|
Post by Caroline Abbey on May 21, 2012 20:29:46 GMT
Once I get you up there where the air is rarifiedWe'll just glide, starry-eyedTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie fnøs, himlede med øjnene, men måtte så alligevel overgive sig og smilede en anelse smørret, da først Eric rettede sig op igen. Hun forsatte dog rimelig upåvirket ud i daglidags konklusioner med afslappet lethed og vred sit hår en enkelt gang, da først hun trådte lidt væk fra bruseren. ”Mmh,” bekræftede hun simpelt hans konklusion, før hun rakte ud efter sæben med håndfladen vendt opad og en klar forventning om at få det hun bad om uden ord.
Da det ikke skete, hævede hun blikket med let løftede øjenbryn. Hun så i et øjeblik på ham, som om hun havde tænkt sig at protestere, før hun alligevel endte med halvt om halvt at indvilge. Med et skuldertræk efter hans hurtige kys, vendte hun ryggen til og stak hænderne ind i de faldne vandstråler. Hun betragtede dem med ret ryg og hovedet en anelse på skrå, før hun i stedet for et kort sekund lod øjnene falde i og tog en dyb indånding.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 22, 2012 12:37:58 GMT
I'm the air-born master of the skyand everything beneath me seems to fadewithout a trace, without a shade- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric gav ikke Carrie sæben da hun rakte ud efter den, men opfordrede hende i stedet til at vende sig om og ventede tålmodigt på hun gjorde netop det. Han rakte forbi hende og lagde sæben på den lille hylde igen, for så at lægge hænderne mod hendes ryg og i langsomme, blide bevægelser, fordele den sæbe han havde mellem hænderne på hendes ryg.
Han arbejdede i tavshed nogle minutter, egentligt ikke sikker på om han gjorde det for hendes eller sin egen skyld og fandt det også lettere ligegyldigt. Hans hænder gled op over hendes skuldre og fortsatte ud på hendes arme, indtil han kunne tage et let greb om hendes håndled, lægge armene omkring hende og tage hendes arme med "Vi kunne selvfølgelig også bare blive stående her resten af dagen, hvis ikke det var fordi vi ville ende som overdimensionerede svesker." han var ganske opmærksom på hvor tæt de var endt med at stå, men han gjorde ingen anstalter til at trække sig tilbage. Nærmere modsat bøjede han hovedet og plantede endnu engang et kys mod hendes hals på en sæbefri plet.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 22, 2012 16:11:35 GMT
Once I get you up there where the air is rarifiedWe'll just glide, starry-eyedTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie havde ikke rigtig nogen klager, når det kom til stykket. Hun stod stille med ret ryg og nød i al stilhed følelsen af Erics velkendte, store hænder imod sin våde hud, imens hendes fingre legede lettere fraværende med bruserens vandstråler. Ubevidst faldt hendes øjne i af flere omgange og hun smilede lidt for sig selv.
Hans greb, der lukkede sig omkring hendes håndled, fik hende til brat at åbne øjnene, men hun slappede hurtigt af igen og fnøs muntert over hans åbne spekulation. ”Charmerende beskrivelse,” kommenterede hun i noget, der endte ud i en dæmpet mumlen, som hans læber var imod hendes hals i et alt for kort øjeblik.
Hun tog en dyb indånding, klarede halsen og trak skuldrene en anelse op imod sig selv. ”Men du har ret.” Et skævt smil trak insisterende op i hendes mundvige og hun rakte ud efter bruseren, for at komme sæben til livs. ”De skulle nødig tro, at vi er en ny, spændende ingrediens til salaten,” bemærkede hun, før hun drejede sig om med et munert glimt i øjnene og vendte bruseren imod Erics brystkasse for en kort bemærkning, før hun sænkede den igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 22, 2012 18:28:46 GMT
I'm the air-born master of the skyand everything beneath me seems to fadewithout a trace, without a shade- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Erics hænder gled roligt over Carries hud, mens han nød den intime stund med hende, mindst ligeså meget som hun tydeligt, men uden ord, gav udtryk for. Af samme grund overvejede han heller ikke engang at lade være, da han tog fat om hendes håndled og lukkede armene omkring hende og derved naturligt trak hende ind mod sig selv mens han talte.
