Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Dec 20, 2011 8:14:39 GMT
something sweet everytime we meet there is no doubt about itTag: Alexander ● Outfit: Here Alice kunne ikke lade være med at lade sig smitte af Alexanders afslappede smil og holdt blikket på ham over kanten af rødvindsglasset, inden hun satte det fra sig ved siden af tallerknen igen. Det voksede helt uvilkårligt en smule mere og hun afslørede rækken af hvide tænder bag læberne, fulgt af en munter lyd over hans ord. "Ikke hvis det ikke har noget med en lavstammet afrikanerstamme at gøre," gav hun sig og trak besejret på skuldrene, fortsat smilende. Alice rynkede svagt på panden og tilføjede så til hans andet eksempel. "Jeg synes stadig det er absurd at I overhovedet kan flyve på dem," pointerede hun med et sigende blik sammen med et blidt smil.
Alice fandt lasagnen med sin gaffel igen, stadig med et muntert udtryk på ansigtet og vendte i et øjeblik blikket imod det, af sikkerhedsmæssige årsager. Hun tyggede overvejende da han stillede et spørgsmål fra den anden side af bordet. Helt på egen akkord voksede et nyt, tenderende drillende smil frem over hendes læber, før hun tiltede hovedet lidt på skrå med let hævede øjenbryn. "Brændte mandler og lyshårede ekspedienter," svarede hun og sendte ham et uskyldigt blik, før hun rakte ud efter rødvinen igen.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Alexander Young on Dec 20, 2011 15:33:46 GMT
you'll see pretty girlI'll make you mineTag: Alice Wolfe - - - Outfit: Here
Alexander smilede skævt og rystede på hovedet. Han betragtede Alice med udpræget munterhed og let sammenklemte øjne, før et lavmælt fnys forlod ham. ”Hvad skulle vi ellers? Flyve på drager?” Han så drillende på hende. ”Sig mig har din storebror ikke fløjet i årevis?” Hånden slap gaflen i et øjeblik, for at stryge igennem det korte hår og han lagde hovedet lidt på skrå, da han genoptog spisningen.
Noget ved hendes stadig betragtning af det magiske samfund som værende noget mystisk tiltalte ham helt usædvanligt. Hun var indviet, men alligevel endnu uvidende og selvom han ikke var i tvivl om at hun bestemt ikke var nogen dum gås, fandt han sig tiltrukket af den uskyldighed, der lå i naiviteten. Det var ikke første gang han velvilligt indrømmede over for sig selv, at han godt kunne lide disse søde piger, der virkede mere rene end de måske i virkeligheden var. Alice især besad en uimodståelig blanding af naboens datter og drengepigen ved siden af, uden at være den mindste smule ufeminin.
Han betragtede hende nysgerrigt, spiste, drak og hævede øjenbrynene lidt over det smil, der hvilede på hendes læber og de drillende, flirtende ord, som fulgte. Det hev hurtigt i hans mundvige, før han kløede sig lidt i nakken med et skævt, drenget smil. ”Godt svar,” bemærkede han muntert, inden han selv greb det snart tomme rødvinsglas og hævede det lidt. ”Skål for søde brunetter med smag for... Lyshårede ekspedienter.” Han smilede skævt, drak en tår og satte glasset fra sig igen, med et muntert glimt i øjnene. ”Mere rødvin?”
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Dec 26, 2011 0:13:57 GMT
something sweet everytime we meet there is no doubt about itTag: Alexander ● Outfit: Here Alice kunne denne gang ikke lade være med at skære en mild grimasse over hans ord og lagde gaflen fra sig på kanten af den nu tomme tallerken. "Åh, begynd endelig ikke på drager," bad hun med et smil og hævede øjenbrynene let opgivende. Hun lod hovedet falde lidt på skrå igen og trak svagt på skuldrene. "Det betyder jo ikke nødvendigvis, at jeg kan forholde mig til det. Jeg så ham jo stort set kun til jul og sommer, må du huske," påpegede hun og tog en tår af vinen, før hun besvarede et andet spørgsmål.
Hans smil smittede alt for nemt og hun kunne ikke lade være med at sende et lettere smørret et tilbage af slagsen. En munter lyd undslap hende over hans ord og hun nikkede bekræftende til dem. "Skål," tilføjede hun og satte da selv glasset til læberne og tog den sidste slurk. Alice havde netop sat glasset fra sig på bordet igen da han stillede et nyt, temmelig simpelt spørgsmål og hendes læber trak op igen. "Ja tak."
