/center] Juniper havde måttet finde sig i en mindre kø til toilettet, men tålmodighed var normalt ikke noget hun manglede og, sin natur tro, var hun faldet i snak med en midaldrende kvinde mens de ventede. Det samme skete på vej tilbage til Celia hun havde efterladt i Tims selskab, da en yngre mand henvendte sig til hende og nåede at tilbyde hende en pint på hans regning, før hun med et klædeligt smil fik takket nej og satte kursen mod Celia der allerede havde fanget hende med blikket.
Mens hun havde talt var pubben blevet fyldt med de bløde toner fra harpe og fløjte og hendes blik hvilede på de to søskende mens hun krøb op på en barstol ved siden af veninden "Hvordan fik du dem overtalt til det?" hun drejede hovedet og så spørgende på Celia, mens hendes ene fod helt på egen akkord begyndte at vippe takten i musikken "Jeg ville ønske jeg kunne spille sådan." hun smilede skævt og rettede blikket mod scenen igen "De får det til at så legende let ud."
|
|
Cecilia Hayes
Hogwarts - H
Tidsfordrivende tegner
%\3\%
Posts: 102
|
Post by Cecilia Hayes on May 22, 2012 9:34:52 GMT
you'll find the only things you regretare the things you didn't doTag: Juniper & Timothy ~ Outfit: Here
Celia smilede skævt, som hun så en skuffet mand blive forladt af Juniper, der kort efter sluttede til hende ved baren. Hun tog en enkelt tår af øllen, før hun satte den fra sig på disken og drejede sig med front imod de to søskende, hvorfra musikken strømmende. Hendes ene fod vippede i takt og hun vendte hovedet imod den yngre veninde med et muntert glimt i øjnene. ”Jeg benyttede mig af mine fænomenale overtalelsesevner,” konkluderede hun selvsikkert med let hævede øjenbryn, før hun kastede endnu et blik op på scenen. Da mærkede hun det hive afslørende i sine egne mundvige over Joons ven, der muligvis var lidt for charmerende til at det var helt godt.
Hun var kortvarigt distraheret og hørte kun halvdelen af den yngre piges sætning, hvorfor det tog hende et par sekunder at stykke en mening sammen. ”Hva...?” Hun rystede kort på hovedet, kneb øjnene lidt sammen med et skævt smil, men endte så alligevel med at lyse op i forståelse. ”Ah. Ja det gad jeg også godt kunne. Du sagde noget om selv at kunne spille sådan, ikke? Det ville jeg gerne. Eller bare kunne spille på et instrument i det hele taget.” Hun trak lidt på skuldrene og vippede med hovedet, betragtende de to på scenen med et lettere drømmende blik. ”Tog jeg ikke..?” Uden at gøre sin sætning færdig rakte hun ned i sin taske, hev en lille bitte blok op og frigjorde den tynde pen, der sad fastspændt omslaget. ”Mmh,” mumlede hun, som hun placerede den imod papiret og løftede blikket for at betragte sit motiv, før hun drejede hovedet kort imod Joon, smilede og derpå så ned på papiret, hvor hendes højre hånd allerede var gået i gang med at tegne omridset af det hun så.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on May 24, 2012 23:24:38 GMT
Music washes away from the soulthe dust of everyday life~ ~ ~ ~ ~Tag: Timothy & Cecilia (& Juniper) - Outfit: Here Henrietta havde ubevidst lukket øjnene halvt da hun først satte fingrene mod harpens strenge og slog de første toner an. Som altid var hun behageligt tabt i musikken på ingen tid og smilede ubevidst for sig selv så snart tonerne fra Tims fløjte blandede sig med harpen. Hendes fingre ramte ingen forkerte strenge og efter nogle takter åbnede hun øjnene igen og så på sin bror, blot for at finde hans blik vendt i en helt anden retning.
Hendes fingre fortsatte på egen akkord i et stykke hun havde spillet så mange gange, at hun næsten ville påstå hun kunne det i søvne, ikke at det gjorde det dårligere, nærmere det modsatte. Hun fulgte Tims blik og var ikke ret meget i tvivl om hvor det hvilede. Hun sendte den Juniper et smil tværs over rummet da hun så hende slutte sig til Celia og vendte så blikket mod Tim igen med et smil der kun vidnede om tilfredshed og den fælles passion for musikken de sammen fik til at fylde hele lokalet og stjal folks opmærksomhed med. Der var en særlig form for magi over det, uden at der var nogen form for rigtig magi involveret og at hun nød at være centrum var tydeligt at se.
|
|
|
Post by Timothy Owens on May 30, 2012 8:16:26 GMT
each moment's breath they want to taste
[/size] Tag: Cecilia Hayes & Juniper Shirley • Outfit: Here[/center] Tims blik dvælede ved Celia et stykke tid, men endte så med at dreje sig lidt og kortvarigt se på Henry. Selvom han ikke var i stand til at smile, var det alligevel tydeligt aftegnet i hans øjne og øjenbrynene gled op i svag udfordring, som musikstykket fortsatte. Han lod blikket vandre igen, ud over pubben, og endte så med at lade øjnene falde i og fortabe sig helt til den velkendte fornemmelse af fløjten under sine fingre og tonerne der fyldte hans ører.
Da var han helt i sin egen verden og havde momentært glemt alt om både Juniper, Cecilia og restan af pubben. Tilbage var der kun lyden af fløjten og harpen der blandede sig og hans fingre bevægede sig øvet, uden at smutte på noget tidspunkt. Så snart de sidste toner havde forladt ham, sænkede han langsomt fløjten, åbnede øjnene og drejede så hovedet og så på sin søster med et bredt smil.
C L O S E D
[/justify]
|
|