En lille munter lyd, lige på grænsen til en latter, undslap ham over hendes svar, før han gentog det flygtige kys mod hendes hals og havde alle intentioner om at gentage det også en tredie gang. Han nåede dog aldrig så langt da Carrie løftede skuldrene lidt, tog bruseren ned og vendte både den og sig selv mod ham. Han fnøs halvhjertet og løftede den ene hånd for at afværge vandet, mens den anden blev liggende på hendes hofte "Du er ellers lige til at spise uanset." gav han igen med et flabet smil.
Han fastholdt sit lette greb omkring hende og stod lidt blot og så på hende med et indgående blik før han fortsatte lavmælt "Hvis ikke vi skulle derom, så havde jeg vippet dig over skulderen nu." han hævede brynene sigende og indrømmede perifært for sig selv, at hans behov for at være sammen med hende og gerne tæt på hende, var en smule større lige for tiden end det plejede at være.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 22, 2012 22:03:52 GMT
Once I get you up there where the air is rarifiedWe'll just glide, starry-eyedTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie smilede smørret, som hun sænkede bruseren igen. ”Jeg ved det,” svarede hun selvsikkert med et muntert glimt i øjnene. Vandet faldt på deres fødder imens de stod sådan og hun fangede ubevidst underlæben imellem tænderne igen, imens hun sænkede hovedet lidt, uden at slippe ham med blikket. ”Det er uanset hvad farligt, med snublefare og alt det,” bemærkede hun fornuftigt med antydningen af et drillende smil.
”... Men du skal nok få rigelig lejlighed til det alligevel.” For en kort bemærkning plantede hun sin ene pegefinger imod hans brystkasse, før hun lod den frie hånd falde igen og i stedet gav sig til uopfordret at skylle Eric fri for sæbeskum. ”Hvis du opfører dig ordentligt,” tilføjede hun henkastet, imens hun kørte både fingre og brusehoved over hans skuldre og overarme. ”Hvor meget tid tror du egentlig vi har tilbage?” Hendes blik søgte i et kort øjeblik op, for at se på ham, men så var det igen på hans overkrop, hvor først brystkassen og siden ryggen blev skyllet ren og diskret undersøgt af to fingre på venstre hånd.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 22, 2012 22:59:18 GMT
I'm the air-born master of the skyand everything beneath me seems to fadewithout a trace, without a shade- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric nikkede med et smil der i påfaldende grad lignede Carries og lod hånden på hendes hofte søge lidt opefter og ende mod hendes side i stedet. Han høvede et øjenbryn lidt da hun fortsatte og trak på skuldrene "Men ikke umuligt.." han så sigende på hende, uden dog at ligne en der havde tænkt sig at gøre forsøget.
Hans blik faldt i stedet til hendes finger da hun satte den mod hans brystkasse og blottede tænderne et kort øjeblik i et smil over hendes ord "Det ser jeg frem til.." han beholdt hånden mod hendes side og blikket indgående på hendes ansigt mens hun løftede bruseren og lod strålerne ramme ham "Jeg opfører mig altid eksemplarisk." svarede han lavmælt drillende og nød den varme fornemmelse af vandet der løb ned over sig.