[/blockquote]
|
|
|
Post by Alexander Young on Dec 26, 2011 12:45:20 GMT
you'll see pretty girlI'll make you mineTag: Alice Wolfe - - - Outfit: Here
Alexanders smil blev en anelse bredere og han så drillende på Alice, da hun brokkede sig over emnet. Et øjeblik senere havde han dog lavet en bevægelse foran munden som om han lynede en usynlig lynlås og åbnede den først igen for at snuppe en bid af den skrumpende portion på sin tallerken. Han gjorde yderligere indhug i den, uden at svare på hendes konstatering med andet end et skuldertræk og et nik, før han tyggede af munden og sank den sidste bid med en tår vin.
Hun var smuk, som hun sad der og tømte sit glas og han mindedes et par ord til Stuart om hendes uskyldsrene fremtoning. De billeder han havde i hovedet – godt hjulpet på vej af rødvin og god kemi – var alt andet end netop uskyldige, men han nedkæmpede dem forholdsvis stædigt, som han skænkede mere vin op i hendes glas. ”Lige et sekund,” bemærkede han, før han snuppede fadet med lasagne og skålen med salat og forsvandt halvt om bag det lille udspring, der skjulte hans underkrop imens han fik maden på køl. ”Bliv bare siddende.”
Han dukkede op igen et par øjeblikke efter med et skævt smil og afstod fra at tage sig af deres tallerkner, der stadig stod på bordet. I stedet nappede han sit eget glas og gestikulerede over imod sofaen. ”Skal vi ikke..?” Uden at færdiggøre sin sætning så han blot afventende på hende og blev stående, til hun selv havde rejst sig og fulgt hans opfordring.
Han fulgte efter, dumpede selv ned i de bløde hynder og kunne ikke helt lade være med at more sig over den delvise anspændthed i situationen, som han satte sit glas fra sig på sofabordet. ”Må jeg lige prøve noget?” Begge hans øjenbryn røg en anelse op og han betragtede hende spørgende, med en sitren i den ene mundvig, før han selv tog glasset ud af hendes hånd og placerede det ved siden af sit eget. Mere roligt end han egentlig følte sig, på trods af talrig erfaring på området, vendte hen sig imod hende med et skævt smil og lænede sig frem for, uden tøven, at finde de bløde læber, som han havde overvejet at kysse i et længere stykke tid efterhånden. Han gjorde det aldeles kort, før han trak sig en anelse tilbage og ledte efter hendes nærmest ravfarvede øjne med et søgende blik.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Dec 26, 2011 16:51:46 GMT
something sweet everytime we meet there is no doubt about itTag: Alexander ● Outfit: Here Alice klukkede lidt af Alexanders bevægelse og hævede øjenbrynene lidt, som hun kortvarigt havde blikket vendt imod sit glas, der snart efter blev fyldt op igen. Hun nikkede til hans ord og fulgte ham med blikket, som han bar tingene ud. Hun ville have tilbudt sin hjælp, men eftersom han havde bedt hende om at blive siddende, gad hun ikke at begynde på høflighedsdiskussioner. I stedet benyttede hun lejligheden til at tage en lille tår af glasset, satte det fra sig og betragtede så diskret den smule hun kunne se af ham.
Da han kom tilbage igen, fulgte hun ham stadig med blikket og smilede over hans spørgsmål. "Jo, lad os," svarede hun, på trods af at han aldrig havde gjort sætningen færdig og kom nemt på benene. Efter at have skubbet stolen ind, fulgte hun hans gestikulering med hånden og satte kurs imod sofaen, for på vejen lige at nå at kaste et enkelt blik på ham over sin skulder.
Kort efter havde hun dog fået sig selv installeret i sofaen, siddende halvt sidelæns på sin ene hofte, så hun samtidig kunne holde fronten imod ham. Hun nåede næsten at åbne munden for at sige noget, men tog sig i det da han stillede et spørgsmål og helt uvilkårligt trak det op i hendes læber. Da han kort efter tog glasset ud af hendes hånd fulgte det ene af øjenbrynene trop og hævede sig også, mens hun havde en helt klar fornemmelse af hvad der fulgte. En enlig sommerfugl tog en rundtur i hendes mave på de få sekunder der gik, før hans læber alt for kort ramte hendes.
Alice slog blikket op og mødte hans blå blik og mærkede uvilkårligt hendes læber trække sig en anelse op i et smil igen. Antydningen af en rynke dannede sig mellem hendes smalle øjenbryn og hun lod let hovedet falde overvejende på skrå. Alt om vin og anspændthed var i øjeblikket skubbet fuldstændigt væk fra hendes tanker og det trak helt automatisk lidt længere op i hendes læber. "Hm," kom det endelig lavmælt fra hende. Hendes blik flakkede lidt imellem hans. "Prøv lige igen," sagde hun endelig med et lokkende glimt i øjnene.
|
|
|
Post by Alexander Young on Dec 26, 2011 18:35:39 GMT
you'll see pretty girlI'll make you mineTag: Alice Wolfe - - - Outfit: Here
Alexander havde haft andre kvinder i sin lejlighed, men Alice var alligevel anderledes. Han havde selv konstateret det før. Hun var sød og påkrævede på en eller anden måde at han var det samme. Det var ikke et ukendt fænomen, trods alt, men det var alligevel så utrolig meget nemmere med nemme piger og rapkæftede kvindemennesker. Med dem krævedes der ingen pæne manerer eller forsigtige skridt fremad. En kinabox var mere stilen end hjemmelavet lasagne og de drak stærkere varer end rødvin. Alice var vel hvad man kunne betegne som en rigtig pige og han havde virkelig ikke lyst til at fare for hurtigt frem, selvom han følte sig fristet, som hun sad der og så på ham med et lille uimodståeligt smil.
Han fugtede sine læber og indså at hans ene hånd lå på hendes lår, men fjernede den ikke. I stedet smilede han vagt med et drenget glimt i øjnene og løftede sin anden hånd, for at stryge en tommel hen over hendes bløde kind, uden at slippe hende med blikket. Han tog sig god tid, før han fulgte hendes opfordring, lukkede øjnene og fandt hendes læber i et dvælende kys, der fik en enkelt sommerfugl til at flakse rundt i hans maveregion. Så tæt på sneg hendes duft sig ind i hans næsebor og han konsterede dybt fraværende, at den var vældig behagelig.
Da han atter trak sig lidt væk, havde hans pupiller udvidet sig svagt. Han slap ikke hendes lår, men fugtede læberne igen og smilede skævt til hende, som hans hånd på hendes kind faldt til hendes hals og tegnede et forsigtigt mønster. Rødvinen var glemt, ligesom tallerknerne på bordet. Hun havde hans fulde fokus og han havde bestemt ingen planer om at lade hende slippe væk igen lige foreløbig. Tværtimod lænede han sig blot endnu engang fremad og lod sine instinkter diktere for en kort stund.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Dec 27, 2011 0:06:34 GMT
something sweet everytime we meet there is no doubt about itTag: Alexander ● Outfit: Here Alice havde absolut ikke det mindste imod den situation hun var havnet i eller den drejning aftenen pludselig havde taget. Det prikkede stadig svagt i hendes læber fra det korte øjeblik hans havde været imod dem og hun kunne ikke påstå at følelsen ikke havde været udelukkende rar. Det samme galt den pludselige varme, da hans hånd landede på hendes lår og hun gjorde ingen anstalter til at møve den væk. Da hans finger gled over hendes kind, nåede hendes tænder kortvarigt at nappe ned i underlæben og hendes ene hånd løfte sig for blot at lade en enkelt finger hive let insisterende i ham, ved at hægte sig fast i det øverste af hans cardigans lukning.
Sekundet efter var hans læber igen mod hendes og Alices øjne faldt helt på egen akkord i. Hun fjernede ikke sin hånd igen, men lod sig bare forføre af øjeblikket og den svagt berusende fornemmelse der ikke havde det mindste med rødvin at gøre. Så snart de brød fra hinanden igen, fulgte hun hans eksempel og fugtede læberne med antydningen af et smil hvilende samme sted. Utroligt kort overvejede hun at komme med en kommentar, men droppede den tanke lige så snart som den var kommet. Det var langt mere fristende at fortabe sig igen og Alice lænede overkroppen frem imod ham igen, mens hendes hånd gled fra hans trøje og i stedet om i hans nakke og de korte hår på baghovedet.
|
|
|
Post by Alexander Young on Dec 27, 2011 1:22:23 GMT
you'll see pretty girlI'll make you mineTag: Alice Wolfe - - - Outfit: Here
Alexanders mundvige trak faretruende op, som Alice hev i ham med en enkelt finger. Han smilede imod hendes læber, krummede fingrene omkring hendes lår en anelse og berusede sig i den svært behagelige fornemmelse af deres kys. Da han kortvarigt betragtede hende, i en ladet tavshed, kunne han ikke lade være med at lade sine forestillingen om aftenen eskalere lidt for sig selv. Han kærtegnede hendes hals fraværende, imens han så ind i hendes umuligt farvede øjne, bøjede sig så frem og fortsatte på den sti de befandt sig på, uden nogen form for fortrydelse.