Hans øje gled i et kort øjeblik og han opdagede det først selv da han åbnede dem og søgte hendes øjne med et spørgende blik "Hvor meget tid?" gentog han spørgende og rynkede brynene lidt, uden at være helt sikker på hvorfor hun spurgte "En god time måske. Hvorfor?" hans sænkede blikket til hendes hånd der igen trak behagelige ilinger med den lette berøring mod hans brystkasse.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 23, 2012 22:32:42 GMT
Once I get you up there where the air is rarifiedWe'll just glide, starry-eyedTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie så advarende på Eric i et øjeblik eller to, før hun var overbevist om, at han ikke ville give sig til lige præcis at løfte på hende i deres nuværende situation. Det skulle overhovedet ikke undre hende, hvis han kunne finde på det, og hun synes virkelig ikke det var nogen god plan. Derfor reagerede hun med antydningen af lettelse, før hun gav sig til at give ham løfter om andre gange med lignende muligheder. Hun løftede bruseren med et skævt smil og himlede lidt med øjnene over hans forsikring, uden dog at kommentere på om hvorvidt han altid opførte sig eksemplarisk. Svaret kendte han udmærket og hun var mere interesseret i arret på hans ene overarm under sine fingre, selvom hun udmærket kendte både det de resterende.
Sæben blev vasket effektivt væk, imens hendes tanker vandrede lidt, og hun så op på ham med et lille smil, før hun trak på skuldrene. ”Ikke tid nok,” konkluderede hun for sig selv, uden rigtig at svare på hans spørgsmål. Hun nøjedes med at sænke både brusehoved og hånd til et punkt under bæltestedet og betragtede Erics ansigt med en uskyldig mine, der fejlede fuldstændig. Sekunder senere trådte hun dog et skridt bagud og gav sig i stedet fredsommeligt til at skylle sig selv fri for sæbeskum og balsamrester.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 23, 2012 23:56:39 GMT
I'm the air-born master of the skyand everything beneath me seems to fadewithout a trace, without a shade- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric morede sig ganske åbenlyst og besvarede Carries advarende blik med let hævede øjenbryn og et udfordrende smil. Han sagde dog intet og gjorde ingen anstalter til at gøre alvor af sin tidligere påstand, men blev blot stående og betragtede hende mens hun rettede bruseren mod ham og nød følelsen af det varme vand der skyllede sæben væk.
Hans tommelfinger strøg lidt per automatik over hendes side mens han svarede hende og derpå rynkede brynene uforstående da hun mødte hans blik "Tid nok til hvad?" spurgte han lavmælt og slap sekundet efter en både overrumplet og anstrengt lyd da hun effektivt trak hele hans opmærksomhed sydpå. Han kneb øjnene hårdt i et øjeblik, krummede fingrene hårdt mod hendes side og tog en dyb indånding før det anstrengte udtryk gled over i en halvhjertet skulen. Antydningen af et smil spillede på hans læber da hun trådte et skridt bagud og slap ham, mens hans egen hånd faldt fra hendes side og endte ned hans hans eget lår.
"Du leger med ilden.. det ved du godt ikke?" spurgte han retorisk og blev stående hvor han var og så på hende med et blik der var en smule mørkere end for et øjeblik siden og på ingen måde skjulte hvilke baner hun havde trukket hans tanker ind på, selvom han havde forsøgt netop at overbevise sig selv om, at nu hverken var tiden eller stedet.
Han behøvede ikke sænke blikket for at bekræfte nøjagtigt hvordan hans krop havde reageret på hendes berøring og han forsøgte igen at skubbe de ganske distraherende tanker på afstand. Det lykkedes ikke helt så godt som han gerne ville og i stedet for at prøve hårdere, rakte han op og tog let fat om hendes nakke, før han bøjede hovedet endnu engang og krævende lod sine læber finde hendes.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 24, 2012 0:23:55 GMT
Once I get you up there where the air is rarifiedWe'll just glide, starry-eyedTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie nøjedes med at smile drillende som svar på Erics spørgsmål og fulgte det derpå op med et temmelig indiskret vink med en vognstang, så at sige. Hun så på ham med komplet fejlende uskyld og trådte igen væk, for at gøre kål på det sidste af både sæbe og bad inden tingene eskalerede fuldstændig. Den form for teoretisk påpasselighed til trods kunne hun slet ikke lade være med at besvare hans anklage med et smørret grin og så ikke ligefrem ud som om hun angrede, slet ikke da hun sænkede blikket for en kort bemærkning og vrikkede lidt med øjenbrynene. ”Jeg aner ikke hvad du mener, luftkaptajn. Jeg skyllede dig bare. Du trængte til det.” Hun undertrykte et grin, fik has på de sidste sæberester og rakte ud for at sætte bruseren på plads og slukkede for vandet med morskaben tydelig i hele ansigtet.