En kuldegysning løb ned langs hans rygrad, da hendes fingre gled over hans nakke og igennem hans hår. Han gav sig en anelse, lod sine egen hånd glide et umærkeligt stykke opad hendes lår og gjorde sig kun langsomt fri, dvælende ved hendes læber med halvt lukkede øjne, før hans egne skiltes i endnu et skævt smil. Begge hans blå øjne kiggede på hende og forsøgte at bestemme hendes mening om sagen, imens han for sig selv konkluderede at både katten var spærret inde på hans eget soveværelse og at det uanset hvad nok var bedst at undlade at præsentere hende for drengekammeret med billeder af Brodys mor omkring den lille knirkende enmandsseng.
At det slet ikke var relevant endnu bekymrede ham ikke. Det kunne det tids nok blive. Han kærtegnede oversiden af hendes varme lår i strømpesokkerne og plantede endnu et kys på hendes læber, uden nogen intentioner om at forsøge at lade være. Da han trak sig lidt væk igen grinede han lavmælt. ”Er du så sød ved alle lyshårede ekspedienter?”
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Dec 27, 2011 2:45:10 GMT
something sweet everytime we meet there is no doubt about itTag: Alexander ● Outfit: Here Alice fandt at hun blev lidt for hurtigt opslugt af kontakten, men hun kunne heller ikke rigtigt bringe sig selv til at gøre det mindste for at hindre det. Hendes tanker kværnede momentært rundt i hovedet på hende, så snart kontakten igen blev brudt, men Alice kunne ikke rigtigt overskue at skulle tage sig af lige det faktum og skubbede det derfor allerbagerst i hovedet, langt mere forfalden til at overgive sig til instinkterne. Hans fingre imod hendes hals, sendte en svag skælven ned langs hendes rygrad og hun tog sig i at smile svagt idet de igen mødtes på midten.
Det samme skete igen da hans hånd løb længere op af hendes lår og hendes fingre krummede sig kortvarigt lidt mere imod hans nakke, inden hun slap så snart deres læber brød fra hinanden og lod den i stedet glide ned over hans skulder, lige indtil den landede på hans ben. Alice fugtede læberne endnu engang og rettede ryggen lidt igen, så hun bedre kunne se ham. En munter lyd gled over hendes læber i selskab med et tenderende smørret smil og helt på egen akkord røg øjenbrynene en smule op. "Kun dem der kan finde ud af at lave lasagne," svarede hun kækt, før hun gjorde endnu en tilføjelse. "Og har reddet mig fra glubske hundehvalpe."
|
|
|
Post by Alexander Young on Dec 27, 2011 16:35:29 GMT
you'll see pretty girlI'll make you mineTag: Alice Wolfe - - - Outfit: Here
Alexander gav sig en anelse over Alices fingre, som de krummede sig i hans nakke. Han standsede brat sin egen hånds fremfærd ved hendes kjolekant og smilede selv lettere smørret, da han brød fri og rettede sig en anelse op. ”Touché,” klukkede han muntert, uden at fjerne sine hænder eller se væk fra hendes fortryllende øjne. ”Det er store krav du stiller,” konstaterede han derpå drillende, imens hans ene hånd fulgte hendes strømpebukser væk fra kjolens kant igen. Han fugtede sine læber, skævede kort ud i rummet og fandt så atter hendes blik med sit eget, søgende efter en mulig fortrydelse, som han ikke fandt.
Yderst tilfreds med det han så, lænede han sig atter frem imod hende. Imens hans læber fangede hendes, gled hans hånd fra hendes hals om i den bløde nakke og ind i det mørke hår. Han spredte sine fingre og tog et ganske blidt greb omkring lokkerne, før hans hånd på hendes lår atter krummede sig let sammen. Følelsen af at forsigtighed var påkrævet forblev tilstedeværende og han farede alt andet end hurtigt frem. Da han slap hendes læber igen, var det kun for at bøje sig en anelse ned og plante et let kys på hendes kæbelinje og derpå endnu et på hendes hals. Han gav hverken hende eller sig selv til flere ord, men fangede hendes læber atter engang, let beruset af både rødvin og endorfiner.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Dec 28, 2011 14:26:29 GMT
something sweet everytime we meet there is no doubt about itTag: Alexander ● Outfit: Here Alices smil forsvandt ikke igen, men blev om muligt bare endnu mere smørret som han talte igen. Hun klukkede let og hævede øjenbrynene den mindste smule. "Mmmmmh," konstaterede hun og nikkede vigtigt, uden at tilføje mere til sine krav, langt mere opsat på at fange hans læber igen. Det susede behageligt i hendes mellemgulv så snart der på ny var kontakt og hendes hånd på hans ben bevægede sig automatisk længere op og landede mod hans side, mens hun ikke kunne lade være med at smile svagt over den særdeles rare fornemmelse af hans fingre der gled ind i hendes hår.
Alices hånd gled lidt længere op over hans side og da han brød væk for at placere et kys imod hendes kæbe og et imod hendes hals, blev antydningen af et smil til et mere fuldbyrdet et af slagsen og kortvarigt fangede hendes fortænder underlæben igen. Hun nåede lige finde hans blå øjne igen, stadig smilende, før han uden protester fra hendes side lænede sig frem igen. Alice slap hans side helt og løftede i stedet begge arme for at lægge dem blidt omkring hans nakke, mens hendes læber var travlt optaget.
|
|
|
Post by Alexander Young on Dec 28, 2011 22:18:47 GMT
you'll see pretty girlI'll make you mineTag: Alice Wolfe - - - Outfit: Here
Alexander mistede stille og roligt den kontrol, der skulle til, for ikke at forsøge at eskalere situationen med Alice yderligere. Han gav sig antydningsvist under den hånd, der gled op og lagde sig på hans side, strammede fingrene umærkeligt sammen om mørkt hår og indfangede diskret duften ved hendes hals, som han plantede blide kys på varm hud. Hendes smil smittede og hans tænder var synlige i et kort sekund før han lænede sig frem igen.
Han havde overhovedet ikke lyst til at holde igen eller bremse op. Tværtimod prakkede hans eget hoved ham allerede aldeles glimrende planer på, mens fornuften pippede op. Den ville være nem at ignorere, men han lyttede alligevel, klog af skade efter aftaler, der sluttede lidt for brat. Han slap de fristende læber og plantede et kys på hendes kind, inden han gav hendes lår et let klem og lod sin hår i hendes hår falde. ”Vi behøver ikke...” Et skævt smil hev i hans mundvige og han undlod at fuldføre sin sætning, velvidende at det var unødvendigt. ”... Men hvad har du lyst til?”
Hun så endnu sødere ud som hun sad der med let røde kinder, temmelig udtværet læbestift og en umiskendelig glød i øjnene. Alexander betragtede det som en nærmest umenneskelig udfordring at holde sig selv tilbage, men formåede at tilføje et ikke særlig seriøst ”jeg har faktisk også dessert, hvis det var,” før han strøg to fingre hen over hendes lår og smilede drillende.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Dec 28, 2011 23:28:30 GMT
something sweet everytime we meet there is no doubt about itTag: Alexander ● Outfit: Here Hendes arme nåede ikke ligge omkring hans nakke særligt længe, før hendes ene hånd bevægede sig nok til at hun igen kunne lade den lande imod hans varme nakke og de korte hårstrå. Det var svært ikke at lade tankerne vandre og hun nåede da i et kort øjeblik prise sig lykkelig for at hun havde sanset at barbere ben inden hun tog af sted. Derefter tvang hun tankerne tilbage til den nuværende situation og lod sig i stedet fortabe i både hans duft og den varme følelse af hans hånd mod hendes lår, der stadig ikke var ubehagelig.
Hun løsnede sine fingres greb om hans nakke betydeligt da hans læber gled væk fra hendes, men tog ikke armene til sig igen. Hun fandt ingen trang til at give slip på ham lige med det samme. Hans spørgsmål fik et tenderende smørret smil til at glide frem på hendes læber og hun løftede blikket for at møde hans. "Hmmm," begyndte hun let overvejende og slog blikket væk igen, bare for at følge sin egen hånd med blikket på dens korte rejse fra fri luft til siden af hans hals. Da den landede der så hun på ham igen med et nyt smil, der afslørede lidt af hendes tænder.