Planen var at komme ud af badet og i noget tørt tøj, men den blev midlertidig sat på pause, som han rakte ud og fangede hele hendes opmærksomhed. Hun stivnede i et enkelt sekund overrumplet, men kom derpå blot til at smile imod hans læber, imens hun tøvende besvarede hans kys, temmelig overbevist om, at det ikke ledte til den mest gennemtænkte udgang. Da hun brød lettere insisterende fri, var det dog af fornuft mere end lyst. ”Eric,” sagde hun dæmpet, konkluderende at hendes egen hånd var på vej igennem hans våde hår, før hun trak den til sig. ”Eric. Vi er rene. Vi skal ud herfra og have tøj på igen, ikke?” Hun plantede et enkelt overfladisk kys på hans læber og tog et skridt, der førte hende halvt omkring ham og hen til forhænget, som hun trak væk igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 24, 2012 9:40:04 GMT
I'm the air-born master of the skyand everything beneath me seems to fadewithout a trace, without a shade- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric kvalte endnu en lille anstrengt lyd da Carrie trak sig tilbage og tog en dyb, langsom indånding i et fejlet forsøg på at tænke på alt andet end hvor hendes hånd lige havde været. Hendes flabede svar fik ham til at hæve brynene endnu mere og han fnøs, tydeligt ikke med en snus tiltro til forsøget på uskyld mens hun skyllede sig fri for den sidste sæbe "Jeg vælger ikke at kommentere på hvad du trænger til så." gav han roligt igen og overvejede nogle sekunder helt reelt at række ud og skrue helt op for det kolde vand, både for at køle sig selv ned og tage hende med i købet.
Han lod det dog blive ved tanken og handlede i stedet modsat af tanken om nedkøling da han lukkede den ene hånd om hendes nakke og pressede læberne krævende mod hendes. Det blev dog igen Carrie der trak sig tilbage først og han slap hende tydeligt modvilligt med endnu en dyb indånding "Det er ikke ligefrem det jeg har i tankerne lige nu." han så ganske sigende på hende og var millimeter fra at gribe fat i hende og trække hende tilbage til endnu et kys.
Igen lod han dog være og rystede på hovedet med et skævt smil før han fulgte hende ud fra brusekabinen og gav hende endnu et klap bagi "Det er heller ikke dig der skal gå rundt med fare for at stikke folk ned." anklagede han tørt og rakte ud efter et håndklæde. Han lagde det omkring hendes skuldre, men brugte det til at trække hende helt ind til sig selv så hun ikke ville være i tvivl om hvilken effekt hendes lille stunt havde haft "Du er en flab, det ved du godt ikke?" han så drillende ned på hende og slap så håndklædet med en lille munter lyd og rakte ud efter et andet til sig selv.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 24, 2012 14:38:53 GMT
Once I get you up there where the air is rarifiedWe'll just glide, starry-eyedTag: Eric ~ Outfit: Here
Carries smil blegnede ikke over Erics konstatering, men trak derimod blot op og afslørede hendes tænder i noget af et ulvegrin. ”Psh. Jeg trænger ikke til noget,” svarede hun roligt, før hun satte bruseren fra sig i holderen og skruede ned for vandet. Hun havde halvt om halvt åbner munden for at komme med endnu en kommentar, men inden hun nåede så langt havde han indfanget hende og hendes øjne faldt i med en dæmpet lyd ind imod hans læber. Halvt uden at ville det trak hun sig væk og mumlede et par lavmælte ord med blikket på hans lyse øjne. Hun smilede skævt over hans svar og gav hans side et blidt klem, imens hun rystede kort på hovedet, uden at sige noget. I stedet trådte hun forbi ham og ud af badet med et utvetydigt glimt i øjnene.