Alice opgav efterhånden alle halvhjertede forsøg på at kæmpe fornuften frem. I stedet klukkede hun lavmælt og lod hovedet falde lidt på skrå. "Jeg kan komme på et bedre alternativ," svarede hun endelig, komplet ugenert og gav ham ikke mere tænketid, før det denne gang var hende der lænede sig frem og krævede hans læber.
|
|
|
Post by Alexander Young on Dec 29, 2011 0:26:10 GMT
you'll see pretty girlI'll make you mineTag: Alice Wolfe - - - Outfit: Here
Det lå ikke til Alexander at blive flov eller selvbevidst og han lod sig da også blot smitte af Alices smil, imens hans fingre fortsatte deres rejse op af hendes lår, kun for at standse og glide den modsatte vej, da de nåede kjolekanten. Han var ikke interesseret i at bryde hendes grænser, men vidste omvendt udmærket godt hvad han selv havde lyst til. Tanken om hvordan hun så ud under det røde stof var påtrængende i hans bevidsthed, ligesom visheden om det, der kunne følge i kølvandet på deres nuværende kys og kærtegn.
Han så afventende på hende, hævede begge øjenbryn lidt og smilede så et lille rovdyr-smil ved svaret, før han besvarede hendes krævende kys mere end villigt. Fingrene på hans ene hånd fandt for en kort bemærkning hendes hals, inden han løsrev sig langsomt og uvilligt, kun for at rejse sig op fra sofaen og række sin ene hånd ned imod hende. Han hjalp hende op, trådte et stykke væk fra sofaen og kunne så alligevel ikke helt nære sig for at lukke sin ene arm omkring hende og bøje sig ned for at fange hendes læber igen. Temmelig opslugt forsøgte han at gå imod soveværelset uden at slippe hende, men måtte opgive med et lavmælt grin, da det viste sig vældig uelegant.
Han betragtede hende med et muntert smil i et øjeblik og klarede halsen, før han slap hende og gik de få skridt hen til døren. Så snart den gik op pilede en lille sort kat ud og forsvandt under sofaen uden en lyd. Alexander drejede hovedet imod den og smilede skævt. ”Mød Futsko,” brummede han uforstyrret, imens han holdt døren åben og så afventende på Alice. ”Det er en ren zoologisk have,” konstaterede han, vrikkende lidt med øjenbrynene.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Dec 29, 2011 0:46:09 GMT
something sweet everytime we meet there is no doubt about itTag: Alexander ● Outfit: Here Alice blev mindre og mindre i tvivl om sine egne og hans hensigter, uden egentlig helt nogensinde at have været det. En anden ting hun heller ikke var i tvivl om, var at hun var blevet godt og grundigt charmeret af den ældre troldmand, men havde heller ikke det mindste imod lige netop det og kunne kun konkludere at det i hvert fald måtte gælde dels den anden vej også. Længere nåede hendes tanker ikke strække sig, før hun fandt sig opslugt igen, med erindringen om hans smil brændt fast under øjenlågene der helt på egen akkord gled i hver gang hun kyssede ham.
Det lå ikke til Alice at være tilbageholdende bare for syns skyld og var derimod meget bedre til at lade sig rive med af sine instinkter. At rødvinen var en medhjælpende faktor, om end meget lille, skænkede hun ikke et øjebliks tanke. I stedet voksede et skævt smil sig frem igen og hun rakte uden betænkninger ud efter hans hånd, med et enkelt hævet øjenbryn. Smilet blev hurtigt til et lille grin over deres lettere klodsede fremfærd imod hvad der uden tvivl måtte være soveværelset.
Det hvilede stadig over hendes læber da han gav slip og bevægede sig over for åbne døren og lukke katten Alice virkelig ikke nåede at se, ud. Det var dog heller ikke ligefrem en nødvendighed og for øjeblikket var den lyshårede i døren mere interessant. Hendes øjenbryn skød i vejret. "Jeg er virkelig ikke overrasket," svarede hun bare, klukkede lidt og tog så selv de sidste skridt hen til døren og forbi ham, allerede i færd med den ene hånd at trække hårelastikken der holdt knolden sammen, ud af sit hår.
|
|