En munter lyd forlod hende, som han gav hendes bagdel et klap og hun drejede sig rundt med et lettere smørret grin. Hun sænkede blikket endnu engang og trykkede læberne en smule sammen. ”Jeg kan slet ikke se problemet,” konstaterede hun drillende, uden fortrydelse, da han lagde håndklædet omkring hendes skuldre og trak hende ind imod ham. ”Jeg har bare lært fra den bedste.” Hendes smil var stadig prominent, som han slap grebet, uden at hun dog rykkede sig mere end et halvt skridt væk. ”Desuden er det sundt at være en smule frustreret fra tid til anden.” Hun vrikkede lidt med øjenbrynene og bøjede nakken, for at slå håndklædet rundt om sit eget hår og tørre det så grundigt som hun nu kunne, før hun atter rettede sig op. ”... Og så er du ret sød, når du er det. Frustreret, altså.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 24, 2012 16:16:13 GMT
I'm the air-born master of the skyand everything beneath me seems to fadewithout a trace, without a shade- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric fnøs igen mens han tog sig selv i nakken for ikke bare at gøre kort proces og netop vippe Carrie over skulderen og finde det nærmeste soveværelse, som han allerede havde truet med "En røvfuld, måske?" foreslog han drillende og smilede skævt mens han tilføjede "Så tager jeg et koldt styrtebad imens og tænker på den gamle heks I har rendende rundt oppe hos jer." hans stemme var tydeligt sarkastisk, men alligevel blødt op af hans smil og glimtet i de grå øjne.
Han fulgte hende ud af brusekabinen, først med blikket og så rent fysisk og greb et håndklæde blot for at indfange hende med det, frem for at give sig til at tørre sig "Eleven overgår mesteren, er det der vi er?" han rystede på hovedet med et bredt smil og slap så håndklædet blot for at tage et til sig selv.
Han bøjede sig forover og gik i gang med at tørre sine ben og slap en lille latter "Har du beviser for den påstand?" han rettede sig lidt op uden at stoppe sin tørring og så op på hende med et udfordrende blik og et smil der nogle øjeblikke gjorde hans tænder synlige "Og du ved godt jeg tager hævn på et eller andet tidspunkt, ikke?" han rettede sig helt op og tørrede hurtigt sin overkrop, uden reelt at slippe hende med blikket mens han arbejdede og slugte en bemærkning om, at han fik rigeligt lejlighed til at blive frustreret det halve år han skulle af sted.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 24, 2012 18:48:13 GMT
Once I get you up there where the air is rarifiedWe'll just glide, starry-eyedTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie fnøs muntert og himlede med øjnene af Eric. ”Det er jeg sikker på Mrs. Tibbs ville være glad for at vide,” kommenterede hun tørt, som hun steg ud af badet. Morskaben var malet i hendes ansigt og selvom det da bestemt havde været en del af formålet af vaske ham fri for sæbe, så kunne hun ikke sige sig fri for at tage resultatet som en kompliment.
Hun så op på ham med et skævt smil og let hævede øjenbryn, nikkede en enkelt gang og tilføjede et bekræftende ”mmh” til hans spørgsmål. ”Du er en god lærer. Bare ikke i at manøvrere på en computer.” Fri og med håndklædet over sine skuldre, fik hun hurtigt bøjet sig forover og gav sig til at tørre sit hår. Hun så en anelse op for en kort bemærkning ved hans spørgsmål, trak lidt på skuldrene og vendte tilbage til sit formål, før hun bedømte det som ovre og rettede sig op igen med en lettere flabet bemærkning.
Smilet på hendes læber blegnede ikke, men bredte sig blot til de mørke øjne, som hun trak lidt på skuldrene. ”Og du ved godt, at jeg slet ikke accepterer et nej. Jeg er ikke halvt så velopdragen som dig, når det kommer til stykket,” konstaterede hun ufortrydeligt, imens hun viklede håndklædet rundt om sit eget liv, trådte tættere på Eric igen og placerede en enkelt hånd imod hans brystkasse. ”Kys mig lige igen engang – uden at tænke på Mrs. Tibbs,” opfordrede hun ham, med et muntert glimt i øjnene.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on May 25, 2012 0:04:12 GMT
I'm the air-born master of the skyand everything beneath me seems to fadewithout a trace, without a shade- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric skar en lille grimasse uden at kunne skjule det stadig muntre glimt i sit blik "Jeg har haft et crush på hende siden første gang jeg så hende komme stavrende med sine briller siddende skævt og det der hår der ligner en perfekt uglerede." han sukkede teatralsk og så påtaget drømmende ud i luften "Og den blå øjenskygge op til brynet med perfekt matchet pink løbestift er kirsebærret på toppen."
Det let smørrede smil blev hængende på hans læber mens han lagde et håndklæde omkring hende skuldre og trak hende ind til sig et øjeblik. Han slap et lille fnys mens han slap kanterne af håndklædet og selv begyndte at tørre sig "Det er faktisk ikke helt så nemt at forklare noget man selv har taget for givet siden man kunne gå skal jeg hilse at sige." han fortsatte i samme lette, behagelige stemning og nikkede uden at behøve betænkningstid over svaret han fik "Jeg forventede ikke andet. Desuden er du ligeså sød når du er frustreret." han så drilsk på hende.
Han havde løftet håndklædet halt for at tørre sit hår da Carrie lukkede den korte afstand mellem dem og lagde en hånd mod hans brystkasse. Hendes ord fik ham til at smile igen og så påtaget spekulativt ned på hende "Du kræver lige lovlig meget nu synes jeg." han tøvede dog ikke da han lod håndklædet hænge omkring sin egen nakke og lagde en hånd på hver side af hendes hals mens han bøjede nakken og dvælende lod sine læber finde hendes igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on May 25, 2012 11:38:34 GMT
Once I get you up there where the air is rarifiedWe'll just glide, starry-eyedTag: Eric ~ Outfit: Here
Carrie grinede hele vejen ud af badet og hendes skuldre rystede stadig svagt, da Eric trak hende ind til sig igen. Et skævt smil hvilede på hendes læber, som hun bøjede sig forover og hun trak blot utydeligt på skuldrene til hans begrundelse, som såmænd sikkert var rigtig nok, men alligevel ikke gjorde den store forskel. Rettende sig op igen, imens hun tørrede arme og ryg, kneb hun øjnene lidt sammen og så på ham med et mistænksomt blik. ”Aldeles ikke,” konkluderede hun. ”Jeg er strid, når jeg er frustreret, det ved du udmærket.” Hun rystede lidt på hovedet, som for at ryste tanken væk, krydsede den begrænsede afstand imellem dem og kom med hvad der nemt kunne tolkes som en direkte ordre, dog af den behagelige slags.
Hendes øjenbryn var let hævede, da hun løftede sig en anelse op på tæer og mødte ham på halvvejen, tydeligvis uden at have taget sig det mindste af hans kommentar. Hun lukkede øjnene og besvarede hans kys blidt og dvælende, før hun sank ned på flad fod igen og åbnede øjnene langsomt igen med et lille tilfredst smil. ”Dejligt,” bemærkede hun dæmpet, før hun slap ham igen, tog en dyb indånding og rettede lidt på håndklædet, viklende ordentligt omkring hele sin krop, inden hun fiskede en børste ud af sin toilettaske og gav sig til at gøre kål på knuderne. ”Hvor er det nu dine forældre vil have os til at sove? Det er ikke i stuen, vel?”
|
|